Fremsat den 20. december 2013 af
skatteministeren (Jonas Dahl)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven, momsloven
og forskellige andre love
(Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser
og forhøjelse af beskæftigelsesfradrag m.v.)
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
405 af 22. april 2013, som ændret senest ved § 5 i
lov nr. 1347 af 3. december 2013, foretages følgende
ændringer:
1. § 9 J, stk. 2, 4.-7. pkt.,
affattes således:
»For indkomståret 2014 udgør
procenten 7,65 og grundbeløbet 24.500 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2015 udgør procenten 8,05 og
grundbeløbet 25.900 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2016 udgør procenten 8,3 og
grundbeløbet 26.700 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2017 udgør procenten 8,75 og
grundbeløbet 28.000 kr. (2010-niveau).«
2. § 9 J, stk. 4, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»For indkomstårene 2014 og 2015
udgør procenten 5,4 og grundbeløbet 17.300 kr.
(2010-niveau).«
§ 2
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106
af 23. januar 2013, som ændret ved § 4 i lov nr.
789 af 28. juni 2013 og § 7 i lov nr. 903 af 4. juli
2013, foretages følgende ændring:
1. I
§ 57, stk. 3, 1. pkt.,
og stk. 4, 1. pkt., ændres
»1 mio. kr.« til: »5 mio. kr.«
§ 3
I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2010,
§ 1 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 2 i lov
nr. 1395 af 23. december 2012 og senest ved § 3 i lov nr.
903 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 11, stk. 3, 7. pkt.,
ændres »42,9« til: »42,8«.
2. Bilag 3
a affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 4
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf.
lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 625 af 14. juni 2011,
§ 2 i lov nr. 70 af 30. januar 2013 og senest ved
§ 4 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foretages
følgende ændring:
1. § 10 a affattes således:
Ȥ 10
a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 10
nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog §§ 10 b, 10
c og 10 d. Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen
efter 1. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen
med 4,5 kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4,
2. pkt., ganget med 1 over 1,2.«
§ 5
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17. november 2010, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 625 af 14. juni
2011, § 3 i lov nr. 70 af 30. januar 2013 og senest ved
§ 5 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foretages
følgende ændring:
1. § 8 a affattes således:
Ȥ 8
a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 8
nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog §§ 8 b, 8 c
og 8 d. Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter
1. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5
kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2.
pkt., ganget med 1 over 1,2.«
§ 6
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april 2011, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 625 af 14. juni
2011, § 4 i lov nr. 70 af 30. januar 2013 og senest ved
§ 6 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foretages
følgende ændring:
1. § 11 a affattes således:
Ȥ 11
a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 11
nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog §§ 11 b, 11
c og 11 d. Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen
efter 1. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen
med 4,5 kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4,
2. pkt., ganget med 1 over 1,2.«
§ 7
I lov nr. 789 af 28. juni 2013 om ophævelse
af lov om afgift af mineralvand m.v. og om ændring af
øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre love
(Nedsættelse og senere ophævelse af sodavandsafgiften,
nedsættelse af ølafgiften, afskaffelse af den
vægtbaserede emballageafgift, øget momsfradrag
på hotelovernatninger og midlertidig forhøjelse af
reparationsgrænsen for totalskadede køretøjer
m.v.) foretages følgende ændringer:
1. § 8, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
§ 3 træder i kraft den 31. januar 2014.«
2. I
§ 8, stk. 5,
ændres »2015« til: »2014«.
§ 8
I lov nr. 791 af 28. juni 2013 om ændring
af ligningsloven og kildeskatteloven (Genindførelse og
udvidelse af boligjobordningen og udvidelse af ordningen om
skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter) foretages
følgende ændring:
1. I
§ 3, stk. 4,
ændres »2015« til: »2014«, og som
2. pkt. indsættes:
»Den i ligningslovens § 8 X,
stk. 1, 2. pkt., nævnte skatteværdi beregnes med
25 pct. for indkomståret 2014.«
§ 9
I lov nr. 792 af 28. juni 2013 om ændring
af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v.,
kulbrinteskatteloven og forskellige andre love (Aftaler om
Vækstplan DK m.v. - nedsættelse af skattesatsen for
selskaber, forhøjelse af lønsumsafgiften for
finansielle virksomheder og fastholdelse af selskabsskattesatsen
for kulbrinteindkomst m.v.) foretages følgende
ændring:
1. I
§ 12, stk. 5,
ændres »2015« til: »2014«.
§ 10
I lov nr. 903 af 4. juli 2013 om ændring af
affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet, momsloven og
forskellige andre love (Nedsættelse af afgifter på el
til erhverv, bortfald af CO2-afgift
af el for erhverv, nedsættelse af energiafgifter på
brændsler til proces, ændret lagerprincip ved
deponering af farligt affald, lempelse af momskredittider samt
supplerende støtte til eksisterende industrielle
kraft-varme-værker) foretages følgende
ændringer:
1. § 4, nr. 2, ophæves.
2. § 5, nr. 2, ophæves.
3. § 6, nr. 2, ophæves.
4. § 7, nr. 4, ophæves.
5. I
§ 13, stk. 1,
ændres », jf. dog stk. 2, 8, 9 og 10« til:
», jf. dog stk. 2, 6, 7 og 8«.
6. I
§ 13, stk. 2,
ændres »§ 4, nr. 2 og 3, § 5, nr. 2
og 3, og § 6, nr. 2 og 3« til:
»§ 4, nr. 3, § 5, nr. 3, og
§ 6, nr. 3«.
7. § 13, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter
stk. 4 og 5.
8. § 13, stk. 6, der bliver
stk. 5, ophæves.
Stk. 7-10 bliver herefter
stk. 5-8.
9. § 13, stk. 7, 2. pkt., der
bliver stk. 5, 2. pkt., ophæves.
§ 11
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1 har virkning fra indkomståret 2014.
Stk. 3.
§ 2 har virkning for afgiftsperioder, som begynder 1.
januar 2014 eller senere.
Stk. 4.
§§ 3-6 har virkning fra 1. januar 2014.
§ 12
Stk. 1. Ved
opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for
indkomståret 2014 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede
virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2014, der følger af
ændringerne i ligningslovens § 9 J, stk. 2 og
4, i denne lovs § 1, nr. 1 og 2, samt den fremrykkede
ikrafttræden af ligningslovens § 13 A i denne lovs
§ 9, nr. 1.
Stk. 2. Den
beregnede korrektion af kommunens slutskat og kirkeskat efter
stk. 1 fastsættes af økonomi- og
indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger
vedrørende indkomståret 2014, der foreligger pr. 1.
maj 2016.
Stk. 3.
Virksomheder, der får omlagt afgiftsperioder efter lovens
§ 2, nr. 1, kan senest 1. marts 2014 anmode told- og
skatteforvaltningen om ændring af afgiftsperioden.
Stk. 4. For
løbende leverancer omfattet af lovens § 4, nr. 1,
§ 5, nr. 1, og § 6, nr. 1, for hvilke
afregningsperioden påbegyndes inden 1. januar 2014 og
afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor
en del af leverancen, som i tidsrummet fra 1. januar 2014 til
afregningsperiodens afslutning er leveret i forhold til den samlede
afregningsperiode.
Stk. 5.
§ 4, nr. 1, § 5, nr. 1, og § 6, nr.
1, har virkning for energiafgiftspligtige varer, der fra 1. januar
2014 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges
af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra
udlandet eller medtages fra udlandet.
Bilag 1
»Bilag 3 a
Satser for elafgiftslovens
§ 11, stk. 3
| | | | | | | | | 1. jan. - 31. dec. 2012 | 1. jan. - 31. dec. 2013 | 1. jan. - 31. dec. 2014 | Tilbagebetaling | Øre/kWh | 11,8 | 41,3 | 42,1 |
|
«
Bemærkninger til lovforslaget
| | | | | Almindelige
bemærkninger | | | | | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets formål og
baggrund | 3. | Lovforslagets enkelte elementer | | | 3.1. | Forhøjelse af
beskæftigelsesfradraget | | | | 3.1.1. | Gældende ret | | | | 3.1.2. | Lovforslaget | | | 3.2. | Forhøjelse af det ekstra
beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere | | | | 3.2.1. | Gældende ret | | | | 3.2.2. | Lovforslaget | | | 3.3. | Afskaffelse af den vægtbaserede
emballageafgift | | | | 3.3.1. | Gældende ret | | | | 3.3.2. | Lovforslaget | | | 3.4. | Forhøjelse af grænsen for
skattekreditter vedrørende forsknings- og
udviklingsaktiviteter | | | | 3.4.1. | Gældende ret | | | | 3.4.2. | Lovforslaget | | | 3.5. | Lempelse af momskredittid for små
virksomheder | | | | 3.5.1. | Gældende ret | | | | 3.5.2. | Lovforslaget | | | 3.6. | Lempelse af virksomhedernes afgift på
brændsel | | | | 3.6.1. | Gældende ret | | | | 3.6.2. | Lovforslaget | | | 3.7. | Fradrag for selvstændiges syge- og
arbejdsskadeforsikring | | | | 3.7.1. | Gældende ret | | | | 3.7.2. | Lovforslaget | 4. | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | | | 4.1. | De samlede økonomiske konsekvenser
af skatte- og afgiftselementer i Aftaler om finansloven for
2014 | | | 4.2. | Forhøjelse af
beskæftigelsesfradragene | | | 4.3. | Afskaffelse af den vægtbaserede
emballageafgift | | | 4.4. | Forhøjelse af grænsen for
skattekreditter vedrørende forsknings- og
udviklingsaktiviteter | | | 4.5. | Lempelse af momskredittid for små
virksomheder | | | 4.6. | Lempelse af virksomhedernes afgift på
brændsel | | | 4.7. | Fradrag for selvstændiges syge- og
arbejdsskadeforsikring | 5. | Administrative konsekvenser for det
offentlige | | | 5.1. | Forhøjelse af
beskæftigelsesfradraget | | | 5.2. | Forhøjelse af det ekstra
beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere | | | 5.3. | Afskaffelse af den vægtbaserede
emballageafgift | | | 5.4. | Forhøjelse af grænsen for
skattekreditter vedrørende forsknings- og
udviklingsaktiviteter | | | 5.5. | Lempelse af momskredittid for små
virksomheder | | | 5.6. | Lempelse af virksomhedernes afgift på
brændsler | | | 5.7. | Fradrag for selvstændiges syge- og
arbejdsskadeforsikring | 6. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | | | 6.1. | Samlede økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | | | 6.2. | Forhøjelse af
beskæftigelsesfradragene | | | 6.3. | Afskaffelse af den vægtbaserede
emballageafgift | | | 6.4. | Forhøjelse af grænsen for
skattekreditter vedrørende forsknings- og
udviklingsaktiviteter | | | 6.5. | Lempelse af momskredittid for små
virksomheder | | | 6.6. | Lempelse af virksomhedernes afgift på
brændsler | | | 6.7. | Fradrag for selvstændiges syge- og
arbejdsskadeforsikring | 7. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | 8. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 9. | Miljømæssige
konsekvenser | 10. | Forholdet til EU-retten | 11. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 12. | Sammenfattende skema | | | | | |
|
1.
Indledning
Lovforslaget er en del af aftale af 26.
november 2013 om finansloven for 2014 mellem Regeringen
(Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti),
Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Aftaleparterne er enige om at fremrykke
skatte- og afgiftslempelser fra Aftaler om Vækstplan DK og at
fremrykke forhøjelser af det almindelige
beskæftigelsesfradrag og det ekstra
beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Det vil
forbedre virksomhedernes rammevilkår allerede fra 2014, og
det vil isoleret set bidrage til at understøtte vækst
og beskæftigelse på kort sigt.
2.
Lovforslagets formål og baggrund
Med dette lovforslag udmøntes i henhold
til Aftaler om finansloven for 2014 fremrykningen af en række
skattelettelser i Aftale om en skattereform fra 2012 og Aftaler om
Vækstplan DK.
?
Følgende elementer i Aftale om en
skattereform fra 2012 fremrykkes:
? Forhøjelse
af beskæftigelsesfradraget i perioden 2014 til 2017,
således at beskæftigelsesfradraget udgør 7,65
pct. i 2014 stigende til 8,75 pct. i 2017. Det maksimale
beskæftigelsesfradrag udgør 25.000 kr. i 2014 stigende
til 28.600 kr. i 2018. Herved øges gevinsten ved at
være i arbejde for lønmodtagere.
? Forhøjelse
af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige
forsørgere, så det får fuld virkning fra 2014.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag vil således fra 2014
udgøre 5,4 pct., dog maksimalt 17.700 kr. Det maksimale
samlede beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere
kan således udgøre 42.700 kr. i 2014. Dermed vil
enlige forsørgere få markant mere ud af at
arbejde.
Følgende elementer i Aftaler om Vækstplan DK
fremrykkes til 2014:
? Afskaffelse af
den vægtbaserede emballageafgift, hvorved der sikres
både en direkte reduktion af virksomhedernes
produktionsomkostninger og betydelige lettelser af virksomhedernes
administrative byrder.
? Forhøjelse
af skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter i
virksomhederne. Dermed får virksomhederne bedre muligheder
for at gennemføre aktiviteter relateret til forskning og
udvikling. Det understøtter vækst og innovation.
? Udvidelse af
definitionen af små virksomheder til at omfatte virksomheder
med en momspligtig omsætning mellem 1 og 5 mio. kr., hvorved
disse virksomheder fremover afregner moms halvårligt. Dermed
styrkes virksomhedernes likviditet.
? Nedsættelse
af energiafgifterne på brændsler til procesformål
til 4,5 kr./GJ, svarende til den højeste af EU's
minimumsafgifter. Dette vil mindske virksomhedernes
produktionsrelaterede omkostninger.
? Fradrag for
selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring. Dermed sikres
der et ligningsmæssigt fradrag for disse udgifter i lighed
med det, der gælder for selvstændiges indbetalinger til
personligt medlemskab af en A-kasse.
3.
Lovforslagets enkelte elementer
3.1.
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
3.1.1.
Gældende ret
Alle erhvervsaktive fradrager ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst et
beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget
indgår i de ligningsmæssige fradrag og beregnes af
arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget med fradrag af indskud til
pensionsordninger. Det drejer sig både om eventuelle
indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger,
herunder ATP, og om indbetalinger til privattegnede
pensionsordninger.
I 2014 udgør
beskæftigelsesfradraget 7,25 pct. Det kan dog maksimalt
udgøre et grundbeløb på 23.300 kr.
(2010-niveau). Efter regulering i henhold til personskattelovens
§ 20 udgør det maksimale
beskæftigelsesfradrag 23.800 kr. i 2014. Da fradraget gives
som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, der er beskatningsgrundlag for
sundhedsbidraget, kommune- og kirkeskatten, har det i 2014 en
gennemsnitlig skattemæssig fradragsværdi
(skatteværdi) på ca. 30,6 pct.
Frem til 2022 forhøjes
beskæftigelsesfradraget gradvist til 10,65 pct. og det
maksimale fradrag til 34.100 kr. (2010-niveau). Den gradvise
forhøjelse blev vedtaget som led i 2012-skattereformen fra
juni 2012 og sikrer, at skatteværdien af
beskæftigelsesfradraget gradvist forhøjes på
trods af reduktionen af skatteværdien af
ligningsmæssige fradrag. Denne reduktion sker med 1
pct.-point årligt i perioden 2012 til 2019, hvilket betyder,
at skatteværdien af ligningsmæssige fradrag, der i 2014
udgør ca. 30,6 pct., gradvist reduceres til ca. 25,6 pct.
frem til 2019.
Indfasningsforløbet af
beskæftigelsesfradraget efter gældende regler i
2014-2022 fremgår af tabel 3.1.1
i afsnit 3.1.2.
3.1.2.
Lovforslaget
Det foreslås at fremrykke
2012-skattereformens forhøjelse af
beskæftigelsesfradraget i perioden 2014-2017, således
at det i 2014 forhøjes til 7,65 pct. stigende til 8,75 pct.
i 2017. Det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes
samtidigt til 25.000 kr. i 2014 (2014-niveau) stigende til 28.600
kr. i 2017 (2014-niveau).
Den foreslåede indfasning af den
fremrykkede forhøjelse i 2014-2017 fremgår af tabel 3.1.1. Tabellen angiver procenten for
beskæftigelsesfradraget og det maksimale
beskæftigelsesfradrag. Endvidere er angivet
skatteværdien af det maksimale fradrag i en
gennemsnitskommune. Til sammenligning er også vist de
tilsvarende talstørrelser i henhold til nugældende
regler. Der foreslås ingen ændringer af det
gældende indfasningsforløb for 2018-2022, som er
angivet i kursiv i tabellen.
| | Tabel
3.1.1. Indfasningsforløb for
forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag
efter gældende regler og med forhøjelsen i 2014-2017
efter lovforslaget | (2014- niveau) | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | Gældende
regler | | | | | | | | | | Beskæftigelsesfradrag, pct. | 7,25 | 7,80 | 8,15 | 8,60 | 9,50 | 10,10 | 10,50 | 10,60 | 10,65 | Maks. fradrag, kr. (2014-niveau) | 23.800 | 25.600 | 26.600 | 28.000 | 31.000 | 32.900 | 34.200 | 34.500 | 34.800 | Skatteprocent1), pct. | 30,6 | 29,6 | 28,6 | 27,6 | 26,6 | 25,6 | 25,6 | 25,6 | 25,6 | Skatteværdi af maks. fradrag,
kr. | 7.283 | 7.578 | 7.608 | 7.728 | 8.246 | 8.422 | 8.755 | 8.832 | 8.909 | Lovforslag | | | | | | | | | | Beskæftigelsesfradrag, pct. | 7,65 | 8,05 | 8,30 | 8,75 | 9,50 | 10,10 | 10,50 | 10,60 | 10,65 | Maks. fradrag, kr. (2014-niveau) | 25.000 | 26.400 | 27.200 | 28.600 | 31.000 | 32.900 | 34.200 | 34.500 | 34.800 | Skatteprocent1), pct. | 30,6 | 29,6 | 28,6 | 27,6 | 26,6 | 25,6 | 25,6 | 25,6 | 25,6 | Skatteværdi af maks. fradrag,
kr. | 7.650 | 7.814 | 7.779 | 7.894 | 8.246 | 8.422 | 8.755 | 8.832 | 8.909 | Ændring | | | | | | | | | | Beskæftigelsesfradrag, pct. | 0,40 | 0,25 | 0,15 | 0,15 | 0,00 | 0,00 | 0,00 | 0,00 | 0,00 | Maks. fradrag, kr. (2014-niveau) | 1.200 | 800 | 600 | 600 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | Skatteværdi af maks. fradrag,
kr. | 367 | 237 | 172 | 166 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1) De angivne procenter svarer til den
skattemæssige fradragsværdi i en kommune med en
landsgennemsnitlig kommune- og kirkeskatteprocent i 2014 på
25,6 pct. | | |
|
Den foreslåede fremrykning vil
medføre en stigning i beskæftigelsesfradraget på
0,4 pct.-point i 2014, 0,25 pct.-point i 2015 og 0,15 pct.-point i
2016 og 2017, jf. tabel 3.1.1.
Endvidere forhøjes det maksimale fradrag med 1.200 kr. i
2014, 800 kr. i 2015 og 600 kr. i 2016 og 2017.
Forhøjelserne vil medføre en
ekstra skattelettelse for alle erhvervsaktive i 2014-2017 i forhold
til de skattelettelser, der bliver udmøntet med
2012-skattereformen.
Forslaget vil have størst relativ
betydning for erhvervsaktive med indkomst op til ca. 327.000 kr.
(2014-niveau). For en person med en lønindkomst på
250.000 kr. medfører forslaget isoleret set en ekstra
skattelettelse på ca. 305 kr. i 2014 faldende til ca. 105 kr.
i 2017. Er lønindkomsten på ca. 327.000 kr. eller
derover, udgør den ekstra skattelettelse ca. 370 kr. i 2014,
og den falder gradvist til ca. 165 kr. årligt i 2017. Fra
2018 sker forhøjelserne af beskæftigelsesfradraget som
planlagt i 2012-skattereformen.
Forslaget bevirker, at marginalskatten
på arbejdsindkomst op til ca. 327.000 kr. reduceres med ca.
0,1 pct.-point i 2014 faldende til en reduktion på ca. 0,04
pct.-point i 2017.
3.2.
Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag for
enlige forsørgere
3.2.1.
Gældende ret
Som led i 2012-skattereformen indføres
der fra 2014 et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige
forsørgere. Enlige forsørgere omfatter den samme
personkreds, som har ret til og modtager ekstra børnetilskud
efter børnetilskudsloven.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag
indgår ligesom det almindelige beskæftigelsesfradrag i
de ligningsmæssige fradrag og beregnes af samme grundlag, jf.
afsnit 3.1.1.
I 2014 udgør det ekstra
beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 2,6 pct.,
og det kan maksimalt udgøre et grundbeløb på
8.400 kr. (2010-niveau). Efter regulering i henhold til
personskattelovens § 20 udgør det maksimale ekstra
beskæftigelsesfradrag 8.600 kr. i 2014. Da fradraget gives
som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, der er beskatningsgrundlag for
sundhedsbidraget, kommune- og kirkeskatten, har det i 2014 en
gennemsnitlig skattemæssig fradragsværdi
(skatteværdi) på ca. 30,6 pct.
I 2015 forhøjes det ekstra
beskæftigelsesfradrag til 5,4 pct. og det maksimale fradrag
til 17.300 kr. (2010-niveau), således at skatteværdien
af fradraget fordobles i forhold til 2014. I de følgende
år sker der en yderligere forhøjelse af fradraget, der
sikrer, at skatteværdien af beskæftigelsesfradraget
fastholdes på 2015-niveauet på trods af reduktionen af
skatteværdien af ligningsmæssige fradrag. Denne
reduktion sker med 1 pct.-point årligt i perioden 2012 til
2019, hvilket betyder, at skatteværdien af
ligningsmæssige fradrag, der i 2014 udgør ca. 30,6
pct., gradvist reduceres til ca. 25,6 pct. frem til 2019. Fra 2019
udgør det ekstra beskæftigelsesfradrag således
6,25 pct., dog maks. 20.000 kr. (2010-niveau).
Indfasningsforløbet af det ekstra
beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere efter
gældende regler i perioden 2014-2022 fremgår af tabel 3.2.1 i afsnit
3.2.2.
3.2.2.
Lovforslaget
Det foreslås at fremrykke indfasningen
af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige
forsørgere, så fradraget får fuld
skattemæssig effekt allerede fra 2014. Det foreslås
således, at det ekstra beskæftigelsesfradrag i 2014
forhøjes til 5,4 pct., dog maksimalt 17.700 kr.
(2014-niveau).
Der foreslås ingen ændringer af
det gældende indfasningsforløb for 2015-2022, som er
angivet i kursiv i tabel 3.2.1.
| | Tabel
3.2.1. Indfasningsforløb for
det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere
efter gældende regler og med forhøjelsen i 2014 efter
lovforslaget | (2014- niveau) | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | Gældende
regler | | | | | | | | | | Ekstra beskæftigelsesfradrag til
enlige forsørgere, pct. | 2,60 | 5,40 | 5,60 | 5,75 | 6,00 | 6,25 | 6,25 | 6,25 | 6,25 | Maks. fradrag, kr. (2014-niveau) | 8.600 | 17.700 | 18.300 | 18.900 | 19.700 | 20.400 | 20.400 | 20.400 | 20.400 | Skatteprocent1), pct. | 30,6 | 29,6 | 28,6 | 27,6 | 26,6 | 25,6 | 25,6 | 25,6 | 25,6 | Skatteværdi af maks. fradrag,
kr. | 2.632 | 5.239 | 5.234 | 5.216 | 5.240 | 5.222 | 5.222 | 5.222 | 5.222 | Lovforslag | | | | | | | | | | Ekstra beskæftigelsesfradrag til
enlige forsørgere, pct. | 5,40 | 5,40 | 5,60 | 5,75 | 6,00 | 6,25 | 6,25 | 6,25 | 6,25 | Maks. fradrag, kr. (2014-niveau) | 17.700 | 17.700 | 18.300 | 18.900 | 19.700 | 20.400 | 20.400 | 20.400 | 20.400 | Skatteprocent1), pct. | 30,6 | 29,6 | 28,6 | 27,6 | 26,6 | 25,6 | 25,6 | 25,6 | 25,6 | Skatteværdi af maks. fradrag,
kr. | 5.416 | 5.239 | 5.234 | 5.216 | 5.240 | 5.222 | 5.222 | 5.222 | 5.222 | Ændring | | | | | | | | | | Beskæftigelsesfradrag, pct. | 2,80 | 0,00 | 0,00 | 0,00 | 0,00 | 0,00 | 0,00 | 0,00 | 0,00 | Maks. fradrag, kr. (2014-niveau) | 9.100 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | Skatteværdi af maks. fradrag,
kr. | 2.785 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1) De angivne procenter svarer til den
skattemæssige fradragsværdi i en kommune med en
landsgennemsnitlig kommune- og kirkeskatteprocent i 2014 på
25,6 pct. | | |
|
Den foreslåede fremrykning vil
medføre en stigning i beskæftigelsesfradraget på
2,8 pct.-point og en forhøjelse af det maksimale fradrag med
9.100 kr. i 2014, jf. tabel 3.2.1.
Disse forhøjelser vil medføre en
ekstra skattelettelse til enlige forsørgere i
beskæftigelse i 2014 i forhold til de skattelettelser, der
bliver udmøntet med 2012-skattereformen.
Forslaget vil have størst relativ
betydning for erhvervsaktive enlige forsørgere med indkomst
op til ca. 328.000 kr. (2014-niveau). For en person med en
lønindkomst på 250.000 kr. medfører forslaget
isoleret set en ekstra skattelettelse i 2014 på ca. 2.140 kr.
Er lønindkomsten på ca. 328.000 kr. eller derover,
udgør den ekstra skattelettelse ca. 2.785 kr. i 2014. Fra
2015 indfases det ekstra beskæftigelsesfradrag som planlagt i
2012-skattereformen.
Forslaget bevirker, at marginalskatten
på arbejdsindkomst op til ca. 328.000 kr. for enlige
forsørgere reduceres med ca. 0,9 pct.-point i 2014.
3.3.
Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift
3.3.1.
Gældende ret
Emballageafgiften består af en
vægtbaseret afgift, der er fastsat på baggrund af et
miljøindeks for forskellige emballagetyper, en
volumenbaseret afgift på emballager til en lang række
drikkevarer samt en afgift på bæreposer, engangsservice
og pvc-folier.
Afgiften af emballager på varer omfattet
af den vægtbaserede emballageafgift beregnes efter
emballagens samlede vægt på grundlag af 12
materialeafhængige afgiftssatser og 14 forskellige
varegrupper.
Med delaftale om Vækstplan DK (lov nr. 789 af 28. juni
2013) blev det besluttet at ophæve den vægtbaserede
emballageafgift med virkning fra 1. januar 2015. Den øvrige
del af det afgiftspligtige vareområde i emballageafgiftsloven
bibeholdes uændret.
Det betyder bl.a., at virksomheder fra 2015
ikke skal kende emballagens vægt og sammensætning.
Virksomheder, der påfylder emballager med de omfattede
varegrupper, f.eks. forskellige mejeriprodukter, sennep, sæbe
m.v., skal ikke betale emballageafgift af de varer, som de
sælger (udleverer) til detailhandlen m.v.
3.3.2.
Lovforslaget
Det foreslås, at afskaffelse af den
vægtbaserede emballageafgift fremrykkes, således at den
vægtbaserede emballageafgift ophæves pr. 1. januar
2014.
3.4.
Forhøjelse af grænsen for skattekreditter
vedrørende forsknings- og udviklingsaktiviteter
3.4.1.
Gældende ret
Selskaber og selvstændigt
erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, har mulighed
for at få udbetalt negativ skat, såkaldte
skattekreditter, af den del af deres underskud, der stammer fra
forsknings- og udviklingsaktiviteter.
En eventuel resterende del af årets
underskud kan fremføres til modregning i eventuelle
fremtidige overskud.
En virksomhed kan højst få
udbetalt 1,25 mio. kr. årligt svarende til 25 pct. af
underskudsgivende forsknings- og udviklingsudgifter på 5 mio.
kr.
Dette loft over de årlige udbetalinger
gælder samlet set for sambeskattede selskaber og
konstruktioner af selskaber og personligt drevne virksomheder i
virksomhedsordningen, der kontrolleres af samme person.
Det er en forudsætning for at få
udbetalt skattekreditter, at der er tale om udgifter, der
straksafskrives efter ligningslovens § 8 B, stk. 1,
eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.
Forsknings- og udviklingsaktiviteter
afgrænses således på samme måde, som
forsøgs- og forskningsaktiviteter afgrænses i
forbindelse med straksafskrivninger efter de to nævnte
bestemmelser.
Med virkning fra indkomståret 2015 er
loftet over den årlige udbetaling af skattekredit til den
enkelte virksomhed forhøjet fra 25 pct. af underskud
på 5 mio. kr. til skatteværdien af underskud på
25 mio. kr., som stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter,
jf. lov nr. 791 af 28. juni 2013 om ændring af ligningsloven
og kildeskatteloven (Genindførelse og udvidelse af
boligjobordningen og udvidelse af ordningen om skattekreditter for
forsknings- og udviklingsaktiviteter).
Efter disse regler anvendes fra
indkomståret 2015 selskabsskattesatsen ved beregningen af
skatteværdien af underskudsgivende forsknings- og
udviklingsudgifter. Det vil sige, at skatteværdisatsen for
indkomståret 2014 fortsat vil være 25 pct., selv om
selskabsskattesatsen for dette år vil være 24,5 pct.,
jf. lov nr. 792 af 28. juni 2013 om ændring af
selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v.,
kulbrinteskatteloven og forskellige andre love (Aftaler om
Vækstplan DK m.v. - nedsættelse af skattesatsen for
selskaber, forhøjelse af lønsumsafgiften for
finansielle virksomheder og fastholdelse af selskabsskattesatsen
for kulbrinteindkomst m.v.).
Ved den nævnte lov blev loftet for den
årlige udbetaling hævet fra 1,25 mio. kr. til ca. 5,9
mio. kr. i 2015 og 5,50 mio. kr. i 2016, hvor nedsættelsen af
selskabsskattesatsen til 22 pct. er fuldt indfaset.
3.4.2.
Lovforslaget
Formålet med forhøjelsen af
grænsen for skattekreditter for forsknings- og
udviklingsaktiviteter er at styrke især små og
mellemstore virksomheders likviditet i perioder, hvor forsknings-
og udviklingsaktiviteter ikke resulterer i indtægter.
For yderligere at fremme dette formål
foreslås, at virkningstidspunktet for reglerne ovenfor
fremrykkes, så lempelserne får virkning fra
indkomståret 2014 i stedet for først fra
indkomståret 2015. Det vil sige, at der fra
indkomståret 2014 er mulighed for at få udbetalt
skatteværdien af underskud op til 25 mio. kr. fra forsknings-
og udviklingsaktiviteter.
Skatteværdisatsen ved beregningen af
skattekreditten vil som efter de hidtidige regler først
følge selskabsskattesatsen fra indkomståret 2015. Det
vil sige, at skatteværdisatsen for indkomståret 2014
fortsat vil være 25 pct., jf. tabel
3.4.1.
| | Tabel
3.4.1. Skatteværdisatser for
skattekreditter og selskabsskattesatser | Indkomstår (pct.) | Skatteværdisats | Selskabsskattesats | 2013 | 25,0 | 25,0 | 2014 | 25,0 | 24,5 | 2015 | 23,5 | 23,5 | 2016 | 22,0 | 22,0 | | | | |
|
3.5.
Lempelse af momskredittid for små virksomheder
3.5.1.
Gældende ret
Med vedtagelsen af Aftaler om Vækstplan
DK blev grænsen for, hvornår virksomheder kan foretage
halvårlig afregning af moms, forhøjet fra 1 mio. kr. i
samlet årlig momspligtig leverance til 5 mio. kr. Hermed
blev afgiftsperioden for virksomheder, der har en årlig
momspligtig leverance på mellem 1 mio. kr. og 5 mio. kr.,
forlænget fra kvartalet til halvåret. Samtidig blev de
årlige administrative byrder for disse virksomheder lettet,
idet antallet af momsafregninger blev halveret. Ændringen
får virkning for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar
2015.
3.5.2.
Lovforslaget
Det foreslås at fremrykke
ikrafttrædelsen af forhøjelsen af grænsen for
halvårlig afregning af moms. Med forslaget bliver lempelsen
af momskreditten ved overgang fra kvartalsvis til halvårlig
afregning fremrykket med 1 år fra den 1. januar 2015 til den
1. januar 2014. Efter forslaget skal omlægningen til
halvårlig afregning allerede ske for afgiftsperioder, der
begynder den 1. januar 2014.
SKAT vil i perioden fra lovforslagets
ikrafttrædelse til medio februar 2014 udsende breve med
afgørelse om omregistrering til de omfattede virksomheder.
Omregistreringen får virkning for perioder, der begynder den
1. januar 2014. Virksomheder, der ikke ønsker omregistrering
til halvårlig afregning af moms, kan blive på
kvartalsafregning, hvis virksomheden senest den 1. marts anmoder
SKAT herom. Virksomheder, der har overskydende moms, kan
eksempelvis ønske at blive på kvartalsafregning af
hensyn til at få momsen tilbagebetalt tidligere.
3.6.
Lempelse af virksomhedernes afgift på brændsler
3.6.1.
Gældende ret
Momsregistrerede virksomheder har som
udgangspunkt mulighed for at få godtgørelse af
energiafgifter på brændsler i samme omfang, som
virksomheden har fradragsret for indgående moms af
energiprodukter og varme. Energiafgifterne på brændsler
omfatter lov om afgift af naturgas og bygas (herefter
gasafgiftsloven), lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
(herefter kulafgiftsloven) og lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven).
Der gives som hovedregel ikke
godtgørelse for brændsler til komfortkøling og
rumvarme m.v.
Med Aftale om en
Vækstplan DK (lov nr. 903 af 4. juli 2013) blev det
besluttet at nedsætte godtgørelse af energiafgifterne
for brændsler anvendt til procesformål til 4,5 kr. pr.
GJ fra 2015, svarende til den højeste af EU's
minimumsafgifter for brændsler. Dermed opnår
virksomhederne en lempelse af deres energiafgifter til
procesformål.
I 2014 vil godtgørelsen af
energiafgifterne for brændsler anvendt til procesformål
blive opgjort som den aktuelle afgiftssats for det
pågældende brændsel (gas, kul eller mineralolie)
nedsat med 9 pct.
3.6.2.
Lovforslaget
Det foreslås, at nedsættelse af
godtgørelse af energiafgifterne for brændsler anvendt
til procesformål til 4,5 kr. pr. GJ fremrykkes fra 1. januar
2015 til 1. januar 2014. Dette vil mindske virksomhedernes
produktionsrelaterede omkostninger.
3.7. Fradrag
for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring
3.7.1.
Gældende ret
Selvstændigt erhvervsdrivende kan ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter
til forsikringer, som dækker driftstab eller i øvrigt
er tegnet for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten fra
virksomhedens drift. Der er således tale om
driftsomkostninger (statsskattelovens § 6, stk. 1,
litra a).
Der er f.eks. tale om fradragsberettigede
driftsomkostninger, når den erhvervsdrivende afholder
udgifter til præmier, der forsikrer den erhvervsdrivende imod
dennes forpligtelser efter sygedagpengeordningen i forhold til
ansatte.
Generelt er der tale om fradragsberettigede
driftsomkostninger, når den erhvervsdrivende afholder
udgifter, der kompenserer den erhvervsdrivende for den løn,
som denne skal udbetale til sine ansatte, når de f.eks. er
syge eller er kommet til skade på arbejdet.
Udgifter til præmiebetalinger til
erhvervsdrivendes egne frivillige sygedagpengesikring anses ikke
for driftsomkostninger for den erhvervsdrivende. Disse
præmiebetalinger kan således ikke fradrages.
Udgifter til præmiebetalinger til
selvstændigt erhvervsdrivendes arbejdsskadeforsikringer anses
heller ikke for driftsomkostninger.
Med virkning fra indkomståret 2015 er
der indført fradragsret for selvstændigt
erhvervsdrivendes udgifter til præmiebetalinger til
frivilligt tegnede syge- og arbejdsskadeforsikringer
vedrørende egen person. Det er en forudsætning, at der
er tale om forsikringer, som er omfattet af sygedagpengeloven eller
arbejdsskadesikringsloven.
Under samme forudsætning er der med
virkning fra indkomståret 2015 indført fradragsret for
udgifter til præmiebetalinger til syge- og
arbejdsskadeforsikringer vedrørende en medarbejdende
ægtefælle. Det er en betingelse, at der er tale om en
medarbejdende ægtefælle i skattelovgivningens
forstand.
Fra indkomståret 2015 er der fradragsret
for præmiebetalinger vedrørende en medarbejdende
ægtefælle, uanset om præmiebetalingen foretages
af den selvstændigt erhvervsdrivende eller af den
medarbejdende ægtefælle. Udgifterne kan efter
ægtefællernes eget valg fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst hos enten den selvstændigt
erhvervsdrivende eller hos dennes medarbejdende
ægtefælle.
Fradraget gives som et ligningsmæssigt
fradrag ligesom fradraget i dag for selvstændigt
erhvervsdrivendes indbetalinger til personligt medlemskab af en
A-kasse.
3.7.2.
Lovforslaget
Det foreslås, at virkningstidspunktet
for reglerne om fradrag for syge- og arbejdsskadeforsikringer
fremrykkes, så lempelserne får virkning fra
indkomståret 2014 i stedet for først fra
indkomståret 2015.
4.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. De
samlede økonomiske konsekvenser af skatte- og
afgiftselementer i Aftaler om finansloven for 2014.
Med Aftaler om finansloven for 2014 fremrykkes
samlet set skatte- og afgiftslettelser for ca. 3.350 mio. kr.
(2014-niveau) i perioden 2014 til 2017 opgjort som umiddelbar
provenuvirkning. Efter tilbageløb og adfærd svarer det
til knap 2.100 mio. kr. (2014-niveau).
Fremrykning af forhøjelsen af det
normale beskæftigelsesfradrag og forhøjelsen af det
ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere i
Aftale om en skattereform 2012 medfører et umiddelbart
mindreprovenu i perioden 2014 til 2017 på ca. 2.305 mio. kr.
(2014-niveau), svarende til 1.375 mio. kr. (2014-niveau) efter
tilbageløb og adfærd.
Fremrykningen af de erhvervsrettede
skattelettelser i Aftaler om Vækstplan DK medfører
samlet set et umiddelbart mindreprovenu på 1.050 mio. kr.
(2014-niveau) i perioden 2014 til 2017, svarende til 685 mio. kr.
(2014-niveau) efter tilbageløb og adfærd.
Dermed målrettes ca. 2/3 af de
prioriterede skatte- og afgiftslettelser i Aftaler om finansloven
for 2014 personskattenedsættelser til personer i
beskæftigelse med de laveste lønindkomster og ca. 1/3
målrettes virksomhederne.
Mindreprovenuet i finansåret 2014 er
på 1.130 mio. kr. Hertil kommer et mindreprovenu i
finansåret 2014 på 6.670 mio. kr. som følge af
længere momskredittider for små virksomheder. Heraf
vedrører 6.500 mio. kr. forskydning af momsindtægter
fra 2014 til 2015, jf. afsnit 4.5.
| | Tabel
4.1.1. Provenuvirkning af skatte- og
afgiftselementer i Aftale om finansloven for 2014 | Mio. kr. (2014-niveau) | Varig virkning | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2014- 2017 | Finansår 2014 | Umiddelbar
provenuvirkning inkl. virkning
på andre konti i alt | -60 | -2.175 | -515 | -345 | -320 | -3.355 | -1.1301) | | | | | | | | | | Fremrykning af
personskattenedsættelser i Aftale om en skattereform
2012: | -40 | -1.035 | -550 | -375 | -345 | -2.305 | -610 | - heraf almindeligt
beskæftigelsesfradrag | -35 | -820 | -550 | -375 | -345 | -2.090 | -480 | - heraf ekstra
beskæftigelsesfradrag til enlige
forsørgere | -5 | -215 | 0 | 0 | 0 | -215 | -130 | | | | | | | | | | Fremrykning af
skattelettelser i Aftaler om Vækstplan DK: | -20 | -1.140 | 35 | 30 | 25 | -1.050 | -520 | - heraf afskaffelse af
vægtbaseret emballageafgift | -10 | -460 | 0 | 0 | 0 | -460 | -340 | - heraf
forhøjelse af grænsen for skattekreditter
vedr. forsknings- og
udviklingsaktiviteter | 0 | -320 | 30 | 30 | 20 | -240 | 02) | -heraf længere
momskredittider for små virksomheder med en årlig
omsætning mellem 1 og 5 mio. kr. | -5 | -170 | 0 | 0 | 0 | -170 | 3) | - heraf
nedsættelse af EU's minimumsafgift på, 4,5 kr./GJ for
alle brændsler til proces | -5 | -115 | 5 | 0 | 5 | -105 | -105 | - heraf fradrag for
selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring. | 0 | -75 | 0 | 0 | 0 | -75 | -75 | Provenuvirkning efter
tilbageløb i alt | -35 | -1.535 | -400 | -265 | -250 | -2.450 | - | Fremrykning af
personskattenedsættelser i Aftale om en skattereform
2012 | -30 | -780 | -415 | -285 | -260 | -1.740 | - | Fremrykning af skattelettelser i Aftaler om
Vækstplan DK | -5 | -755 | 15 | 20 | 10 | -710 | - | Provenuvirkning efter
tilbageløb og adfærd i alt | -30 | -1.350 | -310 | -205 | -195 | -2.060 | - | Fremrykning af
personskattenedsættelser i Aftale om en skattereform
2012 | -25 | -605 | -330 | -230 | -210 | -1.375 | - | Fremrykning af skattelettelser i Aftaler om
Vækstplan DK | -5 | -745 | 20 | 25 | 15 | -685 | - | 1) Ekskl. længere
momskredittider for små virksomheder. 2) Forslaget har
først virkning fra finansåret 2015, jf. afsnit 4.4. 3)
Jf. afsnit 4.5. vedr. forklaring af finansårsvirkning ved
længere kredittider for små virksomheder. | | |
|
4.2.
Forhøjelse af beskæftigelsesfradragene
Den foreslåede fremrykning af
forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag i
årene 2014-2017 og forhøjelsen af det ekstra
beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere i 2014
skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu
på ca. 1.035 mio. kr. i 2014, ca. 550 mio. kr. i 2015, ca.
375 mio. kr. i 2016 og ca. 345 mio. kr. i 2017. Efter
tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuerne
at udgøre ca. 605 mio. kr. i 2014, ca. 330 mio. kr. i 2015,
ca. 230 mio. kr. i 2016 og ca. 210 mio. kr. i 2017, jf. tabel 4.2.1.
Samlet over de fire år udgør
mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd ca. 1.375
mio. kr. opgjort i 2014-niveau.
Provenuskønnene er forbundet med en vis usikkerhed.
Opgjort i varig virkning medfører
forhøjelserne af fradragene et årligt mindreprovenu
efter tilbageløb og adfærd på ca. 25 mio.
kr.
| | Tabel
4.2.1. Provenuvirkning af
ændringer af beskæftigelsesfradragene | Mio. kr. (2014-niveau) | Varig virkning | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Finansår 2014 | Almindeligt
beskæftigelsesfradrag | -35 | -820 | -550 | -375 | -345 | -480 | Ekstra beskæftigelsesfradrag for
enlige forsørgere | -5 | -215 | 0 | 0 | 0 | -130 | I alt umiddelbar
provenuvirkning | -40 | -1.035 | -550 | -375 | -345 | -610 | heraf kommuneskat | - | -865 | -475 | -350 | -300 | - | Almindeligt
beskæftigelsesfradrag | -25 | -620 | -415 | -285 | -260 | - | Ekstra beskæftigelsesfradrag for
enlige forsørgere | -5 | -160 | 0 | 0 | 0 | - | I alt provenuvirkning
efter tilbageløb | -30 | -780 | -415 | -285 | -260 | - | Almindeligt
beskæftigelsesfradrag | -20 | -495 | -330 | -230 | -210 | - | Ekstra beskæftigelsesfradrag for
enlige forsørgere | -5 | -110 | 0 | 0 | 0 | - | I alt provenuvirkning
efter tilbageløb og adfærd | -25 | -605 | -330 | -230 | -210 | - | | | | | | |
|
Beskæftigelsesfradragene er
ligningsmæssige fradrag, der fragår i grundlaget for
kommune- og kirkeskatten samt det statslige sundhedsbidrag.
Mindreprovenuet i den kommunale indkomstskat udgør ca. 865
mio. kr. i 2014 og falder frem til 2017 til ca. 300 mio. kr. Det
resterende umiddelbare mindreprovenu vedrører staten.
Lovforslaget får dog ingen umiddelbare
økonomiske konsekvenser for kommunerne for
indkomståret 2014. For de kommuner, der har valgt at anvende
det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag ved
budgetteringen af indkomstskatterne for 2014, gælder, at
ændringer af skattelovgivningen, der vedtages efter
fastlæggelsen af det statsgaranterede grundlag, ikke
får økonomiske konsekvenser for kommunerne. For de
kommuner, der har valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlagene
for 2014 (Aarhus og Vallensbæk), vil virkningerne på
det kommunale skatteprovenu af lovforslaget blive neutraliseret.
Det sker i forbindelse med efterreguleringen af skatteprovenuet for
2014, der foretages i 2017, hvor udskrivningsgrundlaget korrigeres
for effekterne af nærværende lovforslag, jf. også
bemærkningerne til lovforslagets § 12.
Fra 2015 vil virkningerne for kommunerne
indgå i det beregnede udskrivningsgrundlag i forbindelse med
de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi.
Lovforslaget har ingen provenumæssige
konsekvenser for regionerne.
De foreslåede forhøjelser af
beskæftigelsesfradragene for 2014 bliver snarest efter
ikrafttrædelsen af loven indarbejdet i SKATs
forskudsændringssystem. Herved vil de forhøjede
beskæftigelsesfradrag blive indregnet på skattekortene
for de personer, der får foretaget en ændring af deres
forskudsansættelse i den resterende del af 2014. For den
øvrige del af skatteyderne, vil forhøjelsen af
beskæftigelsesfradraget i 2014 blive udmøntet i
forbindelse med årsopgørelsen for 2014 i foråret
2015, enten som overskydende skat eller reduceret restskat.
På denne baggrund skønnes det med
nogen usikkerhed, at finansårsvirkningen for 2014 vil andrage
et mindreprovenu på ca. 610 mio. kr., mens den resterende del
af mindreprovenuet vedrørende indkomståret 2014 vil
vedrøre finansåret 2015.
Den foreslåede forhøjelse af det
ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere
medfører en forøgelse af skatteudgiften, der er
forbundet med fradraget, svarende til det umiddelbare mindreprovenu
før tilbageløb og adfærd på ca. 215 mio.
kr. (2014-niveau).
4.3.
Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift
Forslaget indebærer, at afskaffelse af
den vægtbaserede emballageafgift fremrykkes fra 1. januar
2015 til 1. januar 2014.
Forslaget skønnes at medføre et
mindreprovenu for staten på ca. 350 mio. kr. i 2014 efter
tilbageløb og ca. 310 mio. kr. i 2014 efter
tilbageløb og adfærd. Den varige virkning efter
tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 5 mio.
kr., jf. tabel 4.3.1.
Finansårsvirkningen i 2014 udgør ca. 340 mio. kr.
| | Tabel
4.3.1. Provenuvirkning af
afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift | Mio. kr. (2014-niveau) | Varig virkning | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Finansår 2014 | Umiddelbar provenuvirkning | -5 | -370 | 0 | 0 | 0 | -340 | Umiddelbar provenuvirkning inkl. virkning
på andre konti | -10 | -460 | 0 | 0 | 0 | -420 | Provenuvirkning efter tilbageløb i
alt | -5 | -350 | 0 | 0 | 0 | -320 | Provenuvirkning efter tilbageløb og
adfærd i alt | -5 | -310 | 0 | 0 | 0 | -285 | | |
|
4.4.
Forhøjelse af grænsen for skattekreditter
vedrørende forsknings- og udviklingsaktiviteter
Den foreslåede fremrykning af
forhøjelsen af grænsen for udbetaling af
skattekreditter vedrørende forsknings- og
udviklingsaktiviteter skønnes at medføre et
umiddelbart mindreprovenu på 320 mio. kr. for
indkomståret 2014. Efter tilbageløb og
adfærdsændringer forventes mindreprovenuet at
udgøre 215 mio. kr. for indkomståret 2014.
En del af dette mindreprovenu vil blive
opvejet af et gradvist aftagende merprovenu i de næstkommende
år, fordi de udbetalte skattekreditter i 2014 medfører
en lavere modregning i de efterfølgende års overskud.
Opgjort i varig virkning forventes den foreslåede fremrykning
kun at medføre et beskedent mindreprovenu.
| | Tabel
4.4.1. Provenuvirkning af
forhøjet grænse for udbetaling af
skattekreditter | Mio. kr. (2014-niveau) | Varig virkning | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Finansår 2014 | Umiddelbar provenuvirkning | 0 | -320 | 30 | 30 | 20 | 0 | Provenuvirkning efter
tilbageløb | 0 | -160 | 15 | 15 | 10 | - | Provenuvirkning efter tilbageløb og
adfærd | 0 | -215 | 20 | 20 | 15 | - | | | | | | |
|
Kommunerne får en andel på 13,41
pct. af selskabsskatteprovenuet uden for kulbrinteområdet.
Den lavere modregning i efterfølgende års overskud
medfører kun et marginalt merprovenu.
Udbetalingen af skattekreditter sker normalt i
november året efter det pågældende
indkomstår, hvorfor den foreslåede fremrykning ikke har
provenuvirkning i finansåret 2014.
Forslaget medfører en skatteudgift, der
svarer til det umiddelbare mindreprovenu.
4.5.
Lempelse af momskredittid for små virksomheder
Med vedtagelsen af Aftaler om Vækstplan
DK blev grænsen for, hvornår virksomheder kan foretage
halvårlig afregning af moms, forhøjet fra 1 mio. kr. i
samlet årlig momspligtig leverance til 5 mio. kr. med
virkning fra 1. januar 2015. En fremrykning af forhøjelsen
af grænsen for halvårlig afregning vil medføre,
at de berørte virksomheder får den forlængede
kredittid ved at gå fra kvartalsafregning til
halvårsafregning allerede i 2014. I forhold til
2013-lovgivningen skønnes dette at medføre et
umiddelbart mindreprovenu på 230 mio. kr. i 2014 som
følge af rentetab.
Med Aftaler om Vækstplan DK blev
betalingsfristen for kvartalsafregnende virksomheder
forlænget pr. 1. januar 2014, hvilket blev skønnet til
at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 130 mio.
kr. i 2014. Med en fremrykning af forhøjelsen af
grænsen for halvårsafregning af moms mindskes gruppen
af kvartalsafregnende virksomheder, der får gavn af den
forlængede betalingsfrist i 2014, hvilket medfører et
merprovenu på 60 mio. kr. i 2014. Nettoprovenuvirkningen af
forslaget om fremrykning af grænsen for, hvornår
virksomheder kan foretage halvårlig afregning af moms, kan
derfor skønnes til et umiddelbart mindreprovenu på 170
mio. kr. i 2014. En profil for nettoprovenuvirkningen af forslaget
i forhold til vedtaget lovgivning fremgår nedenfor, jf. tabel 4.5.1.
| | Tabel
4.5.1. Provenuvirkning af
forhøjelsen af grænsen for halvårlig afregning
af moms | Mio. kr. (2014-niveau) | Varig virkning | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Finansår 2014 | Umiddelbar provenuvirkning | 5 | 170 | 0 | 0 | 0 | 1) | Provenuvirkning efter automatisk
tilbageløb | 0 | 100 | 0 | 0 | 0 | | Provenuvirkning efter automatisk
tilbageløb og adfærd | 0 | 90 | 0 | 0 | 0 | | 1)
Jf. nedenstående afsnit vedrørende
finansårsvirkning. | | |
|
Forslaget medfører, at moms optjent i
3. kvartal 2014 af virksomheder med en årlig momspligtig
omsætning mellem 1 og 5 mio. kr. først indbetales i
2015 mod tidligere 4. kvartal 2014. Finansårsvirkningen i
2014 kan således skønnes til et statsligt
mindreprovenu på ca. 6,67 mia. kr. i 2014, hvoraf ca. 6,5
mia. kr. vedrører forskydningen af momsindtægter over
årsskiftet. Den del af finansårsvirkningen, der
vedrører forskydningen af momsindtægterne, er ved
gældende lov, jf. lov nr. 903 af 4. juli 2013, forudsat at
komme i 2015. Dette lovforslag medfører, at denne
forskydning fremrykkes til 2014, og at momsindtægterne i 2015
således igen vil nå et normalt niveau.
De lavere momsindtægter i 2014, har
betydning for det danske bidrag til EU gennem EU's egne
indtægter. Det danske bidrag til EU's egne indtægter
skønnes at falde med ca. 8,3 mio. kr. i 2014. Det danske
bidrag til EU's egne indtægter når i 2015 igen et
normalt niveau.
4.6.
Lempelse af virksomhedernes afgift på brændsler
Forslaget indebærer, at
nedsættelse af godtgørelse af energiafgifterne for
brændsler anvendt til procesformål til 4,5 kr. pr. GJ
fremrykkes fra 1. januar 2015 til 1. januar 2014.
Forslaget skønnes at medføre et
mindreprovenu for staten på ca. 90 mio. kr. i 2014 efter
tilbageløb og ca. 75 mio. kr. i 2014 efter tilbageløb
og adfærd. Den varige virkning efter tilbageløb og
adfærd skønnes til ca. 0 mio. kr., jf. tabel 4.6.1. Finansårsvirkningen i
2014 udgør ca. 85 mio. kr.
| | Tabel
4.6.1. Provenuvirkning af lempelse
af virksomhedernes afgift på brændsler | Mio. kr. (2014-niveau) | Varig virkning | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Finansår 2014 | Umiddelbar provenuvirkning | 0 | -90 | 0 | 5 | 0 | -85 | Umiddelbar provenuvirkning inkl. virkning
på andre konti | -5 | -115 | 5 | 0 | 5 | -105 | Provenuvirkning efter tilbageløb i
alt | 0 | -90 | 0 | 5 | 0 | -85 | Provenuvirkning efter tilbageløb og
adfærd i alt | 0 | -75 | 0 | 5 | 0 | -70 | | |
|
4.7. Fradrag
for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring
Med forslaget fremrykkes selvstændiges
mulighed for at fratrække udgifter til syge- og
arbejdsskadeforsikring som et ligningsmæssigt fradrag fra
indkomståret 2015 til indkomståret 2014. Dette
forventes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på
ca. 75 mio. kr. i 2014, mens det forventede mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærdsændringer udgør ca.
55 mio. kr. Opgjort i varig virkning indebærer forslaget kun
et marginalt mindreprovenu.
| | Tabel
4.7.1. Provenuvirkning af fradrag
for selvstændiges syge- og
arbejdsskadeforsikring | Mio. kr. (2014-niveau) | Varig virkning | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Finansår 2014 | Umiddelbar provenuvirkning | 0 | -75 | 0 | 0 | 0 | -75 | Provenuvirkning efter
tilbageløb | 0 | -55 | 0 | 0 | 0 | - | Provenuvirkning efter tilbageløb og
adfærd | 0 | -55 | 0 | 0 | 0 | - | | | | | | |
|
Forslaget medfører et umiddelbart
mindreprovenu for kommunerne på ca. 65 mio. kr. i 2014 i form
af færre skatteindtægter fra selvstændigt
erhvervsdrivende.
For finansåret 2014 indebærer
fremrykningen et umiddelbart mindreprovenu på ca. 75 mio.
kr.
Forslaget medfører en skatteudgift, der
svarer til det umiddelbare mindreprovenu.
5.
Administrative konsekvenser for det offentlige
5.1.
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
Forslaget om fremrykning af forhøjelsen
af beskæftigelsesfradraget og forslaget om fremrykning af
forhøjelsen af det ekstra beskæftigelsesfradrag til
enlige forsørgere skønnes at medføre
engangsudgifter til it-tilretninger på 0,2 mio. kr. i
alt.
5.2.
Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag for
enlige forsørgere
Jf. afsnit 5.1.
5.3.
Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift
Forslaget om afskaffelse af den
vægtbaserede emballageafgift skønnes at medføre
engangsudgifter på i alt 0,2 mio. kr.
5.4.
Forhøjelse af grænsen for skattekreditter
vedrørende forsknings- og udviklingsaktiviteter
Forslaget om forhøjelse af
grænsen for skattekreditter vedrørende forsknings- og
udviklingsaktiviteter skønnes at medføre et
løbende merforbrug på 1 årsværk fra
2015.
5.5.
Lempelse af momskredittid for små virksomheder
Forslaget om fremrykning af lempelse af
momskredittid for små virksomheder vurderes at medføre
engangsomkostninger på 0,1 mio. kr. til justeringer i
programmet til maskinel omregistrering af virksomheder, samt
engangsudgifter på 0,4 mio. kr. til ekstra porto til
udsendelse af omregistreringsbreve.
5.6.
Lempelse af virksomhedernes afgift på brændsler
Forslaget om lempelse af virksomhedernes
afgift på brændsler skønnes ikke at
medføre administrative udgifter.
5.7. Fradrag
for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring
Forslaget om fradrag for selvstændiges
syge- og arbejdsskadeforsikring skønnes ikke at
medføre administrative udgifter.
6.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.1. Samlede
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Der fremrykkes erhvervsrettede skattelettelser
svarende til et samlet umiddelbart mindreprovenu på 1.050
mio. kr. (2014-niveau) i perioden 2014 til 2017. Dette vil bidrage
til øget aktivitet, øgede investeringer og bedre
likviditet i virksomhederne fra 2014.
6.2.
Forhøjelse af beskæftigelsesfradragene
Forslaget skønnes ikke at have
umiddelbare økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
6.3.
Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift
Fremrykning af afskaffelse af den
vægtbaserede afgift fra 1. januar 2015 til 1. januar 2014
skønnes at medføre en umiddelbar forbedring af
vilkårene for privat produktion og beskæftigelse
svarende til ca. 460 mio. kr. i 2014 ved uændrede priser. Dog
forventes det, at afgiften overvæltes fuldt ud, således
at priserne falder svarende til afgiften inkl. moms. Herved
øges efterspørgslen og dermed virksomhedernes
omsætning.
6.4.
Forhøjelse af grænsen for skattekreditter
vedrørende forsknings- og udviklingsaktiviteter
Den foreslåede fremrykning af
forhøjelsen af grænsen for udbetaling af
skattekreditter for forsknings- og udviklingsudgifter vil styrke
virksomhedernes incitament til at investere i disse aktiviteter i
2014.
6.5.
Lempelse af momskredittid for små virksomheder
En forlænget kredittid øger
virksomhedernes likviditet, hvilket giver en rentegevinst for
virksomhederne. Denne rentegevinst skal ses i lyset af, at de
fleste virksomheder i praksis, på baggrund af en lavere
kreditværdighed, ikke kan låne til samme vilkår
som staten. Den samlede rentegevinst for de berørte
virksomheder må forventes at være større end det
tilhørende mindreprovenu for staten.
6.6.
Lempelse af virksomhedernes afgift på brændsler
Fremrykning af nedsættelse af
godtgørelse af energiafgifterne for brændsler anvendt
til procesformål til 4,5 kr. pr. GJ fra 1. januar 2015 til 1.
januar 2014 skønnes at medføre en umiddelbar
forbedring af vilkårene for privat produktion og
beskæftigelse svarende til ca. 115 mio. kr. i 2014 ved
uændrede priser.
Fremrykning af energiafgiftslempelserne
medfører, at danske virksomheders energiomkostninger
understøtter en konkurrencedygtig produktion. Især de
energiintensive virksomheder i fremstillingserhvervene vil
opnå en lempelse vedrørende deres udgifter til
primært naturgas og kul, som anvendes i proces.
6.7. Fradrag
for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring
Forslaget medfører et øget
skattefradrag for selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket vil
øge deres disponible indkomst i 2014 svarende til det
umiddelbare mindreprovenu for det offentlige.
7.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt i
høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
(TER).
Forslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Fremrykning af afskaffelse af den
vægtbaserede afgift fra 1. januar 2015 til 1. januar 2014
indebærer dog, at erhvervene lettes for de administrative
byrder, der er forbundet med at opgøre den
vægtbaserede emballageafgift, allerede fra 1. januar
2014.
Der er 12 forskellige satser for den
vægtbaserede emballageafgift afhængigt af materiale og
14 forskellige varegrupper. I en del tilfælde skal
importerede emballager skilles ad og vejes, for at afgiften kan
afregnes.
Alle importører og producenter af de
pågældende produkter skal registreres for afgift,
svarende til ca. 1.000 registrerede virksomheder. Det er relativt
mange sammenlignet med andre afgifter.
8.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
Skattelettelserne som følge af
forhøjelsen af beskæftigelsesfradragene
udmøntes automatisk. Så snart loven er trådt i
kraft, bliver der foretaget en ændring i SKATs
forskudsændringssystem, således at personer, der
efterfølgende får ændret
forskudsansættelsen, bliver forskudsregistreret med de
ændrede satser. For personer, der ikke får ændret
forskudsopgørelsen i løbet af 2014, vil de
foreslåede satser medføre større overskydende
skatter eller reducerede restskatter af forholdsvis begrænset
størrelse, som udbetales eller opkræves ved
årsopgørelsen for 2014 i foråret 2015, eller for
så vidt angår restskatten eventuelt indregnes i
forskudsopgørelsen for 2015.
9.
Miljømæssige konsekvenser
Fremrykning af afskaffelse af den
vægtbaserede emballageafgift fra 1. januar 2015 til 1. januar
2014 skønnes ikke at indebære
miljømæssige konsekvenser.
Kun en lille del af emballageforbruget er
dækket af den vægtbaserede emballageafgift. Samtidig er
forureningskilder i forbindelse med produktion og forbrug af
emballager i stort omfang reguleret ved andre afgifter, f.eks.
energi-, CO2-, svovl-, NOx-,
spildevand- og affaldsafgift. På baggrund heraf vurderes det,
at afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift har meget
begrænsede miljømæssige konsekvenser.
Ved nedsættelsen af erhvervenes
energiafgifter på brændsler til proces til 4,5 kr./GJ
pr. 1. januar 2015 blev det skønnet, at den faktiske CO2-udledning blev øget med knap 0,03
mio. ton CO2. Ca. halvdelen af
forbruget af brændsler til proces er underlagt EU's CO2-kvotesystem, og nedsættelsen af
afgiften på disse brændsler vil således ikke
føre til en samlet forøgelse af udledningen af
CO2 inden for CO2-kvotesystemet.
Fremrykning af nedsættelse af
godtgørelse af energiafgifterne for brændsler anvendt
til procesformål til 4,5 kr. pr. GJ fra 1. januar 2015 til 1.
januar 2014 vil indebære, at CO2-udledningen øges med knap 0,03
tons CO2 fra 1. januar 2014.
Fremrykningen påvirker ikke energiforbruget på
sigt.
Lovforslaget har herudover ingen
miljømæssige konsekvenser.
10.
Forholdet til EU-retten
EU's momsregler fastsætter visse rammer
for betalingsfristen og angivelsesperioden. Betalingsfristen
må højst være på 2 måneder.
Afregningsperioden skal som hovedregel fastsættes til en, to
eller tre måneder, men det er muligt at fastsætte andre
perioder, så længe afregningsfristen ikke overstiger 1
år.
Ændringen af definitionen for,
hvornår en virksomhed kan afregne moms halvårligt, har
ikke konsekvenser i forhold til EU-retten, idet afregningsperioden
for alle virksomheder ikke overstiger 1 år.
Ændring i energiafgiftslovene skal
meddeles EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet
(direktiv 2003/96/EU).
Lovforslaget indeholder herudover ingen
EU-retlige aspekter.
11.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden den
6. december 2013 til den 13. december 2013 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
3F, Advokatrådet, Affald Danmark,
AgroSkat as, Aluminium Danmark, AmCham Denmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, BDO Kommunernes
Revision, Biobrændselsforeningen, Brancheforeningen for
biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brancheforeningen for husstandsvindmøller, Business Danmark,
Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Coop Danmark,
DAKOFA, Danish Operators, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Skibskreditfond, Danmarks Vindmølleforening, Dansk
Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Dagligvareleverandørforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Fjernvarme, Dansk Funktionærforbund, Dansk Gartneri,
Dansk Gasteknisk Center, Dansk Iværksætterforening,
Dansk Journalistforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk
Metal, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk
Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og
Logistik, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske
Speditører, Dansk Supermarked Gruppen, DANVA, Datatilsynet,
De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Fondsmæglerforening, Den Danske
Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det
Økologiske Råd, DI, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark,
EmballageIndustrien, Energiforum Danmark, Energi- og Olieforum,
Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans og Leasing,
Finansrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foa,
Foreningen af rådgivende ingeniører, Foreningen for
Danske Biogasanlæg, Foreningen for Slutbrugere af Energi
(FSE), Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, FSR -
danske revisorer, FTF, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen,
International Transport Danmark, InvesteringsForeningsRådet,
KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsbrancheklubben for
Hotel og Restauration, Landsforeningen for bæredygtigt
landbrug, Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten,
Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Mineralolie
Brancheforeningen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,
Nationalt Center for Miljø og Energi, Noah, Nordisk
Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationen for Vedvarende
Energi (OVE), Plastindustrien, Realkreditforeningen,
Restaurationsbranchen, Realkreditrådet, Sammensluttede Danske
Energiforbrugere, SRF - Skattefaglig Forening, Videncentret for
landbrug, Vindmølleindustrien, VP Securities A/S,
Ældresagen, Økologisk Landsforening.
| | | | 12. Sammenfattende skema | | | | | Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | | | | | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen. | Med Aftaler om
finansloven for 2014 fremrykkes samlet set skatte- og
afgiftslettelser for ca. 3.350 mio. kr. (2014-niveau) i perioden
2014 til 2017 opgjort som umiddelbar provenuvirkning. Efter
tilbageløb og adfærd svarer det til knap 2.100 mio.
kr. (2014-niveau). | Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen. | Lovforslagene om fremrykning af
forhøjelsen af beskæftigelsesfradragene skønnes
at medføre engangsudgifter på 0,2 mio. kr. i
alt. ? Forslaget om afskaffelse af den
vægtbaserede emballageafgift skønnes at medføre
engangsudgifter på 0,2 mio. kr. ? Forslaget om fremrykning af lempelse af
momskredittid for små virksomheder vurderes at medføre
engangsomkostninger på 0,5 mio. kr. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Der fremrykkes erhvervsrettede
skattelettelser svarende til et samlet umiddelbart mindreprovenu
på 1.050 mio. kr. (2014-niveau) i perioden 2014 til
2017. Dette vil bidrage til øget
aktivitet, øgede investeringer og bedre likviditet i
virksomhederne fra 2014. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Fremrykning af afskaffelse af den
vægtbaserede emballageafgift skønnes at medføre
lettelser af de administrative byrder for virksomhederne. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Fremrykning af nedsættelse af
godtgørelse af energiafgifterne for brændsler anvendt
til procesformål til 4,5 kr. pr. GJ vil indebære, at
CO2-udledningen øges med knap
0,03 mio. ton CO2 fra 1. januar
2014. | Forholdet til EU-retten | Ændring i energiafgiftslovene skal
meddeles EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet
(direktiv 2003/96/EU). Forslaget indeholder herudover ingen
EU-retlige aspekter. | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.
1
Det foreslås, at
beskæftigelsesfradraget i 2014 forhøjes til 7,65 pct.,
dog maks. 24.500 kr. (2010-niveau), i 2015 til 8,05 pct., dog maks.
25.900 kr. (2010-niveau), i 2016 til 8,3 pct., dog maks. 26.700 kr.
(2010-niveau) og i 2017 til 8,75 pct., dog maks. 28.000 kr.
(2010-niveau).
I lovbestemmelsen i ligningsloven
fastsættes det maksimale beskæftigelsesfradrag som
grundbeløb i 2010-niveau, og det reguleres efter
personskattelovens § 20.
Efter at reguleringen som led i den tidligere
regerings Genopretningspakke fra juni 2010 har været
suspenderet i 2010-2013, genoptages reguleringen efter
personskattelovens § 20 i 2014, hvor grundbeløbene
opreguleres med 1,8 pct. De opregulerede beløbsgrænser
i 2014-niveau fremgår af tabel 1 i afsnit 3.1.2.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.
Til nr.
2
Det foreslås, at det ekstra
beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere i 2014
forhøjes til 5,4 pct., dog maks. 17.300 kr. (2010-niveau).
Fradraget vil således være det samme i 2014 og
2015.
I lovbestemmelsen i ligningsloven
fastsættes det maksimale beskæftigelsesfradrag som
grundbeløb i 2010-niveau, og det reguleres efter
personskattelovens § 20.
Efter at reguleringen som led i den tidligere
regerings Genopretningspakke fra juni 2010 har været
suspenderet i 2010-2013, genoptages reguleringen efter
personskattelovens § 20 i 2014, hvor grundbeløbene
opreguleres med 1,8 pct. De opregulerede beløbsgrænser
i 2014-niveau fremgår af tabel 1 i afsnit 3.2.2.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger afsnit 3.2.
Til § 2
Til nr.
1
Det foreslås at forhøje
grænsen for halvårlig afregning af moms med henblik
på at fremrykke ikrafttrædelsestidspunktet til
afregningsperioder, der begynder 1. januar 2014.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger afsnit 3.5.
Til § 3
Til nr. 1
og 2
Der er tale om en følge af lov nr. 903
af 4. juli 2013 om ændring af affalds- og
råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, lov om afgift af elektricitet, momsloven og
forskellige andre love (Nedsættelse af afgifter på el
til erhverv, bortfald af CO2-afgift
af el for erhverv, nedsættelse af energiafgifter på
brændsler til proces, ændret lagerprincip ved
deponering af farligt affald, lempelse af momskredittider samt
supplerende støtte til eksisterende industrielle
kraft-varme-værker), som var en del af Vækstplanen DK.
Heri blev satserne for elafgiften ændret, mens satserne for
godtgørelse af elafgiften ved brug af elektricitet i
virksomheder til rumvarme m.v. ikke blev ændret som
konsekvens heraf. Disse satser rettes hermed med dette
lovforslag.
Til § 4
Til nr.
1
Momsregistrerede virksomheder kan som
udgangspunkt opnå hel eller delvis godtgørelse af
energiafgifter af brændsler i samme omfang, som virksomheden
har fradragsret for indgående moms af energiprodukter og
varme. Det er en forudsætning for godtgørelse af
energiafgiften, at brændslerne er anvendt til en momspligtig
produktionsproces, hvor varerne udsættes for en
forarbejdning, og at de fremstillede varer er bestemt for
videresalg.
Momsregistrerede virksomheder har
således mulighed for godtgørelse af energiafgifter af
brændsler, hvor brændslerne er brugt til proces. Rent
teknisk beregnes procesafgiften som et procentvist nedslag i
godtgørelsen af den fulde afgift for proces.
Ved lov nr. 903 af 4. juli 2013, som var en
del af Vækstplan DK, blev afgiftslempelserne på
erhvervenes forbrug af energi til procesformål ændret i
to omgange med virkning fra henholdsvis 2014 og 2015.
I 2014 vil godtgørelsen efter
gældende ret af energiafgifterne for brændsler anvendt
til procesformål blive opgjort som den aktuelle afgiftssats
for det pågældende brændsel (gas, kul eller
mineralolie) nedsat med 9 pct.
Det foreslås at fremrykke
afgiftslempelserne fra 2015 til 2014. Med forslaget nedsættes
procesafgiften til 4,5 kr./GJ for alle brændsler til proces
allerede fra 2014.
Rent praktisk sker dette ved at ophæve
den relevante bestemmelse i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og
indsætte den på ny i dette lovforslag.
Fremgangsmåden er valgt, fordi første del af de
allerede vedtagne proceslempelser dvs. for 2014, jf. lov nr. 903 af
4. juli 2013, træder i kraft pr. 1. januar 2014. Grundet den
sene fremsættelse af dette lovforslag i 2013, forventes det
først vedtaget ultimo januar 2014. Den forslåede
fremrykning af anden del af proceslempelserne, dvs. fra 2015 til
2014, foreslås dog at få virkning fra 1. januar
2014.
En godtgørelse, som tager udgangspunkt
i energiindholdet, kræver, at godtgørelsesberettigede
virksomheder har kendskab til energiindholdet. Denne oplysning er
ikke nødvendigvis altid tilgængelig, hvis det f.eks.
alene er mængden (Nm3, ton m.v.), som fremgår af
fakturaen. Det kan også være vanskeligt at modregne 4,5
kr./GJ, hvis varme f.eks. er fremstillet ved brug af både
afgiftspligtige og afgiftsfrie brændsler.
Administrativt vil det derfor være
nemmere for virksomhederne, hvis godtgørelsen kan beregnes
som en fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den
godtgørelsesberettigede andel.
I overensstemmelse med de regler, der blev
vedtaget med lov nr. 903 af 4. juli 2013, foreslås det, at
der også er mulighed for at beregne godtgørelse som en
fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den
godtgørelsesberettigede andel.
Da afgiftssatserne årligt indekseres,
vil en procentsats tilsvarende skulle reguleres årligt.
Satsen for den andel, som ikke
godtgøres ved brug af energi i forbindelse med
elpatronordningen, jf. gasafgiftslovens § 8, stk. 4,
indekseres årligt, hvorfor den ønskede procentsats kan
beregnes ved at dividere 4,5 kr./GJ med satsen for
godtgørelse for elpatronordningen, hvorefter der ganges med
1 divideret med 1,2 for at kalibrere den samlede sats.
Procentsatsen beregnes årligt som:
| | | | 4,5 kr./GJ | | 1 | satsen efter § 8, stk. 4,
2. pkt. | * | 1,2 | | | | |
|
| | | | | | Tilbagebetaling efter gasafgiftslovens
§ 8, stk. 4, 2. pkt. | Beregnet procentsats | 2014 | 59,8 kr./GJ | 6,27 | 2015 | 60,9 kr./GJ | 6,16 | | | | |
|
I 2014 er energiafgiften 71,8 kr./GJ. 6,27
pct. heraf er 4,50 kr./GJ. I 2015 er energiafgiften 73,1 kr./GJ.
6,16 pct. heraf er 4,50 kr./GJ.
Fra 2016 indekseres satsen i lovens
§ 8, stk. 4, efter § 32 a i
mineralolieafgiftsloven.
De årlige procentsatser vil hvert
år blive offentliggjort på www.skat.dk.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.6.
Til § 5
Til nr.
1
Momsregistrerede virksomheder har mulighed for
godtgørelse af energiafgifter af brændsler, hvor
brændslerne er brugt til proces. Rent teknisk beregnes
procesafgiften som et procentvist nedslag i godtgørelsen af
den fulde afgift for proces.
Ved lov nr. 903 af 4. juli 2013, som var en
del af Vækstplan DK, blev
afgiftslempelserne på erhvervenes forbrug af energi til
procesformål ændret i to omgange med virkning fra
henholdsvis 2014 og 2015.
I 2014 vil godtgørelsen efter
gældende ret af energiafgifterne for brændsler anvendt
til procesformål blive opgjort som den aktuelle afgiftssats
for det pågældende brændsel (gas, kul eller
mineralolie) nedsat med 9 pct.
Det foreslås at fremrykke
afgiftslempelserne fra 2015 til 2014. Med forslaget nedsættes
procesafgiften til 4,5 kr./GJ for alle brændsler til proces
allerede fra 2014.
Rent praktisk sker dette ved at ophæve
den relevante bestemmelse i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og
indsætte den på ny i dette lovforslag.
Fremgangsmåden er valgt, fordi første del af de
allerede vedtagne proceslempelser dvs. for 2014, jf. lov nr. 903 af
4. juli 2013, træder i kraft pr. 1. januar 2014. Grundet den
sene fremsættelse af dette lovforslag i 2013, forventes det
først vedtaget ultimo januar 2014. Den forslåede
fremrykning af anden del af proceslempelserne, dvs. fra 2015 til
2014, foreslås dog at få virkning fra 1. januar
2014.
En godtgørelse, som tager udgangspunkt
i energiindholdet, kræver at godtgørelsesberettigede
virksomheder har kendskab til energiindholdet. Denne oplysning er
ikke nødvendigvis altid tilgængelig, hvis det f.eks.
alene er mængden (Nm3, ton m.v.), som fremgår af
fakturaen.
Administrativt vil det derfor være
nemmere for virksomhederne, hvis godtgørelsen kan beregnes
som en fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den
godtgørelsesberettigede andel.
I overensstemmelse med de regler, der blev
vedtaget med lov nr. 903 af 4. juli 2013, foreslås det, at
der også er mulighed for at beregne godtgørelse som en
fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den
godtgørelsesberettigede andel.
Da afgiftssatserne årligt indekseres,
vil en procentsats tilsvarende skulle reguleres årligt.
Satsen for den andel, som ikke
godtgøres ved brug af energi i forbindelse med
elpatronordningen, jf. kulafgiftslovens § 7, stk. 3,
indekseres årligt, hvorfor den ønskede procentsats kan
beregnes ved at dividere 4,5 kr./GJ med satsen for
godtgørelse for elpatronordningen, hvorefter der ganges med
1 divideret med 1,2 for at kalibrere den samlede sats.
Procentsatsen beregnes årligt som:
| | | | 4,5 kr./GJ | | 1 | satsen efter § 7, stk. 3, 2.
pkt. | * | 1,2 | | | | |
|
| | | | | | Tilbagebetaling efter kulafgiftslovens
§ 7, stk. 3, 2. pkt. | Beregnet procentsats | 2014 | 59,8 kr./GJ | 6,27 | 2015 | 60,9 kr./GJ | 6,16 | | | | |
|
I 2014 er energiafgiften 71,8 kr./GJ. 6,27
pct. heraf er 4,50 kr./GJ. I 2015 er energiafgiften 73,1 kr./GJ.
6,16 pct. heraf er 4,50 kr./GJ.
Fra 2016 indekseres satsen i lovens
§ 7, stk. 3, efter § 32 a i
mineralolieafgiftsloven.
De årlige procentsatser vil hvert
år blive offentliggjort på www.skat.dk.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.6.
Til § 6
Til nr.
1
Momsregistrerede virksomheder har mulighed for
godtgørelse af energiafgifter af brændsler, hvor
brændslerne er brugt til proces. Rent teknisk beregnes
procesafgiften som et procentvist nedslag i godtgørelsen af
den fulde afgift for proces.
Ved lov nr. 903 af 4. juli 2013, som var en
del af Vækstplan DK, blev
afgiftslempelserne på erhvervenes forbrug af energi til
procesformål ændret i to omgange med virkning fra
henholdsvis 2014 og 2015.
I 2014 vil godtgørelsen af
energiafgifterne for brændsler anvendt til procesformål
blive opgjort som den aktuelle afgiftssats for det
pågældende brændsel (gas, kul eller mineralolie)
nedsat med 9 pct.
Det foreslås at fremrykke
afgiftslempelserne fra 2015 til 2014. Med forslaget nedsættes
procesafgiften til 4,5 kr./GJ for alle brændsler til proces
allerede fra 2014.
Rent praktisk sker dette ved at ophæve
den relevante bestemmelse i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og
indsætte den på ny i dette lovforslag.
Fremgangsmåden er valgt, fordi første del af de
allerede vedtagne proceslempelser dvs. for 2014, jf. lov nr. 903 af
4. juli 2013, træder i kraft pr. 1. januar 2014. Grundet den
sene fremsættelse af dette lovforslag i 2013, forventes det
først vedtaget ultimo januar 2014. Den forslåede
fremrykning af anden del af proceslempelserne, dvs. fra 2015 til
2014, foreslås dog at få virkning fra 1. januar
2014.
En godtgørelse, som tager udgangspunkt
i energiindholdet, kræver, at godtgørelsesberettigede
virksomheder har kendskab til energiindholdet. Denne oplysning er
ikke nødvendigvis altid tilgængelig, hvis det f.eks.
alene er mængden (Nm3, ton m.v.), som fremgår af
fakturaen.
Administrativt vil det derfor være
nemmere for virksomhederne, hvis godtgørelsen kan beregnes
som en fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den
godtgørelsesberettigede andel.
I overensstemmelse med de regler, der blev
vedtaget med lov nr. 903 af 4. juli 2013, foreslås det, at
der også er mulighed for at beregne godtgørelse som en
fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den
godtgørelsesberettigede andel.
Da afgiftssatserne årligt indekseres,
vil en procentsats tilsvarende skulle reguleres årligt.
Satsen for den andel, som ikke
godtgøres ved brug af energi i forbindelse med
elpatronordningen, jf. mineralolieafgiftslovens § 9,
stk. 4, indekseres årligt, hvorfor den ønskede
procentsats kan beregnes ved at dividere 4,5 kr./GJ med satsen for
godtgørelse for elpatronordningen, hvorefter der ganges med
1 divideret med 1,2 for at kalibrere den samlede sats.
Procentsatsen beregnes årligt som:
| | | | 4,5 kr./GJ | | 1 | satsen efter § 9, stk. 4, 2.
pkt. | * | 1,2 | | | | |
|
| | | | | | Tilbagebetaling efter
mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, 2. pkt. | Beregnet procentsats | 2014 | 59,8 kr./GJ | 6,27 | 2015 | 60,9 kr./GJ | 6,16 | | | | |
|
I 2014 er energiafgiften 71,8 kr./GJ. 6,27
pct. heraf er 4,50 kr./GJ. I 2015 er energiafgiften 73,1 kr./GJ.
6,16 pct. heraf er 4,50 kr./GJ.
Fra 2016 indekseres satsen i lovens
§ 9, stk. 4, efter § 32 a i
mineralolieafgiftsloven.
De årlige procentsatser vil hvert
år blive offentliggjort på www.skat.dk.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.6.
Til § 7
Til nr. 1
og 2
Ved lov nr. 789 af 28. juni 2013, som er en
del af Vækstplan DK, blev den
vægtbaserede emballageafgift afskaffet med virkning fra 1.
januar 2015.
Afskaffelsen af emballageafgiften havde til
formål at reducere virksomhedernes produktionsomkostninger
samt sikre betydelige lettelser af virksomhedernes administrative
byrder.
Det foreslås at fremrykke afskaffelsen
af den vægtbaserede emballageafgift med virkning fra 1.
januar 2014.
Grundet den sene fremsættelse i 2013
når dette lovforslag ikke at blive vedtaget og
stadfæstet inden den 1. januar 2014. Det foreslås
derfor, at afskaffelsen af den vægtbaserede emballageafgift
træder i kraft den 31. januar 2014, og samtidig at
ændringerne får virkning fra 1. januar 2014.
Ændringerne, der er begunstigende for virksomhederne,
får således tilbagevirkende kraft.
Når loven er trådt i kraft,
betyder det, at virksomheder, der importerer eller påfylder
emballager med de omfattede varegrupper, f.eks. forskellige
mejeriprodukter, sennep, sæbe m.v., ikke skal betale
emballageafgift af de varer, som de sælger (udleverer) til
detailhandlen m.v. fra 1. januar 2014. Virksomheder, der importerer
emballager, som indeholder de pågældende varekategorier
fra udlandet, skal ikke betale emballageafgift af de emballager, de
modtager fra udlandet fra 1. januar 2014.
Afgiftsperioden efter emballageafgiftslovens
§ 4, stk. 2, er måneden, dvs. i dette
tilfælde januar måned 2014. Angivelse og indbetaling
sker som alt overvejende hovedregel efter udløbet af hver
afgiftsperiode. Virksomheder omfattet af disse regler vil
således ikke efter lovens ikrafttrædelse, der forventes
at blive ultimo januar 2014, skulle angive og indbetale det
afgiftspligtige beløb for januar 2014 til den
sædvanlige frist, dvs. februar 2014, idet de foreslåede
ændringer får tilbagevirkende kraft til 1. januar
2014.
I visse situationer vil angivelse og
indbetaling af afgiften ske ved modtagelsen af varerne.
Såfremt modtagelsen og afregningen sker fra 1. januar 2014 og
til 30. januar 2014, hvor denne foreslåede lovændring
træder i kraft, vil der efter lovens ikrafttræden ske
modregning efter gældende regler herom, dvs. efter reglerne
for en skattekonto. SKAT vil efter lovens ikrafttræden
foretage en udsøgning af de relevante virksomheder, og
sørge for en tilbagebetaling af afgiften. Dette drejer sig
eksempelvis om virksomheder, der lejlighedsvist køber
emballageafgiftspligtige varer fra udlandet uden afgift, og som
ikke samtidig er registreret som oplagshaver eller varemodtager for
punktafgiften.
Virksomhederne vil således allerede fra
2014 opnå en reduktion i produktionsomkostningerne samt
administrative lettelser.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.
Til § 8
Til nr.
1
Det foreslås, at virkningstidspunktet
fremrykkes fra indkomståret 2015 til indkomståret 2014
for de regler om at hæve den øvre grænse for
skattekreditter for forskning- og udviklingsaktiviteter, som er
indført ved § 1 i lov nr. 791 af 28. juni 2013 om
ændring af ligningsloven og kildeskatteloven
(Genindførelse og udvidelse af boligjobordningen og
udvidelse af ordningen om skattekreditter for forsknings- og
udviklingsaktiviteter).
Disse regler findes i ligningslovens
§ 8 X, stk. 1, hvorefter den øvre
grænse for årlige udbetalinger af skattekreditter til
de berørte selskaber m.v. og personer, der driver
selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, er
skatteværdien af underskud på 25 mio. kr. fra
forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Efter bestemmelsen skal procenten ved
beregningen af skatteværdien af underskud, der berettiger til
skattekreditter, med virkning fra indkomståret 2015
følge den gradvise nedsættelse af
selskabsskatteprocenten, som er en del af Aftaler om
Vækstplan DK. Det sker ved, at procenten ved beregningen af
skatteværdien fastsættes med henvisning til procenten
som nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.
For indkomståret 2014 vil satsen dog fortsat være
på 25 pct.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.
Til § 9
Til nr.
1
Det foreslås, at virkningstidspunktet
fremrykkes fra indkomståret 2015 til indkomståret 2014
for de regler om fradrag for udgifter til præmiebetalinger
til syge- og arbejdsskadeforsikringer, som er indført ved
§ 7 i lov nr. 792 af 28. juni 2013 om ændring af
selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v.,
kulbrinteskatteloven og forskellige andre love (Aftaler om
Vækstplan DK m.v. - nedsættelse af skattesatsen for
selskaber, forhøjelse af lønsumsafgiften for
finansielle virksomheder og fastholdelse af selskabsskattesatsen
for kulbrinteindkomst m.v.).
Disse regler findes i ligningslovens
§ 13 A, hvorefter der fremover er fradragsret for
selvstændigt erhvervsdrivendes og medarbejdende
ægtefællers præmiebetalinger til egne syge og
arbejdsskadeforsikringer.
Efter § 13 A, stk. 1, kan
skattepligtige personer, der driver selvstændig
erhvervsvirksomhed, ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fradrage udgifter til præmiebetalinger til syge- og
arbejdsskadeforsikringer for sig selv og for en
ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver
virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud
(medarbejdende ægtefælle), jf. kildeskattelovens
§ 25 A, stk. 3.
Ved en medarbejdende ægtefælle
forstås således en medarbejdende ægtefælle
i den forstand, som begrebet anvendes efter reglerne i
kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, om
overførsel af virksomhedsoverskud mellem
ægtefæller, der begge i væsentligt omfang har
deltaget i driften af den ene ægtefælles eller begges
erhvervsvirksomhed.
Det er en betingelse for, at den
selvstændige kan opnå fradragsret for
præmiebetalingerne til den pågældende forsikring,
at forsikringen er omfattet af lov om sygedagpenge eller lov om
arbejdsskadesikring.
Efter § 13 A, stk. 2, finder
stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis en medarbejdende
ægtefælle selv indbetaler præmierne til sine
syge- og arbejdsskadeforsikringer. En medarbejdende
ægtefælles udgifter til præmiebetalinger til de
pågældende forsikringer kan efter
ægtefællernes valg fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst hos enten den selvstændigt
erhvervsdrivende eller hos dennes medarbejdende
ægtefælle.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.7.
Til § 10
Til nr.
1-3
Ved lov nr. 903 af 4. juli 2013, som var en
del af Vækstplan DK, blev
afgiftslempelserne på erhvervenes forbrug af energi til
procesformål fremrykket i to omgange med virkninger fra
henholdsvis 2014 og 2015.
I dette forslag fremrykkes de samlede
proceslempelser til 2014, jf. lovforslagets § 4,
§ 5 og § 6. Som en konsekvens heraf
foreslås det at ophæve de tidligere vedtagne
proceslempelser, jf. lov nr. 903 af 4. juli 2013, for
2015.
Proceslempelserne for 2014, som blev vedtaget
ved lov nr. 903 af 4. juli 2013, træder i kraft 1. januar
2014. Det vil sige, at fra 1. januar 2014 og indtil denne lovs
forventede ikrafttræden ultimo januar 2014, vil de allerede
vedtagne proceslempelser være gældende. Efter
ikrafttrædelsen af denne lov vil de fremrykkede
proceslempelser have tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2014.
Til nr. 4
og 9
Af lovtekniske årsager foreslås
det at ophæve de endnu ikke i krafttrådte regler om
forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af
moms i lov nr. 903 af 4. juli 2013 med henblik på at
overføre reglerne til nærværende lovforslag og
fremrykke ikrafttrædelsestidspunktet for loven.
Til nr.
5-8
Der er tale om konsekvensrettelser som
følge af ophævelsen af de tidligere vedtagene
proceslempelser for 2015. I dette lovforslag fremrykkes de samlede
proceslempelser til 2014, jf. lovforslagets §§ 4-6.
Der henvises til dette lovforslags § 12, stk. 4 og
5, vedrørende lignende overgangsbestemmelser.
Til § 11
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, således at
ikrafttrædelsestidspunktet ligger så tæt som
muligt på de foreslåede fremrykninger af
virkningstidspunkter til henholdsvis fra indkomståret 2014 og
fra 1. januar 2014.
Bestemmelsen indebærer
desuden, at ændringerne i ændringslovene efter lovens
§§ 7-10 træder i kraft hurtigst muligt efter
lovens stadfæstelse.
Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede
forhøjelser af det almindelige beskæftigelsesfradrag
og det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige
forsørgere har virkning fra indkomståret 2014. Loven
træder således i kraft efter reglernes
virkningstidspunkt. Da der er tale om et forslag, som
indfører højere fradrag, er lovforslagets
tilbagevirkende kraft begunstigende for de omfattede personer.
Det foreslås i stk. 3, at reglerne om forhøjelse
af grænsen for halvårlig afregning af moms skal have
virkning for afgiftsperioder, der begynder 1. januar 2014 eller
senere. Ændringen, der er begunstigende for virksomhederne,
får således tilbagevirkende kraft. Herved overgår
de omfattede virksomheder fra kvartalsvis afregning af moms til
halvårlig afregning af moms fra den 1. januar 2014. Det vil
sige, at den sidste kvartalsvise afregning af moms for disse
virksomheder er afregningen for oktober kvartal 2013, som skal
angives og betales senest den 10. februar 2014. Den første
gang de omfattede virksomheder skal afregne moms halvårligt
er for 1. halvår 2014, hvor momsen skal angives og betales
senest den 1. september 2014.
Det foreslås i stk. 4, at den nye sats for
godtgørelse af elafgift ved brug af elektricitet i
virksomheder til rumvarme m.v. får virkning fra 1. januar
2014. Ændringen, der er begunstigende for virksomhederne,
får således tilbagevirkende kraft.
Det foreslås endvidere, at fremrykningen
af proceslempelserne, jf. forslagets §§ 4-6, har
virkning fra 1. januar 2014. Ændringerne, der er
begunstigende for virksomhederne, får ligeledes
tilbagevirkende kraft.
Det vil sige, at virksomhederne ved beregning
af godtgørelse af energi brugt i januar 2014 ikke skal
modregne 9 pct. af den fulde afgift, men alene 4,5 kr./GJ, svarende
til 6,27 pct. i 2014.
Til § 12
De foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2
indebærer, at de økonomiske virkninger for den
personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken af
lovforslaget for indkomståret 2014 neutraliseres for så
vidt angår de kommuner, der for 2014 har valgt at budgettere
med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den
personlige indkomstskat. Det drejer sig om Aarhus og
Vallensbæk kommuner.
Neutraliseringen sker med baggrund i
følgende passus i bloktilskudsaktstykket:
»Skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2014 hviler i
øvrigt på en forudsætning om i øvrigt
uændret lovgivning. Ved efterfølgende ændringer
heri med virkning for 2014-grundlaget neutraliseres virkningerne
for de selvbudgetterende kommuner.« (Aktstykke 125, samlingen
2012/13, tiltrådt 28. juni 2013).
For de selvbudgetterende kommuner vil
efterreguleringen af indkomstskatten, herunder også
kirkeskatten for 2014, som opgøres i 2016 og afregnes i
2017, blive korrigeret efter denne bestemmelse.
Den foreslåede forhøjelse af det
almindelige beskæftigelsesfradrag og det ekstra
beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere
skønnes i 2014 at medføre et fald i
udskrivningsgrundlaget på ca. 3.380 mio. kr. i forhold til
det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag til kommunerne
og folkekirken for 2014. Korrektionen af efterreguleringen vil
blive foretaget på grundlag af oplysninger i SKAT's
registre.
Tilsvarende skønnes den fremrykkede
ikrafttrædelse af fradraget for selvstændiges
præmiebetalinger til syge og arbejdsskadeforsikringer til
2014 at reducere udskrivningsgrundlaget med ca. 250 mio. kr. i
forhold til det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag til
kommunerne og folkekirken for 2014. Det er ikke muligt at
opgøre de økonomiske konsekvenser af den fremrykkede
ikrafttrædelse af fradraget for selvstændiges
præmiebetalinger til syge- og arbejdsskadeforsikringer for de
enkelte kommuner. For dette element må korrektionen af
efterreguleringen derfor opgøres som den enkelte kommunes
andel af den skønnede nedsættelse på 250 mio.
kr. af det kommunale udskrivningsgrundlag som følge af
lovforslaget opgjort i forhold til kommunens andel af det samlede
udskrivningsgrundlag for kommuneskat for 2014, beregnet på
grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2016.
Korrektionen for kirkeskat i den selvbudgetterende kommune beregnes
på tilsvarende måde.
Baggrunden for stk. 3 er, at virksomheder, der efter
forslaget overgår fra kvartalsvis afregning til
halvårlig afregning af moms, vil modtage en afgørelse
fra SKAT om, at de med virkning for afgiftsperioder, der begynder
1. januar 2014, er overgået til halvårlig afregning af
moms. Afgørelserne fra SKAT vil blive udsendt i perioden fra
ikrafttrædelsen af lovforslaget og til medio februar
2014.
Efter gældende regler kan en virksomhed,
der omregistreres til en længere afgiftsperiode, anmode SKAT
om at blive på den kortere afgiftsperiode. Det er en
betingelse, at anmodningen er fremsat senest 1 måned
før ændringen ønskes iværksat. Det er
endvidere en betingelse, at virksomheden ikke kan anmode om
ændring af afgiftsperioden inden for de følgende to
år. Virksomheder, der omregistreres til en kortere
afgiftsperiode som følge af faldende momspligtig leverance,
modtager afgørelsen om omregistreringen i oktober og
november i året før de nye afgiftsperioder skal
anvendes. Virksomhederne, der ønsker at blive på den
længere afgiftsperiode, skal således senest 1. december
anmode SKAT herom.
Lovforslaget forventes vedtaget ultimo januar
2014 og skal have tilbagevirkende kraft til perioder, der begynder
1. januar 2014. Med henblik på at give virksomhederne tid til
at anmode om at blive på den kortere afgiftsperiode
foreslås indsat en overgangsregel, hvorefter en anmodning om
at blive på den kortere afgiftsperiode skal være
fremsat senest 1. marts 2014 for at få virkning for
afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2014. Hermed har
virksomhederne mindst 14 dage til at anmode SKAT om at blive
på den kortere afgiftsperiode. Et ønske om at blive
på den kortere afgiftsperiode medfører, jf. momslovens
§ 57, skt. 7, at virksomheden ikke kan anmode om
ændring af afgiftsperioden inden for de følgende 2
år.
Der foreslås i stk. 4 en overgangsbestemmelse for
løbende leverancer, jf. forslagets §§ 4-6,
hvor afregningsperioden påbegyndes inden 1. januar 2014 og
afsluttes efter dette tidspunkt. Bestemmelserne vedrører
ændringerne i energiafgifterne, og betyder, at loven finder
anvendelse på løbende leverancer på en så
stor andel af leverancerne, der er sket fra 1. januar 2014 og
indtil afregningstidspunktet.
De foreslåede ændringer i stk. 5 vedrørende energiafgift
finder anvendelse på energiafgiftspligtige varer, der fra 1.
januar 2014 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder
efter de relevante afgiftslove, forbruges af sådanne
registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra
udlandet eller medtages fra udlandet.
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
| | | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | | | § 1 | | | | | | | | I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, som
ændret senest ved § 5 i lov nr. 1347 af 3. december
2013, foretages følgende ændringer: | | | | | § 9
J… Stk. 2. For
indkomstårene 2010 og 2011 udgør procenten 4,25 og
grundbeløbet 13.600 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2012 udgør procenten 4,4 og
grundbeløbet 14.100 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2013 udgør procenten 6,95 og
grundbeløbet 22.300 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2014 udgør procenten 7,25 og
grundbeløbet 23.300 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2015 udgør procenten 7,8 og
grundbeløbet 25.100 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2016 udgør procenten 8,15 og
grundbeløbet 26.100 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2017 udgør procenten 8,6 og
grundbeløbet 27.500 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2018 udgør procenten 9,5 og
grundbeløbet 30.400 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2019 udgør procenten 10,1 og
grundbeløbet 32.300 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2020 udgør procenten 10,5 og
grundbeløbet 33.500 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2021 udgør procenten 10,6 og
grundbeløbet 33.800 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 10,65 og grundbeløbet 34.100 kr.
(2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter
personskattelovens § 20. | | 1. § 9 J, stk. 2, 4.-7. pkt.,
affattes således: »For indkomståret 2014
udgør procenten 7,65 og grundbeløbet 24.500 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør procenten
8,05 og grundbeløbet 25.900 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2016 udgør procenten 8,3 og
grundbeløbet 26.700 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2017 udgør procenten 8,75 og
grundbeløbet 28.000 kr. (2010-niveau).« | | | | | Stk. 4. For
indkomståret 2014 udgør procenten 2,6 og
grundbeløbet 8.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2015 udgør procenten 5,4 og grundbeløbet 17.300 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør procenten
5,6 og grundbeløbet 17.900 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2017 udgør procenten 5,75 og
grundbeløbet 18.500 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2018 udgør procenten 6,0 og
grundbeløbet 19.300 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 6,25 og grundbeløbet 20.000 kr.
(2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter
personskattelovens § 20. | | 2. § 9 J, stk. 4, 1. og 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes: »For indkomstårene 2014 og 2015
udgør procenten 5,4 og grundbeløbet 17.300 kr.
(2010-niveau).« | | | | | | | | § 2 | | | | | | | | I momsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 106 af 23. januar 2013, som ændret ved § 4 i
lov nr. 789 af 28. juni 2013 og § 7 i lov nr. 903 af 4.
juli 2013, foretages følgende ændring: | | | | | § 57…. Stk. 3. For
virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 1
mio. kr. årligt, men udgør højst 15 mio. kr.
årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens angivelse
efter stk. 1 skal foretages senest 1 måned og 10 dage
efter afgiftsperiodens udløb. For april kvartal skal
virksomhedernes angivelse efter stk. 1 dog foretages senest 1
måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløb. Stk. 4. For
virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke
overstiger 1 mio. kr. årligt, er afgiftsperioderne
første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens
angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den
tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. | | 1. I § 57, stk. 3, 1. pkt., og
stk. 4, 1. pkt., ændres
»1 mio. kr.« til: »5 mio. kr.« | | | | | | | | § 3 | | | | | | | | I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2010,
§ 1 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 2 i lov
nr. 1395 af 23. december 2012 og senest ved § 3 i lov nr.
903 af 4. juli 2013, foretages følgende
ændringer: | | | | | § 11… Stk.3.
Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig
elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til
opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer,
strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne,
varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling
af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden. Undtaget
er dog forbrug af elektricitet i rumvarmeaggregater, der
midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt
rumvarmebehov. Endvidere ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften
af elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til
fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden.
Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet og
varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af
kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af
rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn.
Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet, der er
medgået til fremstilling af varme, som er leveret til
virksomheden, og som virksomheden forbruger som rumvarme eller
varmt vand eller leverer til andre. Der ydes dog tilbagebetaling
for afgiften af varme, der forbruges i lukkede anlæg til
fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte
bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af
den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til
rumopvarmning. For afgiftspligtig elektricitet til formål,
som er nævnt i 1., 3. eller 4. pkt., ydes dog tilbagebetaling
af afgift nævnt i § 6, stk. 2, med 42,9
øre pr. kWh (2015-niveau), herunder for ydelser omfattet af
stk. 2. For modtagelse af leverancer, som er baseret på
elektricitet, finder 7. pkt. ikke anvendelse. 7. pkt. finder heller
ikke anvendelse for elforbrug, for hvilket der sker tilbagebetaling
af afgift efter denne lovs øvrige regler. I perioden
2012-2014 ydes tilbagebetaling efter 7. pkt. med de satser, som
fremgår af bilag 3 a. Satsen for tilbagebetaling, som er
nævnt i 7. pkt., reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. | | 1. I § 11, stk. 3, 7. pkt., ændres »42,9« til:
»42,8«. | | | | | | | | 2. Bilag 3 a affattes om bilag 1 til denne
lov. | | | | | Bilag 3 a | | Bilag 3 a | | | | | Satser for
elafgiftslovens § 11, stk. 3 | | Satser for
elafgiftslovens § 11, stk. 3 | | | | | | | | 1. jan. - 31. dec. 2012 | 1. jan.- 31. dec. 2013 | 1. jan.- 31. dec. 2014 | | | | 1. jan. - 31. dec. 2012 | 1. jan.- 31. dec. 2013 | 1. jan.- 31. dec. 2014 | Tilbage- betaling | Øre/ kWh | 11,8 | 41,3 | 42,0 | | Tilbage- betaling | Øre/ kWh | 11,8 | 41,3 | 42,1 | | | | | | | | § 4 | | | | | | | | I lov om afgift af naturgas og bygas, jf.
lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 625 af 14. juni 2011,
§ 2 i lov nr. 70 af 30. januar 2013 og senest ved
§ 4 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foretages
følgende ændring: | | | | | § 10 a.
Tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes
med 12,7 pct., jf. dog § 10 b, § 10 c og
§ 10 d. For perioden 2010-2012 nedsættes
tilbagebetalingen af afgift efter § 10 som anført
i bilag 6. | | 1. § 10 a affattes
således: »§ 10
a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 10
nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog §§ 10 b, 10
c og 10 d. Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen
efter 1. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen
med 4,5 kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4,
2. pkt., ganget med 1 over 1,2.« | | | | | | | | § 5 | | | | | | | | I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17. november 2010,
som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 625 af 14. juni
2011, § 3 i lov nr. 70 af 30. januar 2013 og senest ved
§ 5 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foretages
følgende ændring: | | | | | § 8 a.
Tilbagebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes med
12,7 pct., jf. dog § 8 b, § 8 c og
§ 8 d. For perioden 2010-2012 nedsættes
tilbagebetalingen af afgift efter § 8 som anført i
bilag 6. | | 1. § 8 a affattes således: »§ 8
a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 10
nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog §§ 8 b, 8 c
og 8 d. Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter
1. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5
kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2.
pkt., ganget med 1 over 1,2.« | | | | | | | | § 6 | | | | | | | | I lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af
1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr.
625 af 14. juni 2011, § 4 i lov nr. 70 af 30. januar 2013
og senest ved § 6 i lov nr. 903 af 4. juli 2013,
foretages følgende ændring: | | | | | § 11 a.
Tilbagebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes med
12,7 pct., jf. dog § 8 b, § 8 c og
§ 8 d. For perioden 2010-2012 nedsættes
tilbagebetalingen af afgift efter § 8 som anført i
bilag 6. | | 1. § 11 a affattes
således: »§ 11
a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 10
nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog §§ 11 b, 11
c og 11 d. Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen
efter 1. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen
med 4,5 kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4,
2. pkt., ganget med 1 over 1,2.« | | | | | | | | § 7 | | | | | | | | I lov nr. 789 af 28. juni 2013 om
ophævelse af lov om afgift af mineralvand m.v. og om
ændring af øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre
love (Nedsættelse og senere ophævelse af
sodavandsafgiften, nedsættelse af ølafgiften,
afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift, øget
momsfradrag på hotelovernatninger og midlertidig
forhøjelse af reparationsgrænsen for totalskadede
køretøjer m.v.) foretages følgende
ændringer: | | | | | § 8. Stk. 3.
§ 3 træder i kraft den 1. januar 2015. | | 1. § 8, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3. § 3 træder i
kraft den 31. januar 2014.« | | | | | Stk. 5.
§ 3 har virkning for emballager, der er afgiftspligtige
efter emballageafgiftslovens § 1, og som fra den 1.
januar 2015 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder,
angives til fortoldning eller importeres. | | 2. I § 8, stk. 5, ændres
»2015« til: »2014«. | | | | | | | | § 8 | | | | | | | | I lov nr. 791 af 28. juni 2013 om
ændring af ligningsloven og kildeskatteloven
(Genindførelse og udvidelse af boligjobordningen og
udvidelse af ordningen om skattekreditter for forsknings- og
udviklingsaktiviteter) foretages følgende
ændring: | | | | | § 3. Stk. 4.
§ 1, nr. 9-12, har virkning fra og med indkomståret
2015. | | 1. I § 3, stk. 4, ændres
»2015« til: »2014«, og som 2. pkt. indsættes: »Den i ligningslovens § 8 X,
stk. 1, 2. pkt., nævnte skatteværdi beregnes med
25 pct. for indkomståret 2014.« | | | | | | | | § 9 | | | | | | | | I lov nr. 792 af 28. juni 2013 om
ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af
lønsum m.v., kulbrinteskatteloven og forskellige andre love
(Aftaler om Vækstplan DK m.v. - nedsættelse af
skattesatsen for selskaber, forhøjelse af
lønsumsafgiften for finansielle virksomheder og fastholdelse
af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst m.v.) foretages
følgende ændring: | | | | | § 12. Stk. 5.
§ 7 har virkning fra og med indkomståret
2015. | | 1. I § 12, stk. 5, ændres
»2015« til: »2014«. | | | | | | | | § 10 | | | | | | | | I lov nr. 903 af 4. juli 2013 om
ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af
elektricitet, momsloven og forskellige andre love
(Nedsættelse af afgifter på el til erhverv, bortfald af
CO2-afgift af el for erhverv,
nedsættelse af energiafgifter på brændsler til
proces, ændret lagerprincip ved deponering af farligt affald,
lempelse af momskredittider samt supplerende støtte til
eksisterende industrielle kraft-varme-værker) foretages
følgende ændringer: | | | | | § 4. | | | 2. § 10 a affattes
således: | | 1. § 4, nr. 2, ophæves. | »§ 10
a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 10
nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog § 10 b,
§ 10 c og § 10 d. Tilbagebetalingen efter 1.
pkt. kan også beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen
med 4,5 kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4,
2. pkt. ganget med 1 over 1,2.« | | | | | | | § 5. | | | 2. § 8 a affattes således: | | 2. § 5, nr. 2, ophæves. | »§ 8
a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 8
nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog § 8 b,
§ 8 c og § 8 d. Tilbagebetalingen efter 1. pkt.
kan også beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med
4,5 kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2.
pkt. ganget med 1 over 1,2.« | | | | | | | § 6. | | | 2. § 11 a affattes
således: | | 3. § 6, nr. 2, ophæves. | »§ 11
a. Tilbagebetalingen af afgifter efter § 11
nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog § 11 b,
§ 11 c og § 11 d. Tilbagebetalingen efter 1.
pkt. kan også beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen
med 4,5 kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4,
2. pkt. ganget med 1 over 1,2.« | | | | | | | § 7. | | | 4. I § 57, stk. 3 og 4,
ændres »1 mio. kr.« til: »5 mio.
kr.« | | 4. § 7, nr. 4, ophæves. | | | | | § 13. Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2,
8, 9 og 10. | | 5. I § 13, stk. 1, ændres
», jf. dog stk. 2, 8, 9 og 10« til: », jf.
dog stk. 2, 6, 7 og 8«. | Stk. 2.
§ 4, nr. 2 og 3, § 5, nr. 2 og 3 og
§ 6, nr. 2 og 3 træder i kraft den 1. januar
2015. | | 6. I § 13, stk. 2, ændres
»§ 4, nr. 2 og 3, § 5, nr. 2 og 3, og
§ 6, nr. 2 og 3« til: »§ 4, nr. 3,
§ 5, nr. 3, og § 6, nr. 3«. | | | | | Stk. 4. For
løbende leverancer omfattet af lovens § 4, nr. 2,
§ 5, nr. 2 og § 6, nr. 2, for hvilke
afregningsperioden påbegyndes inden den 1. januar 2015 og
afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor
en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden
til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den
samlede afregningsperiode. | | 7. § 13, stk. 4,
ophæves. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4
og 5. | Stk. 6.
§ 4, nr. 2, § 5, nr. 2 og § 6, nr. 2
finder anvendelse for energiafgiftspligtige varer, der fra og med
den 1. januar 2015 udleveres til forbrug fra registrerede
virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til
fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages fra
udlandet. | | 8. § 13, stk. 6, der bliver
stk. 5, ophæves. Stk. 7-10 bliver herefter
stk. 5-8. | Stk. 7.
§ 7, nr. 2 og 3, har virkning for afgiftsperioder, som
begynder den 1. januar 2014 eller senere. § 7, nr. 4, har
virkning for afgiftsperioder, som begynder den 1. januar 2015 eller
senere. | | 9. § 13, stk. 7, 2. pkt., der
bliver stk. 5, 2. pkt., ophæves. | | | | | | | | § 11 | | | | | | | | Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. | | | | Stk. 2.
§ 1 har virkning fra indkomståret 2014. | | | | Stk. 3.
§ 2 har virkning for afgiftsperioder, som begynder 1.
januar 2014 eller senere. | | | | Stk. 4.
§§ 3-6 har virkning fra 1. januar 2014. | | | | | | | | § 12 | | | | | | | | Stk. 1. Ved
opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for
indkomståret 2014 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede
virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2014, der følger af
ændringerne i ligningslovens § 9 J, stk. 2 og
4, i denne lovs § 1, nr. 1 og 2, samt den fremrykkede
ikrafttræden af ligningslovens § 13 A i denne lovs
§ 9, nr. 1. | | | | Stk. 2. Den
beregnede korrektion af kommunens slutskat og kirkeskat efter
stk. 1 fastsættes af økonomi- og
indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger
vedrørende indkomståret 2014, der foreligger pr. 1.
maj 2016. | | | | Stk. 3.
Virksomheder, der får omlagt afgiftsperioder efter lovens
§ 2, nr. 1, kan senest 1. marts 2014 anmode told- og
skatteforvaltningen om ændring af afgiftsperioden. | | | | Stk. 4. For
løbende leverancer omfattet af lovens § 4, nr. 1,
§ 5, nr. 1, og § 6, nr. 1, for hvilke
afregningsperioden påbegyndes inden 1. januar 2014 og
afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor
en del af leverancen, som i tidsrummet fra 1. januar 2014 til
afregningsperiodens afslutning er leveret i forhold til den samlede
afregningsperiode. | | | | Stk. 5.
§ 4, nr. 1, § 5, nr. 1, og § 6, nr.
1, har virkning for energiafgiftspligtige varer, der fra 1. januar
2014 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges
af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra
udlandet eller medtages fra udlandet. |
|