L 136 B Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber.

(Region Nordjyllands overtagelse af statens trafikkøberansvar for lokaltogstrafik mellem Skørping og Frederikshavn).

Af: Transportminister Magnus Heunicke (S)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 03-06-2014

Optrykt: 03-06-2014

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 3. juni 2014

20131_l136b_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 3. juni 2014

Forslag

til

Lov om ændring af lov om trafikselskaber

(Region Nordjyllands overtagelse af statens trafikkøberansvar for lokaltogstrafik mellem Hobro og Frederikshavn)

§ 1

I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 11. april 2010, som ændret ved § 26 i lov nr. 432 af 16. maj 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 5 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Region Nordjylland kan efter aftale med transportministeren overtage trafikkøberansvaret for togtrafikbetjeningen på statens jernbanestrækning mellem Skørping og Frederikshavn. Regionen kan overdrage trafikkøberansvaret til trafikselskabet.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 2014.