L 111 Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.

(Indskrænkning af salgs- og anvendelsesperiode for fyrværkeri, ændring af gebyrordning m.v.).

Af: Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 27-02-2014

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 27. februar 2014

20131_l111_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 27. februar 2014

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. januar 2014 og var til 1. behandling den 23. januar 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den 31. oktober 2013 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 51. Den 15. januar 2014 sendte erhvervs- og vækstministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Fyrværkeribrancheforeningen.

Erhvervs- og vækstministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Fyrværkeribrancheforeningen mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, RV, SF, EL og Uffe Elbæk (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (V, LA og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener ikke, at lovforslagets formål står mål med de mange negative konsekvenser, som lovforslaget kan medføre. Bl.a. vil en forkortelse af salgsperioden for fyrværkeri givetvis få negativ indflydelse på mængden af illegalt fyrværkeri, ligesom de sikkerhedsmæssige foranstaltninger omkring transport, opbevaring og salg af fyrværkeri vil blive forringet. Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti mener, at sikkerhed er den vigtigste faktor i forhold til salg af fyrværkeri, og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurini var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Benny Engelbrecht (S) Poul Andersen (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S) fmd. Thomas Jensen (S) Ole Sohn (S) Ida Auken (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Steen Gade (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Uffe Elbæk (UFG) Kim Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Jørn Dohrmann (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 111

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
4
Materiale til brug for Fyrværkeribrancheforeningens foretræde for udvalget 20/2-14


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 111

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke muligheder der eksisterer for borgere, som ønsker at aflevere ubrugt fyrværkeri til destruktion, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til materiale fra Fyrværkeribrancheforeningen, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå