L 100 Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Tilbud til børn i alderen 0-2½ år).

Af: Undervisningsminister Christine Antorini (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 12-12-2013

Fremsættelse: 12-12-2013

Skriftlig fremsættelse (12. december 2013)

20131_l100_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (12. december 2013)

Undervisningsministeren (Christine Antorini):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Tilbud til børn i alderen 0-2½ år)

(Lovforslag nr. L 100)

Ministeriet finder, at der bør anlægges et helhedssyn på børns læring, udvikling og trivsel. Frie grundskoler har i dag mulighed for at etablere og drive privatinstitutioner og private pasningsordninger for børn, der er fyldt 2½ år, men endnu ikke begyndt i børnehaveklassen. Udvides denne adgang til også at omfatte de mindste børn i 0-2½-årsalderen, vil skolerne i højere grad kunne skabe sammenhængende lærings-, udviklings- og trivselsforløb for børnene.

Ministeriet foreslår på den baggrund, at den bestående adgang for de frie grundskoler til at etablere og drive privatinstitutioner og private pasningsordninger for børn, der er mindst 2 år og 6 måneder, men endnu ikke begyndt i børnehaveklassen, udstrækkes til også at gælde børn under 2 år og 6 måneder og dermed bringes til at omfatte alle børn, som endnu ikke er begyndt i børnehaveklassen. Bortset herfra indebærer lovforslaget ingen realitetsændringer i forhold til gældende ret.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2014, dvs. med virkning fra skoleåret 2014-15.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.