Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 12. marts 2014

1 Ændringsforslag

Der er stillet 14 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 4 og 8. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3, 5-7 og 9-14.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. december 2013 og var til 1. behandling den 28. januar 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 6. november 2013 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 57. Den 20. december 2013 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Soldaterlegatet og FTF.

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 26 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

4 af udvalgets spørgsmål og beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren under nr. 4 og 8 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget siger ja til de to ændringsforslag stillet af beskæftigelsesministeren, der gør, at veteraner fra Cypern kan inddrages. De har ligeså meget krav på erstatning som andre veteraner. DF siger nej til de ændringsforslag, der er stillet af Enhedslisten, og som udvider personkredsen, da lovforslaget kun bør angå personer udsendt af staten i farlig tjeneste til gavn for Danmark.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget og den enighed, der er skabt mellem Folketingets partier om forbedrede regler for soldater og andre statsansatte, der har været udsendt for at deltage i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære eller andre lignende opgaver og i den forbindelse har pådraget sig PTSD, som diagnosticeres på et væsentligt senere tidspunkt. Imidlertid er SF enig i, at der er visse aspekter i forbindelse med sent diagnosticeret PTSD som arbejdsskade under arbejde Danmark, som man bør kigge nærmere på set i lyset af den lovgivning, der vedtages nu. Disse aspekter bør belyses og analyseres nærmere, herunder de økonomiske konsekvenser. SF deltager gerne i et sådant arbejde med henblik på at finde ud af, om der kan opnås en højere grad af ligestilling gennem eventuelle forslag om ændrede regler i forbindelse med sent diagnosticeret PTSD som arbejdsskade ved arbejde udført i Danmark.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Lovforslaget er en udløber af en rapport fra SFI om krigsveteraner, som har været udsendt til Balkan, Irak og Afghanistan (SFI: »Soldater - før, under og efter udsendelse«, 2010). Rapporten viste, at mange af de udsendte vendte hjem med psykiske sygdomme, ikke mindst PTSD, som de ikke fik anerkendt eller erstatning for som en arbejdsskade. Det skyldes 6-månedersreglen, ifølge hvilken den tilskadekomne skal have et lægenotat inden for 6 måneder efter hændelsen.

Enhedslisten indkaldte beskæftigelsesministeren og forsvarsministeren til en forespørgsel, F 29, som blev foretaget den 16. april 2013, og der kom et forslag til vedtagelse (V 57) ud af forespørgslen, som pålagde regeringen at se bort fra 6-månedersreglen. I forlængelse af vedtagelsen blev der lavet en sundhedsfaglig udredning, som siger, at PTSD også sker med forsinkelse.

Denne udredning betød, at Arbejdsskadestyrelsen ændrede sin praksis og genoptog ca. 400 sager vedrørende PTSD-ramte blandt krigsveteraner, og i forlængelse heraf fremsatte beskæftigelsesministeren lovforslag L 104.

Det undrer Enhedslisten, at det er en særlov, som kun omfatter soldater og andre statsansatte, som har været udsendt. Det betyder, at nogle ansatte får anerkendelse og erstatning, mens andre ikke har mulighed for præcis det samme. Det kan f.eks. være brandfolk, politifolk, socialpædagoger osv. De bliver behandlet som hidtil, efter at Arbejdsskadestyrelsen indtil videre har ændret sin praksis. Men selvfølgelig bør disse grupper også være omfattet af loven. Derfor har Enhedslisten stillet en række ændringsforslag til lovforslaget. Ændringsforslagene indebærer, at udgiften til at udvide retten til erstatning til andre end dem, der har været udsendte statsansatte, skal betales gennem Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det er svært at give et bud på, hvor mange ekstra som vil blive omfattet af loven ved denne ændring. Men det er nok ikke ret mange, som vil blive omfattet.

Desuden vil EL rose ministeren for ændringsforslag nr. 4 og 8, som betyder, at nogle få flere får mulighed for at få anerkendelse og erstatning, når de har været udsendte for mere end 30 år siden. Det er et forslag, som kom, efter at EL stillede spørgsmål 16 om, hvorfor lovforslaget havde en 30-års-forældelsesfrist. Svaret på spørgsmål 16 var i følge EL meget tilfredsstillende.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af et mindretal (EL):

1) I titlen ændres »tidligere udsendte soldater og andre statsansatte« til: »personer«.

[Udvidelse af den sikrede personkreds]

Til § 1

2) Paragraffen affattes således:

»§ 1. Denne lov omfatter personer, der er omfattet af §§ 2-5 i lov om arbejdsskadesikring, med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion og deres efterladte.«

[Udvidelse af den sikrede personkreds]

Til § 2

3) I stk. 1, nr. 3, udgår », og at sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af udsendelse som nævnt i § 1, stk. 2«.

[Konsekvens af ændringen af den sikrede personkreds, og at der ikke længere stilles krav om udstationering]

Til § 3

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

4) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Krav efter denne lov forældes ikke.«

[Ophævelse af forældelse af krav efter loven]

Til § 4

Af et mindretal (EL):

5) Paragraffen affattes således:

»§ 4. Afgørelser efter denne lov kan af tilskadekomne, efterladte, den ansættende myndighed og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vedrørende andre personer end statsansatte indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 8 i lov om arbejdsskadesikring.«

[Flere klageberettigede som følge af den udvidede personkreds]

Til § 6

6) I 2. pkt. indsættes efter »ansættende statsmyndighed«: »og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. stk. 2«.

[Ændret finansiering som følge af den udvidede personkreds]

7) Som stk. 2 indsættes:

»Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan til finansieringen af udgifter efter stk. 1 opkræve et tillæg til bidraget efter § 58 i arbejdsskadesikringsloven hos alle arbejdsgivere bortset fra statslige arbejdsgivere.«

[Ændret finansiering som følge af den udvidede personkreds]

Til § 7

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

8) Som stk. 3 indsættes:

»Stk. 3. Loven finder også anvendelse på fordringer vedrørende erstatning eller godtgørelse, som er forældet før lovens ikrafttræden, således at spørgsmål om forældelse skal afgøres efter de regler, der gælder efter denne lovs ikrafttræden.«

[Behandling af krav, der er forældet før lovens ikrafttræden]

Til § 8

Af et mindretal (EL):

9) Det under nr. 3 foreslåede § 14, stk. 3, nr. 4, affattes således:

»4) lov om erstatning og godtgørelse til personer med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.«

[Konsekvens af den udvidede personkreds]

10) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 59, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion« til: »lov om erstatning og godtgørelse til personer med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion«.

[Konsekvens af den udvidede personkreds]

11) Det under nr. 7 foreslåede § 94, stk. 3, nr. 4, affattes således:

»4) lov om erstatning og godtgørelse til personer med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.«

[Konsekvens af den udvidede personkreds]

Til § 9

12) Det under nr. 1 foreslåede § 14 c, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) lov om erstatning og godtgørelse til personer med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion,«

[Konsekvens af den udvidede personkreds]

Til § 10

13) Det under nr. 1 foreslåede § 20, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) lov om erstatning og godtgørelse til personer med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion,«

[Konsekvens af den udvidede personkreds]

Til § 11

14) Det under nr. 2 foreslåede § 7, nr. 20, 2. pkt., affattes således:

»Det samme gælder for kapitalbeløb, der udbetales i henhold til § 17, stk. 7, 4. og 5. pkt., og § 27 i lov om arbejdsskadesikring, når erstatningen er tilkendt efter lov om erstatning og godtgørelse til personer med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.«

[Konsekvens af den udvidede personkreds]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lovforslagets titel ændres som konsekvens af den udvidede personkreds, der indføres ved ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 2

Det foreslås, at lovforslaget udvides til at omfatte alle personer, der er omfattet af den sikrede personkreds i §§ 2-5 i arbejdsskadesikringsloven.

Med forslaget ligestilles alle tilskadekomne, uanset om de mindst en gang har været udsendt eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, eller om de har pådraget sig PTSD under arbejde i Danmark. Samtidig ligestilles privatansatte og andre offentligt ansatte end statsansatte med soldater og andre statsansatte efter loven.

Det vurderes, at udvidelsen vil få betydning for privatansatte, der udsendes af en arbejdsgiver til konfliktområder m.v., og for fængselsfunktionærer og socialrådgivere og andre, der som led i deres tjeneste udsættes for exceptionelle påvirkninger.

Det er fortsat en betingelse efter loven, at sygdommen først diagnosticeres sent.

Den udvidede personkreds indebærer en udvidelse af Folketingets forslag til vedtagelse nr. V 57 af 16. april 2013.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 om den udvidede personkreds. Der stilles ikke længere krav om, at sygdommen skal være opstået i tilknytning til og som følge af en udsendelse. Det forudsættes fortsat, at øvrige betingelser i arbejdsskadesikringsloven er opfyldt, herunder kravet om, at der er årsagssammenhæng mellem den arbejdsmæssige belastning og sygdommen.

Til nr. 4

Den foreslåede forældelsesregel i lovforslagets § 3, stk. 2, medfører, at der ikke vil kunne gives erstatning og godtgørelse, hvis tidspunktet for den skadevoldende påvirknings ophør ligger mere end 30 år før lovens ikrafttrædelsesdato.

Det indebærer, at der kan være berettigede, der på grund af reglen bliver afskåret fra erstatning.

Dette er i modstrid med intentionerne bag lovforslaget, og det foreslås derfor, at den foreslåede forældelsesregel udgår og erstattes af en regel, der sikrer, at krav efter loven ikke forældes.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 om den udvidede personkreds. Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring varetager retten til at indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelser for Ankestyrelsen i sager, der ikke vedrører statsansatte.

Til nr. 6 og 7

Den udvidede personkreds, der foreslås i ændringsforslag nr. 2, indebærer ændringer af forslaget til § 6 om finansiering af udgifterne til erstatning og godtgørelse, sagsoplysning samt administration.

Efter arbejdsskadesikringsloven finansieres udgifter til erhvervssygdomme af arbejdsgiverne ved betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Dette gælder udgifter til erstatning m.v. og til administration m.v.

Sent diagnosticeret PTSD er ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven og kan derfor ikke finansieres af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring uden særskilt hjemmel.

De væsentligste udgifter efter lovforslaget til erstatning m.v. påhviler Forsvarsministeriet.

Det foreslås på denne baggrund, at staten udbetaler erstatning m.v. til tilskadekomne statsansatte. Det foreslås, at det er de enkelte statsinstitutioner, der finansierer udgifterne vedrørende deres ansatte. Dette svarer til princippet i lovforslaget.

For andre personer end statsansatte foreslås det, at udgifterne også betales af staten, der får refusion fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for udgifterne. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring får i den forbindelse adgang til at indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelser for Ankestyrelsen, jf. ændringsforslag nr. 5.

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring får hjemmel til at opkræve et tillæg til bidraget efter § 58 i arbejdsskadesikringsloven hos arbejdsgiverne, dog ikke hos statslige arbejdsgivere.

Det bemærkes, at det ikke er muligt at skønne over de økonomiske konsekvenser af udvidelse af den sikrede personkreds.

Til nr. 8

Det foreslås i overensstemmelse med formålet med lovforslaget, at loven også gælder for sager, hvor forældelse måtte være indtrådt før lovens ikrafttræden, herunder for de sager, der vil blive genoptaget efter forslagets § 7, stk. 2.

Til nr. 9-14

Forslagene er konsekvenser af ændringsforslag nr. 2 om den udvidede personkreds.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV) Eigil Andersen (SF) Karsten Hønge (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Peter Juel Jensen (V) Inger Støjberg (V) Ulla Tørnæs (V) Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted (DF) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Mai Mercado (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.