Fremsat den 6. februar 2014 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve

(Ophævelse af revisionsbestemmelse m.v.)

§ 1

I lov nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke

1) hold af ræve i zoologiske haver, dyreparker og lignende,

2) hold af ræve i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet, eller

3) privates hold af domesticerede ræve som familiedyr.«

2. § 5 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med dette lovforslag foreslås revisionsbestemmelsen i § 5 i lov om forbud mod hold af ræve ophævet.

Formålet med, at der ved lovens vedtagelse blev indsat en revisionsbestemmelse, var at afvente en udtalelse fra Det Dyreetiske Råd om jagt, således at Folketinget senest i folketingsåret 2013-2014 ville få lejlighed til at tage stilling til, om hold af ræve til træning af hunde til gravjagt skulle være tilladt efter den 31. december 2016, hvor udfasningsperioden for hold af ræve udløber.

Det Dyreetiske Råds udtalelse om jagt kom i oktober 2010, hvoraf det fremgår, at rådet har stærke betænkeligheder vedrørende velfærden for ræve, der holdes med henblik på træning af hunde til gravjagt, både under opstaldningen og ved brug i træningsgravene. Det er på denne baggrund, at revisionsbestemmelsen i § 5 foreslås ophævet.

Endvidere foreslås privates hold af domesticerede ræve som familiedyr undtaget fra forbuddet mod hold af ræve.

2. Lovforslaget

2.1. Gældende ret

2.1.1. Lov om forbud mod hold af ræve

Det følger af § 1, stk. 1, i lov nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, at hold af ræve ikke er tilladt. Forbuddet mod hold af ræve trådte i kraft den 1. august 2009.

Forbuddet omfatter dog ikke hold af ræve i zoologiske haver, dyreparker og lignende samt hold af ræve i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet, jf. lovens § 1, stk. 2.

Lov om forbud mod hold af ræve indeholder i § 4 en overgangsbestemmelse, hvorefter personer, der har etableret selvstændig virksomhed med hold af ræve før den 26. november 2008, kan fortsætte denne virksomhed indtil den 31. december 2016, ligesom personer, der har etableret selvstændig virksomhed med hold af ræve før den 26. november 2008, og som på dette tidspunkt havde denne virksomhed som deres hovederhverv, efter ansøgning kan meddeles tilladelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til at fortsætte virksomheden indtil den 31. december 2023.

Det følger af § 4, stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte frist for indgivelse af sådan ansøgning, hvilket er sket med bekendtgørelse nr. 606 af 25. juni 2009 om frist for ansøgning om tilladelse til fortsat at drive virksomhed med hold af ræve, hvori fristen er fastsat til den 31. juli 2012.

Endelig indeholder loven en revisionsbestemmelse i § 5, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri senest i folketingsåret 2013-14 fremsætter forslag om revision af loven.

2.1.2. Dyreværnsloven og bekendtgørelser

For hold af ræve gælder de almindelige regler i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 8. marts 2013. Herudover gælder bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 om beskyttelse af pelsdyr (pelsdyrbekendtgørelsen) for hold af ræve, der hovedsagelig holdes med henblik på produktion af pels, samt bekendtgørelse nr. 1151 af 4. november 2007 om opdræt af ræve.

Dyreværnsloven indeholder ikke specifikke regler om ræve, men lovens generelle regler i §§ 1-3 finder anvendelse på alle typer af dyrehold. Det fremgår af dyreværnslovens § 1, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Efter § 2 skal enhver, der holder dyr, sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. For så vidt angår rum eller arealer, hvor dyr holdes, følger det af § 3, stk. 1, at disse skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

Pelsdyrbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i dyreværnsloven og finder anvendelse på dyr, der hovedsagelig holdes med henblik på produktion af pels (pelsdyr). Bekendtgørelsen indeholder en række regler, som gælder for alle pelsdyr, herunder om pasning, bygninger, bure, driftsledelse, vand og foder, støj og lysforhold mv. Herudover indeholder bekendtgørelsen særlige bestemmelser, som gælder for bestemte typer af pelsdyr, herunder særlige bestemmelser for ræve, jf. bekendtgørelsens kapitel 12.

Endelig er der med hjemmel i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 29. juni 2013, fastsat en række krav til ejere af rævefarme i bekendtgørelse om opdræt af ræve, bl.a. om registreringskrav for rævefarme og uddannelse af ræveavlere.

2.2. Lovforslagets indhold

Forbuddet mod hold af ræve blev indført med lov nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve og omfatter såvel hold af ræve til pelsproduktion som hold af ræve med henblik på træning af hunde til gravjagt.

Gravjagt på ræve anvendes bl.a. for at regulere rævebestanden med henblik på beskyttelse af vilde fugle, bekæmpelse af smitsomme sygdomme og fordi ræve anses for at være konkurrenter i jagten på spiseligt jagtbytte som f.eks. fasaner.

Ved gravjagt sendes en hund ind i en rævegrav (naturgrav eller kunstgrav) for at få ræven til at forlade graven, mens jægeren venter ved gravens udgang for at skyde ræven.

Udvælgelse og oplæring af hunde, der bruges til gravjagt, involverer brug af levende ræve i en træningsgrav, som er en form for labyrint med hulrum, hvor en levende ræv placeres og kan bevæge sig rundt, adskilt fra hunde ved hjælp af et gitter. Hundens reaktion på ræven testes, så hunde, der reagerer uhensigtsmæssigt, kan sorteres fra, mens hunde, der reagerer hensigtsmæssigt, derefter vænnes til arbejdet i graven.

Baggrunden for indførelse af forbuddet mod hold af ræve var dyreetiske overvejelser, idet farmræven på trods af ca. 70 års opdræt i fangenskab fortsat er meget frygtsom og har vanskeligt ved at tilpasse sig snævert fangenskab. Det fandtes ikke muligt at anvise en produktionsform, der kunne sikre farmræven rimelige forhold og på grund af etiske overvejelser om farmrævens velfærd fandtes hold af ræve derfor uacceptabelt.

Udover hold af ræve til pelsproduktion fandtes samme betragtninger at gøre sig gældende for ræve, der holdes med henblik på træning af hunde til gravjagt, der således også blev omfattet af forbuddet mod hold af ræve.

Under forhandlinger om lovforslaget til den nugældende lov blev det bl.a. debatteret, om hold af ræve med henblik på træning af hunde til gravjagt skulle være omfattet af forbuddet, idet spørgsmålet er komplekst og bl.a. involverer en afvejning af dyrevelfærdsmæssige, naturbeskyttelsesmæssige og etiske hensyn.

På daværende tidspunkt arbejdede Det Dyreetiske Råd på en udtalelse om jagt, hvor bl.a. de dyrevelfærdsmæssige og etiske aspekter af moderne jagt blev undersøgt, og Det Dyretiske Råd oplyste, at det i den forbindelse nærmere ville undersøge spørgsmålet om hold og brug af ræve til træning af hunde til gravjagt. Der blev derfor indsat en revisionsbestemmelse i loven for at sikre, at Folketinget senest i folketingsåret 2013-2014 ville få lejlighed til at tage stilling til, om hold af ræve til træning af hunde til gravjagt bør undtages fra forbuddet mod hold af ræve.

Det Dyreetiske Råd afgav sin udtalelse om jagt i oktober 2010. Af udtalelsen fremgår bl.a.:

»Gravjagt på ræve giver dog efter Det Dyreetiske Råds opfattelse anledning til betænkeligheder vedrørende velfærden for de tamræve, der holdes med henblik på oplæring af hundene, både under opstaldningen og ved brug i træningsgravene.

. . . . .

Det Dyreetiske Råds medlemmer er stærkt betænkelige ved brugen af ræve til oplæring af hunde til gravjagt, og et enkelt af Rådets medlemmer kan endvidere af principielle grunde ikke acceptere gravjagt.

Hvis gravjagt skal praktiseres, er det efter Rådets opfattelse en forudsætning, at der til stadighed arbejdes med mulighederne for alternativer, så brug af ræve til træning af hunde på længere sigt kan undgås. Rådet finder, at 2016, jf. lov om forbud mod hold af ræve, udgør en passende frist til at finde alternativer til hold og brug af ræve til oplæring af hundene. Hvis ikke der kan findes alternative måder at oplære hunde på, finder Rådet, at der bør arbejdes på at finde alternativer til brug af hunde for at drive rævene ud. Hvis gravjagt med brug af hunde og tamræve skal være tilladt herefter, mener Rådet, at der bør stilles krav til både hold af rævene og brugen af dem til oplæring af hundene.«

Det Dyreetiske Råds udtalelse om jagt var i høring i perioden 5. november 2010 - 6. december 2010.

Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsrådet, DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO) tilkendegav i deres høringssvar, at de tilslutter sig forbuddet mod hold af ræve, og at de er enige med Det Dyreetiske Råd i, at brugen af ræve til oplæring af hunde til gravjagt er etisk og dyrevelfærdsmæssigt stærkt betænkeligt.

Dansk Jægerforbund, Dansk Land- og Strandjagt og Dansk Kennel Klub anførte derimod, at de ikke kan tilslutte sig forbuddet mod hold af ræve, og at gravjagt på ræve er afgørende for begrænsningen af bestanden og dermed beskyttelse af fugle og for at undgå sygdomsspredning.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse, at Det Dyreetiske Råd er klar i sin udtalelse, hvoraf fremgår, at Det Dyreetiske Råd har betænkeligheder vedrørende velfærden for de tamræve, der holdes med henblik på oplæring af hundene, både under opstaldningen og ved brug i træningsgrave.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er opmærksom på, at hensynet til rævenes velfærd skal ses i forhold til hensynet til beskyttelse af vilde fugle og bekæmpelse af smitsomme sygdomme. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder imidlertid ikke, at forbuddet mod hold af ræve er til hinder for en passende regulering af den vildtlevende rævebestand, idet rævebestanden kan reguleres ved brug af andre metoder end gravjagt.

Endvidere kan det ikke udelukkes, at der kan findes andre metoder til at træne hunde til gravjagt end ved anvendelse af levende ræve.

På denne baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen i lovens § 5 ophæves, og at forbuddet mod hold af ræve opretholdes også for så vidt angår hold af ræve med henblik på træning af hunde til gravjagt.

Det følger af forarbejderne til den gældende lov om forbud mod hold af ræve, at alle former for hold af ræve er omfattet af forbuddet mod hold af ræve, bortset fra hold af ræve i zoologiske haver, dyreparker og lignende, samt hold af ræve i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet, jf. lovens § 1, stk. 2.

Forbuddet mod hold af ræve omfatter således efter gældende ret også privates hold af ræve som familiedyr/kæledyr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er blevet bekendt med, at der i Danmark holdes ræve som familiedyr, men har ikke oplysninger om omfanget heraf.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder det imidlertid ikke nødvendigt, at privates hold af domesticerede ræve som familiedyr er omfattet at lovens forbud mod hold af ræve, da sådant hold af ræve vurderes at kunne ske i overensstemmelse med dyreværnslovens almindelige bestemmelser og bestemmelserne i bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v., således at rævene sikres forsvarlige forhold, hvor hensynet til rævenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses.

På denne baggrund foreslås det, at privates hold af domesticerede ræve som familiedyr undtages fra forbuddet i lovens § 1.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høring

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 5. november 2013 til den 3. december 2013 været i høring hos følgende organisationer m.v.:

A-consult a/s, Advokatrådet, ALECTIA, Alimentas ApS, Alternativfondet, Anima, Anticimex, Arbejdsgiverforeningen for konditorer, bagere og chokolademagere (AKBC), A/S Mortalin, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Astma- og Allergiforbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Biodania, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Brancheforeningen Fokus på Dyr, Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Kaffe og The (Niels Gade), Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark (LIF), Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, Buntmagerlauget i Danmark, Bureau Veritas Denmark, Bæredygtig jagt, Center for Miljø og Toksikologi på DHI Vand-Miljø-Sundhed, CIBIS - Fødevarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa, DAKA, DAKOFO, Danish Seafood Association (DSA), Dankost ApS, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Civile Hundeførerforening, Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF), Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Krebseavlerforening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Breton Klub, Dansk Erhverv, Dansk Elite Smiley ApS, Dansk Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Gede Union, Dansk Gravhundeklub, Dansk Hunderegister, Dansk Isindustri, Dansk Jagthunde Udvalg, Dansk Kennel Klub, Dansk Kvæg, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening, Dansk Pelsgrossistforening, Dansk Racehunde Union, Dansk Ride Forbund, Dansk Ruhår Klub, Dansk Skaldyrcenter, Dansk Skovforening, Dansk Supermarked, Dansk Transport og Logistik, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Varefakta Nævn, Dansk Vizla Klub, Dansk Zoologisk Konservatorforening, Dansk Åleproducentforening, Danske Advokater, Danske Fugleforeninger, Danske Hundeejeres Landsforening, Danske Lammeproducenter, Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Danske Slagtermestres Landsforening, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, DAZA (Danske Zoologiske Haver og Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Hundeforening, Det danske Fjerkræraad, Det Dyreetiske Råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU, Det Veterinære Sundhedsråd, DFO, Dansk Flavour Organisation, DHI, Center for Miljø og Toksikologi, Afdeling: HHS, DI Fødevarer, DI Handel, Diabetesforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, DTU - Fødevareinstituttet, DTU - Veterinærinstituttet, DOSO - DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation, Dyrefondet, Dyreforsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret, Dyreværnsforeningen Freja, Dyreværnsrådet, E-Branchekoden ApS, Ecscom v/Kim Iversen, EFSA - Effektiv Food Safety Advise, Elite Food Aps, Emballageindustrien, EMCON, Eurofins Steins Laboratorium A/S, Faglig Fælles Forbund 3F, Fairtrade Mærket, FEHA, Felis Danica, Fokus på Dyr, Foodcare, Food Diagnostics ApS, FoodEfficiency, Forbrugerrådet, Force Technology, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen Aktive Dyrerettigheder, Foreningen Fair Dog, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen Danske Herregaardsjægere, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk), Foreningen Muslingeerhvervet (FME), FS-C.dk (Food Safety Consult), Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark, FødevareExperten, Fødevaregruppen, Fødevarekonceptet, Gigtforeningen, Greenpeace, Grøn hverdag, Hatting-KS A/S, HELSAM, Helsebranchens Leverandørforening, Hesteinternatet af 1999, Hestens Værn, Hjerteforeningen, HORESTA, HygiejneGruppen, Højmarklaboratoriet a/s, Håndværksrådet, International Transport Danmark, Kantineledernes Landsklub, KGH customs services Danmark, KGH customs services Sverige, Klubben for Field Trial Spaniels, Kopenhagen Fur, Kommunernes Landsforening, Komply A/S, Kontrolgruppen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Korthaarklubben i Danmark, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS), Kost og ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg, Landsforeningen til Oplysning om og Afskaffelse af Vivisektion i Danmark, Landskontoret for Heste, Lolex aps, Lynges E. Kontrol, Mejeriforeningen, Møllers Fødevarerådgivning, Naturhistorisk Museum, Ninkovich Consult ApS, v/ Dyrlæge Ognjen Ninkovic, NOAHs Sekretariat (noah), NOPALAX, Nærbutikkernes Landsforening, OASA, Plastindustrien i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Q-food ApS, QMS- Consult, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Ræveavlerforeningen, Rådet for Dyreforsøg, Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr, Sammark, Sedan, Sills & Løndal Rådgivning, Aps, Slagtermestre og Ostehandlerforeningen Danmark, Smiley-One, SPF-Danmark, Stop Spild Af Mad, Sundhedsraadet, Teknologisk Institut, Veterinærmedicinsk Industriforening, Videncenter for Svineproduktion, Videncenter for Landbrug, Videncentret For Landbrug, Vildtforvaltningsrådet, WSPA Danmark, Zoologisk Museum og Økologisk Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at privates hold af domesticerede ræve som familiedyr undtages fra forbuddet i lovens § 1.

Sådant hold af ræve skal ske i overensstemmelse med dyreværnslovens almindelige bestemmelser og bestemmelserne i bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v., således at rævene sikres forsvarlige forhold, hvor hensynet til rævenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses.

Til nr. 2

Det foreslås, at revisionsbestemmelsen i lovens § 5 ophæves, og at forbuddet mod hold af ræve således opretholdes for enhver form for landbrugsmæssigt og andet erhvervsmæssigt rævehold samt hold af ræve med henblik på enhver form for træning af hunde til gravjagt eller andre jagtmæssige formål.

Det betyder, at hold af ræve, herunder også hold af ræve med henblik på træning af hunde til gravjagt, efter den 31. december 2016 er forbudt. Dog kan personer, der i medfør af lovens § 4, stk. 2, har fået tilladelse hertil, fortsat drive virksomhed med hold af ræve indtil den 31. december 2023.

Forbuddet mod hold af ræve omfatter fortsat ikke hold af ræve i zoologiske haver, dyreparker og lignende samt hold af ræve i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet, jf. lovens § 1, stk. 2.

Forbuddet omfatter ikke privates hold af domesticerede ræve som familiedyr.

Til § 2

Ikrafttræden m.v.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov