Betænkning afgivet af Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik den 24. april 2014
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 5
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. februar
2014 og var til 1. behandling den 18. februar 2014. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 16. december 2013 dette udkast til
udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 27. Den 5. februar 2014 sendte
justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 17
spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (V, S, RV og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Venstres medlemmer af udvalget
bemærker, at Venstres ordfører under 1. behandlingen
af lovforslaget gjorde opmærksom på, at en række
af de foreslåede ændringer - navnlig
regelændringerne omkring afvisning og udvisning - potentielt
kan lempe udlændingepolitikken. V er betænkelig ved
lovforslaget, da V finder det uklart, hvilke ændringer
forslaget konkret vil medføre, og om det vil betyde, at det
bliver vanskeligere og mere tidkrævende at sende personer med
ulovligt ophold i Danmark ud af landet. Samtidig finder V det
yderst bekymrende, at der slækkes på reglerne om
indrejseforbud. Det kan betyde, at det kan være vanskeligt at
udvise tredjelandsstatsborgere, og at de samme
tredjelandsstatsborgere hurtigere kan komme tilbage til Danmark. V
frygter, at lovforslaget forstærker den tendens, at
kriminelle asylansøgere og folk med grundløse
asylansøgninger får bedre muligheder for at opholde
sig i Danmark. Venstre bemærker derudover, at
Justitsministeriet selv skønner, at lovforslaget vil betyde
en merudgift i forbindelse med øget sagsbehandling. Det
bekræfter bekymringen om, at lovforslaget gør det
sværere at sende tredjelandsstatsborgere, som har ulovligt
ophold i Danmark, tilbage eller afvise eller udvise dem.
Efter udvalgsbehandlingen er V delvis, men
ikke helt overbevist om, at udlændingereglerne ikke vil blive
lempet yderligere, jævnfør svarene på
spørgsmålene 1, 13 og 14 på lovforslaget, som er
optrykt som bilag til betænkningen.
V har det principielle udgangspunkt, at det
skal være ganske let og ubesværet at udvise folk, som
ikke har lovligt ophold i landet. V noterer sig, at regeringen
tilsyneladende er enig i dette synspunkt. V ønsker i
forlængelse heraf at holde regeringen op på, at
lovgivningen og administrationen heraf følges ad. V
støtter forslaget.
Et mindretal i
udvalget (DF, EL, LA og KF) indstiller forslaget til forkastelse ved 3. behandlingen. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
bemærker, at der efter Dansk Folkepartis medlemmers
opfattelse både er gode og dårlige elementer i
lovforslaget. Lovforslaget gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF om
fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
fuldt ud i dansk ret. Dette indebærer bl.a., at
adgangen til at afvise udlændinge indtil 3 måneder
efter indrejsen ophæves, så der i stedet skal ske
udvisning. Effekten af denne ændring er tvivlsom, og det
kunne overvejes at fastholde reglerne om afvisning af
udlændinge eventuelt suppleret af et indrejseforbud.
Sådanne regler har i øvrigt tidligere været
gældende i Danmark.
DF anerkender, at der kan være visse
fordele, ved at myndighederne i flere sager end i dag træffer
beslutning om udvisning med indrejseforbud i stedet for afvisning
uden et indrejseforbud, ligesom der kan være fordele, ved
at et indrejseforbud udvides til også at omfatte
indrejseforbud udstedt af et andet Schengenland. Omend disse tiltag
kan have en positiv effekt, er det ikke tilstrækkeligt til at
opveje andre dele af lovforslaget. DF stiller sig kritisk
over for, at der åbnes op for, at indrejseforbuddene kan
gøres kortere end i dag. Det opfatter DF som en
unødvendig lempelse af et regelsæt, som efter DF's
opfattelse grundlæggende fungerer ganske udmærket, som
det er i dag. DF frygter, at denne lempelse med tiden breder sig
til andre dele af dansk lovgivning. DF havde gerne diskuteret
ændringer i en række af de nuværende regler.
Desværre har regeringen ikke indkaldt DF til
drøftelser vedrørende udformningen af lovforslaget,
hvorfor DF ikke har haft mulighed for at drøfte det
nærmere indhold med regeringen.
DF stiller sig også kritisk over for,
at EU-domstolen også på dette område og på
trods af det danske retsforbehold har stigende indflydelse
på, hvilken politik Folketinget og regeringen skal
føre. DF har noteret sig, at regeringen ingen argumenter har
for at gennemføre de i lovforslaget foreslåede
ændringer, ud over at Europa-Kommissionen kræver det
gennemført. DF stiller sig uforstående over for, at
regeringen går videre end EU-domstolens kendelse i
Achughbabian-sagen og foreslår helt at afskaffe muligheden
for fængselsstraf til udlændinge, der opholder sig
illegalt i Danmark. DF ønsker, at der i den danske
udlændingelov skal være mulighed for at idømme
personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, en
fængselsstraf. At dette tilsyneladende ikke sker i dag,
er ikke et argument for at afskaffe muligheden. Tværtimod
bør lovgivningen evalueres, eventuelt med det slutresultat,
at lovgivningen strammes, således at fængselsstraf i
visse tilfælde benyttes over for udlændinge, der intet
opholdsgrundlag har i Danmark.
DF er også bekymret for, at der som
en konsekvens af lovforslaget og de regler, der kommer fra EU,
bliver stillet nogle krav til sagsbehandlingen, som gør, at
der kommer øget bureaukrati, hvilket kan betyde, at
lovforslaget risikerer at have den sideeffekt, at det bliver
vanskeligere at udvise udlændinge, og at
udlændingereglerne generelt bliver vanskeligere at
administrere. DF vurderer, at lovforslaget, såfremt det
vedtages, ikke vil medføre væsentlige forbedringer, og
at lovforslaget på en række områder forringer
udlændingepolitikken. DF vurderer ligeledes, at regeringen og
Folketinget, såfremt lovforslaget vedtages, endnu en gang
cementerer EU's stigende indflydelse på dansk rets- og
udlændingepolitik, hvilket DF er imod, især når
lovforslaget ikke indeholder klare og markante forbedringer af
eksisterende regler, hvorfor DF efter en samlet vurdering agter at
stemme imod lovforslaget ved 3. behandlingen.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker, at regeringen i højere grad burde have
lyttet til kritikken fra Institut for Menneskerettigheder og fra
Dansk Flygtningehjælp og have præciseret reglerne om
udvisning og længden af indrejseforbud yderligere. Samtidig
er det Enhedslistens opfattelse, at regeringen burde have lyttet
til Dansk Flygtningehjælps kritik af asylmyndighedernes meget
stive fortolkning af, hvornår en asylansøger
samarbejder med myndighederne om fastlæggelse af identitet.
At forslaget er fremsat, fordi EU-kommissionen har påpeget,
at dansk lovgivning på nogle punkter ikke er i
overensstemmelse med et EU-direktiv, kan ikke i sig selv
føre til, at EL stemmer for lovforslaget. EL kan ikke
støtte lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
28, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk.
2-5.« til: »stk. 2-4.««
[Konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 9]
2) I
det under nr. 13 foreslåede § 32, stk. 9, 2. pkt., der bliver stk.
10, 2. pkt., ændres »omfattet af 1. pkt.« til:
»i forbindelse med en udvisning efter § 25 b, stk.
2,«.
[Kun hvis udvisning og
indrejseforbud er meddelt på forkert grundlag, kan der ske
ophævelse af et indrejseforbud]
3) I
nr. 15 ændres
»tilknytning.« til: »tilknytning,«.
[Sproglig korrektion]
4) Nr.
21 affattes således:
»21. I §
59, stk. 5, der bliver stk. 6, og stk.
6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«.«
[Konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 19]
Til § 4
5)
Efter »sættes i kraft for« indsættes:
»Færøerne«.
[Sproglig korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget
præciseres det, at det alene er indrejseforbud i forbindelse
med en udvisning efter udlændingelovens § 25 b, stk. 2,
der kan ophæves, hvis udlændingen har forladt landet i
overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist. Med ændringen
præciseres det således, at det alene er i sager, hvor
udlændingen har forladt landet i overensstemmelse med en
meddelt udrejsefrist, og hvor udvisningen og dermed
indrejseforbuddet derfor er meddelt på et forkert grundlag,
at der kan ske ophævelse af et indrejseforbud.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er en sproglig
korrektion, der fjerner et punktum og erstatter dette med et
komma.
Til nr. 4
Ændringsforslaget er en konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 19.
Til nr. 5
Ændringsforslaget er en sproglig
korrektion.
Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S)
fmd. Karen J. Klint (S) Lennart
Damsbo-Andersen (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus
(S) Zenia Stampe (RV) Liv Holm Andersen (RV) Marlene Borst Hansen
(RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Pernille Vigsø Bagge
(SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Jakob Engel-Schmidt (V) Martin
Geertsen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V) Fatma
Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger
Støjberg (V) Martin Henriksen (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Christian Langballe (DF) Marie
Krarup (DF) Merete Riisager (LA) Tom Behnke (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 131
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra justitsministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Ændringsforslag, fra
justitsministeren | 5 | 1. udkast til betænkning | 6 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 131
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm., om det fremover bliver sværere
at udvise udenlandske tredjelandsstatsborgere, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om en nærmere uddybning af og
præcisering af den dialog med Kommissionen, som danner
baggrund for de foreslåede justeringer af
udlændingeloven, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm. om en afgørelse om udvisning
vil ske under iagttagelse af de almindelige
proportionalitetsprincipper, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå | 4 | Spm. om behov for at anvende falske
identifikationspapirer, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 5 | Spm., om der er udlændinge, som i
dag hører under dansk lovgivning, som fremadrettet vil komme
til at høre under EU-retten, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 6 | Spm. om, hvordan en afvisning af en
udlænding i praksis til foregå, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå | 7 | Spm. om, hvordan man i praksis udviser en
udlændinge, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 8 | Spm., om regeringen mener, at EU-retten
altid har forrang i dansk udlændingeret, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 9 | Spm. om foreneligheden mellem det danske
retsforbehold og den foreslåede afskaffelse af mulighed for
fængselsstraf på baggrund af en EU-dom, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 10 | Spm. om begrundelse for de
foreslåede ændringer i lovforslaget, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 11 | Spm. om, hvordan regeringen kan
implementere EU-udsendelsesdirektivet i dansk ret, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 12 | Spm., om den eksisterende mulighed for at
afvise udlændinge ved grænsen afskaffes med det
foreslåede lovforslag, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå | 13 | Spm., om det er muligt at indføje
en regel om et indrejseforbud til en afvisning, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 14 | Spm., om en udvist udlænding med et
indrejseforbud kan få sit indrejseforbud helt ophævet,
hvis den udviste kan bevise at have forladt landet i
overensstemmelse med afgørelsen om tilbagesendelse, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 15 | Spm. om, hvordan sondringen mellem
forskellige kriminalitetsformer skal afvejes, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 16 | Spm. om, hvorfor der med lovforslaget
lægges op til at afskaffe muligheden for fængselsstraf,
når EU-domstolen i en konkret dom har godkendt denne
mulighed, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 17 | Spm. om, hvorfor det i lovforslaget
foreslås, at indrejseforbud ophæves, hvis vedkommende
frivilligt forlader landet i overensstemmelse med den fastsatte
udrejsefrist, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
|
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1, 13 og 14 og
justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske
fra V.
Spørgsmål 1:
Vil ministeren oplyse, om de i forslaget
angivne øgede omkostninger i Justitsministeriet skal
opfattes som et udtryk for, at det fremover bliver sværere at
udvise udenlandske tredjelandsstatsborgere?
Svar:
Som det fremgår af afsnit 3 i de
almindelige bemærkninger, medfører lovforslaget, at
der i flere tilfælde end i dag skal ske udvisning med
indrejseforbud. På Justitsministeriets område betyder
det øget sagsadministration i forbindelse med vurdering af
udrejsefrist og udvisninger med indrejseforbud.
De øgede omkostninger er således
ikke udtryk for, at det fremover bliver sværere at udvise
udenlandske tredjelandsstatsborgere.
Spørgsmål 13:
Vil ministeren redegøre for, om det er
muligt at indføje en regel om et indrejseforbud til en
afvisning? Vil ministeren i bekræftende fald oplyse, om
regeringen har haft overvejelser om at indføje en
sådan regel i lovforslaget?
Svar:
Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, fastsættes
der i forbindelse med en afgørelse om udvisning et
indrejseforbud. En afgørelse om afvisning ledsages derimod
ikke at et indrejseforbud.
Udlændingeloven indeholdt tidligere en mulighed for
fastsættelse af indrejseforbud i forbindelse med afvisning.
Denne mulighed blev afskaffet ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 om
ændring af udlændingeloven og straffeloven
(tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl,
familiesammenføring og udvisning m.v.). Ændringen af
udvisningsreglerne skete på baggrund af Udvisningsudvalgets
betænkning nr. 1326 om udvisning.
Udvisningsudvalget fandt, at adgangen til at fastsætte
indrejseforbud i forbindelse med afvisning var
uhensigtsmæssig, idet det medførte en
begrebsmæssig uklarhed i forhold til udvisning, der netop er
karakteriseret ved, at der til en beslutning om udvisning knyttes
et indrejseforbud.
Med lovforslaget foreslås det, at adgangen til at afvise
udlændinge indtil 3 måneder efter indrejsen, jf.
udlændingelovens § 28, stk. 5 og 7, ophæves,
så der i stedet skal ske udvisning. Udvisningsbestemmelsen i
udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 2 og 3,
foreslås i den forbindelse udvidet med henblik på at
sikre, at der kan ske udvisning i samme omfang, som der i dag sker
afvisning efter § 28, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 5 og 7, ligesom
det foreslås, at der indføres et nyt nr. 4 i § 25
a, stk. 2, med henblik på at sikre, at der kan ske udvisning
af de personer, der i dag bliver afvist efter § 28, stk.
7.
Det har på den baggrund ikke været overvejet, om der
bør indføres en bestemmelse, hvorefter der kan
fastsættes et indrejseforbud i forbindelse med en
afgørelse om afvisning.
Der vil som nævnt ovenfor i forbindelse med en
afgørelse om udvisning blive fastsat et indrejseforbud.
Spørgsmål 14:
Vil ministeren redegøre for, om det er korrekt
forstået, at en udvist udlænding med et indrejseforbud
kan få sit indrejseforbud helt ophævet, hvis den
udviste kan bevise at have forladt landet i overensstemmelse med
afgørelsen om tilbagesendelse? Vil ministeren i
bekræftende fald forklare rationalet bag udstedelse af et
indrejseforbud i tilknytning med en udvisning, når man blot
ved at iagttage afgørelsen om tilbagesendelse i realiteten
straks kan indrejse igen?
Svar:
1. Som det fremgår af afsnit 2.2.3.4 i
de almindelige bemærkninger, medfører lovforslaget, at
et indrejseforbud i forbindelse med en udvisning efter
udlændingelovens § 25 b kan ophæves, hvis
udlændingen kan påvise at have forladt landet i
overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist.
I praksis vil der være tale om
indrejseforbud i forbindelse med en udvisning efter § 25 b,
stk. 2, hvorefter en udlænding, som ikke er statsborger i et
af de lande, der er nævnt i udlændingelovens § 2,
stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som er pålagt at udrejse
af landet straks, eller som ikke udrejser i overensstemmelse med
udrejsefristen, jf. § 33, stk. 2, skal udvises af landet,
medmindre særlige grunde taler herimod.
Som det fremgår af lovforslaget, kommer
udvisning med indrejseforbud efter § 25 b, stk. 2, uden for de
tilfælde hvor indrejseforbuddet er fastsat til straks, kun
på tale, hvis politiet i forbindelse med udrejsekontrol
konstaterer, at udlændingen ikke er udrejst i
overensstemmelse med den frist for frivillig udrejse, som er
meddelt udlændingen.
2. I forlængelse heraf finder
Justitsministeriet, at der er anledning til at præcisere i
lovteksten, at det alene er i sager, hvor udlændingen har
forladt landet i overensstemmelse med en meddelt udrejsefrist, og
hvor udvisningen - og dermed indrejseforbuddet - derfor er meddelt
på et forkert grundlag, at der kan ske ophævelse af et
indrejseforbud. Dette svarer som nævnt ovenfor til
praksis.
Justitsministeriet agter på den baggrund
at fremsætte et ændringsforslag, der præciserer,
at det alene er indrejseforbud i forbindelse med en udvisning efter
§ 25 b, stk. 2, der kan ophæves efter bestemmelsen.