L 107 Forslag til lov om Danmarks Innovationsfond.

Af: Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard (RV)
Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 15-01-2014

Fremsættelse: 15-01-2014

Skriftlig fremsættelse (15. januar 2014)

20131_l107_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (15. januar 2014)

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om Danmarks Innovationsfond

(Lovforslag nr. L 107)

Den 3. oktober 2013 indgik regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om Danmarks Innovationsfond - fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation.

Med lovforslaget etableres Danmarks Innovationsfond. Det sker ved at sammenlægge Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation, der samtidig nedlægges, jf. den samtidige fremsættelse af lovforslag nr. L 108 og L 109. Danmarks Innovationsfond indtræder i den forbindelse i disse organers rettigheder og forpligtelser.

Danmarks Innovationsfond skal medvirke til, at de offentlige investeringer i forskning og innovation i øget omfang bidrager til løsninger på samfundsudfordringer, og at de i øget omfang skaber vækst og beskæftigelse. Med etableringen af fonden er det samtidig hensigten at forenkle det nuværende forsknings- og innovationssystem.

Fonden etableres som et selvstændigt organ inden for den statslige forvaltning og finansieres af de årlige bevillingslove. Fonden ledes af en bestyrelse på ni personer, der har ansvar for og kompetence til at træffe alle beslutninger inden for fondens formål.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. april 2014. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige og hurtige behandling.