Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 13. marts 2014
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger
m.v.
(Ommærkning af almene
ældreboliger og almene familieboliger til almene
ungdomsboliger m.v.)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2013, som
ændret ved lov nr. 123 af 23. februar 2011 og lov nr. 1609 af
26. december 2013, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 4, nr. 6, indsættes efter
»Almene ældreboliger,«: »hvis
bruttoetageareal ikke overstiger 50 m2, og«.
2. I
§ 4 indsættes efter nr. 6
som nyt nummer:
»7) Almene
ældreboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65
m², som kommunalbestyrelsen og boligorganisationen aftaler
fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger. En aftale
efter 1. pkt. skal være indgået inden den 1. januar
2017. Aftalen kan indgås for en periode af højst 10
år. Efter aftalens udløb mærkes ledige boliger
på ny som almene ældreboliger.«
Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 8 og 9.
3. § 4,
nr. 8, der bliver nr. 9, ophæves, og i stedet
indsættes:
»9) Almene
familieboliger, hvis bruttoetageareal ikke overstiger 50 m2, og som kommunalbestyrelsen efter
aftale med boligorganisationen beslutter fremover skal mærkes
som almene ungdomsboliger. Kommunalbestyrelsen kan endvidere
beslutte, at almene familieboliger med et bruttoetageareal på
mellem 50 og 55 m² fremover skal mærkes som almene
ungdomsboliger, hvis særlige forhold vedrørende den
enkelte ejendom, herunder ejendommens beboersammensætning,
taler herfor, eller hvis hensynet til kommunens samlede
boligforsyning, herunder balancen mellem boligformerne, ikke taler
imod.
10) Almene
familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65
m², som kommunalbestyrelsen og boligorganisationen aftaler
fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger. En aftale
efter 1. pkt. skal være indgået inden den 1. januar
2017. Aftalen kan indgås for en periode af højst 10
år. Efter aftalens udløb mærkes ledige boliger
på ny som almene familieboliger.«
4. I
§ 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal indberette aftaler om ommærkninger
indgået i henhold til stk. 1, nr. 7 eller 10, til Ministeriet
for By, Bolig og Landdistrikter på et skema, som er
udarbejdet af ministeriet.«
5. § 52,
stk. 1, affattes således:
»Ledige almene ungdomsboliger skal af den
almene boligorganisation anvises til unge uddannelsessøgende
og andre unge med et særligt behov derfor (den berettigede
personkreds), jf. dog 2.-4. pkt. Ledige boliger, der er
ommærket efter § 4, nr. 7 eller 10, skal anvises til
unge uddannelsessøgende. Boliger, der har status som
startboliger, jf. § 101 a, stk. 1, skal anvises til den
personkreds, der er nævnt i § 101 a, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen skal godkende en anvisning efter 3. pkt. Ledige
almene ungdomsboliger kan endvidere anvises af kommunalbestyrelsen
efter reglerne i § 59, stk. 3.«
6. I
§ 52, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 1, 1. pkt.« til: »stk. 1, 1.
og 2. pkt.«
7. I
§ 52 indsættes som stk. 5:
»Boligorganisationen skal i lejekontrakten
med en lejer af en bolig, der er ommærket efter § 4, nr.
7 eller 10, oplyse, hvornår et eventuelt
ommærkningsbidrag ophører.«
8. I
§ 53, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »ungdomsboligbidrag«:
»eller ommærkningsbidrag«.
9. I
§ 59, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 101 a, stk. 1«: »,
eller boliger, der er ommærket efter § 4, nr. 7 eller
10«.
10. I
§ 59, stk. 8, ændres
»§ 52, stk. 1, 1. pkt.« til: »§ 52,
stk. 1, 1. og 2. pkt.«
11.
Efter § 101 a indsættes:
Ȥ 101
b. Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan inden for
den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige
finanslove, give tilsagn om et ommærkningsbidrag til
ungdomsboliger i almene boligorganisationers afdelinger, der er
ommærket efter § 4, nr. 7 eller 10, i det omfang
boligerne bebos af unge under uddannelse.
Stk. 2.
Ommærkningsbidraget udgør et fast beløb pr.
kvadratmeter bruttoetageareal. Bidraget ydes for en periode af
højst 10 år.
Stk. 3. Ved
lejefastsættelsen nedsættes lejen for boliger, der
udlejes til den berettigede personkreds, med en
forholdsmæssig del af bidraget.
Stk. 4. Reglerne i
§ 137, stk. 1, og § 138 om udbetaling af
ungdomsboligbidrag, herunder kontrol med udlejningsomfang m.v.,
finder anvendelse for ommærkningsbidrag.
Stk. 5. Ministeren for
by, bolig og landdistrikter fastsætter nærmere regler
om støttebetingelser og ansøgningsproce?dure og om
størrelse, regulering og udbetaling af
ommærkningsbidrag.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2014.