Fremsat den 30. januar 2014 af udenrigsministeren (Holger K. Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.v.

(Særlige rettigheder og immuniteter til Palæstinas mission i Danmark)

§ 1

I lov nr. 567 af 30. november 1983 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.v. foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Der kan ved aftale indrømmes Palæstinas mission i Danmark, missionens personale samt familiemedlemmer tilhørende personalets husstand særlige rettigheder og immuniteter i et omfang, der ikke går videre end de rettigheder og immuniteter, der indrømmes diplomatiske repræsentationer her i landet.«

2. I § 2, ændres »§ 1« til »§§ 1 og 1a« og efter »nævnte overenskomster« indsættes »og aftaler«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 2014.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til, at der ved aftale kan indrømmes Palæstinas mission i Danmark og missionens personale samt familiemedlemmer tilhørende personalets husstand rettigheder og immuniteter i et omfang, der svarer til de rettigheder og immuniteter, der tilkommer diplomatiske repræsentationer her i landet.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i lov nr. 567 af 30. november 1983 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.v., hvorefter der ved aftale kan indrømmes Palæstinas mission i Danmark, missionens personale, samt familiemedlemmer tilhørende personalets husstand rettigheder og immuniteter svarende til de rettigheder og immuniteter, der tilkommer diplomatiske repræsentationer i Danmark.

2. Opgradering af Palæstinas mission i Danmark

2.1. Gældende ret

Fremmede staters repræsentationer, det dertil hørende personale samt familiemedlemmer tilhørende personalets husstand nyder rettigheder og immuniteter i medfør af Wienkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser, der er gennemført i dansk ret ved lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser og i medfør af supplerende bestemmelser i dansk ret.

Internationale organisationer og institutioner, hvor Danmark er medlem, kan indrømmes særlige rettigheder og immuniteter ved mellemfolkelig overenskomst i medfør af lov nr. 567 af 30. november 1983 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, der foreslås ændret med dette lovforslag.

For enheder så som Palæstina, der ikke er anerkendt som en selvstændig stat af Danmark og ej heller er at karakterisere som en international organisation eller institution, er der derimod ikke i gældende ret hjemmel til at indrømme sådanne diplomatiske rettigheder og immuniteter.

2.1.1. Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser og lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser

Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser med de to valgfri protokoller om henholdsvis erhvervelse af statsborgerret og om tvungen bilæggelse af tvistigheder trådte i kraft den 24. april 1964, efter at 22 stater havde deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter hos De Forenede Nationers generalsekretær. Konventionen er nu ratificeret eller tiltrådt af i alt 189 stater.

Det følger af lov om diplomatiske forbindelsers § 1, at fremmede staters diplomatiske repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer nyder de rettigheder og immuniteter, som er fastsat ved Wienerkonventionen.

2.1.1.1. Repræsentationens område

Repræsentationens område er ifølge Wienerkonventionens artikel 1, litra i, de bygninger eller dele af sådanne med tilhørende grund, som uanset ejerforholdet benyttes til repræsentationens formål, herunder som bolig for repræsentationschefen.

En diplomatisk repræsentations område er ukrænkeligt og må ikke betrædes af repræsentanter fra modtagerstaten uden samtykke fra repræsentationschefen, jf. artikel 22. Modtagerstaten har pligt til at træffe passende foranstaltninger til beskyttelse af repræsentationens område. Repræsentationens område og de der værende møbler og andet løsøre samt transportmidler er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og eksekution. I medfør af artikel 24 er denne ukrænkelighed også tillagt repræsentationens dokumenter og arkiver, uanset hvor disse befinder sig. Endvidere er repræsentationens officielle korrespondance ukrænkelig efter artikel 27.

Udsenderstaten og repræsentationschefen nyder med få undtagelser skatte- og afgiftsmæssig frihed i forhold til repræsentationens område uanset om der er tale om leje eller ejerforhold, jf. artikel 23. Endvidere skal de gebyrer og afgifter, der opkræves af repræsentationen for dens officielle handlinger, være fritaget for alle skatter og afgifter i medfør af artikel 28. Modtagerstaten skal i overensstemmelse med sådanne love og bestemmelser, som den måtte vedtage, tillade indførsel af og yde fritagelse for alle toldafgifter, skatter og tilsvarende afgifter, bortset fra gebyrer for opbevaring, kørsel og lignende på effekter til repræsentationens officielle brug, jf. artikel 36.

Endelig har repræsentationen og dens chef ret til at benytte udsenderstatens flag og våben på repræsentationens område herunder chefsboligen og repræsentationschefens transportmidler i medfør af artikel 20.

2.1.1.2. Repræsentationens personale

Repræsentationens personale udgøres af det diplomatiske personale, det administrative og tekniske personale samt tjenestepersonalet i medfør af artikel 1, litra c. Herudover indeholder konventionen regler om privat tjenestepersonale ansat hos repræsentationens personale og om familiemedlemmer tilhørende personalets husstand.

Det er ikke nærmere defineret i konventionen, hvilke familiemedlemmer, der er omfattede heraf. Det er dog i vidt omfang accepteret internationalt, at ægtefæller og mindreårige børn hører under bestemmelsen. Efter fast dansk praksis, der svarer til praksis i de øvrige nordiske lande, er en ægtefælle eller samlever samt ugifte børn under 21 år, der alene har bopæl hos den pågældende forælder, anset som omfattede. Endvidere kan ugifte børn i alderen 21 til 23 år, der er studerende på fuld tid på en højere læreanstalt i Danmark og fortsat hører til den pågældende husstand, få en særlig tilladelse af Udenrigsministeriet til fortsat at nyde rettigheder og immuniteter efter konventionen.

Det følger af artikel 1, litra a, at repræsentationschefen er den person, som udsenderstaten har pålagt at virke som sådan. Hvor konventionen opererer med begrebet »diplomatisk repræsentant« følger det af artikel 1, litra e, at der er tale om repræsentationschefen eller et medlem af det diplomatiske personale. Diplomatiske repræsentanter varetager diplomatiske opgaver i relation til modtagerlandets myndigheder, jf. konventionens artikel 3, og adskiller sig fra det teknisk-administrative personale, der varetager støttefunktioner for det diplomatiske personale og beskæftiger sig med tekniske og administrative opgaver.

2.1.1.3. Udnævnelse af repræsentationens personale

I medfør af Wienerkonventionens artikel 4 udpeger udsenderstaten en repræsentationschef, som modtagerstaten accepterer ved at give agrément (godkendelse) for vedkommende. Udsenderstaten er frit stillet med hensyn til udnævnelse af de øvrige medlemmer af repræsentationens personale, dog med de begrænsninger, der følger af Wienerkonventionens artikel 5, 8, 9 og 11. Dette udgangspunkt er dog modificeret for så vidt angår militær, flåde- og flyveattacheer, hvor modtagerstaten på forhånd kan kræve disses navne forelagt med henblik på godkendelse.

I medfør af artikel 9, stk. 1, kan modtagerstaten til enhver tid og uden begrundelse erklære repræsentationschefen eller et medlem af den diplomatiske stab persona non grata eller erklære andet personale for uønsket. Udsenderstaten skal herefter hjemkalde den pågældende, og sker dette ikke, kan modtagerstaten efter udløbet af en rimelig frist nægte at anerkende pågældende med den følge, at vedkommendes rettigheder og immuniteter bortfalder, jf. artikel 9, stk. 2. Modtagerstaten kan erklære en person persona non grata eller uønsket før vedkommendes ankomst.

I medfør af artikel 10 skal modtagerstatens udenrigsministerium underrettes om udnævnelsen af repræsentationsmedlemmer, hvornår disse ankommer og tidspunktet for deres endelige afrejse eller ophør af deres tjeneste ved repræsentationen. Det samme gør sig gældende for personer, der tilhører et repræsentationsmedlems familie. Der skal også ske underretning, hvis en person bliver eller ophører med at være medlem af et repræsentationsmedlems familie. Endvidere skal udenrigsministeriet underrettes om ankomst og endelig afrejse af private tjenestefolk ansat hos repræsentationsmedlemmer og ansættelse og fratrædelse af personer, der er bosiddende i modtagerstaten som medlem af repræsentationen eller som private tjenestefolk, der nyder rettigheder og immuniteter. Meddelelse skal, hvis det er muligt, gives forud for ankomst og endelig afrejse.

2.1.1.4. Det diplomatiske personales immunitet og rettigheder

En diplomatisk repræsentants person er ukrænkelig i medfør af artikel 29. Repræsentanten kan således ikke underkastes nogen form for anholdelse eller tilbageholdelse. Endvidere nyder den diplomatiske repræsentant immunitet i sager, der henhører under modtagerstatens strafferetspleje, borgerlige retspleje samt i administrative sager. Repræsentanten er ikke forpligtet til at afgive vidneforklaring, jf. artikel 31. Immuniteten udstrækkes dog ikke til at gælde i sager vedrørende privat fast ejendom, sager vedrørende arveforhold og sager om pågældendes udøvelse af liberale erhverv eller andre erhverv udenfor den officielle opgavevaretagelse, jf. artikel 31, stk. 3.

Det følger af artikel 30, at repræsentantens bolig nyder samme beskyttelse og ukrænkelighed som repræsentationens område. Repræsentantens ejendele, papirer og korrespondance er også beskyttede med undtagelse af de i artikel 31, stk. 3, nævnte tilfælde.

I medfør af artikel 32 kan udsenderstaten give afkald på den immunitet, der tilkommer repræsentationens personale. Et sådan afkald skal være udtrykkeligt. Afkald på immunitet i civile eller administrative sager indebærer ikke afkald på immunitet med hensyn til dommes fuldbyrdelse, hvortil der kræves et særligt afkald.

En diplomatisk repræsentant fritages for alle afgifter og skatter i medfør af artikel 34, idet der dog gælder enkelte undtagelser fra denne hovedregel. Blandt disse undtagelser opregnes skatter på privat, fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium, medmindre den besiddes på udsenderstatens vegne til brug for repræsentation, jf. artikel 34, litra b). Fra dansk side har man med lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013 (Ejendomsværdiskatteloven) bestemt, at fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt tjenestepersonale og privat tjenerskab, som defineret i kildeskattelovens § 3, stk. 2, skal være undtaget fra ejendomsværdiskatten.

Artikel 34, litra a) undtager indirekte skatter, som normalt indregnes i prisen på varer eller tjenesteydelser, fra den generelle fritagelses i artikel 34. Fra dansk side har man dog, ligesom en række andre konventionsstater, i medfør § 45, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 om merværdiafgift (momsloven), valgt at yde godtgørelse af afgift, som fremmede staters herværende ambassader mv. har betalt ved indkøb af varer og ydelser her i landet. Se også bekendtgørelse nr. 812 af 28. juni 2010 om momsgodtgørelse for ambassader m.v., internationale organisationer og tilknyttet personale.

I henhold til artikel 36 skal modtagerstaten i overensstemmelse med sådanne love og bestemmelser, som den måtte vedtage, tillade indførsel af og yde fritagelse for alle toldafgifter, skatter og tilsvarende afgifter, bortset fra gebyrer for opbevaring, kørsel og lignende, på effekter til repræsentantens og dennes families personlige brug, samt effekter til brug ved repræsentantens bosættelse.

En diplomatisk repræsentant er endvidere fritaget for modtagerstatens eventuelt gældende regler om social tryghed i medfør af artikel 33. Sådanne regler om bidrag til sociale tryghedsordninger finder heller ikke anvendelse for en diplomatisk repræsentants tjenestefolk, såfremt de ikke er statsborgere i modtagerstaten, eller har fast bopæl i modtagerstaten og såfremt de er dækket af sociale sikringsordninger i en anden stat. Hvis en diplomatisk repræsentant har ansatte, der ikke opfylder disse betingelser, skal vedkommende opfylde de betingelser, som modtagerstatens sociale sikringsregler måtte pålægge arbejdsgivere.

Det følger af artikel 36, stk. 2, at også repræsentantens bagage skal være fritaget for toldeftersyn, medmindre der er alvorlig grund til at antage, at den indeholder genstande, der ikke dækkes af toldfrihedsbestemmelserne, er underkastet ind- eller udførselsforbud eller karantænebestemmelser.

Modtagerstaten skal i medfør af artikel 35 fritage diplomatiske repræsentanter for alle personlige tjenesteydelser, borgerligt ombud af enhver art og militære forpligtelser i forbindelse med beslaglæggelse, militære ydelser, indkvartering m. v.

Diplomatiske repræsentanter, der er statsborgere eller har fast bopæl i modtagerstaten, nyder kun immunitet med hensyn til statens myndighedsområde og ukrænkelighed for tjenestehandlinger, medmindre yderligere rettigheder og immuniteter tilstås af modtagerstaten, jf. artikel 38.

Ifølge Wienerkonventionens artikel 37 nyder en diplomatisk repræsentants familiemedlemmer, der tilhører vedkommendes husstand, og ikke er statsborgere i modtagerstaten, de samme rettigheder og immuniteter, som den diplomatiske repræsentant.

2.1.1.5. Det administrative og tekniske personales immunitet og rettigheder

Repræsentationens administrative og tekniske personale samt deres til husstanden hørende familiemedlemmer, der ikke er statsborgere eller har fast bopæl i modtagerstaten, nyder rettigheder og immuniteter svarende til diplomatiske repræsentanter. Dog nyder administrativt og teknisk personale i forhold til sager inden for modtagerstatens borgerlige retspleje og administrative myndighedsområde kun immunitet for handlinger, der er foretaget i tjenstligt øjemed, jf. artikel 37, stk. 2.

Medlemmer af repræsentationens tjenestepersonale, som hverken er statsborgere eller har fast bopæl i modtagerstaten, nyder ifølge artikel 37, stk. 3, immunitet for tjenestehandlinger og skattefrihed for tjenesteindtægter.

Private tjenestefolk hos repræsentationens personale nyder, såfremt de ikke er statsborgere i modtagerlandet eller har fast bopæl i modtagerlandet, ifølge artikel 37, stk. 4, skattefrihed for tjenesteindtægter.

De medlemmer af repræsentationens personale, der ikke er diplomatiske repræsentanter, og som er statsborgere eller har fast bopæl i modtagerstaten, nyder kun de rettigheder, modtagerstaten vælger at give dem, dog således at modtagerstaten skal udøve sin myndighed over disse personer på en sådan måde, at der ikke utilbørligt gribes ind i varetagelsen af repræsentationens opgaver.

De givne rettigheder og immuniteter skal ifølge artikel 39 tilstås den berettigede fra det øjeblik, han ankommer til modtagerstatens territorium. Ved ophør af den pågældendes virksomhed ophører de normalt, når han forlader landet eller efter et rimeligt tidsrum. I tilfælde af en berettigets død bevarer vedkommendes familie rettighederne i et passende tidsrum, ligesom modtagerstaten skal tillade, at afdødes løsøre flyttes ud af landet uden opkrævning af dødsbo- og arveafgifter.

2.1.2. Rettigheder og immuniteter for internationale organisationer

Historisk set har formålet med reglerne om immuniteter og rettigheder for internationale institutioner og organisationer været at muliggøre Danmarks tilslutning til specifikke mellemfolkelige overenskomster. I lov nr. 43 af 20. februar 1948 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.m. indrømmedes der eksempelvis særlige rettigheder og immuniteter til embedsfolk fra Den Mellemfolkelige Domstol, De Forenede Nationer og de hertil knyttede særlige institutioner. Reglernes anvendelsesområde er blevet udvidet i takt med, at Danmark har tilsluttet sig nye mellemfolkelige overenskomster om særlige rettigheder og immuniteter. Lov nr. 72 af 7. marts 1952 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.m., der ophævede lov nr. 43 af 20. februar 1948, omfattede således en række nye internationale overenskomster, herunder statutten for Europarådet, der er undertegnet i London den 5. maj 1949 og blev ratificeret ved kongelig Resolution af 5. juli 1949.

Den gældende lov nr. 567 af 30. november 1983 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer mv. indeholder i § 1 en generel bestemmelse, hvorefter der ved mellemfolkelig overenskomst kan indrømmes en international organisation eller institution, hvor Danmark er eller måtte blive medlem, de rettigheder og immuniteter, der er nødvendige for opfyldelsen af institutionens eller organisationens formål og for sikringen af den uafhængige udførelse af de dermed forbundne hverv.

Sædvanligvis vedtages der i forbindelse med den traktat, hvorved organisationen oprettes, en multilateral aftale mellem alle deltagerstater specifikt om organisationens og dens ansattes privilegier og immuniteter. Sådanne multilaterale aftaler, som Danmark er part i, får i medfør af lovens § 1 umiddelbar virkning i dansk ret ved bekendtgørelse af aftalen i Lovtidende C. En sådan mellemfolkelig overenskomst kan følges op af såkaldte værtskabsaftaler mellem organisationen og det land, hvor organisationen har hovedsæde. Sådanne værtsskabsaftaler udbygger og supplerer typisk den multilaterale immunitetsaftale under hensyntagen til de lokale forhold.

Den gældende lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer § 1, stk. 2, indeholder hjemmel til, at også en række personer, der repræsenterer den pågældende organisation eller institution, kan indrømmes tilsvarende særlige rettigheder og immuniteter. Det følger således, at deltagerstaternes repræsentanter og udsendinge, embedsmænd og andre, der optræder på organisationens vegne, sagkyndige, som udfører hverv for organisationen og personer, der deltager i procesførelse ved organisationen eller institutionen, kan indrømmes tilsvarende immuniteter og rettigheder.

Lovens § 2 indeholder en bemyndigelse til vedkommende minister til at træffe nærmere foranstaltninger til gennemførelse af de pågældende mellemfolkelige overenskomster, der indgås om immuniteter og særlige rettigheder.   Bestemmelsen indeholder hjemmel til både at træffe konkrete gennemførelsesforanstaltninger og til at udstede generelle gennemførelsesforskrifter. Der er med hjemmel i § 2 blandt andet udstedt bekendtgørelse nr. 1020 af 13. december 1994 om fritagelse for værnepligt for ansatte ved internationale organisationer m.v.

2.1.3. Grundlaget for udenlandske repræsentanters ophold i Danmark

Det følger af § 47, stk. 1, i bekendtgørelse af lov nr. 863 af den 25. juni 2013, (Udlændingeloven), at opholdstilladelse til personer, som nyder diplomatiske rettigheder, samt til deres familiemedlemmer meddeles af udenrigsministeren. I praksis sker dette ved, at den person, der af en fremmed stat udpeges som repræsentationschef og dennes udenlandske familiemedlemmer samt øvrigt personale, som en udsenderstat underretter om, registreres i Udenrigsministeriets protokol. Ved registrering i Udenrigsministeriets protokol opnår vedkommende de immuniteter og rettigheder, der gælder for diplomatiske repræsentanter mv. her i landet. Tilsvarende gør sig gældende for personer, der er omfattet af § 1, stk. 2, i lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.v., der opnår de rettigheder og immuniteter, der følger af den relevante mellemfolkelige overenskomst.

Det følger endvidere af § 18, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 (CPR-loven), at udenlandske statsborgere, der er registreret i Udenrigsministeriets protokol, ikke registreres i CPR som tilflyttet landet. Udenlandske familiemedlemmer til de personer, der er omfattet af stk. 1, registreres ligeledes ikke i CPR som tilflyttet landet, hvis de er en del af de pågældendes husstand.

Udenlandske statsborgere, der er ansat på en diplomatisk repræsentation og som har fået opholdstilladelse af udlændingemyndighederne efter de almindeligt gældende regler, bliver ikke registreret i Udenrigsministeriets protokol, ligesom udenlandske familiemedlemmer til en repræsentations personale, der opholder sig i landet på grundlag af en almindelig opholdstilladelse, heller ikke registreres i protokollen. Sådanne personer, der ikke er registreret i Udenrigsministeriets protokol, kan registreres i CPR, hvis de opfylder betingelserne i CPR lovens kapitel 5.

I praksis administreres Wienerkonventionens bestemmelser i artikel 37, stk. 2-4 og artikel 38, stk. 2, om, at personer, der har fast bopæl i modtagerstaten ikke nyder immuniteter og rettigheder i medfør af konventionen, således, at personer, der er registreret i CPR registret som tilflyttet landet, anses som personer med fast bopæl i Danmark.

2.2. Lovforslaget

Formålet med lovforslaget er at etablere hjemmel til, at regeringen ved aftale kan indrømme rettigheder og immuniteter til Palæstinas mission i Danmark, missionens personale, samt familiemedlemmer tilhørende personalets husstand i et omfang, der svarer til, hvad der gælder for diplomatiske repræsentationer her i landet jf. ovenfor under afsnit 2.1.1.

Lovforslaget er en udløber af, at regeringen i efteråret 2012 besluttede at tage initiativ til en sådan opgradering af status for Palæstinas mission i Danmark. Beslutningen blev truffet i nært samarbejde med de øvrige nordiske lande, hvor der for Finland, Norge og Sveriges vedkommende er taget lignende skridt.

Der er allerede etableret en palæstinensisk mission i Danmark. De ansatte ved Palæstinas mission har ikke diplomatisk status, men har ophold i Danmark på grundlag af de almindelige udlændingeretlige regler. Inden for rammerne af eksisterende lovgivning er vilkårene for missionens virke i Danmark siden 1990erne løbende søgt styrket, herunder gennem visse protokollære tiltag og lettelser inden for skatte- og afgiftsområdet. Udstationeret personale på missionen nyder således skattefrihed for tjenesteindtægter, ligesom missionen nyder momsfritagelse for indkøb af køretøjer til brug for missionens virksomhed. Baggrunden for personalets særstilling følger af finansloven og af forskellige administrative tiltag hos diverse myndigheder.

Idet Danmark ikke anerkender Palæstina som en selvstændig stat, og da Palæstinas mission i Danmark heller ikke anses for omfattet af den gældende lovs § 1, er det således påkrævet, at der skabes lovhjemmel for at rettigheder og immuniteter svarende til, hvad der tilkommer diplomatiske repræsentationer her i landet, kan indrømmes Palæstinas mission i Danmark.

Den nærmere afgrænsning af, hvilke personer, der efter opgraderingen af missionen, kan nyde rettigheder og immuniteter, og retningslinjer for de danske myndigheders godkendelse af disse personer, følger af nærværende lovforslag og den aftale, der er undertegnet af Danmark og Palæstina på vegne af Palæstinas mission i Danmark, den 14. januar 2014, jf. det til lovforslaget vedlagte bilag 2.

Det følger endvidere af lovforslaget, at der alene kan indrømmes rettigheder og immuniteter, der ikke går videre end de rettigheder og immuniteter, der indrømmes diplomatiske repræsentationer her i landet. Dette tjener til at afgrænse den bemyndigelse, der ved loven gives regeringen til at indgå aftale med Palæstina om rettigheder og immuniteter for Palæstinas mission i Danmark. Aftalens ikrafttrædelse forudsætter vedtagelse og ikrafttrædelse af nærværende lovforslag.

Ved vedtagelsen af og efter behørig bekendtgørelse i Lovtidende A af nærværende lovforslag kan den af 14. januar 2014 undertegnede aftale mellem Danmark og Palæstina fra og med 1. maj 2014 gives umiddelbar virkning i dansk ret i lighed med de mellemfolkelige overenskomster, der indgås med internationale organisationer om rettigheder og immuniteter i medfør af § 1 i lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.v. Vedtagelsen af loven tjener således til at udtrykke Folketingets generelle samtykke til, at regeringen indgår aftale med Palæstina om tilkendelse af rettigheder og immuniteter.

2.2.1. Aftale mellem Danmark og Palæstina om indrømmelse af immuniteter og rettigheder

I dette afsnit beskrives det nærmere indhold af den aftale, der er undertegnet af Danmark og Palæstina.

Aftalens parter er angivet som Danmark og Palæstina. Betegnelsen Palæstina i aftalen indebærer ikke dansk anerkendelse af Palæstina som en selvstændig stat. Betegnelsen Palæstina er at genfinde i FN Generalforsamlingsresolution 67/19 af 4. december 2012, som bl.a. Danmark og de øvrige nordiske lande stemte for og som blev vedtaget med stemmerne 138 for, 9 imod og 41 afståelser. I resolutionens paragraf 2 gives Palæstina ikke-medlems observatørstat status i FN. Betegnelsen Palæstina i aftalen afspejler dette forhold. Det bemærkes, at den nyligt indgåede aftale om opgraderingen af Palæstinas mission i Finland er indgået mellem Finland og Palæstina.

Det følger af aftalen, at rettigheder og immuniteter svarende til dem, der indrømmes til diplomatiske repræsentationer her i landet som gennemgået ovenfor i afsnit 2.1., ligeledes skal indrømmes Palæstinas mission i Danmark.

2.2.1.1. Immuniteter og privilegier for missionen artikel 1

Aftalen fastslår, at Palæstinas mission skal nyde de privilegier og immuniteter, undtagelser og rettigheder som indrømmes diplomatiske repræsentationer i København i henhold til bestemmelserne i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser. Det betyder blandt andet, at missionens område skal være ukrænkeligt og undtaget fra skatter og afgifter. Tilsvarende skal missionens arkiv og kommunikation være ukrænkelig. Missionen må ikke anvendes til formål, der er uforenelige med missionens funktion.

2.2.1.2. Brug af flag og emblem artikel 2

Missionen må anvende det palæstinensiske flag og emblem på missionens område, på missionschefens residens og på missionens transportmidler i lighed med, hvad der gælder i medfør af Wienerkonventionens artikel 20.

2.2.1.3. Udnævnelse af missionschefen og øvrigt personale artikel 3 og 4

Missionschefen udpeges af Palæstina med forbehold for samtykke fra de danske myndigheder. Missionschefen vil have rang af ambassadør. Denne ordning modsvarer Wienerkonventionens artikel 4.

Missionens øvrige personale skal også godkendes af de danske myndigheder, hvilket i praksis sker i forbindelse med registrering i Udenrigsministeriets Protokol.

De danske myndigheder kan når som helst og uden at angive nogen årsag tilbagekalde en sådan godkendelse for en eller flere af missionens personale, hvorefter disse mister deres rettigheder og immuniteter i medfør af aftalen samt deres diplomatiske opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 47 og de pågældende skal forlade Danmark inden for et rimeligt tidsrum. Rettigheder og immuniteter ophører, når de pågældende forlader Danmark, eller ved udløb af en rimelig frist til at forlade Danmark. Denne ordning svarer til adgangen til at erklære diplomatisk personale persona non grata i henhold til Wienerkonventionens artikel 9.

2.2.1.4. Immuniteter og privilegier for missionens personale og familiemedlemmer artikel 5 - 9

Missionschefen og missionens øvrige personale, som er godkendt af de danske myndigheder, opnår privilegier og immuniteter, undtagelser og rettigheder svarende til personale på diplomatiske repræsentationer i henhold til bestemmelserne i Wienerkonventionen og de bestemmelser i dansk ret, der knytter sig hertil.

For missionschefen og diplomatisk personale indebærer dette blandt andet, at deres person og bolig er ukrænkelig og at de nyder strafferetlig og civilretlig immunitet, fritagelse fra bestemmelser om sociale sikringsordninger, fritagelse fra skatter, fritagelse fra værnepligt samt fritagelse for toldafgifter, jf. ovenfor under 2.1.

Familiemedlemmer, der hører til dette personales husstande, skal nyde samme rettigheder og immuniteter som den pågældende medarbejder ved missionen, hvilket svarer til ordningen i henhold til Wienerkonventionen artikel 37, stk. 1. Aftalens henvisning til »familiemedlemmer tilhørende personalets husstand« svarer til formuleringen i Wienerkonventionen og denne kreds af personer afgrænses på samme måde, som det er tilfælde for diplomatiske repræsentationer, jf. ovenfor under 2.1.

Administrativt og teknisk personale samt disses til husstanden hørende familiemedlemmer nyder rettigheder i et omfang svarende til, hvad der tilkommer sådant personale med tilhørende familiemedlemmer i medfør af Wienerkonventionens artikel 37, stk. 2, ligesom missionens tjenestepersonale nyder rettigheder og immuniteter i mere begrænset omfang, svarende til Wienerkonventionens artikel 37, stk. 3.

I modsætning til Wienerkonventionens regler finder aftalen ikke anvendelse på private tjenestefolk ansat hos missionens personale, hvilket ikke er skønnet relevant i denne sammenhæng og svarer til ordningen for de palæstinensiske repræsentationer i de øvrige nordiske lande.

Formålet med indrømmelsen af rettigheder og immuniteter i henhold til aftalen er at sikre, at missionen fungerer effektivt, og er ikke for at tilgodese enkeltindivider. De personer, der nyder rettigheder og immuniteter i henhold til aftalen, har pligt til at respektere dansk lovgivning og bestemmelser. Det følger også heraf, at det, såfremt spørgsmålet herom måtte opstå, vil være op til udsenderstaten at give afkald rettigheder og immuniteter for missionens personale. Dette svarer til ordningen under Wienerkonventionen, jf. ovenfor under 2.1.1.

I lighed med bestemmelsen i Wienerkonventionens artikel 37 og praksis for personale for diplomatiske repræsentationer i Danmark indrømmes personer, der er statsborgere eller som har fast bopæl i Danmark og som er en del af missionens personale eller deres medfølgende familiemedlemmer, ikke rettigheder og immuniteter. For så vidt angår diplomatisk personale vil der dog være tale om såkaldt tjenstlig immunitet svarende til Wienerkonventionens artikel 38, hvilket vil sige rettigheder og immuniteter alene for tjenestehandlinger, men altså ikke for private handlinger.

I overensstemmelse med artikel 33 i Wienerkonventionen er missionens personale og deres medfølgende familie fritaget fra sociale sikringsordninger, der gælder i Danmark.

2.2.1.5. Særlig regel om bidrag til sociale sikringsordninger artikel 9, 2. pkt.

I aftalens paragraf 9, 2. pkt. er der indsat en særlig bestemmelse, der forpligter Palæstinas mission i Danmark til at overholde de danske regler om sociale sikringsordninger i forhold til de af missionens ansatte, der er danske statsborgere eller som har fast bopæl i Danmark, jf. afsnit 2.1.3.

Bestemmelsen er indsat i aftalen for at tydeliggøre, at der, ligesom det er tilfælde for diplomatiske repræsentationer, gælder en almindelig forpligtelse for missionen til at efterleve gældende danske regler om arbejdsgiveres forpligtelse til at bidrage til sociale sikringsordninger for disse medarbejdere.

2.2.1.6. Administrative bestemmelser og ikrafttrædelse artikel 10 - 13

Missionen skal anmelde ankomst og endelig afrejse for missionens personale og medfølgende familiemedlemmer til Udenrigsministeriets protokol.

Aftalens ikrafttrædelse forudsætter, at parterne notificerer hinanden om, at de interne procedurer for ikrafttrædelse er gennemført. En eventuel opsigelse af aftalen træder i kraft tre måneder efter notifikation herom. Aftalen kan ændres efter gensidig overenskomst mellem parterne.

2.2.2. Opgradering af Palæstinas mission i andre nordiske lande

Island har som det eneste nordiske land anerkendt Palæstina som en selvstændig stat og har dermed fulde diplomatiske relationer med Palæstina.

Norge indgik den 18. juli 2011 aftale med Palæstinas repræsentanter, der giver den palæstinensiske mission i Norge rettigheder og immuniteter svarende til diplomatiske repræsentationer.

Sverige har i 2012 indgået en aftale med Palæstinas repræsentanter, der giver den palæstinensiske repræsentation i Sverige rettigheder og immuniteter svarende til diplomatiske repræsentationer. Den svenske Riksdag vedtog i marts 2013 den nødvendige lovgivning for gennemførelsen af aftalen. Riksdagen godkendte aftalen mellem den svenske regering og de palæstinensiske myndigheder den 6. marts 2013. Aftalen trådte i kraft den 1. juni 2013.

I Finland blev der den 4. september 2013 underskrevet en aftale mellem den palæstinensiske repræsentationschef og den finske udenrigsminister om, at der tilkommer Palæstinas Mission i Finland rettigheder og immuniteter svarende til de rettigheder og immuniteter, der følger af Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser. Den implementerende lovgivning ventes vedtaget af det finske parlament inden for kort tid og aftalen at træde i kraft i løbet af foråret 2014.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden 3. december 2013 til 3. januar 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Sø- og Handelsretten, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Kommunernes Landsforening, Færøernes Landsstyre og Naalakkersuisut(Grønlands Selvstyre).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der indsættes en ny § 1a i loven, hvorved der ved aftale kan indrømmes Palæstinas mission i Danmark og missionens personale samt familiemedlemmer tilhørende personalets husstand rettigheder og immuniteter i et omfang, der ikke går videre end de rettigheder og immuniteter, der i øvrigt tilkommer diplomatiske repræsentationer her i landet. Hensigten med bestemmelsen er at skabe mulighed for, at den konkrete aftale, der er undertegnet af Danmark og Palæstina den 14. januar 2014, kan få virkning i dansk ret, samtidig med at bestemmelsen tjener som bemyndigelse til, at der også fremover vil kunne indgås aftaler om indrømmelse af rettigheder og immuniteter til missionen i et omfang, der ikke går videre end, hvad der gælder for diplomatiske repræsentationer her i landet. Udtrykket »aftale« adskiller sig fra den gældende lovs § 1 »mellemfolkelig overenskomst« for at markere den særlige karakter af den med Palæstina indgåede aftale.

Udtrykket »rettigheder og immuniteter« genfindes i den gældende lovs § 1 og i lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser, og henviser til de privilegier og immuniteter, undtagelser og rettigheder, der traditionelt indrømmes diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer. For diplomatiske repræsentationer følger disse rettigheder og immuniteter af Wienerkonventionen, der er gennemført i dansk ret ved lov nr. 252 af 18. juni 1968, jf. afsnit 2.1.1.

Rettigheder og immuniteter kan i henhold til bestemmelsen indrømmes Palæstinas mission, missionens personale, samt familiemedlemmer tilhørende personalets husstand »i et omfang, der ikke går videre end de rettigheder og immuniteter, der indrømmes diplomatiske repræsentationer her i landet«. Med denne formulering skabes grundlag for, at Palæstinas mission kan sidestilles med diplomatiske repræsentationer her i landet for, så vidt angår rettigheder og immuniteter.

Bestemmelsen vedrører »Palæstinas mission i Danmark«, hvilket skal forstås i overensstemmelse med Wienerkonventionens artikel 1 og konventionens bestemmelser om diplomatiske repræsentationer og de rettigheder og immuniteter, der indrømmes disse, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.

»Missionens personale« skal forstås i overensstemmelse med Wienerkonventionens artikel 1, nr. 1, litra c og de kategorier af personale, der traditionelt anvendes for diplomatiske repræsentationers personale. Familiemedlemmer tilhørende personalets husstand skal endvidere forstås i overensstemmelse med Wienerkonventionens regler og Udenrigsministeriets praksis, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.

Vedtagelsen og ikrafttrædelsen af nærværende lovforslag vil medføre, at Palæstinas mission i Danmark kan indrømmes rettigheder og immuniteter i et omfang svarende til, hvad der gælder for fremmede staters repræsentationer her i landet efter dansk ret. Der henvises til den nærmere beskrivelse i de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.

Den konkrete aftale, der er undertegnet af Danmark og Palæstina den 14. januar 2014, vil få virkning her i landet, når aftaleparterne efter lovens ikrafttrædelse den 1. maj 2014 har notificeret hinanden om, at de interne procedurer for ikrafttrædelse er gennemført og efter aftalens bekendtgørelse i Lovtidende C.

Til nr. 2

Det følger af den gældende lovs § 2, at vedkommende minister kan træffe nærmere foranstaltninger til gennemførelse af de i § 1 nævnte overenskomster. Bestemmelsen indeholder hjemmel til både at træffe konkrete gennemførelsesforanstaltninger og til at udstede generelle gennemførelsesforskrifter.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 2 udvides, således at der skabes mulighed for, at de relevante ministre kan udstede administrative regler og træffe konkrete gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med aftaler, der indgås i medfør af nærværende lovforslags § 1a i det omfang, det vurderes at være nødvendigt. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. maj 2014. Ikrafttrædelse af den aftale, der er indgået mellem Danmark og Palæstina forudsætter, at parterne notificerer hinanden om, at de interne procedurer for ikrafttrædelse er gennemført. For Danmarks vedkommende betyder det, at nærværende lovforslag skal vedtages og træde i kraft, og at aftalen skal bekendtgøres i Lovtidende C.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den kan sættes i kraft, for disse landsdele med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag 2