Fremsat den 5. februar 2014 af Klima-,
energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard)
Forslag
til
Lov om ændring af byggeloven
(Ændring af byggelovens
dispensationsbestemmelse i forhold til kravet om etablering af
parkeringspladser på egen grund m.v.)
§ 1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1185 af 14. oktober 2010, som ændret ved § 3 i lov nr.
389 af 2. maj 2012, § 3 i lov nr. 577 af 18. juni 2012 og
§ 1 lov nr. 640 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1. Som
fodnote til lovens titel
indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 31/2010/EU af 19. maj 2010 om bygningers
energimæssige ydeevne, EU-Tidende 2010, nr. L 153, s.
13.«
2. I
§ 2, stk. 1, litra e, ændres
»ombygninger« til:
»vedligeholdelsesbyggearbejder, ombygninger«.
3. I
§ 22, stk. 1, indsættes som
4. pkt.:
»Dispensation fra bestemmelser om
parkering fastsat i medfør af § 7, stk. 1, kan alene
meddeles i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af
stk. 6.«
4. I
§ 22, stk. 6, indsættes
efter »parkeringsfond«:
»eller, at der foreligger et
forpligtende grundlag om, at parkeringsarealerne i forbindelse med
eller i forlængelse af byggeriets opførelse
tilvejebringes på et andet areal end den ejendom,
hvorpå byggeriet opføres, herunder at
parkeringsarealerne skal have en hensigtsmæssig placering i
forhold til den ejendom, hvorpå parkeringspladserne skulle
have været anlagt.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juni 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 3
og 4, træder i kraft den 1. november 2014.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. | Indledning | 1.1. | Lovforslagets formål og
hovedindhold | 1.2. | Lovforslagets baggrund | 2. | Hovedpunkter i
lovforslaget | 2.1. | Ændring af dispensationsadgangen ved
tilvejebringelse af parkeringspladser på egen grund | 2.1.1. | Gældende ret | 2.1.2. | Den foreslåede ændring | 2.2. | Præcisering af, at
vedligeholdelsesarbejder er omfattet af § 2, stk. 1, litra
e | 2.2.1. | Gældende ret | 2.2.2. | Baggrund og den foreslåede
ændring | 3. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 9. | Sammenfattende
skema |
|
1.
Indledning
1.1
Lovforslagets formål og hovedindhold
Lovforslaget skal primært sikre, at der
skabes et klart retsgrundlag for meddelelse af dispensation fra
byggelovgivningens bestemmelser om tilvejebringelse af
parkeringsarealer på egen grund. Dette sikres ved at
tilvejebringe det fornødne hjemmelsgrundlag for klima-,
energi- og bygningsministeren til at fastsætte bestemmelser,
som udtømmende regulerer muligheden for at dispensere fra
byggelovgivningens krav om, at der ved opførelsen af nyt
byggeri eller ved væsentlige ombygninger, forandringer eller
anvendelsesændringer af eksisterende byggeri, skal etableres
parkeringspladser inde på ejendommen.
Lovforslaget skal således skabe hjemmel
til at fastsætte udtømmende regler om, på
hvilket grundlag og på hvilke betingelser, kommunerne kan
meddele dispensation til grundejerne. Formålet hermed er at
sikre, at kommunerne ikke længere har mulighed for at udvikle
hver deres praksis på området samt opstille
vilkårlige betingelser, som for borgere og virksomheder kan
være vanskelige at gennemskue og indrette sig på.
Desuden har lovforslaget til formål at
præcisere byggelovens bestemmelse om, at byggeloven finder
anvendelse ved ombygninger og forandringer, der har betydning for
energiforbruget i bygningen, uanset om ombygningen eller
forandringen kan anses for væsentlig. Herefter skulle der
ikke være tvivl om, at dette også er gældende ved
byggearbejder, der alene har karakter af vedligehold. I denne
forbindelse indsættes en note i byggeloven, der angiver, at
byggeloven har implementeret dele af bygningsdirektivet.
1.2
Lovforslagets baggrund
Dispensation fra lovregler bør alene
ske undtagelsesvist. Der har imidlertid vist sig at være en
praksis i mindst en kommune, hvor der systematisk meddeles
dispensation fra byggelovgivningens krav om etablering af
parkeringsarealer på egen grund. Dispensation meddeles ikke i
overensstemmelse med de særlige regler, der er fastsat i
medfør af § 22, stk. 6, om kommunalbestyrelsens adgang
til at dispensere fra kravet om parkeringspladser på egen
grund på betingelse af, at der sker indbetaling til en
kommunal parkeringsfond. I stedet meddeles dispensationerne
udelukkende efter byggelovens generelle dispensationsbestemmelse,
hvortil der ikke administrativt er fastsat nærmere regler for
dispensationsudøvelsen, da dispensationen ikke betinges af
en umiddelbar indbetaling til en kommunal parkeringsfond.
Til dispensationerne stilles der vilkår
om, at ejeren af grunden som betingelse for dispensationen skal
lade tinglyse en deklaration på ejendommen. Deklarationerne
kan indeholde forskellige forpligtelser for ejendomsejerne. Blandt
andet er der set eksempler på, at ejendomsejerne forpligtes
til enten at etablere de parkeringspladser, der ellers meddeles
dispensation fra at etablere på egen grund, på et
senere tidspunkt, når kommunalbestyrelsen beslutter det,
eller forpligtes til at indbetale et beløb svarende til
udgifterne for etableringen af de pågældende
parkeringspladser til kommunen, ligeledes på det tidspunkt
hvor kommunen måtte ønske dette.
Der er set eksempler på deklarationer,
der er tinglyst for mere end 30 år siden, uden at kommunen
har forsøgt at indfri deklarationerne. Denne praksis
varetager hverken hensynet til borgerne, som ikke kan forudse om
eller hvornår, kommunen vælger at indfri en
deklaration, eller hensynet til, at der etableres
parkeringsmuligheder i forbindelse med opførelsen af ny
bebyggelse.
Den beskrevne praksis er ikke i
overensstemmelse med den oprindelige hensigt med indførelsen
af byggelovens særlige dispensationsbestemmelse om fravigelse
fra kravet om tilvejebringelse af parkeringspladser på egen
grund. Den oprindelige hensigt med den særlige
dispensationsbestemmelse i byggeloven var således at
tilvejebringe et klart retsgrundlag for dispensationsordninger i
forbindelse med dispensation fra bestemmelserne om tilvejebringelse
af parkeringspladser på egen grund.
Der er i medfør af byggelovens
særlige dispensationsbestemmelse allerede fastsat
nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen kan meddele
dispensation fra kravet om tilvejebringelse af parkeringsarealer
på egen grund på betingelse af, at der sker indbetaling
til en kommunal parkeringsfond. Ved denne dispensationsordning
forpligter kommunalbestyrelsen sig samtidig til inden for 5
år at etablere et tilsvarende antal parkeringspladser i det
pågældende område.
2.
Hovedpunkter i lovforslaget
2.1
Ændring af dispensationsadgangen ved tilvejebringelse af
parkeringspladser på egen grund
2.1.1
Gældende ret
Efter den gældende lovs § 7, stk.
1, kan der i bygningsreglementet fastsættes regler om
indretning af ejendommens ubebyggede areal til sikring af
parkering. Bestemmelsen er en videreførelse af
bestemmelserne i § 32, stk. 1 og 6, i byggeloven af 1960.
Bestemmelserne i den tidligere byggelovs § 30 blev
indført som en konsekvens af, at den øgede brug af
biler medførte et behov for en aflastning af parkeringen
på vejene.
Regler om indretning af en ejendoms ubebyggede
areal til parkering er fastsat i bygningsreglementet, hvori det er
bestemt, at der ved opførelsen af et byggeri skal
udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer til, at
bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen,
besøgende m.v., kan parkere biler, motorcykler og cykler
m.v. på ejendommens område.
Hvor stor en del af grundens areal, der skal
udlægges til parkeringsareal, og hvornår det skal
anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal
fremgå af byggetilladelsen.
Der kan i henhold til byggelovens § 22,
stk. 1, meddeles dispensation fra bestemmelser i byggeloven og de i
medfør af byggeloven fastsatte bestemmelser, når det
skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for
de pågældende bestemmelser.
Byggelovens § 22, stk. 6, bestemmer, at
klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte
bestemmelser for kommunalbestyrelsens adgang til at gøre en
fravigelse fra bestemmelser om tilvejebringelse af
parkeringsarealer på egen grund betinget af, at der sker
indbetaling til en kommunal parkeringsfond.
§ 22, stk. 6, blev indført i 1975
som § 22, stk. 5. Bestemmelsen blev indført som en
konsekvens af, at der i flere kommuner på daværende
tidspunkt havde udviklet sig en praksis, hvorefter
kommunalbestyrelserne dispenserede fra bygningsreglementets krav om
tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund på
betingelse af, at den byggende indbetalte et beløb til en
parkeringsfond, hvis midler blev anvendt til delvis dækning
af den pågældende kommunes udgifter ved
tilvejebringelse af offentlige parkeringspladser.
Folketingets Ombudsmand udtalte inden
vedtagelsen af ændringen af byggeloven i 1975, at det syntes
ønskeligt, at der tilvejebragtes et klart retsgrundlag for
ordningernes etablering og for den nærmere fastlæggelse
af ordningerne. På denne baggrund henstillede Ombudsmanden
til det daværende Boligministeriums overvejelse, at der i
forbindelse med den forestående revision af byggeloven blev
gennemført en lovbestemmelse, der indeholdt hjemmel for de
pågældende ordningers etablering og for
fastsættelsen af de nærmere administrative regler om
ordningernes udformning.
Efter bestemmelsens indførelse i 1975,
blev cirkulære nr. 10 af 17. januar 1994 om kommunale
parkeringsfonde udfærdiget. Cirkulæret indeholder de
nærmere bestemmelser om kommunalbestyrelsens adgang til at
fravige bestemmelserne i bygningsreglementet om tilvejebringelse af
parkeringspladser på egen grund på betingelse af, at
der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond. En kommune kan
vælge at oprette flere parkeringsfonde, hvis den finder dette
hensigtsmæssigt. Cirkulæret varetager hensynet til
borgerne, da det sikres, at de indbetalte bidrag anvendes til
etablering af parkeringspladser eller tilbagebetales til
bidragsyderen inden for en rimelig årrække.
Når en kommunalbestyrelse fritager en
grundejer for helt eller delvist at tilvejebringe parkeringsarealer
på egen grund på betingelse af, at der samtidig sker
indbetaling til en af kommunen oprettet parkeringsfond, overtager
kommunen forpligtelsen til at tilvejebringe mindst et tilsvarende
antal erstatningsparkeringspladser i det pågældende
område. Derudover varetager bestemmelserne om kommunens
regnskabsmæssige administration af parkeringsfondsbidragene,
at disse ikke får karakter af en skat, der
pålægges borgerne.
Siden indførelsen af bestemmelsen i
byggelovens § 22, stk. 6, og udstedelsen af
parkeringsfondscirkulæret i 1994 har det vist sig, at ikke
alle kommuner meddeler dispensation i overensstemmelse med de
regler, der er fastsat i medfør af § 22, stk. 6, og
dermed bestemmelserne i parkeringsfondscirkulæret, når
der meddeles fritagelse for kravet om tilvejebringelse af
parkeringsarealer på egen grund. I stedet meddeles
dispensation efter den generelle dispensationsbestemmelse i
byggelovens § 22, stk. 1, med vilkår om, at ejeren som
betingelse for dispensationen skal lade tinglyse en deklaration
på ejendommen.
Deklarationerne kan indeholde forskellige
forpligtelser for ejendomsejerne, da dispensationen meddeles uden
for området af stk. 6, og da vilkår stillet i henhold
til byggelovens § 22, stk. 1, ikke er reguleret
nærmere.
Ved denne fremgangsmåde er hensynet til,
at der etableres parkeringsmuligheder i forbindelse med
opførelse af ny bebyggelse ikke sikret. Hensynet til
borgerne er heller ikke sikret, idet borgerne ikke kan forudse om
eller hvornår, kommunalbestyrelsen beslutter at indfri en
deklaration, da det alene er kommunalbestyrelsen, der bestemmer,
hvornår deklarationerne skal indfries.
Den oprindelige hensigt med indførelsen
af § 22, stk. 6, var at tilvejebringe et klart
hjemmelsgrundlag for kommunernes dispensation fra reglerne om
tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund på
betingelse af indbetaling til en kommunal parkeringsfond. Med
henblik på at sikre, at der fortsat eksisterer klare regler,
der er ens for alle borgere, ønskes det gennemført,
at der alene kan meddeles dispensation fra byggelovgivningens krav
om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 22,
stk. 6.
Ved meddelelse af dispensation efter regler
udstedt i medfør af § 22, stk. 6, vil de nærmere
fastsatte regler om kommunale parkeringsfonde og den
foreslåede ændring om dispensation på betingelse
af, at der foreligger et forpligtende grundlag, finde anvendelse og
i nærmere omfang regulere betingelserne for meddelelse af
dispensation.
2.1.2 Den
foreslåede ændring
Det foreslås, at § 22, stk. 1 og 6,
ændres således, at det bliver klart, at der alene kan
meddeles dispensation fra byggelovgivningens bestemmelser om
tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund på
betingelse af, at der enten sker indbetaling til en kommunal
parkeringsfond eller på betingelse af, at der foreligger et
forpligtende grundlag om, at parkeringsarealerne i forbindelse med
bebyggelsens opførelse eller i forlængelse heraf
tilvejebringes på et andet areal, der har en
hensigtsmæssig placering i forhold til den ejendom,
hvorpå parkeringspladserne skulle have været
anlagt.
Den foreslåede ændring vil
medføre, at det eksplicit kommer til at fremgå af
byggeloven, at kommunerne ikke kan meddele dispensation fra
byggelovgivningens krav om tilvejebringelse af parkeringsarealer
på egen grund, uden at vilkårene for dispensationen er
i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 22,
stk. 6. Kommunerne kan således efter den foreslåede
ændring ikke stille andre vilkår ved meddelelse af
dispensation fra bestemmelserne om tilvejebringelse af
parkeringsarealer på egen grund end de to vilkår, der
eksplicit er nævnt i § 22, stk. 6, og som ministeren kan
fastsætte nærmere regler om.
Begge dispensationsmuligheder i byggelovens
§ 22, stk. 6 - dispensation på betingelse af, at der
sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond og dispensation
på betingelse af, at der foreligger et forpligtende grundlag
om etableringen af parkeringspladserne - kan anvendes af samme
kommunalbestyrelse. En kommunalbestyrelse kan således godt
have oprettet en eller flere kommunale parkeringsfonde, og meddele
dispensation på betingelse af, at der foreligger et
forpligtende grundlag. Hvilken dispensationsmulighed, der anvendes,
vil bero på en vurdering af de konkrete forhold i den enkelte
byggesag samt på selve dispensationsansøgningens
indhold.
2.2
Præcisering af, at vedligeholdelsesarbejder er omfattet af
§ 2, stk. 2, litra e
2.2.1
Gældende ret
Byggelovens § 2, stk. 1, litra e, blev
indsat i byggeloven ved lov nr. 158 af 16. februar 2010.
Indførelsen af litra e skete blandt andet som led i
udmøntningen af den energipolitiske aftale af 21. februar
2008 og havde til formål at sikre, at bygningsejere skal
anvende de mest energieffektive rentable løsninger,
når de alligevel bygger om, renoverer eller skifter
bygningsdele og installationer ud. Derudover havde
indførelsen af litra e til formål at sikre, at
bygningsdirektivet kunne implementeres i dansk ret.
Byggeloven fandt indtil da som udgangspunkt
alene anvendelse på eksisterende bebyggelse, hvis
byggearbejdet var væsentligt og medførte en forandring
i bebyggelsen, idet byggeloven ikke finder anvendelse på
byggearbejder, der alene har karakter af ren vedligeholdelse, og
som derfor alene tilsigter at opretholde eller retablere en
bygnings tidligere tilstand.
Det fremgår af de specielle
bemærkninger til litra e i lov nr. 158 af 16. februar 2010,
at det med litra e sikres, at byggeloven også finder
anvendelse ved ikke-væsentlige ombygninger eller forandringer
i bebyggelsen, når der er tale om ombygninger eller
forandringer, der har betydning for energiforbruget i
bygningen.
Formålet med indførelsen af litra
e, var således at sikre, at byggelovgivningens til enhver tid
gældende energibestemmelser vil blive efterlevet, når
bebyggelse vedligeholdes, og når der bliver udført
mindre byggearbejder, eksempelvis udskiftning af
bygningskomponenter og installationer, der har betydning for
energiforbruget i bygningen, selvom byggearbejderne ikke i sig selv
ombygger eller forandrer bebyggelsen.
2.2.2
Baggrund og den foreslåede ændring
Ordlyden af litra e, således som den kom
ind i byggeloven ved lov nr. 158 af 16. februar 2010, har givet
anledning til usikkerhed om, hvorvidt de mest energieffektive
løsninger skal anvendes også i tilfælde, hvor
der alene er tale om ren vedligehold af bygningen.
Da dette imidlertid var hensigten med
lovændringen i 2010, jf. de specielle bemærkninger til
det fremsatte lovforslag ved lov nr. 158 af 16. februar 2010,
foreslås det, at litra e præciseres, således at
det udtrykkeligt kommer til at fremgå, at bestemmelsen
også finder anvendelse på byggearbejder, der alene har
karakter af vedligehold. Hermed skulle en eventuel uklarhed blive
imødegået.
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Den foreslåede ændring om
tilvejebringelse af hjemmel for klima-, energi- og
bygningsministeren til at fastsætte nærmere regler om
dispensation fra bestemmelser om etablering af parkeringsarealer
på egen grund vil medføre, at der tilvejebringes et
klart retsgrundlag for en dispensationsordning, hvorefter der kan
meddeles dispensation fra kravet om tilvejebringelse af
parkeringspladser på egen grund uden, at der stilles krav om
indbetaling til en kommunal pareringsfond.
Den foreslåede ændring vil
medføre, at klima-, energi- og bygningsministeren kan
udstede nye administrative regler. Disse nye regler vil dog
være et alternativ til de allerede eksisterende regler, der
er fastsat i medfør af den gældende bestemmelse i
§ 22, stk. 6. De nye regler vil - som de eksisterende regler -
alene kunne anvendes i de sager, hvor der rent faktisk søges
om, og hvor det vil være aktuelt at meddele dispensation fra
bestemmelser om at tilvejebringe parkeringsarealer på egen
grund. Disse sager skal kommunerne allerede efter de gældende
regler foretage en sagsbehandling af. De nye regler vil
således ikke i sig selv medføre, at kommunerne vil
opleve et øget antal dispensationsansøgninger, men
vil blot medføre, at kommunerne kan meddele dispensation
på et nyt grundlag.
Den foreslåede ændring vurderes
derfor ikke at medføre administrative konsekvenser for
hverken stat, regioner eller kommuner.
Kommunerne kan opkræve gebyr for
byggesagsbehandlingen og har dermed mulighed for at opkræve
gebyr for behandlingen af ansøgninger om dispensation fra
bestemmelserne om tilvejebringelse af parkeringspladser på
egen grund. Den foreslåede ændring vil derfor ikke
medføre økonomiske konsekvenser for hverken stat,
regioner eller kommuner.
Den foreslåede præcisering af
byggelovens § 2, stk. 1, litra e, indebærer ingen
økonomiske eller administrative konsekvenser for det
offentlige.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Den foreslåede ændring om
tilvejebringelse af hjemmel for klima-, energi- og
bygningsministeren til at fastsætte nærmere regler om
dispensation fra bestemmelser om etablering af parkeringsarealer
på egen grund vil medføre, at der tilvejebringes et
klart retsgrundlag for en dispensationsordning, hvorefter der kan
meddeles dispensation fra kravet om tilvejebringelse af
parkeringspladser på egen grund uden, at der stilles krav om
indbetaling til en kommunal pareringsfond.
Den foreslåede ændring sikrer, at
virksomheder ved ansøgning om dispensation fra kravet om
tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund ikke
længere vil kunne blive mødt af, at kommunen kan
stille vilkårlige betingelser for meddelelse af dispensation,
herunder tidsubestemte krav om erlæggelse af betaling.
Virksomhederne vil herved slippe for de administrative
konsekvenser, der er forbundet med til enhver tid at skulle
erlægge betaling til kommunen, ligesom virksomhederne ved
ansøgning om dispensation fra kravet om tilvejebringelse af
parkeringspladser på egen grund på forhånd kan
indrette sig på, hvilke vilkår kommunen kan stille ved
meddelelse af den ønskede dispensation.
Den foreslåede ændring af
byggelovens dispensationsbestemmelse medfører derfor
administrative lettelser for erhvervslivet.
Den foreslåede præcisering af
byggelovens § 2, stk. 1, litra e, indebærer ingen
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Den foreslåede ændring om
tilvejebringelse af hjemmel for klima-, energi- og
bygningsministeren til at fastsætte nærmere regler om
dispensation fra bestemmelser om etablering af parkeringsarealer
på egen grund vil medføre, at der tilvejebringes et
klart retsgrundlag for en dispensationsordning, hvorefter der kan
meddeles dispensation fra kravet om tilvejebringelse af
parkeringspladser på egen grund uden, at der stilles krav om
indbetaling til en kommunal pareringsfond.
Den foreslåede ændring sikrer, at
borgerne ved ansøgning om dispensation fra kravet om
tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund ikke
længere vil kunne blive mødt af, at kommunen kan
stille vilkårlige betingelser for meddelelse af dispensation,
herunder tidsubestemte krav om erlæggelse af betaling.
Borgerne vil herved ved ansøgning om dispensation fra kravet
om tilvejebringelse af parkeringspladser på egen grund
på forhånd kunne indrette sig på, hvilke
vilkår kommunen kan stille ved meddelelse af den
ønskede dispensation.
Den foreslåede ændring af
byggelovens dispensationsbestemmelse medfører derfor
administrative lettelser for borgerne.
Den foreslåede præcisering af
byggelovens § 2, stk. 1, litra e, indebærer ingen
administrative konsekvenser for borgerne.
6.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indsætter en note i
byggeloven, der angiver, at byggelovens § 2, stk. 1, litra e,
implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet).
Litra e blev indsat i byggeloven ved lov nr.
158 af 16. februar 2010. Ved denne lovændring af byggeloven
blev der dog ved en fejl ikke tilføjet en fodnote, der
angiver, at dele af bygningsdirektivet er implementeret i
byggeloven. For at rette op på denne fejl, tilføjes
fodnoten til byggeloven med dette lovforslag.
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 13.
november - 12. december 2013 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
Akademisk Arkitektforening, Aalborg
Universitet, Advokatrådet - Advokatsamfundet,
Andelsboligforeningernes fælles repræsentation,
Ankenævnet på Energiområdet, Arkitektforbundet,
BAT-Kartellet, Bips-Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet
og Samarbejde, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM -
Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark, Brancheforeningen for
bygningssagkyndige og energikonsulenter, BYFO, Byggecentrum,
Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, Byggeriets
Evaluerings Center, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr.
Byfornyelse, Byggesocietet, Byggeherreforeningen, DANAK, DTU,
Danmarks Lejerforening, Danmarks Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi
Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk
Solvarme Forening, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske
Arkitektvirksomheder, Danske Regioner, DANVA, Datatilsynet, Den
Danske Landinspektørforening, DONG Energy, DS
Håndværk og Industri, E. On Denmark A/S,
Ejendomsforeningen Danmark, Energi E2, Energi- og olieforum,
Energiforum Danmark, Energiservice A/S, Energitjenesten,
Erhvervslejernes Landsorganisation, ETA Danmark A/S,
Erhvervsstyrelsen, Forbrugerrådet, FORCE Technology,
Foreningen af danske kraftvarmemærker, Foreningen af
kommunale beredskabschefer, Foreningen af Rådgivende
ingeniører, Foreningen af slutbrugere af Energi, Forsikring
og Pension, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, FSR
Danske Revisorer, Glasindustrien, Grundfos, HE-sekretariatet, HMN
Naturgas, Horesta, Håndværksrådet,
Ingeniørforeningen Danmark, Intelligent Energi,
Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening,
Konstruktørforeningen, Københavns Energi,
Københavns Kommune, Københavns Erhvervsakademi,
Landbrug og Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen for
bygnings og landskabskultur, Lejeorganisationen BOSAM, Lejernes
Landsorganisation, LO, Maskinmesterforeningen, Naturstyrelsen,
Parcelhusejernes Landsforening, Praktiserende
Landinspektørers Forening, Realdania, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, SBS Byfornyelsesselskabet,
Skorstensfejerlauget, Statens Byggeforskningsinstitut,
Statsforvaltningen, Statikeranerkendelsesudvalget,
Stålcentrum, Tekniq Installatørernes organisation, TI,
Uafhængige Bygningssagkyndige og energikonsulenter, VELTEK,
Videncentret for Landbrug, Vindmølleindustrien,
Vinduesindustrien.
9.
Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Den foreslåede ændring sikrer,
at virksomheder ved ansøgning om dispensation fra kravet om
tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund ikke
længere vil kunne blive mødt af, at kommunen kan
stille vilkårlige betingelser for meddelelse af dispensation,
herunder tidsubestemte krav om erlæggelse af betaling. | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Den foreslåede ændring sikrer,
at borgerne ved ansøgning om dispensation fra kravet om
tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund ikke
længere vil kunne blive mødt af, at kommunen kan
stille vilkårlige betingelser for meddelelse af dispensation,
herunder tidsubestemte krav om erlæggelse af betaling. | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indsætter en note i
byggeloven, der angiver, at byggelovens § 2, stk. 1, litra e,
implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om bygningers energimæssige ydeevne
(bygningsdirektivet). |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Litra e blev indsat i byggeloven ved lov nr.
158 af 16. februar 2010. Ved denne ændring af byggeloven blev
der dog ved en fejl ikke tilføjet en fodnote, der angiver,
at dele af bygningsdirektivet er implementeret i byggeloven. For at
rette op på denne fejl, tilføjes fodnoten til
byggeloven med dette lovforslag.
Den foreslåede ændring har
således alene lovteknisk karakter.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring
medfører, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af
bestemmelsen i byggelovens § 2, stk. 1,
litra e, at byggeloven også finder anvendelse ved
byggearbejder, der alene har karakter af vedligehold, og som af
denne årsag alene har til formål at opretholde
bebyggelsens oprindelige beskaffenhed, såfremt
vedligeholdelsesarbejdet har betydning for energiforbruget i
bygningen.
Byggearbejder, herunder
vedligeholdelsesarbejder, udskiftning af bygningskomponenter og
installationer, der indebærer en mulighed for at
påvirke energiforbruget samt forbedring af bygningens
energieffektivitet, ses som værende af betydning for
energiforbruget i bygningen og vil som følge heraf
være omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litra e.
Vedligehold omfatter både vedligehold af
hele eller dele af den samlede bebyggelse samt udskiftning af
enkelte bygningskomponenter.
Til nr. 3
Efter den gældende lovs § 22, stk. 1, kan der meddeles
dispensation fra bestemmelser i loven eller de i medfør af
loven fastsatte bestemmelser, når det skønnes
foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de
pågældende bestemmelser.
Som en konsekvens af den foreslåede
affattelse af § 22, stk. 6, foreslås det eksplicit
nævnt i § 22, stk. 1, at dispensation fra kravet om
tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund alene kan
ske i overensstemmelse med de særlige regler udstedt i
medfør af bestemmelsen i § 22, stk. 6.
Det vil herefter ikke være muligt at
dispensere fra kravet om tilvejebringelse af parkeringsarealer
på egen grund på andre vilkår end dem, som
fastsættes i medfør af stk. 6.
Der henvises således til
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring
indebærer, at der alene kan meddeles dispensation fra
byggelovgivningens bestemmelser om tilvejebringelse af
parkeringsarealer på egen grund i overensstemmelse med de
regler, der er udstedt i medfør af byggelovens § 22, stk. 6. Herefter vil de
nærmere fastsatte administrative regler for enten kommunale
parkeringsfonde eller for dispensation på baggrund af et
forpligtende grundlag finde anvendelse.
Herved vil alle dispensationer, der meddeles
fra bestemmelserne om tilvejebringelse af parkeringsarealer
på egen grund, være nærmere reguleret. Kommunerne
vil således efter den foreslåede ændring ikke
kunne opstille egne interne regler eller fremgangsmåder for,
hvilke vilkår der skal fastsættes ved meddelelse af
dispensation, eller for hvordan en kommunal parkeringsfond skal
indrettes og administreres.
Den foreslåede bestemmelse om, at
kommunalbestyrelsen efter nærmere fastsatte regler kan
dispensere fra kravet om tilvejebringelse af parkeringsarealer
på egen grund på betingelse af, at der foreligger et
forpligtende grundlag om, at parkeringsarealerne i stedet i
forbindelse med bebyggelsens opførelse tilvejebringes
på et areal, der har en hensigtsmæssig placering i
forhold til den ejendom, hvorpå parkeringspladserne
oprindeligt skulle have været anlagt, vil blive
udmøntet i bekendtgørelsesform.
Ved udmøntningen af den
foreslåede bestemmelse vil der blive fastsat regler om, at
kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra kravet om
tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund,
såfremt der foreligger et forpligtende grundlag for en eller
flere nærmere bestemte fysiske eller juridiske personer til
at etablere parkeringspladserne andet steds.
Dispensation på dette grundlag kan
være relevant at bruge i tilfælde, hvor ubebyggede
arealer, herunder arealer til parkering, skal være
fælles for flere ejendomme, og hvor den eller de respektive
bygherrer således etablerer parkeringspladser, der
dækker parkeringsbehovet for alle de pågældende
ejendomme. Etableringen kan ske i fælleskab mellem flere
bygherrer.
Det forpligtende grundlag skal foreligge
på det tidspunkt, hvor dispensationen meddeles af
kommunalbestyrelsen. Det forpligtende grundlag kan eksempelvis
være vedtagne retningslinjer for hvor, hvornår og af
hvem parkeringspladserne anlægges, en kontrakt indgået
af parterne eller andet aftaleretligt grundlag.
Det afgørende er, at det forpligtende
grundlag indeholder klare og utvetydige angivelser af, hvem der
skal etablere parkeringspladserne, hvem der afholder udgifterne til
etableringen af parkeringspladserne, angivelse af antallet af
parkeringspladser eller det samlede parkeringsareals
størrelse, den præcise angivelse af
parkeringspladsernes beliggenhed, samt en konkret angivelse af
hvornår parkeringspladserne skal være
færdiganlagte og klar til ibrugtagning, således at
disse oplysninger tydeligt fremgår af
dispensationsgrundlaget.
Parkeringspladserne skal være
færdiganlagte og klar til ibrugtagning i forbindelse med
eller i forlængelse af byggeriets opførelse. Klima-,
energi- og bygningsministeren kan ved udmøntningen af
reglerne fastsætte nærmere bestemmelser om,
hvornår parkeringspladserne skal være
færdiganlagte for, at bestemmelsens krav om, at
parkeringspladserne skal være færdiganlagte i
forlængelse af byggeriets opførelse, er opfyldt. De
nærmere regler herom skal varetage hensynet til, at bygherren
skal have tidsmæssig mulighed for at tilvejebringe
parkeringspladserne efter, at byggeriet er
færdigopført. Dette skal også være muligt
i de situationer, hvor flere bygherrer i fællesskab
forpligter sig til at etablere parkeringspladser, der dækker
behovet for flere ejendomme, der ikke nødvendigvis er
færdigopførte på samme tidspunkt. Samtidig skal
de samme regler også varetage hensynet til, at der etableres
parkeringspladser i takt med, at der opføres ny
bebyggelse.
Det fremgår af den foreslåede
ændring, at parkeringspladserne skal have en
hensigtsmæssig placering i forhold til den ejendom,
hvorpå parkeringspladserne skulle have været anlagt.
Blandt andet områdets karakter og ejendommens placering vil
have indflydelse på, hvad der i et konkret tilfælde er
en hensigtsmæssig placering. Parkeringspladserne skal
anlægges så tæt som muligt på den eller de
ejendomme, hvor parkeringspladserne efter reglerne oprindeligt
skulle have været anlagt.
Tilladelser og dispensationer, der meddeles i
henhold til byggeloven, er som udgangspunkt ikke personlige, men
knytter sig til den ejendom/de ejendomme eller det projekt/de
projekter, som ansøgningen om tilladelse eller dispensation
omhandler. En dispensation fra kravet om tilvejebringelse af
parkeringsarealer på egen grund på betingelse af, at
der foreligger et forpligtende grundlag, vil derfor knytte sig til
alle de ejendomme, som ved meddelelsen af dispensation har
forpligtet sig til at medvirke til etableringen af de
pågældende parkeringspladser.
Såfremt ejeren af en ejendom, der har
fået meddelt dispensation fra kravet om tilvejebringelse af
parkeringsarealer på egen grund, videreoverdrager ejendommen
eller byggeprojektet, inden parkeringsarealerne er tilvejebragt,
vil pligten til at etablere parkeringsarealerne påhvile den
nye ejer af ejendommen. Denne pligt skal dog sikres, således
at senere erhververe af ejendommen ikke kan ekstingvere
forpligtelsen. Sikring af forpligtelser efter byggeloven skal ske
ved tinglysning af deklarationer på ejendommen.
Tilsvarende vil gælde for ejeren af den
ejendom, som har forpligtet sig til at få etableret
parkeringsarealer på sin grund. Såfremt denne ejer
videreoverdrager sin ejendom, inden parkeringsarealerne er
tilvejebragt, vil pligten til at lade parkeringsarealerne etablere
påhvile den nye ejer af ejendommen.
Den gældende bestemmelse i § 27
bestemmer, at betingelser, der knytter sig til en tilladelse eller
en dispensation er bindende for ejere og indehavere af andre
rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår
rettigheden er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader på den
byggendes bekostning tinglyse betingelser, som angår
benyttelse af eller anden rådighed over en ejendom eller dele
af den.
En dispensation på betingelse af, at der
foreligger et forpligtende grundlag, skal derfor tinglyses på
ejendommen, hvis en senere ejer af ejendommen skal være
omfattet af forpligtelsen til at etablere de pågældende
parkeringspladser.
Byggelovens § 27 svarer med redaktionelle
ændringer til § 62 i byggeloven for
købstæderne og landet fra 1961. Det fremgår af
bemærkningerne til § 62, at kravet om tinglysning af
betingelser, der angår benyttelse eller anden rådighed
over en ejendom skal angå tinglysning af selve betingelserne.
Det er således ikke tilstrækkeligt, at der blot
tinglyses en kort meddelelse om, at der er fastsat betingelser.
Tinglysningsakterne skal således indeholde oplysninger om
betingelsernes indhold.
Ved tinglysning af forpligtelsen til at
etablere de pågældende parkeringspladser, vil det
således både af selve tingbogen og af det forpligtende
grundlag, som knytter sig til den meddelte dispensation klart og
utvetydigt fremgå, hvem der skal etablere
parkeringspladserne, hvem der afholder udgifterne til etableringen
af parkeringspladserne, angivelse af antallet af parkeringspladser
eller det samlede parkeringsareals størrelse, den
præcise angivelse af parkeringspladsernes beliggenhed, samt
hvornår parkeringspladserne skal være
færdiganlagte og klar til ibrugtagning.
Den foreslåede ændring af §
22, stk. 6, ændrer ikke på, at det er
kommunalbestyrelsen, der efter en konkret vurdering
fastsætter, hvor stor en del af grundens areal, der skal
udlægges til parkeringsareal. Kommunen kan således
efter en konkret vurdering nå frem til, at der skal
udlægges 0 m2 af en grunds areal til parkeringsareal, hvis
der efter kommunens konkrete vurdering ikke er behov for etablering
af parkeringspladser på den pågældende grund. I
disse tilfælde vil der ikke være tale om, at kommunen
meddeler dispensation, da kommunen ikke friholder grundejeren for
forpligtelsen, men blot fastsætter størrelsen af
parkeringsarealet til 0 m2 eller antallet af parkeringspladser til
0.
Som en konsekvens af den foreslåede
tilføjelse til § 22, stk. 6, foreslås det
samtidig, at der i § 22, stk. 1, 4. pkt., indsættes en
henvisning om, at dispensation fra kravet om tilvejebringelse af
parkeringspladser på egen grund alene kan ske i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 22,
stk. 6. Der henvises til bemærkningerne til forslagets §
1, nr. 3.
De foreslåede ændringer i §
22, stk. 1 og 6, ændrer ikke på, at
bygningsreglementets regler, der er fastsat i henhold til
byggelovens § 7, stk. 1, kan fraviges ved lokalplan eller
byplanvedtægt, jf. byggelovens § 7, stk. 3.
Til § 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2014.
Ændringerne af byggelovens dispensationsbestemmelse
træder dog først i kraft den 1. november 2014.
Den foreslåede ændring af
byggelovens § 22, stk. 1 og 6, vil alene få virkning
fremadrettet. Ansøgninger om dispensation, der ikke er
færdigbehandlet inden lovens ikrafttræden, skal
behandles i overensstemmelse med dette lovforslag.
Den foreslåede ændring af
byggelovens § 22, stk. 6, skal udmøntes i
bekendtgørelsesform.
Den foreslåede ændring af §
22, stk. 6, vil først kunne anvendes, når de
nærmere regler træder i kraft. For at sikre
samtidighed, således at der ikke træder en
lovbestemmelse i kraft, der ikke kan anvendes i praksis,
foreslås det, den foreslåede ændring af
byggeloven træder i kraft den 1. november 2014. Herved
opnås der tidsmæssig mulighed for, at der kan
udarbejdes nærmere administrative regler i form af en
bekendtgørelse, der ligeledes kan træde i kraft den 1.
november 2014.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
|
| | |
| | § 1 |
| | I byggeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010, som
ændret ved § 3 i lov nr. 389 af 2. maj 2012, § 3 i
lov nr. 577 af 18. juni 2012 og § 1 lov nr. 640 af 12. juni
2013, foretages følgende ændringer: |
§ 2.
Loven finder anvendelse ved: | | |
a) opførelse af nybebyggelse og
tilbygning til bebyggelse, | | |
b) ombygning af og andre forandringer i
bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i
loven eller de i medfør af loven udfværdigede
bestemmelser, | | |
c) ændringer i benyttelse af
bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i
loven eller de i medfør af loven udfærdiged
bestemmelser, | | |
d) nedrivning af bebyggelse, | | 1. I
§ 2, stk. 1, litra e,ændres »ombygninger« til:
»vedligeholdelsesbyggearbejder,
ombygninger«. |
e) ombygninger og andre forandringer i
bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i
bygningen. | | |
Stk.2-5.
--- | | |
22. Der kan
meddeles dispensation fra bestemmelser i loven og de i
medfør af loven fastsatte bestemmelser, når det
skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for
de pågældende bestemmelser. Der kan dog ikke meddeles
dispensation fra bestemmelserne i kapitel 4 A og de i medfør
af kapitel 4 A fastsatte bestemmelser. Dog kan kommunalbestyrelsen
i en konkurssituation meddele dispensation fra § 25 C, stk. 2,
jf. § 25 C, stk. 3, hvis der ikke kan tegnes en
byggeskadeforsikring. | | 2. I § 22, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: »Dispensation fra bestemmelser om
parkering fastsat i medfør af § 7, stk. 1, kan alene
meddeles i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af
stk. 6.« |
Stk.2-5.
--- | | |
Stk.6. By-
og boligministeren kan fastsætte bestemmelser for
kommunalbestyrelsens adgang til at gøre en fravigelse fra
bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen
grund betinget af, at der sker indbetaling til en kommunal
parkeringsfond. | | 3. I § 22, stk. 6, indsættes efter
»parkeringsfond«: »eller, at der foreligger et
forpligtende grundlag om, at parkeringsarealerne i forbindelse med
eller i forlængelse af byggeriets opførelse
tilvejebringes på et andet areal end den ejendom,
hvorpå byggeriet opføres, herunder at
parkeringsarealerne skal have en hensigtsmæssig placering i
forhold til den ejendom, hvorpå parkeringspladserne skulle
have været anlagt.« |
Stk.7-9. --- | | |
| | §
2 |
| | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juni 2014. |
| | Stk. 2.
§ 1, nr. 3 og 4, træder i kraft den 1. november
2014. |