Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 102

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 102

»Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for sundhed- og forebyggelse og dennes svar herpå

Spørgsmålene og ministeren for sundhed- og forebyggelses svar herpå er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti.

Spørgsmål nr. 1:

Kan ministeren oplyse, om der sker ændringer i forhold til det gule sygesikringsbevis' gyldighed i Rigsfællesskabet?

Svar:

Det gule sundhedskort dokumenterer efter sundhedslovens § 12 retten til behandling i Danmark. Herudover tjener det gule sundhedskort som dokumentation for adgangen til dækning efter den offentlige rejsesygesikring, jf. bekendtgørelse nr. 896 af 10. juli 2007 om den offentlige rejsesygesikring

Den nuværende offentlige rejsesygesikring dækker ikke udgifter i forbindelse med sygdom, ulykkestilfælde og dødsfald, der er omfattet af lov om sundhedsvæsenet på Færøerne samt Grønlands landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser. Det hænger sammen med, at den færøske og grønlandske lovgivning sikrer offentlig dækning af udgifter til akut sygehjælp på samme vilkår som grønlandsk og færøsk sikrede. Det sker der ingen ændring i med det foreliggende lovforslag.

Hvad angår hjemtransport ved sygdom eller tilskadekomst dækker rejsesygesikringen generelt ikke dette. Bekendtgørelsens § 4, stk. 5, indeholder imidlertid en særregel om dækning for »hjemtransport af en sikret fra Færøerne eller Grønland, der på grund af sygdom eller tilskadekomst erklæres nødvendig af en læge, og af en ledsager samt medrejsende børn under 16 år efter ordination af en læge.«

I medfør af L 102 ophæves den offentlige rejsesygesikring, herunder denne særregel. Personer med bopæl i Danmark, der rejser til Færøerne eller Grønland på ferie eller på studierejse, vil således efter lovforslaget ikke længere efter sundhedsloven have offentlig dækning for hjemtransport.

Ifølge Den Nordiske Konvention om Social Sikring dækker opholdslandet merudgifter ved lægeordineret hjemtransport fra et nordisk land til et andet ved sygdom under ophold. Denne konvention er ikke gældende mellem Grønland/Færøerne og Danmark p.g.a. Rigsfællesskabet. Jeg vil tage kontakt til Grønland og Færøerne omkring dette med henblik på en evt. drøftelse.

Spørgsmål nr. 2:

Anerkender ministeren, at lovforslaget indebærer en forringelse for borgerne i Danmark, da dansk sikrede ikke længere kan få dækket alle udgifter ved akut opstået sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald i udlandet?

Svar:

Lad mig slå fast, at lovforslaget ikke indebærer ændringer i adgangen til sygehjælp i Danmark.

Lovforslaget er en udmøntning af finansloven 2014 indgået sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det er en rigtig god aftale, hvor vi har truffet gode beslutninger, og vi er blevet enige om vigtige prioriteringer.

Med finanslovsaftalen er der ved en række omprioriteringer skabt rum for, at vi kan lave nogle markante forbedringer af sundhedsområdet. Det gælder psykiatrien, hvor vi er blevet enige om at halvere anvendelsen af tvang frem mod 2020. Det gælder behandling af bl.a. kræftramte børn, der i dag må flyves til Houston med alle de konsekvenser, det har for børnene og deres familier. Det er alt sammen noget, der koster millioner.

Jeg tror, at der egentlig er en grundlæggende forståelse hos den danske befolkning af, at vi som led i at løfte de grupper og prioritere de offentlige ressourcer, hvor det giver mest mening og gør mest gavn, ophæver den offentlige rejsesygesikring.

Uden den offentlige rejsesygesikring er der mulighed for dækning efter en række andre regelsæt. Primært EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger (det blå EU-sygesikringskort), men også EU's indre markedsregler, Nordisk Konvention om Social Sikring samt færøsk og grønlandsk lovgivning, jf. lovforslagets afsnit 2.1.2. Disse ordninger indebærer en anden, men fornøden offentlige dækning.

Dækningen efter det blå EU-sygesikringskort ydes på samme vilkår som gælder for borgerne i behandlingslandet.

Er der en egenbetaling for behandlingslandets egne borgere, dækkes denne således ikke af det blå EU-sygesikringskort. Der er hermed forskel på omfanget af dækningen efter de to ordninger, eftersom reglerne om den offentlige rejsesygesikring dækker alle udgifter til bl.a. lægehjælp og hospitalsophold.

Den offentlige dækning efter det blå EU-sygesikringskort omfatter behandling på offentlige klinikker og private klinikker med en aftale med den offentlige sikringsordning i det pågældende land. Også her er der en forskel på omfanget af dækningen efter de to ordninger, eftersom reglerne om den offentlige rejsesygesikring ikke skelner mellem offentlige og private klinikker.

Som følge af lovforslaget vil der desuden ikke længere være offentlig dækning for udgifter til lægeordineret hjemtransport fra Færøerne og Grønland, samt hjemtransport af en dansk sikret, der er afgået ved døden under den første måned af pågældendes ferie- eller studierejse i et andet EU/EØS-land eller Schweiz og enkelte småstater samt Færøerne eller Grønland.

Endvidere henviser jeg til lovforslagets afsnit 2.2.

Jeg vil dog også benytte lejligheden til at fremhæve et par fordele ved at bruge det blå EU-sygesikringskort.

I stedet for dækning ved akut opstået sygdom og ulykkestilfælde efter den offentlige rejsesygesikring giver det blå EU-sygesikringskort dækning for »medicinsk nødvendig behandling«, der dækker bredere end den offentlige rejsesygesikring. Det blå EU-sygesikringskort imødekommer således i højere grad end den offentlige rejsesygesikring hensynet til fx kronikere og gravide m.v., der kan have en øget risiko for at få behov for behandling under midlertidigt ophold i udlandet, da der ikke stilles krav om medicinsk forhåndsvurdering for at få dækning efter det blå EU- sygesikringskort.

Det blå EU-sygesikringskort dækker desuden rejser op til ét år, hvorimod den offentlige rejsesygesikring kun dækker de fire første uger af en ferie- eller studierejse.

Spørgsmål nr. 3:

Vil ministeren redegøre for, hvilke udgifter man som borger kan risikere selv at skulle dække fremover, hvis man:

- På en skiferie til hhv. Norge, Østrig, Frankrig og Italien brækker et ben?

- På en tur til hhv. Bulgarien, Tjekkiet og Portugal får et hjerteanfald?

- På en tur til hhv. Estland, Rumænien og Spanien får en diskusprolaps?

- På en tur til hhv. Polen, Holland og England får et maveonde?

- På en tur til hhv. Grækenland, Frankrig og Sverige kommer ud for en alvorlig trafikulykke?

- På en tur til hhv. Tyskland, Kroatien og Grønland afgår ved døden?

Svar:

Med undtagelse af udgifter til hjemtransport af afdøde er de beskrevne situationer omfattet af det blå EU-sygesikringskort.

For så vidt angår disse situationer bemærkes indledningsvist, at der i de enkelte tilfælde kan være stor forskel på behandlingsudgifterne afhængigt af hvor kompliceret et tilfælde, der konkret er tale om, og de nærmere helbredsmæssige forhold for den enkelte patient.

Generelt kan det oplyses, at behandlingen tilbydes på samme vilkår som til de offentligt sikrede i behandlingslandet. Det betyder, at der kan være en egenbetaling, hvis en sådan er fastsat for de offentligt sikrede i behandlingslandet. Det er også kun muligt at få dækning for udgifter til behandling på offentlige behandlingssteder eller private behandlingssteder med aftale med den offentlige sikringsordning i det pågældende land.

Der henvises til informationsmaterialet, der allerede nu ligger tilgængeligt på www.patientombuddet.dk, der oplyser om rammer for egenbetaling og øvrige vilkår i de enkelte lande, baseret på information indhentet i 2011 fra de enkelte EU/EØS-lande og Schweiz, dog for så vidt angår Kroatien og Tjekkiet i 2013.

For så vidt angår evt. egenbetaling for hospitalsbehandling i Norge, Østrig, Frankrig og Italien henvises til mit svar på hhv. spm. 35 f, spm. 32 f, spm. 10 f, og spm. 15 f.

For så vidt angår evt. egenbetaling for hospitalsbehandling i Bulgarien, Tjekkiet og Portugal henvises til mit svar på hhv. spm. 7 f, spm. 28 f og spm. 24 f.

For så vidt angår evt. egenbetaling for hospitalsbehandling og alment lægebesøg i Estland, Rumænien og Spanien henvises til mit svar på hhv. spm. 12 e-f, spm. 22 e-f og spm. 27 e-f.

For så vidt angår evt. egenbetaling for almen lægebehandling og medicinudgifter i Polen, Holland og England henvises til mit svar på hhv. spm. 23 e og g, spm. 20 e og g, og spm. 11 e og g.

For så vidt angår evt. egenbetaling for hospitalsbehandling i Grækenland, Frankrig og Sverige henvises til mit svar på hhv. spm. 13 f, spm. 10 f og spm. 29 f.

For så vidt angår hjemtransport af afdøde bemærkes, at udgiften afhænger af de konkrete omstændigheder. Oplysninger fra SOS International, der har opgjort skadebeløb i sager med hjemtransport af afdøde (transport, rustvogn, bedemand) for 2013 for en række lande, viser en gennemsnitlig udgift til hjemtransport af afdøde på knap 37.000 kr. Jeg henholder mig hertil.

Ønsker man en bredere dækning, kan man tegne en privat rejseforsikring både for så vidt angår egenbetaling og hjemtransport.

Spørgsmål nr. 4:

Hvordan skal man fremover som borger i Danmark yderligere forsikre sig, for at få den samme dækning som man har i dag via det gule sygesikringsbevis?

Svar:

Med lovforslaget sker der nogle ændringer i muligheden for offentlig dækning for udgifter til sygehjælp under ferie- og studierejse. Som det fremgår af lovforslaget skal der iværksættes en informationskampagne, der giver borgerne en grundig information om dækningen uden den offentlige rejsesygesikring.

Hvilket behov den enkelte borger har for privat rejseforsikring vil jeg derefter overlade til borgeren selv at vurdere. Nogen rejser meget, andre slet ikke, og nogen har særlige behov og ønsker, som andre ikke har. Foreløbig har jeg noteret mig, at forsikringsbranchen forventer at tilbyde et varieret udbud af rejseforsikringer tilpasset den enkelte. Det synes jeg virker naturligt. Jeg er overbevist om, at forsikringsbranchen gerne vil bistå danskerne med en nærmere rådgivning om deres forsikringsprodukter.

For at opnå samme dækning af (de væsentligste) ydelser omfattet af den offentlige rejseforsikring, jf. dækning og vilkår omfattet af bekendtgørelse nr. 896 af 10. juli 2007 om den offentlige rejsesygesikring med senere ændring, kan den enkelte borger overveje sit behov for en privat rejseforsikring i forhold til dækning af udgifter til følgende risici:

- Hjemtransport af en dansk sikret, der er afgået ved døden, og af en eventuel ledsager og medrejsende børn under 16 år, under den første måned af pågældendes ferie- eller studierejse i et andet EU/EØS-land eller Schweiz og enkelte småstater samt Færøerne eller Grønland.

- Evt. egenbetaling, der ikke dækkes af det blå EU-sygesikringskort/den færøske eller grønlandske sundhedslovgivning. Er der en kendt risiko for behandling vil forsikringsselskaberne typisk stille krav om forhåndsvurdering i relation til den kendte risiko, jf. alm. forsikringsretlige principper.

- Læge- og hospitalsbetaling m.m. på private klinikker og private hospitaler, hvor EU-sygesikringskortet ikke kan anvendes, eller hvor den færøske eller grønlandske sundhedslovgivning ikke dækker.

- Lægeligt ordineret hjemtransport af en sikret fra Færøerne eller Grønland på grund af sygdom eller tilskadekomst, og af en ledsager samt medrejsende børn under 16 år. Der er heller ikke i dag offentlig dækning for hjemtransport fra andre lande.

- Ekstraudgifter til lægeordineret hotelophold m.m.

- Dækning af udgifter under den offentlige rejsesygesikring ved rejser til geografiske områder, hvor EU-sygesikringskortet ikke kan anvendes, dvs. til en række europæiske småstater, der ikke er medlem af EU (Andorra, Isle of Man, Kanaløerne, Monaco, San Marino, Vatikanstaten). Under ophold på Isle of Man er danske borgere dog sikret ret til akut sygehjælp på samme vilkår som britiske sikrede, jf. den dansk-britiske konvention om social tryghed fra 1959.

Tredjelandeborgere (ikke-EU/EØS-statsborgere) med bopæl i Danmark er som udgangspunkt ikke berettiget til det blå EU-sygesikringskort og dækning efter EU-rettens koordineringsregler. De er derfor henvist til at tegne en privat rejseforsikring, der kan omfatte samme vilkår og betingelser for dækning som under den offentlige rejsesygesikring.

Det kan imidlertid tilføjes, at den nordiske konvention om social sikring indebærer, at EU-rettens koordineringsregler udvides til også at gælde for tredjelandeborgere, der bor og er socialt sikret i Danmark. Disse tredjelandeborgere er således sikret dækning af udgifter til medicinsk nødvendig sygehjælp under ophold i et af de øvrige nordiske lande i samme omfang som det blå EU-sygesikringskort dækker.

Forsikring og Pension har oplyst mig om, at der til de private rejseforsikringer typisk er tilknyttet en alarmcentral.

Spørgsmål nr. 48:

Idet det nye EU-sygesikringskort er gratis, ville det da ikke være en fordel, at det blev samkørt med det gule sundhedskort og/eller passet? Dette ville også medføre, at der skulle udarbejdes færre kort, og at man som borger kun ville skulle medbringe et rejsedokument på rejser.

Svar:

Der er både fordele og ulemper ved at sammenlægge det gule sundhedskort og det blå EU-sygesikringskort.

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Justitsministeriet for så vidt angår sammenlægning med passet. Justitsministeriet har i den anledning oplyst følgende, som jeg henholder mig til:

»Justitsministiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålene indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

»Rigspolitiet finder ikke, at en sammenlægning af det nye EU-sygesikringskort og det danske pas er hensigtsmæssig.

Det danske pas udstedes alene med henblik på at sikre, at danske statsborgere kan foretage rejser til og fra andre lande. Passet er således et rejsedokument. Ved en sammenlægning af det nye EU-sygesikringskort og det danske pas vil det danske pas adskille sig fra andre pas, hvilket efter Rigspolitiets opfattelse kan være problematisk.

Passets udformning er reguleret i en række EU-direktiver samt internationale standarder. Disse regelsæt er udarbejdet med det formål at sikre et minimumsniveau i forhold til sikkerhed samt - ved en standardisering af hvilke oplysninger, der fremgår - en smidig sagsbehandling ved grænsen. Rigspolitiet kan således ikke afvise, at en introduktion af oplysninger, som ikke normalt optræder i et pas, vil kunne give anledning til problemer for danske statsborgere i andre lande, f.eks. i form af længere sagsbehandlingstid ved grænsen.

Rigspolitiet har ikke mulighed for på det foreliggende grundlag, hvor en eventuel model ikke kendes, at estimere omkostningerne ved en sammenlægning af pas og EU-sygesikringskort.««

Om sammenlægning af sundhedskortet og det blå EU-sygesikringskort skal jeg bemærke følgende:

Fordelene ved at sammenlægge kortene er bl.a., at borgerne har ét kort mindre i lommen og har et bevis på deres rettigheder efter EU-reglerne uden selv at skulle rekvirere et kort.

Ulemperne ved at sammenlægge kortene er bl.a., at kredsen af personer, der er berettiget til sundhedskortet er ikke fuldstændig identisk med kredsen af personer, der er berettiget til et EU-sygesikringskort fra Danmark. Det kan være vanskeligt automatisk at identificere de borgere, der har bopæl i Danmark, men som ikke er berettiget til et dansk EU-sygesikringskort, og dermed vurdere berettigelsen for alle udenlandsk sikrede med bopæl i Danmark. Det må derfor forventes, at der kan blive udstedt nogle blå EU sygesikringskort til personer, der ikke er berettiget til et EU-kort fra Danmark.

Personer, der er berettiget til et dansk sundhedskort i kraft af dansk bopæl, men ikke har ret til et EU-sygesikringskort fra Danmark er fx herboende, der er socialt sikret (typisk fordi de arbejder) i et andet EU- /EØS-land eller Schweiz og derfor skal have EU-kortet fra dette andet land.

Herboende 3. lande statsborgere er som hovedregel ikke dækket under EU-reglerne.

Derudover vil en sammenlægning betyde, at alle borgere får det blå kort, selvom de ikke har behov for det, fordi de ikke rejser.

EU-reglerne indeholder ikke en fast udløbsdato for EU-kortet, men forudsætter, at EU-kortet skal have en udløbsdato, der fastsættes af de enkelte medlemslande. Sundhedskortet har ikke en udløbsdato.

Der kan i visse tilfælde opkræves gebyr for udstedelse af nyt sundhedskort. EU-kortet skal ifølge EU-reglerne udstedes gratis til de berettigede, så der vil ikke kunne opkræves det nugældende gebyr for et sammenlagt kort.

En endelig stillingtagen til en evt. sammenlægning forudsætter en analyse af de økonomiske aspekter ved at fortsætte med to separate kort, hvor det ene skal udskiftes med et vist interval, samt over de økonomiske aspekter ved at sammenlægge de to kort. Analysen kan tillige omfatte overvejelser om ændrede oplysninger herunder billede på sundhedskortet.

Det er ikke muligt at lave denne analyse, inden Danske Regioner skal iværksætte udbud af det gule sundhedskort snarest. På den baggrund sker der ikke på nuværende tidspunkt en sammenlægning af det gule sundhedskort og det blå EU-sygesikringskort.

Spørgsmål nr. 49:

Vil ministeren oplyse, om ikke det ville være mere besparende, at det gule sundhedskort helt blev droppet og i stedet erstattet af det nye EU-sygesikringskort?

Svar:

Jeg kan ikke tilslutte mig spørgerens forslag om at afskaffe det gule sundhedskort, og jeg kan oplyse, at der ikke er overvejelser om dette.

Endvidere henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 48.

Spørgsmål nr. 50:

Vil ministeren overveje at lave ét sygesikringskort bestående af både det blå sygesikringskort og det gule sygesikringsbevis (det gule på forsiden og det blå på bagsiden), ligesom de har gjort i Italien?

Svar:

Jeg kan henvise til svaret på spørgsmål 48.

Spørgsmål nr. 51:

Hvordan vil ministeren sikre, at alle danskere bliver gjort bekendte med det nye EU-sygesikringskort inden de rejser ud i Europa?

Svar:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der planlægges en omfattende informationskampagne for at sikre borgerne grundig information om ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring og konsekvenserne heraf, herunder hvilke andre dækningsordninger, der findes, og hvorledes borgerne kan forberede sig inden afrejse. For eksempel at danske sikrede bør anskaffe sig det blå EU-sygesikringskort. Ligeledes kan der informeres om, at der kan tegnes en privat rejseforsikring, hvis man vil sikre sig bredere dækning.

Af høringsnotatet fremgår det, at Dansk Rejsebureauforening og Forsikring og Pension stiller sig åbne over for at drøfte samarbejde om kampagnen, ligesom også Danske Regioner og KL vil indgå i et samarbejde.

Spørgsmål nr. 52:

Hvordan vil ministeren hjælpe de pensionister m.fl., der ikke har internetadgang, når de skal bestille det ny EU-sygesikringskort?

Svar:

Ansøgning om det blå EU-sygesikringskort skal efter § 12, stk. 2 og stk. 3 i sundhedsloven indgives til kommunen ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed. Hvis kommunen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må kunne forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunen tilbyde, at ansøgningen indgives på en anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunen bestemmer, om ansøgningen skal indgives mundtligt eller skriftligt. Det fremgår af sundhedslovens § 12, stk. 5.

Borgeren kan henvende sig til borgerservice eller biblioteket og få vejledning om ansøgning om det blå EU-sygesikringskort.

Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og muligheder for at anvende IT-værktøjer og eventuelle problemer med at søge om hjælp, ligesom medarbejderen på borgerservice eller biblioteket ud fra en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil kunne foretage ansøgningen digitalt efter modtagelse af hjælp hertil.

Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder m.v., hvor hjælp eller medbetjening fra kommunens side ikke vurderes at være en egnet løsning.

Spørgsmål nr. 53:

Hvad vil ministeren gøre, når hjemløse fra andre EU-lande opsøger de danske sygehuse, og de ikke har det nye EU-sygesikringskort?

Svar:

Situationen vil ikke ændre sig som følge af L 102. Jeg kan generelt oplyse nedenstående vedr. reglerne om sygehusbehandling af personer, som ikke har bopæl her i landet, herunder borgere fra andre EU-lande, jf. også mit svar på spørgsmål S 2014 af 2. juli 2013.

En borger, som er sygesikret i et andet EU-land, har efter EU-reglerne ret til sygehjælp, som bliver medicinsk nødvendig under opholdet. Dette følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Retten til behandling efter disse regler dokumenteres ved fremvisning af det blå EU-sygesikringskort. Udgiften afholdes principielt af den hjemlige sygesikring. Der kan desuden være mulighed for at søge refusion hos forsikringslandet for planlagt sygehusbehandling. Der er imidlertid ingen EU-regler, der kræver, at hele befolkningen i et EU-land er sygesikret.

Den danske sundhedslovgivning er mere vidtgående end EU-reglerne. Alle personer, der opholder sig her i landet, har således ret til akut sygehusbehandling i medfør sundhedslovens § 80, jf. § 8 - uanset om det er personer, som ikke er sygesikret i et andet EU-land, eller personer fra tredjelande. Udgiften til behandlingen afholdes af regionen. De nærmere bestemmelser herom er fastsat i § 5 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling mv. (sygehusbekendtgørelsen).

En person, der opholder sig her i landet, har også ret til behandling ud over akut behandling, når det efter de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, eller personer ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet, jf. § 5, stk. 2 i sygehusbekendtgørelsen. Regionen kan opkræve betaling herfor, men regionen kan yde behandlingen vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt, jf. sygehusbekendtgørelsens § 5, stk. 3-4.

Det beror på en konkret lægelig vurdering af den enkelte patient, om det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt at henvise patienten til behandling i hjemlandet, og om patienten kan tåle at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet. Det beror ligeledes på en konkret vurdering, om det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt at frafalde kravet om betaling af udgifterne til den fortsatte behandling ud over den akutte fase.

Spørgsmål nr. 97:

Med henvisning til bilag 3 på L 102, mener ministeren da stadig, at man er bekendt med det blå kort i andre EU-lande?

Svar:

Patientombuddet har til brug for besvarelsen oplyst følgende, som jeg henholder mig til:

»Ved brug af det blå EU-sygesikringskort, har en dansk sikret ret til den sygehjælp, der bliver medicinsk nødvendig under ophold i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz på samme vilkår som for offentlig syge(for)sikrede i opholdslandet, jf. reglerne i EF-forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Denne ret dokumenteres ved brug af det blå EU-sygesikringskort.

At man har ret til sygehjælp på samme vilkår som offentligt syge(for)sikrede i opholdslandet indebærer, at man selv skal betale en (del af)udgifterne til sygehjælp i opholdslandet, hvis borgerne i opholdslandet i en tilsvarende situation skal betale en del af udgifterne. Det indebærer også, at hvis borgerne i opholdslandet skal betale det fulde honorar til en læge, på et laboratorium eller ved køb af medicin og efterfølgende skal søge refusion af det offentlige tilskud fra sygekassen, så gælder det også i tilfælde hvor en dansk sikret søger lægebehandling m.m. i dette land.

Ved behov for hospitalsbehandling i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz opkræves normalt kun en eventuel egenbetaling. Tilsvarende for så vidt angår andre ydelser. Men i nogle lande, fx Frankrig, Belgien og Luxembourg skal sikrede selv betale hele regningen og efterfølgende søge refusion af det offentlige tilskud fra sygekassen i landet. Det gælder derfor også for danske sikrede, der fx modtager lægebehandling og køber lægeordineret medicin i Frankrig. Danske sikrede kan efter hjemkomsten søge de afholdte udgifter refunderet via kommunen, se svar på spørgsmål 73.

Information om anvendelsen af EU-sygesikringskortet og vilkårene herfor i hver af EU-/EØS-landene og i Schweiz findes på Patientombuddets hjemmeside.«