L 133 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love.

(Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI'er m.v.).

Af: Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 07-02-2014

Fremsættelse: 07-02-2014

Skriftlig fremsættelse (7. februar 2014)

20131_l133_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (7. februar 2014)

Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ænd­rin­ger som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lov­givning vedrørende SIFIer m.v.)

(Lovforslag nr. L 133)

Formålet med lovforslaget er overordnet at gøre den finansielle sektor bedre polstret og dermed mere modstandsdygtig i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise.

Med lovforslaget implementeres kapitalkravsdirektivet (CRD IV), og der foretages en række konsekvensrettelser i dansk lovgivning som følge af kapitalkravsforordningen (CRR). Der gennemføres blandt andet en ændring af reglerne om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller fondsmæglerselskab, og der indføres højere krav til kapital og likviditet og fastsættelse af en kontracyklisk kapitalbuffer m.v.

Lovforslaget indfører endvidere begrænsninger på antallet af bestyrelsesposter, og der stilles krav om etablering af nominerings- og risikoudvalg samt etablering af whistleblowerordninger i finansielle virksomheder.

Lovforslaget følger endvidere op på den politiske aftale af 10. oktober 2013 (Bankpakke 6) om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet. Herunder fastlægges der med lovforslaget regler om identifikation af og krav til SIFIer i Danmark.

Endelig indebærer lovforslaget, at der etableres en bestyrelse i Finanstilsynet, og dermed nedlægges Det Finansielle Råd.

Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.