Betænkning afgivet af Retsudvalget den 12. december 2013

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2013 og var til 1. behandling den 25. oktober 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 25. juni 2013 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 335 (folketingsåret 2012-13). Den 2. oktober 2013 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Møder

Retsudvalget og Kulturudvalget holdt den 2. december 2013 et møde med Pressenævnet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse ved 3. behandling.

Udvalget støtter ministerens lovforslag, der forlænger klagefristen fra 4 til 12 uger og i tilknytning hertil forlænger den periode, som redaktionerne skal opbevare udsendelser m.v.

Med vedtagelsen af det fremsatte lovforslag gennemføres de ændringer af medieansvarsloven, som Kulturudvalget og Retsudvalget opfordrede justitsministeren til at fremsætte lovforslag om i udvalgenes fælles beretning af 21. februar 2013.

I beretningen gav Retsudvalget og Kulturudvalget desuden udtryk for, at der var behov for yderligere opstramninger for så vidt angår:

- mere markante krav til medierne om placering, omfang og udformning af Pressenævnets kendelser, herunder at kendelserne i alvorlige tilfælde kan fylde f.eks. hele forsiden. Det er udvalgenes opfattelse, at Pressenævnet allerede har hjemmel til at kræve dette,

- at Pressenævnets nye praksis kommunikeres klart ud til borgerne og medierne, og

- at Pressenævnet tager flere sager op af egen drift.

Kulturudvalget og Retsudvalget havde forinden drøftet disse problemstillinger med Pressenævnet ved et fælles møde den 14. november 2012. Udvalgene inviterede den 2. december 2013 Pressenævnet til et nyt fælles møde. Her fik Pressenævnet lejlighed til at orientere udvalgene om status i forhold til de initiativer, som nævnet hidtil har sat i værk.

Pressenævnet redegjorde på mødet den 2. december 2013 for, at man har øget sit fokus på klar formidling af nævnets kendelser. Man har desuden udvidet sin fortolkning af »den retlige interesse«, så pårørende har fået klageadgang i de få sager, hvor der har været et ønske herom. Nævnet har i flere tilfælde pålagt medier, at henvisninger til nævnets kendelser bringes på forsiden. Senest er Ekstra Bladet i nævnets kendelse af 11. december 2013 blevet pålagt at bringe nævnets alvorlige kritik af avisens artikler, udendørs bannere og kampagne vedrørende danske søfolk, som blev holdt som gidsel på Afrikas Horn. Nævnet gav i kendelsen meget specifikke pålæg om, at størrelsen på typerne og placeringen skal svare til de bragte historier, og Ekstra Bladet skal i den forbindelse bringe kritikken på forside og på bladets spiseseddel. Og så skal kritikken være at finde på eb.dk i 7 dage. Det finder udvalgene meget positivt. Pressenævnet har desuden i en række tilfælde henvendt sig til medier, der ikke har gengivet kendelserne, som det blev dem pålagt, herunder elektroniske medier, der har bragt kendelsernes indhold efter eller ved afslutningen af det program, hvor kendelsen skulle gengives. Her har nævnet bedt om at få kendelserne bragt i begyndelsen af en efterfølgende udsendelse.

Nævnet har ikke taget sager op af egen drift i den pågældende periode. Men nævnet oplyste, at man i perioden er kommet med flere generelle udtalelser af principiel karakter. Disse udtalelser bunder i aktuelle og væsentlige presseetiske problemstillinger, herunder mediers brug af de sociale medieplatforme og brugen af skjult kamera.

Udvalgene fik ved mødet lejlighed til at give udtryk for, hvilke yderligere problemstillinger udvalgene mener at Pressenævnet kunne sætte særlig fokus på. Kulturudvalget og Retsudvalget mener i den forbindelse, at Pressenævnet har en meget vigtig opgave, og udvalgene støtter grundlæggende op om den måde, hvorpå de presseetiske spørgsmål behandles i Danmark. Det er imidlertid vigtigt, at Pressenævnet fremover har stort fokus på, at nævnets praksis udgør et indflydelsesrigt korrektiv, der sikrer, at medievirkeligheden udvikler sig i overensstemmelse med god presseskik og presseetiske grundprincipper. Medierne har i dag en massiv tilstedeværelse i danskernes hverdag på en lang række medieplatforme og er aktive 24 timer i døgnet. På mødet var det således væsentligt for udvalgene at give udtryk for, at man gerne ser, at Pressenævnet agerer og er meget synligt i forhold til de presseetiske problemstillinger, der viser sig, f.eks. ved at tage affære over for en konkret kritisabel adfærd eller en uacceptabel tendens, og ikke kun afventer de klager over medier, der måtte tilgå nævnet. Pressenævnets fokus på at komme med generelle og principielle udtalelser om, hvordan man skal forstå god presseskik i forhold til aktuelle medieproblemstillinger, bakkede udvalgene på mødet varmt op om. Men udvalgene bakkede også meget varmt op om, at nævnet tager flere sager op af egen drift, hvis dette i konkrete tilfælde er mere nærliggende end at komme med en generel udtalelse af principiel karakter. Udvalgene gav udtryk for, at når det f. eks. kommer til beskyttelsen af privatlivets fred, kan der være en række sager, der har store omkostninger af forskellig art for de berørte, og hvor den eller de, der føler sig groft krænket af mediehistorier, af forskellige årsager ikke ser sig i stand til at tage sagen op som en klagesag ved Pressenævnet. I sådanne sager finder udvalgene det nærliggende, at nævnet kunne overveje at tage en sag op af egen drift, idet sagen synes at give anledning til at markere en presseetisk grænse.

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Trine Bramsen (S) Poul Andersen (S) Mogens Jensen (S) Mette Reissmann (S) Ole Hækkerup (S) Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Camilla Hersom (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Annika Smith (SF) Pernille Skipper (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Henning Hyllested (EL) Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg (V) Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Pia Adelsteen (DF) Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF) nfmd. 

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.