Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 138 efter afgivelse af betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 138 efter afgivelse af betænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 58:

Vil ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål 49 uddybe, hvilke principper der anvendes ved erstatningsopgørelse, såfremt skadelidte ikke ønsker at genopføre sin bolig, herunder indhente oplysninger fra Forsikring & Pension om, hvad der er praksis i sammenlignelige private forsikringer?

Svar:

Jeg kan i forlængelse af min besvarelse på spørgsmål 49 oplyse, at Forsikring & Pension har bekræftet, at der i forbindelse med erstatningsopgørelse, såfremt skadelidte ikke ønsker at genopføre sin bolig, sker en omregning af erstatningssummen, ved at der bliver foretaget en værdiopgørelse af ejendommen efter dagsværdi, dvs. med fradrag for slid og ælde på både materialer og arbejdsløn, og at dette kan betyde, at skadelidte får et lavere beløb udbetalt kontant end hvis ejendommen bliver udbedret.

Forsikring & Pension oplyser i den forbindelse:

»Der laves en helt ny beregning efter dagsværdiprincippet. Moms på arbejdet udgår også.

Dagsværdien er helt overordnet den værdi huset/bygningsdelen har på skadestidspunktet. Hvis huset/bygningsdelen er slidt, vil dette give en lavere værdi og hermed lavere erstatning. Hvis et nyt hus koster f.eks. 2.000.000 kr., vil erstatning til nyværdi være 2.000.000 kr. Vælger skadelidte at få kontanterstatning, skal der laves en dagsværdivurdering og fratrækkes moms. Hvis huset f.eks. er nedslidt og vurderes til 50 pct., vil kontanterstatningen derfor være 1.000.000 kr. Herfra fratrækkes moms, hvis skadelidte ikke genopfører/reparerer huset. I et sådan tilfælde, vil kontanterstatningen i alt blive 800.000 kr.

Man kan sige, at dagsværdiprincippet følger de normale forsikringsretlige principper om, at du skal have dækket dit tab. Dit tab er husets værdi. Nyværdidækningen er en særlig for forsikringstageren gunstig opgørelse, som i de fleste tilfælde giver en gevinst (altså imod normale principper). Dette er indført i vilkårene af hensyn til kunderne, som ved totalskader har et stort problem med at få genopført, hvis egenbetalingen er meget stor pga. nedskrivninger. Dette hensyn er der naturligvis ikke, hvis husejeren vælger ikke at genopføre.

Som eksempel på vilkår om kontanterstatning fra [selskabets navn fjernet]:

Hvis erstatningen ikke bliver brugt til reparation eller genopførelse af det beskadigede, opgør vi erstatningen som en kontanterstatning til fri rådighed. Vi opgør skaden til dagsværdi, det vil sige med fradrag for værdiforringelse på grund af alder og slid. Erstatningen kan ikke overstige den beskadigede bygnings handelsværdi umiddelbart før skadens indtræden. Restværdierstatning, udgifter til nedbrydning, lovliggørelse, byggeadministration, prisstigninger og moms erstatter vi ikke. Betaling af en kontanterstatning forudsætter samtykke af de personer eller kreditforeninger, der har tinglyst pant i ejendommen. Vi skal derfor have en tingbogsattest og godkendelse fra panthavere og andre, der har rettigheder i ejendommen.«

Spørgsmål 62:

Ministeren bedes oplyse antallet af stormflodsramte ejendomme, der har BBR-godkendt beboelse, der ikke dækkes af stormflodsordningen, fordi de ligger under niveau - og oplyse hvad det vil koste, hvis der også ydes erstatning for sådanne skader?

Svar:

Idet det lægges til grund for min besvarelse, at der med spørgsmålet henvises til ejendomme, der har BBR-godkendt kældre til beboelse, kan jeg oplyse, at skader på selve kælderen og andre rum under terræn er dækket efter de almindelige regler i stormflodsordningen. Det uanset om disse er godkendt til beboelse eller ikke. Der skelnes således ikke mellem beboelse og anden benyttelse i forbindelse med skader på selve ejendommen.

Derimod er løsøre i kældre og rum under terræn undtaget for ordningens dækning. Der er dermed i forhold til løsøredækning ingen forskel på, om kældre er godkendt til beboelse eller ikke.

Jeg har desuden forelagt spørgsmålet for Stormrådets sekretariat, som oplyser følgende, hvilket jeg kan henholde mig til:

»Det er ikke muligt at opgøre i hvilket omfang, der er sket skader på kældre og andre rum under niveau. Dette skyldes, at disse skader er dækket af ordningen og dermed ikke registreres særskilt. Det vil dermed kræve en selvstændig gennemgang af alle knap 3000 anmeldte sager, for at opgøre hvor mange kældre og rum under terræn, som er skadet.

I forhold til skader på løsøre i kældre og andre rum under terræn, så findes der ikke en opgørelse heraf, da disse ikke er dækket af ordningen. Det kan derfor ikke oplyses hvad det vil koste, hvis der også skulle ydes erstatning for sådanne skader, ligesom der af samme årsag heller ikke kan gives et skøn herover.«

Jeg kan i forhold til dækning af løsøre i kældre i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 9, 12 og 47.

Jeg kan desuden henvise til Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udvidelse af stormflods- og oversvømmelsesordningen af 26. marts 2014, hvoraf det blandt andet fremgår, at det kommende udvalg om evaluering af stormflodsordningen netop skal se på mulighederne for og de økonomiske konsekvenser ved at lade løsøre i kældre blive omfattet af stormflodsordningens dækning.

Spørgsmål 64:

I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 58, hvoraf det fremgår, at forsikringsselskaberne normalt fratrækker moms, bedes ministeren oplyse, hvilke selskabers praksis der ligger til grund for dette svar.

Svar:

Jeg kan i forlængelse af min besvarelse af spørgsmål 58 oplyse, at svaret er indhentet fra Forsikring & Pension i egenskab af brancheorganisation for forsikrings- og pensionsbranchen.

Forsikring & Pension har bekræftet, at den i spørgsmål 58 beskrevne praksis, er det generelle udgangspunkt, men at nogle selskaber fraviger denne praksis.

Forsikring & Pension bemærker i den forbindelse, at de enkelte selskaber selv fastsætter deres praksis for, hvordan kontanterstatningen skal udregnes, hvorfor der kan være forskel på denne beregning.

Jeg kan på den baggrund oplyse, at de kommende regler vil svare til det generelle udgangspunkt i forsikringsbranchen.