Fremsat den 26. februar 2014 af beskæftigelsesministreren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om fleksydelse

(Beregning af fleksløntilskud, fortsat tilmelding til fleksydelsesordningen m.v.)

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, § 1 i lov nr. 895 af 4. juli 2013 og senest ved lov nr. 1612 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 70 f, stk. 1, affattes således:

»Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiver efter § 70 e. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5 månedsvis bagud.«

2. § 70 f, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

3. I § 70 f, stk. 10, indsættes som 2. pkt.:

»Er der udbetalt for meget fleksløntilskud som følge af, at en lønindtægt m.v., der kommer til udbetaling i en måned, men som vedrører arbejde udført over flere måneder, og har det ikke været muligt at efterregulere i de følgende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse, træffer kommunen afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksløntilskud. Tilbagebetalingskravet efter 1. og 2. pkt. bortfalder, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddet eller ledighedsydelsens ophør, uden der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.«

4. § 70 f, stk. 11, affattes således:

»Stk. 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten, samt om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om hvordan indtægter, der dækker flere måneder, skal fordeles. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kommunen ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.«

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 267 af 27. marts 2012, § 3 i lov nr. 476 af 30. maj 2012, § 3 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, § 1 i lov nr. 894 af 4. juli 2013 og senest ved lov nr. 1612 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 74 d, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

2. I § 74 d, stk. 5, indsættes efter »nærmere regler om«: », hvilken indkomst der indgår i lønindtægten, samt«.

3. I § 74 e indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Personer, der har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, og som er ledige, kan få suppleret den løn under ferie eller feriegodtgørelse, som udbetales under ferien, med ledighedsydelse. Ledighedsydelsen og lønnen under ferie eller feriegodtgørelsen kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til det beløb, som personen er berettiget til efter § 74 a, stk. 2 og 3. Hvis en person, der har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse, vælger ikke at holde ferie, kan der ikke udbetales ledighedsydelse for det antal dage, den optjente ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse udgør.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

4. I § 75 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Stk. 1, nr. 6, gælder dog ikke, hvis personen ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret vurderer vil vare mere end en måned, fordi personen er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 2 eller 4-6. Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, lægge sit cv i Jobnet, og jobcenteret skal have afholdt en cv-samtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 6.«

§ 3

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 6. juli 2007, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, og senest ved § 16 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«: »eller er omfattet af §§ 4 a eller 4 b,«.

2. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. En person, der ophører med drift af selvstændig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Er personen ikke visiteret til fleksjob efter § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats inden for 3 år efter ophør med drift af selvstændig virksomhed, ophører tilmeldingen til fleksydelsesordningen.

§ 4 b. En person, som visiteres til ressourceforløb efter §§ 68 a og 68 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen.«

3. I § 29, 1. pkt., ændres »Direktøren for Pensionsstyrelsen« til: »Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. april 2014.

§ 5

Stk. 1. Personer, som efter ophør med tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forud for denne lovs ikrafttræden, og som i tilskudsperioden har været tilmeldt fleksydelsesordningen, kan blive gentilmeldt fleksydelsesordningen med virkning fra tidspunktet for afmelding på grund af ophør med selvstændig virksomhed.

Stk. 2. Personer, der er visiteret til ressourceforløb efter §§ 68 a og 68 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har været tilmeldt fleksydelsesordningen forud for denne lovs ikrafttræden, kan blive gentilmeldt fleksydelsesordningen med virkning fra tidspunktet for afmelding på grund af ressourceforløb.

Stk. 3. Gentilmelding efter stk. 1 og 2 er betinget af efterbetaling af fleksydelsesbidrag for perioden.

Stk. 4. Kommunen skal senest 31. juli 2014 identificere personer omfattet af stk. 1 og 2 og give dem tilbud om gentilmelding til fleksydelsesordningen med tilbagevirkende kraft fra ophør med drift af selvstændig virksomhed, jf. stk. 1, eller overgang til ressourceforløb, jf. stk. 2. Kommunen skal give den enkelte person oplysning om størrelsen på det beløb, der skal efterbetales.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lov nr. 1380 af 23. december 2012, der gennemførte aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob fra juni 2012, trådte i kraft den 1. januar 2013. Ændringerne i fleksjobordningen omfattede blandt andet omlægning af tilskudsreglerne for fleksjob, indførelse af midlertidige fleksjob, indførelse af ressourceforløb og en ny ordning for selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, som viderefører en virksomhed.

Dette lovforslag indeholder en række forslag til ændringer, der præciserer eller retter op på uklarheder i forhold til den nævnte lov. Samtidig indføres ret til at få suppleret det beløb op med ledighedsydelse, som en person modtager som løn under ferie eller feriegodtgørelse, når en person er blevet ledig efter et fleksjob. Der indføres herudover regler om, at en person, der ophører med sin selvstændige virksomhed efter at have modtaget støtte i form af tilskud til videreførelse af selvstændig virksomhed med nedsat arbejdsevne, eller som visiteres til ressourceforløb efter de regler, der trådte i kraft den 1. januar 2013, kan bevare muligheden for at være tilmeldt fleksydelsesordningen.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Udbetaling af og fradrag i fleksløntilskud

2.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetaler arbejdsgiveren løn til den ansatte i fleksjobbet for det arbejde, der bliver udført. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Fleksløntilskuddet udbetales af kommunen til den ansatte.

Tilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, svarende til 17.312 kr. pr. måned (2014-niveau). Tilskuddet bliver reguleret på baggrund af lønindtægten.

Beregningen af fleksløntilskuddet foretages på baggrund af oplysninger om lønindtægt, der er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, samt eventuelle andre økonomiske oplysninger, som skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Den ansattes eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag medfører også modregning i fleksløntilskuddet. Lønindkomst fra andre (ordinære) job og fra selvstændig bibeskæftigelse modregnes på samme måde i tilskuddet, således at den samlede lønindkomst modregnes.

Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. for en løn før skat på op til 13.446 kr. inkl. pension pr. måned (2014-niveau). Når lønnen inkl. pension overstiger 13.446 kr. (2014-niveau) pr. måned før skat, bliver fleksløntilskuddet nedsat med 55 pct. for den del af lønnen, der ligger over 13.208 kr. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en lønindkomst inkl. pensionsbidrag på 37.600 kr. pr. måned (2014-niveau).

Der skal ikke ske fradrag i fleksløntilskuddet for løbende udbetalinger af pensioner fx fra en pensionsopsparing fra en gruppelivsordning/-forsikring, erstatninger eller en pension, der fx udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold, samt den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension) eller for vederlag for deltagelse i borgerligt ombud.

Der er endvidere fastsat nærmere regler for fradrag i fleksløntilskuddet, når en person modtager syge- eller barseldagpenge, og arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom. Hvis personen har mistet retten til sygedagpenge, beregnes fleksløntilskuddet på baggrund af indberetning til indkomstregistret af udbetalte sygedagpenge i den forudgående måned. Hvis der på grund af for sen anmodning om sygedagpenge ikke er udbetalt sygedagpenge, sker beregningen på baggrund af de sygedagpenge, som den pågældende ville have været berettiget til. Der er også fastsat regler om beregning af fleksløntilskuddet, hvis en person delvist genoptager arbejdet i forbindelse med sygdom.

2.1.2. Lovforslagets indhold

Der har vist sig behov for at præcisere, at en lønudbetaling er en forudsætning for, at der kan udbetales fleksløntilskud til den fleksjobansatte. Fleksløntilskuddet skal supplere en løn, der på grund af den nedsatte arbejdsevne kan være mindre end lønnen for fuldtidsarbejde. Men det har ikke været hensigten, at fleksløntilskuddet skal understøtte job, hvor der ikke udbetales løn i længere perioder.

Efter de gældende regler kan der ske efterregulering af fleksløntilskuddet, hvis lønindtægten efterfølgende ændres. Denne regulering kan foretages for en periode på op til 12 måneder. Men det er ikke angivet i reglerne, hvordan der skal ske fradrag i fleksløntilskuddet i de tilfælde, hvor der i nogle måneder ikke bliver udbetalt løn, og hvor lønnen for det udførte arbejde i en eller flere måneder udbetales i en senere måned. Der er efter de gældende regler således ikke mulighed for at fordele resultatløn m.v. i form af fx provision, der kommer til udbetaling i en måned, men som er lønandele for arbejde udført i en eller flere forudgående måneder, ud over flere måneder. Det betyder, at der kan ske en utilsigtet stor udbetaling af fleksløntilskud i månederne uden lønudbetaling, og at der alene reguleres i tilskuddet i den måned, hvor resultatlønnen m.v. bliver udbetalt.

Det foreslås derfor, at det i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats præciseres, at det er forudsat, at udbetaling af fleksløntilskud modsvares af en lønudbetaling.

Der fastsættes endvidere regler i loven om tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksløntilskud eller ledighedsydelse i de situationer, hvor det ikke har været muligt at efterregulere for lønindtægt fx i form af resultatløn m.v. i fleksløntilskuddet eller ledighedsydelsen.

Beskæftigelsesministeren får endvidere bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan løn i form af resultatløn m.v., der dækker arbejde udført over en længere periode, kan fordeles månedsvis over denne periode, herunder regler om, hvordan beregning og fradrag i fleksløntilskuddet skal ske, når der er indtægter i form af resultatløn eller lignende. Forslaget retter sig alene mod indtægter, der har karakter af løn eller lønandele, fx resultatløn m.v. Andre udbetalinger, der ikke kan karakteriseres som løn, fx et kontant beløb i julegave, er ikke omfattet af forslaget.

Den gældende bemyndigelse til beskæftigelsesministeren om, at der fastsættes nærmere regler om, hvordan beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet sker, vil blive anvendt som hidtil, jf. ovenfor om de gældende regler.

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud og bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelse samt varsling af ferie med ledighedsydelse ændres i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 1, 3 og 4.

2.2. Ændring af lønindtægtsbegrebet

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik defineres lønindtægt som A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Der findes imidlertid jobtyper, hvor lønindtægten kan bestå af andet end A-indkomst.

Gældende regler medfører, at der ikke kan foretages fradrag for fx B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Det har ikke været hensigten med reglerne, at der ikke kan foretages fradrag i fleksløntilskuddet for ansættelser i fleksjob, hvor der udbetales en lønindkomst, blot fordi der ikke er tale om A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Det samme gør sig gældende i forhold til fradrag i ledighedsydelse, når en fleksjobvisiteret har arbejde af kortere varighed.

2.2.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at definitionen af lønindkomst udgår af bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, samt at beskæftigelsesministeren i stedet får bemyndigelse til at fastsætte, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, at der ved lønindkomst forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, B-indkomst, hvoraf der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag m.v.

I lønindkomst indgår også den ansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning, som er et led i ansættelsesforholdet, og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen. Dette kan være på baggrund af en overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet.

Forslaget medfører, at der vil blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelsesform om, at også personer, der modtager lønindkomst, der er B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, får foretaget fradrag i fleksløntilskuddet eller ledighedsydelsen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan indtægt for selvstændig bibeskæftigelse skal indgå i beregningen af lønindtægten, når der skal ske fradrag i fleksløntilskuddet.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3, og § 2, nr. 1 og 2.

2.3. Supplerende ledighedsydelse under ferie

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har personer, der er visiteret til fleksjob og bliver ledige, ret til at holde ferie med løn under ferie og feriegodtgørelse, som er optjent under en ansættelse.

Efter de gældende regler sker der fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Hvis den fleksjobvisiterede ikke har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse for hele eller dele af ferieperioden, kan der efter lov om aktiv socialpolitik udbetales ledighedsydelse til den pågældende for den periode, der ikke dækkes af de dage, som der er optjent løn under ferie eller feriegodtgørelse til. Der kan udbetales op til 25 dage med ledighedsydelse i et ferieår.

For personer, der er ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, optjenes der ferie med løn eller feriegodtgørelse af en ordinær fuldtidsløn, således at denne persongruppe optjener ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse på samme vilkår som ordinært ansatte.

For personer, der er ansat i fleksjob fra den 1. januar 2013 eller derefter, optjenes der alene ferie med løn eller feriegodtgørelse af den løn, som arbejdsgiveren udbetaler til den ansatte. Det medfører, at det optjente beløb til brug for en ferieperiode med løn under ferie eller feriegodtgørelse udgør et mindre beløb end efter den tidligere ordning, da der ikke optjenes ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse af fleksløntilskuddet. Det betyder, at personer, der er ansat i fleksjob den 1. januar 2013 eller derefter, optjener et væsentligt mindre beløb til brug for ferie med løn eller feriegodtgørelse end under den gamle fleksjobordning.

Dette får betydning for en person, der bliver ledig og modtager ledighedsydelse, da der efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ikke er mulighed for at supplere løn under ferie eller feriegodtgørelse med ledighedsydelse for de dage, som den pågældende har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse for.

For personer, der fortsat er ansat i fleksjob, bliver der beregnet fleksløntilskud på samme måde af løn under ferie eller feriegodtgørelse, som når der udbetales løn normalt.

2.3.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at personer, der har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, i ledighedsperioden kan få suppleret lønnen under ferie eller feriegodtgørelsen med ledighedsydelse for de dage, som lønnen under ferie eller feriegodtgørelsen dækker. Ydelsen under ferie med løn eller feriegodtgørelse og ledighedsydelse, kan tilsammen udgøre det beløb, som den pågældende modtager i ledighedsydelse.

Samtidig præciseres det, at en person, der ikke holder ferie i det antal dage, som der er optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse til, ikke kan få udbetalt ledighedsydelse for denne periode.

Med forslaget sikres, at personer, der er blevet ledige efter en ansættelse i et fleksjob, der er påbegyndt den 1. januar 2013 eller derefter, ikke oplever en indtægtsnedgang, når de holder ferie, mens de er ledige.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 3.

2.4. Fritagelse for indlæggelse af cv i Jobnet

2.4.1. Gældende ret

Ved lov nr. 1380 af 23. december 2012 blev der fastsat regler om, at en person, der er visiteret til fleksjob og er ledig, skal lægge sit cv i Jobnet senest 3 uger efter, at den pågældende har opnået ret til ledighedsydelse. Ved at indlægge cv-oplysninger i Jobnet skabes et større overblik og gennemsigtighed i udbuddet af job og arbejdssøgende, ligesom det vil medvirke til at understøtte et mere fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked.

Kravet om løbende ajourføring af oplysningerne i Jobnet skal sikre, at cv'et fortsat er fyldestgørende og opdateret. Jobcenteret skal i forbindelse med kontaktforløbet løbende påse, at oplysningerne i cv'et er fyldestgørende.

Efter de gældende regler skal der senest 3 uger efter, at personen har opnået ret til ledighedsydelse, holdes en samtale med den ledige, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen lægger i Jobnet, er fyldestgørende. Samtalen skal understøtte, hvordan personen aktivt kan søge job. Det skal under samtalen sikres, at de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet, er tilstrækkelige til, at de hjælper personen med at få et fleksjob.

Det er ikke i reglerne fastsat, om en person, der er visiteret til fleksjob og er syg i længere tid, på barsel, modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående m.v. eller i længere tid er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, kan fritages fra pligten til at lægge sit cv i Jobnet.

I reglerne om cv-samtale er det allerede fastsat, at en person, der er visiteret til fleksjob, og som er ledig, ikke får en sanktion, hvis den pågældende har en rimelig grund til udeblivelsen.

2.4.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at en person, der er visiteret til fleksjob og er ledig, kan fritages for at lægge sit cv i Jobnet, hvis den pågældende i en længere periode i øvrigt er fritaget for pligten til at stå til rådighed for et fleksjob.

Det medfører, at en person, der på grund af sygdom eller børnepasningsproblemer i en længere periode ikke kan stå til rådighed for et fleksjob, kan fritages for at lægge sit cv i Jobnet. Der vil efter lovforslaget være tale om en længere periode, hvis jobcenteret vurderer, at fraværsperioden vil overstige en måned.

Det samme vil gøre sig gældende under en periode, hvor en person har ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, i det omfang der under fraværet er ret til dagpenge efter barselloven.

Hvis en person, der er visiteret til fleksjob, modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, og støtten udbetales for fuld tid, vil den pågældende ligeledes kunne fritages for at lægge sit cv i Jobnet.

Personen bliver samtidig fritaget fra at møde til cv-samtaler. Jobcenteret skal senest 3 uger efter, at grunden til fritagelsen for at lægge sit cv i Jobnet og møde til en cv-samtale er ophørt, sikre, at den fleksjobvisiterede har lagt sit cv i Jobnet. Jobcenteret skal endvidere holde en cv-samtale med den pågældende.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4.

2.5. Mulighed for at være tilmeldt fleksydelsesordningen efter ophør med tilskud til at videreføre selvstændig virksomhed

2.5.1. Gældende ret

Fleksydelse er en tilbagetrækningsordning for personer, der enten er visiteret til fleksjob for lønmodtagere, eller som modtager tilskud til videreførelse af selvstændig virksomhed med nedsat arbejdsevne efter reglerne i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Fleksydelse er betinget af tilknytning til arbejdsmarkedet i form af visitation til ordningen igennem en længere årrække - eventuelt kombineret med anciennitet fra efterlønsordningen - og betaling af fleksydelsesbidrag. Krav til anciennitet til ordningen afhænger af borgerens fødselsår. For nogle årgange er der krav om uafbrudt anciennitet.

En person, der driver selvstændig virksomhed, og som har en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, kan få tilskud til at drive sin virksomhed videre efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den selvstændige har dermed mulighed for at fortsætte beskæftigelsen i sin hidtidige virksomhed. Visitationen for en selvstændig, der ønsker at fortsætte med sin virksomhed med tilskud, er lempeligere end den visitation til fleksjob, der gælder for lønmodtagere, som skal have arbejdsevnen vurderet i forhold til ethvert erhverv, inden visitationen til fleksjob som lønmodtager.

I perioden mellem ophøret med virksomheden med tilskud og indtil visitation til fleksjob som lønmodtager er personen ikke visiteret til fleksjob, og kommunen må derfor ikke opkræve fleksydelsesbidrag af personen, da personen ikke kan være tilmeldt fleksydelsesordningen uden at være visiteret efter fleksjobordningen. Hvis personen vil overgå til fleksjob som lønmodtager, skal vedkommende visiteres på ny til fleksjob for lønmodtagere.

Med de gældende regler betyder det, at personen ved ophøret med den selvstændige virksomhed skal melde sig ind i en a-kasse og betale til efterlønsordningen for at bevare sin anciennitet til enten efterløn eller fleksydelse.

I forbindelse med visitationen til tilskud til videreførelse af selvstændig virksomhed, har kommunen vurderet, at personen har nedsat arbejdsevne i forhold til sin virksomhed. Sandsynligheden for, at personen kan opfylde betingelserne for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskrav og rådighed er ringe, idet støttet beskæftigelse ikke kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet. Der er også en risiko for, at personen ikke vil kunne overgå til efterløn på et senere tidspunkt på grund af beskæftigelseskrav og krav til rådighed.

En selvstændig, der får tilskud til sin virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, anses for at opfylde betingelsen i fleksydelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, og kan dermed være tilmeldt fleksydelsesordningen, så længe personen driver selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personen tilmeldes fleksydelsesordningen med virkning fra den 1. i måneden efter visitationen.

Ret til fleksydelse er blandt andet betinget af, at man senest fra det 30. år har betalt fleksydelsesbidrag eller har været medlem af en a-kasse, hvor man har betalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt. Det er en betingelse for at være tilmeldt fleksydelsesordningen, at man er visiteret efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at man ved fortsat indbetaling af bidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til fleksydelse. Kommunen opkræver efter fleksydelseslovens § 7 fleksydelsesbidrag af alle, der er tilmeldt fleksydelsesordningen.

Borgere, som er født før 1976, kan ikke have afbrud i anciennitet uden at miste retten til fleksydelse. Grunden er, at der i de gældende regler for disse årgange er et krav om, at ancienniteten er uafbrudt.

En person, som ophører med sin virksomhed, som vedkommende får tilskud til efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får efter de gældende regler afbrudt sin anciennitet i forhold til optjening af ret til fleksydelse fra tidspunktet for ophøret med virksomheden, medmindre vedkommende tilmelder sig efterlønsordningen, hvor personen fortsat kan optjene anciennitet, som giver ret til efterløn eller fleksydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte på overgangstidspunktet, eller personen senest samtidig med ophøret er visiteret til fleksjob som lønmodtager. Personer, der er født før 1976, der ikke får tilmeldt sig efterlønsordningen i perioden mellem ophøret med virksomheden og tilmeldingen til fleksjobordningen som lønmodtager, er afskåret fra ret til fleksydelse. Personer, som er født 1. januar 1976 eller senere, vil som udgangspunkt kunne opnå ret til fleksydelse, da afbruddet i ancienniteten som følge af ophøret med virksomheden for de fleste personer ikke vil være længere end, at de ved visitation til fleksjob som lønmodtager, kan nå at tilmelde sig fleksydelsesordningen igen og sammenlagt opnå anciennitet til fleksydelse.

2.5.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at en person, der ophører med en selvstændig virksomhed, som personen har fået tilskud til at fortsætte med nedsat arbejdsevne efter reglerne i § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får mulighed for at fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen i op til 3 år efter ophøret.

Dermed er personen som udgangspunkt sikret en fortsat mulighed for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i form af fleksydelse. Hvis personen er af den opfattelse, at det er muligt for vedkommende at opnå et lønmodtagerarbejde på det ordinære arbejdsmarked, kan personen i stedet vælge at melde sig ind i en a-kasse, stille sig til rådighed for det ordinære arbejdsmarked og tilmelde sig efterlønsordningen.

Hvis personen ønsker at blive visiteret til fleksjob som lønmodtager efter ophøret, vil der inden for denne tidsramme være en rimelig mulighed for, at kommunen vil kunne nå at få personens arbejdsevne afprøvet i forhold til andre erhverv inden visitation til fleksjob for lønmodtagere. Den fortsatte tilmelding har den virkning, at personen vil kunne nå at blive visiteret til fleksjob som lønmodtager, tilmeldt fleksydelsesordningen og undgå at få et afbrud i sin anciennitet i forhold til optjening af ret til fleksydelse.

Det foreslås, at det er en betingelse, at personen fortsætter med at betale bidrag til fleksydelsesordningen. Selv om kommunen stopper med at udbetale tilskud til drift af selvstændig virksomhed, skal kommunen således fortsætte med at opkræve fleksydelsesbidrag, indtil personen skriftligt meddeler kommunen, at denne ikke ønsker at være tilmeldt fleksydelsesordningen, eller indtil treårsfristen er nået, uden at personen er visiteret til fleksjob som lønmodtager.

Kommunen skal efter forslaget træffe afgørelse i to situationer i forbindelse med den foreslåede treårsperiode:

? Afgørelse om, at personen ikke kan visiteres til fleksjob som lønmodtager, og at kommunen derfor stopper med at opkræve fleksydelsesbidrag.

? Afgørelse om, at kommunen ikke er færdig med at vurdere personens arbejdsevne i forhold til andre erhverv inden for treårsfristen, og at kommunen derfor stopper med at opkræve fleksydelsesbidrag.

I begge situationer skal kommunen vejlede personen om muligheden for at melde sig ind i en a-kasse og tilmelde sig efterlønsordningen. Indholdet af vejledningen skal være at henvise personen til muligheden for at søge nærmere vejledning i en a-kasse om mulighederne for at være tilmeldt efterlønsordningen, hvis personen på et senere tidspunkt ønsker mulighed for at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet forud for folkepensionsalderen, forudsat at betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Hvis personen når fleksydelsesalderen i treårsperioden, kan personen overgå til fleksydelse, hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 2.

2.6. Tilmelding til fleksydelsesordningen under ressourceforløb

2.6.1. Gældende ret

Efter de gældende regler kan en person, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, visiteres til ressourceforløb. Det kan være, fordi personen har komplekse problemstillinger, der kræver tværfaglig indsats for, at den pågældende bliver i stand til igen at varetage et fleksjob. Fra det tidspunkt, hvor personen er visiteret til ressourceforløb, er vedkommende ikke længere visiteret til fleksjob, og der udbetales ressourceforløbsydelse under ressourceforløbet.

Personen kan ikke længere være tilmeldt fleksydelsesordningen fra tidspunktet for visitation til ressourceforløb, og kommunen må derfor ikke opkræve fleksydelsesbidrag. Det skyldes, at det er en betingelse for at være tilmeldt fleksydelsesordningen, at man er visiteret til fleksjob.

En person, som visiteres til ressourceforløb fra ledighedsydelse, får efter de gældende regler afbrudt sin anciennitet i forhold til optjening af ret til fleksydelse fra påbegyndelse af ressourceforløb, medmindre vedkommende tilmelder sig efterlønsordningen, hvor personen fortsat kan optjene anciennitet, som giver ret til efterløn eller fleksydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte på tidspunktet for overgang til efterløn eller fleksydelse. Personer, der er født før 1976, der ikke får tilmeldt sig efterlønsordningen i ressourceforløbsperioden, er afskåret fra ret til fleksydelse. Personer, som er født 1. januar 1976 eller senere, kan få ret til fleksydelse, hvis afbruddet i ancienniteten som følge af ressourceforløbet ikke er længere end, at de ved genvisitation til fleksjob som lønmodtager, kan nå at tilmelde sig fleksydelsesordningen igen og sammenlagt opnå anciennitet efter de ordinære regler.

Om fleksydelsesordningen og regler om anciennitet henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.5.1.

2.6.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at en person, der visiteres til ressourceforløb fra ledighedsydelse, får mulighed for at fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen, selv om personen ikke er visiteret til fleksjob i denne periode. Det sikres dermed, at personen ikke får et afbrud i sin anciennitet, som kan betyde, at personen ikke vil kunne opfylde kravene til anciennitet i forhold til fleksydelsesordningen. Derudover vil en person, der når fleksydelsesalderen under ressourceforløbet, kunne overgå til fleksydelse fra et ressourceforløb.

Der er ikke nogen specifik tidsbegrænsning i forhold til, hvor længe personen kan fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen under ressourceforløbet. Personen vil således kunne fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen under hele ressourceforløbet og vil også kunne overgå til fleksydelse i denne periode. Bliver personen efterfølgende visiteret til fleksjob som lønmodtager, kan vedkommende fortsætte med at betale til fleksydelsesordningen. Hvis personen efter ressourceforløbet derimod ikke bliver visiteret til fleksjob som lønmodtager, vil vedkommende ikke længere kunne være tilmeldt fleksydelsesordningen.

Personen har i stedet mulighed for at melde sig ind i en a-kasse og betale til efterlønsordningen.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 2.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Ændringer vedr. ledighedsydelse og fleksløntilskud, jf. pkt. 2.1-2.4

Lovforslaget indebærer tekniske ændringer og præciseringer for personer, der er startet i et fleksjob efter 1. januar 2013 eller personer, der modtager ledighedsydelse.

Det præciseres med forslaget, at fleksløntilskuddet til personer i fleksjob alene kan udbetales, hvis der sker udbetaling af løn. Endvidere udgår definitionen af lønindtægt af bestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, og i stedet får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte hvilken indkomst, der indgår i lønindtægt.

Samtidigt sikrer forslaget, at personer, der er blevet ledige efter en ansættelse i et fleksjob, der er påbegyndt den 1. januar 2013 eller derefter, ikke oplever en indtægtsnedgang, når de holder ferie, mens de er ledige.

Endelig fritages personer, der aktuelt er syge, på barsel m.v., fra reglerne om, at cv skal lægges i Jobnet, og at de skal møde til en cv-samtale senest 3 uger efter, at personen har opnået ret til ledighedsydelse.

De økonomiske konsekvenser af forslagene skønnes at være ubetydelige.

3.2. Fleksydelsesordningen, jf. pkt. 2.5 og pkt. 2.6

Med forslaget rettes op på nogle uhensigtsmæssige konsekvenser i forhold til muligheden for at bevare tilmelding til fleksydelsesordningen i forbindelse med tilskud til drift af selvstændig virksomhed med nedsat arbejdsevne og overgang til ressourceforløb fra ledighedsydelse, som er opstået ved udmøntning af Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob fra juni 2012.

Med forslaget kan selvstændige med tilskud til at videreføre egen virksomhed fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen i op til 3 år efter ophør uden at være visiteret til fleksjob for lønmodtagere.

Endvidere kan personer, der visiteres til ressourceforløb fra ledighedsydelse fortsætte med at betale til fleksydelsesordningen under ressourceforløbet.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være ubetydelige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. til den 21. januar 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet, Ankestyrelsen, ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Danske Advokater, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frie Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunernes Revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Pension Danmark, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Sundhedskartellet og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 70 f, stk. 1)

Efter gældende regler i § 70 e, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetaler arbejdsgiveren løn til den ansatte i fleksjobbet for det arbejde, der bliver udført. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Efter lovens § 70 f, stk. 1, udbetaler kommunen fleksløntilskud til personer, der er ansat i et fleksjob. Fleksløntilskuddet skal supplere en løn, der på grund af den nedsatte arbejdsevne kan være mindre end lønnen ved almindeligt fuldtidsarbejde. Men det har ikke været hensigten, at fleksløntilskuddet skal understøtte job, hvor der ikke udbetales løn i længere perioder. Der skal være tale om et reelt arbejdsforhold med udbetaling af løn, således at fleksløntilskuddet ikke udgør forsørgelsesgrundlaget. Det fremgår samtidigt, at tilskuddet højest kan udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Med denne formulering kan der opstå tvivl om, hvorvidt der skal ske en månedlig lønudbetaling fra arbejdsgiver, som betingelse for, at der kan udbetales fleksløntilskud.

Det foreslås, at det i § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats præciseres, at fleksløntilskuddet udbetales som et supplement til den løn, der bliver udbetalt af arbejdsgiveren til den fleksjobansatte efter § 70 e.

Samtidig præciseres det i forslaget til § 70 f, stk. 1, at fleksløntilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Fleksløntilskuddet udbetales efter stk. 2-5 månedsvis bagud i lighed med, hvad der hidtil har været gældende.

Til nr. 2 (§ 70 f, stk. 2)

Efter gældende regler i § 70 f, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, defineres lønindtægt som A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Der findes imidlertid jobtyper, hvor lønindtægten kan bestå af andet end A-indkomst. Det har ikke været hensigten med reglerne, at lønindtægt aldrig skal medføre fradrag i fleksløntilskuddet, alene fordi lønindtægten ikke er skattepligtig som A-indkomst.

Det foreslås derfor, at definitionen af lønindtægt i lovens § 70 f, stk. 2, udgår, og at der i stedet indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 70 f, stk. 11, således at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom i bekendtgørelsesform. Der henvises til nr. 4 vedr. § 70 f, stk. 11.

Til nr. 3 (§ 70 f, stk. 10)

Efter de gældende regler er det ikke muligt at kræve for meget udbetalt fleksløntilskud tilbage, selvom det ikke har været muligt at efterregulere en udbetalt resultatløn m.v. i fleksløntilskud eller ledighedsydelse.

Efterregulering kan ikke ske, når en person ikke længere er omfattet af fleksjobordningen fx på grund af tilkendelse af førtidspension eller ansættelse i ordinær beskæftigelse.

Baggrunden for dette er, at den fleksjobansatte ikke har modtaget fleksløntilskuddet med urette. I forhold til personer, der overgår til ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, vil der efter de gældende regler ske fradrag i ydelsen efter reglerne for disse ydelser. Det betyder, at en person, der har fået udbetalt en resultatløn m.v., skal forbruge denne, før der kan udbetales hjælp, jf. §§ 30 og 68 a, i lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget til § 70 f, stk. 10, vil der blive fastsat regler om, at personer, der ikke længere modtager fleksløntilskud eller ledighedsydelse, fordi de ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, skal betale det beløb tilbage, som de har modtaget for meget i fleksløntilskud på grund af en udbetalt løn, resultatløn m.v., som ikke er efterreguleret efter regler fastsat i medfør af § 70 f, stk. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller efter regler fastsat i medfør af § 74 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, for så vidt angår ledighedsydelse. Muligheden for efterregulering i fleksløntilskuddet fremgår af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet. Der indsættes endvidere regler i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelse samt varsling af ferie med ledighedsydelse om muligheden for, at for meget udbetalt fleksløntilskud kan medføre fradrag i ledighedsydelsen, hvis en fleksjobansat er blevet ledig, inden der kunne ske efterregulering i fleksløntilskuddet for udbetalt resultatløn m.v.

Lønindtægt m.v. dækker forskellige former for tillæg fx resultatløn, bonus og provision, som ydes til den ansatte i fleksjobbet over en periode.

En person, der har modtaget et højere fleksløntilskud, end den pågældende ville have været berettiget til, hvis der var sket efterregulering i fleksløntilskuddet for udbetaling af løn fx i form af resultatløn m.v., skal betale dette beløb tilbage. Der fastsættes nærmere regler for, hvordan tilbagebetalingen skal ske, herunder om hvordan kommunen skal opkræve tilbagebetalingsbeløbet.

Kommunen skal i lighed med gældende regler sikre, at udbetaling af ydelser til en person sker på et korrekt grundlag, og at alle nødvendige oplysninger for at kunne beregne fleksløntilskuddet m.v. indgår i sagen.

De nuværende regler i bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kommer dermed også til at gælde i forbindelse med opkrævning af tilbagebetalingskrav af for meget udbetalt fleksløntilskud. Det betyder, at kommunen fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen. For personer, der skal tilbagebetale fleksløntilskud, fastsætter kommunen afdragsordningen med udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde af det månedlige afdrag, der fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Der indsættes endvidere i 3. pkt. regler om, at tilbagebetalingskravet efter § 70 f, stk. 10, 1. og 2. pkt. bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Bestemmelsen er udformet således, at den svarer til den tilsvarende regel i § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik om bortfald af tilbagebetalingskrav for ydelser omfattet af denne lov, herunder ledighedsydelse. Der er således lagt op til, at der skal gælde de samme regler for, hvornår et tilbagebetalingskrav for uberettiget udbetalt fleksløntilskud og ledighedsydelse bortfalder. Der sker med bestemmelsen en mindre fravigelse af forældelseslovens § 3.

Til nr. 4 (§ 70 f, stk. 11)

Efter de gældende regler i § 70 f, stk. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kommunerne skal anvende oplysninger fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet.

Denne bemyndigelse er efter de gældende regler anvendt til at fastsætte regler om modregning i fleksløntilskuddet for løn, jf. § 70 f, stk. 2, som fremgår af indkomstregistret, samt modregning af personens eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold.

Bemyndigelsen er endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at udbetaling af fleksløntilskud den første måned sker på baggrund af den forventede lønindtægt med en eventuel efterfølgende regulering. Der vil ligeledes blive fastsat regler om, at der efterfølgende kan ske regulering af fleksløntilskuddet, hvis der er sket ændringer i lønindtægt m.v.

Endelig er bemyndigelsen brugt til at fastsætte nærmere regler for fradrag i fleksløntilskuddet, når en person modtager syge- eller barseldagpenge, og arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom eller barsel.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til 2.1.2 og 2.2.2 vedrørende fordeling af en løn i form af resultatløn m.v. og lønindtægtsbegrebet.

Den eksisterende bemyndigelse, som videreføres i forslaget til ny § 70 f, stk. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om modregning i fleksløntilskuddet i lighed med de gældende regler samt til at fastsætte nærmere regler om, hvordan det beløb, der er optjent som løn under ferie og feriegodtgørelse, omregnes fra et nettobeløb til et bruttobeløb, da beløbet i fx Feriekonto er angivet som et nettobeløb. Med forslaget sikres det, at der sker en ensartet nedsættelse i fleksløntilskuddet med den fulde feriegodtgørelse eller ferie med løn, dvs. beløbet før der er trukket skat.

Hvis kommunerne har oplysninger om bruttobeløbet for løn under ferie eller feriegodtgørelse fx fra oplysninger i indkomstregisteret, er det dette beløb, som skal anvendes, når der skal ske fradrag for løn under ferie eller feriegodtgørelse.

Med forslaget til ændringen af lovens § 70 f, stk. 11, udvides beskæftigelsesministerens bemyndigelse til også at kunne fastsætte regler om, hvilken indkomst, der indgår i lønindtægt.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, at der ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, B-indkomst, hvoraf der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag m.v.

I lønindtægt indgår også den ansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning, som er et led i ansættelsesforholdet, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen. Dette kan være på baggrund af en overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet.

Forslaget medfører, at også personer, der modtager lønindtægt, der er B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, får foretaget fradrag i fleksløntilskuddet i lighed med, hvad der gælder for personer, hvis lønindtægt er A-indkomst, og hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. B-indkomst er indkomst, hvor der ikke er trukket skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden borgeren får udbetalt beløbet.

Det kan fx være, hvis den fleksjobvisiterede er ansat som hushjælp eller anden medhjælp til en privat husholdning, og arbejdsgiveren ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende. Når en ansat i fleksjob aflønnes med B-indkomst, skal den pågældende således selv indbetale skat og arbejdsmarkedsbidrag af indtægten.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan indkomst for selvstændig bibeskæftigelse skal indgå i beregningen af lønindtægten. Den fleksjobansatte skal selv oplyse kommunen om indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse, herunder om den pågældende har udtaget løn eller andre beløb til eget forbrug. Kommunen kan ved regnskabsårets udgang indhente et årsregnskab fra den pågældende eller anvende de oplysninger, som den pågældende har indberettet til SKAT til at kontrollere, om der skal ske en efterregulering af fleksløntilskuddet.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bliver bemyndiget til at fastsætte regler om, hvordan en løn i form af resultatløn m.v., fx provision og honorar, kan fordeles over den periode, som arbejdet dækker.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastætte nærmere regler for, hvordan der sker fradrag i fleksløntilskuddet for udbetalt resultatløn m.v., som ikke er indgået i beregningen for den eller de måneder, som resultatlønnen dækker.

Hvis der kan opnås en resultatløn m.v. med et maksimalt beløb hver måned, vil den udbetalte resultatløn m.v. indgå i den følgende måneds beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet.

Hvis resultatlønnen m.v. udbetales for en periode, der dækker flere måneder eller et helt år, skal der i det omfang, det er muligt, foretages fradrag for denne indkomst i de følgende måneders fleksløntilskud. Hvis fradraget for resultatlønnen m.v. - dvs. forskellen på det beløb, der faktisk er udbetalt i fleksløntilskud, og det beløb, der skulle have været udbetalt i fleksløntilskud - kan ske fuldt ud i den følgende måneds fleksløntilskud, sker hele fradraget i fleksløntilskuddet for denne måned. Hvis resultatlønnen m.v. ikke kan fradrages fuldt ud i den følgende måneds fleksløntilskud, foretages der fradrag for den resterende del af resultatlønnen m.v. i de følgende måneders fleksløntilskud. Beregningen af fleksløntilskuddet sker for de måneder, som resultatlønnen m.v. skulle dække, mens efterreguleringen af fleksløntilskuddet sker fremadrettet fra det tidspunkt, hvor resultatlønnen m.v. kommer til udbetaling.

Eksempel:

En person får udbetalt provision den 31. august 2014. Provisionen dækker maj, juni og juli måned 2014 og udgør 6.000 kr. Der skulle derfor være beregnet og foretaget fradrag i fleksløntilskuddet for maj, juni og juli måned 2014 med i gennemsnit 2000 kr. mere end det, der er indgået i beregningen af fleksløntilskuddet for hver af disse måneder.

Kommunen skal derfor beregne, hvad der skulle være fradraget i fleksløntilskuddet for maj, juni og juli måneder 2014 og forskellen mellem det beløb, der er foretaget fradrag for i disse måneder i 2014, og det beløb der skulle have været foretaget fradrag for i disse måneder i 2014. Det beløb, der ikke er foretaget fradrag for i disse måneder i 2014, skal herefter fradrages i den eller de kommende måneders fleksløntilskud. Fradraget foretages efter, at der er sket beregning af og foretaget fradrag i den aktuelle måneds fleksløntilskud.

Eksempel:

En person får udbetalt provision den 1. januar 2016. Provisionen dækker hele 2015 og udgør 24.000 kr. Der skulle derfor have været beregnet og foretaget fradrag i fleksløntilskuddet for 2015 med i gennemsnit 2000 kr. mere end det, der er indgået i beregningen af fleksløntilskuddet for hver måned for 2015.

Kommunen skal derfor beregne, hvad der skulle være fradraget i fleksløntilskuddet for 2015 og forskellen mellem det beløb, der er foretaget fradrag for i 2015 og det beløb, der skulle have været foretaget fradrag for i 2015. Det beløb, der ikke er foretaget fradrag for i 2015, skal herefter fradrages i den eller de kommende måneders fleksløntilskud. Fradraget foretages efter, at der er sket beregning af og foretaget fradrag i den aktuelle måneds fleksløntilskud.

Loftet over det, der kan udbetales i fleksløntilskud og løn tilsammen, påvirkes således ikke af fradraget for provision.

Hvis den pågældende fratræder sit fleksjob inden resultatlønnen m.v. er fuldt ud fradraget i fleksløntilskuddet, sker der fradrag i ledighedsydelsen for den resterende del af resultatlønnen m.v.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 74 d, stk. 2)

Efter gældende regler i § 70 d, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik defineres lønindtægt som A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Der findes imidlertid jobtyper, hvor lønindtægten kan bestå af andet end A-indkomst. Det har ikke været hensigten med reglerne, at lønindtægt aldrig skal medføre fradrag i ledighedsydelsen, alene fordi lønindtægten ikke er skattepligtig som A-indkomst.

Det foreslås derfor, at definitionen af lønindtægt i lovens § 74 d, stk. 2, udgår, og at der i stedet indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 74 d, stk. 5, således at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke indkomster der indgår i lønindtægten i bekendtgørelsesform. Der henvises til nr. 2 vedr. § 74 d, stk. 5.

Til nr. 2 (§ 74 d, stk. 5)

Efter de gældende regler i § 74 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kommunerne skal anvende oplysninger fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i ledighedsydelsen.

Den eksisterende bemyndigelse vil - ud over de i dag gældende regler om beregning af og fradrag i ledighedsydelse - blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvordan det beløb, der er optjent som løn under ferie og feriegodtgørelse, omregnes fra et nettobeløb til et bruttobeløb, da beløbet i fx Feriekonto er angivet som et nettobeløb. Med forslaget sikres det, at der sker en ensartet beregning af den supplerende ledighedsydelse med den fulde feriegodtgørelse eller ferie med løn, dvs. beløbet før der er trukket skat.

Hvis kommunen har oplysninger om bruttobeløbet for løn under ferie eller feriegodtgørelse fx fra oplysninger i indkomstregisteret, er det dette beløb, som skal anvendes, når der skal ske beregning af supplerende ledighedsydelse i forbindelse med udbetaling af løn under ferie eller feriegodtgørelse.

Med forslaget til ændringen af lovens § 74 d, stk. 5, udvides beskæftigelsesministerens bemyndigelse til også at kunne fastsætte regler om, hvilken indkomst, der skal indgå i lønindtægten.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, at der ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, B-indkomst, hvoraf der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag m.v.

I lønindtægt indgår også den ansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning, som er et led i ansættelsesforholdet, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen. Dette kan være på baggrund af en overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i jobbet.

I lønindtægt indgår endvidere den skattepligtige værdi af fx fri bil, kost og logi, fri telefon, som skattemyndighederne har fastsat. Baggrunden for dette er, at disse personalegoder er en del af den samlede lønindtægt, som den ansatte i fleksjobbet er omfattet af.

Forslaget medfører, at også personer, der modtager lønindtægt, der er B-indkomst, og hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, får foretaget fradrag i ledighedsydelsen i lighed med, hvad der gælder for personer, hvis lønindtægt er A-indkomst, og hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. B-indkomst er indkomst, hvor der ikke er trukket skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden borgeren får udbetalt beløbet. Det kan fx være, hvis den fleksjobvisiterede er ansat som hushjælp eller anden medhjælp til en privat husholdning, og arbejdsgiveren ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende. Når en ansat i fleksjob aflønnes med B-indkomst, skal den pågældende således selv indbetale skat og arbejdsmarkedsbidrag af indtægten.

Bemyndigelsen til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af og fradrag i ledighedsydelse, vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at resultatløn m.v., fx i form af bonus eller provision, der ikke fuldt ud har medført fradrag i fleksløntilskuddet, vil indgå i beregningen af og fradraget i ledighedsydelsen for den resterende del af bonussen, provision m.v.

Til nr. 3 (§ 74 e, stk. 6)

Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 5, kan en person ikke få suppleret løn under ferie eller feriegodtgørelse med ledighedsydelse, selv om beløbet udgør et mindre beløb end den sats, som den pågældende får udbetalt i ledighedsydelse. Der sker således fradrag for antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, og den optjente ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse sammenlagt med retten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Med forslaget til ny § 74 e, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, foreslås det, at personer, der er ledige og har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, kan få suppleret lønnen under ferien eller feriegodtgørelsen med ledighedsydelse.

Løn under ferie eller feriegodtgørelsen og ledighedsydelse kan tilsammen udgøre det beløb, som den pågældende er berettiget til i ledighedsydelse efter lovens § 74 a, stk. 2 eller 3.

Samtidig præciseres det, at en person, der har optjent ret til et antal dage med løn under ferie eller feriegodtgørelse, ikke kan få ledighedsydelse for de dage, som der er optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse for, medmindre den pågældende afholder ferie i disse dage. Der kan således alene ske et supplement af det beløb, der er optjent til brug for ferie med løn eller feriegodtgørelse, i det omfang den pågældende rent faktisk afholder ferie i denne periode.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til 2.3.1 og 2.3.2 vedrørende supplerende ledighedsydelse under ferie.

Til nr. 4 (§ 75, stk. 4)

Efter gældende regler er personer, der er visiteret til fleksjob og er ledige, ikke fritaget fra pligten til at lægge deres cv i Jobnet, hvis de er syge eller har børnepasningsproblemer over en længere periode, er på barsel eller modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående.

Pligten til at lægge sit cv i Jobnet har dog i praksis været fortolket således, at en person, som på grund af fx sit helbred ikke havde pligt til at stå til rådighed, var fritaget for at lægge sit cv i Jobnet, da personen i den periode er fritaget for at være aktivt arbejdssøgende. Indlæggelsen af cv i Jobnet er en del af pligten til at være aktivt arbejdssøgende.

Efter de gældende regler har en person, der er fleksjobvisiteret og ledig, endvidere pligt til at møde til cv-samtaler, som jobcenteret indkalder den pågældende til.

Det foreslås, at der i reglerne om krav til indlæggelse af cv i Jobnet indsættes et nyt § 75, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, således at den gældende praksis indarbejdes i reglerne. Det betyder, at personer, der er visiteret til fleksjob, og som ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret vurderer vil strække sig over en måned, fordi de enten er syge eller har børnepasningsproblemer, er på barsel eller modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående m.v., jf. § 13, stk.7, nr. 2 og 4-6, i lov om aktiv socialpolitik, fritages fra pligten til at lægge deres cv i Jobnet.

Hvis en person i en længere periode er fritaget fra rådighedsforpligtelsen af en af de nævnte grunde, har det ikke det samme formål at lægge sit cv i Jobnet, som hvis personen står til rådighed for et fleksjob, da den pågældende i denne periode er fritaget for pligten til at være aktivt arbejdssøgende.

En person, der er fleksjobvisiteret og ledig, vil endvidere ikke have pligt til at møde til cv-samtaler, så længe den pågældende er fritaget for sin pligt til at stå til rådighed for et fleksjob.

Når den ledige fleksjobvisiterede igen står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal den pågældende hurtigst muligt lægge sit cv på Jobnet, dog senest 3 uger efter, at fritagelsen for rådighed for et fleksjob er ophørt. Jobcenteret skal samtidig sørge for, at der afholdes en cv-samtale med den pågældende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til 2.4.1 og 2.4.2 vedrørende fritagelse for indlæggelse af cv i Jobnet.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 2, stk. 1, nr. 2)

Efter de gældende regler er det en betingelse for ret til fleksydelse, at modtageren før overgang til fleksydelse er visiteret til fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen i fleksydelseslovens § 2, stk.1, nr. 2, konsekvensændres, således at den også omfatter de situationer, hvor personen bevarer tilmeldingen til fleksydelsesordningen uden at være visiteret til fleksjob, jf. de foreslåede § 4 a og § 4 b, som affattet i § 3, nr. 2.

Til nr. 2 (§ 4 a og § 4 b)

Efter de gældende regler tilmelder kommunen en person, der er visiteret til at modtage tilskud til videreførelse af drift af egen virksomhed med nedsat arbejdsevne efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til fleksydelsesordningen. Det gælder uanset, at visitationen er lempeligere og ikke giver de samme muligheder, som gør sig gældende ved visitation til fleksjob for lønmodtagere efter § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den lempeligere visitation har blandt andet den konsekvens, at man ved ophør med tilskud til selvstændig virksomhed ikke automatisk er visiteret til fleksjob for lønmodtagere, idet ens arbejdsevne ikke er afprøvet i forhold til alle erhverv, men alene i forhold til den selvstændige virksomhed, hvortil der er givet tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at personer, der ophører med at modtage tilskud til videreførelse af drift af egen virksomhed ikke længere kan være tilmeldt fleksydelsesordningen.

På samme måde vil en person, der efter de gældende regler ikke længere er visiteret til fleksjob, når vedkommende overgår fra ledighedsydelse til ressourceforløbsydelse i forbindelse med visitation til et ressourceforløb ikke kunne bevare tilmeldingen til fleksydelseordningen.

For retten til fleksydelse betyder et afbrud i anciennitet til fleksydelse, at retten til fleksydelse mistes for personer født før 1976. For yngre årgange medfører afbruddet, at retten til fleksydelse mistes, hvis det ikke er muligt at nå at få tilstrækkelig anciennitet til fleksydelse ved efterfølgende visitation til fleksjob efter de ordinære regler.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til 2.5.1 og 2.6.1.

Det foreslås, at man kan fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen i to situationer, hvor man ikke er visiteret til fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den første situation er i op til tre år efter ophør med tilskud til videreførelse af selvstændig virksomhed med nedsat arbejdsevne. Det er den periode, som kommunen efter forslaget har til at vurdere, om personen kan blive visiteret til fleksjob. Bliver personen ikke visiteret til fleksjob inden for denne periode, afmeldes personen fleksydelsesordningen. Den anden situation er under ressourceforløb, som en person er visiteret til fra ledighedsydelse, og hvor personen har været tilmeldt fleksydelsesordningen. I begge situationer vil det som en konsekvens af forslaget være muligt at overgå til fleksydelse i perioden, hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne.

Se almindelige bemærkninger under punkt 2.5.2 og 2.6.2.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at Pensionsstyrelsen er nedlagt.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 30. april 2014.

For personer, der allerede er ansat i et fleksjob efter § 70 c, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der ikke sker lønudbetaling hver måned, får forslagets § 1, nr. 1, først virkning for fleksløntilskud, der er optjent og udbetalt efter lovens ikrafttræden.

§ 1, nr. 3, om tilbagebetaling af fleksløntilskud, der ikke har kunnet efterreguleres i fleksløntilskud eller ledighedsydelse, kan alene ske for fleksløntilskud, der vedrører perioder efter lovens ikrafttræden.

Der kan endvidere alene ske modregning i fleksløntilskuddet for lønindtægt, der er B-indkomst, jf. forslagets § 1, nr. 4, for en lønindtægt, der optjenes og udbetales efter lovens ikrafttræden.

Til § 5

Da reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft den 1. januar 2013, kan der fra dette tidspunkt og frem til dette lovforslags ikrafttræden være personer, der er blevet omfattet af en af de situationer, som dette lovforslag omhandler. Det er enten personer, der i perioden er ophørt med tilskud til drift af selvstændig virksomhed med nedsat arbejdsevne, eller personer, der er i ressourceforløb efter at have været visiteret til fleksjob. I begge tilfælde har personerne været tilmeldt fleksydelsesordningen, mens de var visiteret til fleksjob.

Fra det tidspunkt, hvor de ikke længere er visiteret til fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har kommunen ikke opkrævet fleksydelsesbidrag.

Det foreslås derfor, at kommunerne skal kontakte disse personer og tilbyde dem at efterbetale fleksydelsesbidrag for den periode, hvor de mangler at betale bidrag for på grund af reformen.

Det er således op til den enkelte person at vurdere, om vedkommende vil tage imod tilbuddet fra kommunen om gentilmelding til fleksydelsesordningen og efterbetaling af fleksydelsesbidrag, således at ancienniteten til fleksydelsesordningen er uafbrudt.

Det foreslås, at kommunen senest 31. juli 2014 skal identificere personer, som i perioden fra ikrafttræden af reform af fleksjob og førtidspension den 1. januar 2013 og indtil denne lovs ikrafttræden, har været omfattet af en af de i § 4 a og § 4 b omhandlede situationer. Kommunen skal tilbyde tilmelding til fleksydelsesordningen med tilbagevirkende kraft.

Kommunerne skal i den forbindelse opgøre efterbetalingsbeløbet af fleksydelsesbidrag. Der kan efter de almindelige regler i lov om fleksydelse indgås aftale om en afdragsordning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov