Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 12. december 2013

1. Ændringsforslag

Der er stillet følgende ændringsforslag til finanslovsforslaget:

- Finansministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-418 og 438-507

- Folketingets partier har stillet ændringsforslag nr. 419-437

Følgende ændringsforslag tilbagetages: 60, 164, 166, 243, 244, 412, 413, 414, 415, 416 og 417.

Partiernes stillingtagen til ændringsforslagene vil fremgå af afstemningerne ved 3. behandling.

2. Udvalgsarbejdet

Forslag til finanslov for 2014 blev fremsat den 27. august 2013 som lovforslag nr. L 231 og var til 1. behandling den 10. september 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Finansudvalget. Med udgangen af folketingsåret 2012-13 bortfaldt lovforslaget. Finanslovsforslaget blev genfremsat uændret af finansministeren som lovforslag nr. L 1 den 1. oktober 2013. L 1 var til 1. behandling den 3. oktober 2013 og blev herefter henvist til behandling i Finansudvalget. Udvalget afgav betænkning den 24. oktober 2013. Lovforslaget var til 2. behandling den 21. november 2013, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Finansudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til finansministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse.

Venstres medlem af udvalget glæder sig over, at regeringen valgte at lave en finanslovsaftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti frem for med Enhedslisten. Det er positivt, at der med aftalen således fremrykkes skatte- og afgiftslettelser i tråd med anbefalingen fra Det Økonomiske Råds rapport fra oktober 2013.

Venstre havde gerne set en mere ambitiøs aftale, men noterer sig, at finanslovsaftalen for 2014 dog er et skridt i den rigtige retning i forhold til at forbedre konkurrenceevnen og skabe større incitamenter til at arbejde.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget skal udtale følgende:

Mærkværdigt finanslovsforløb

Årets finanslovsforhandlinger har været mærkværdige. Det var forventeligt, at regeringen skulle indgå en finanslovsaftale med Enhedslisten primo november, efter at partierne havde forhandlet intenst siden starten af september. Men alligevel endte det med en finanslovsaftale mellem regeringen og Venstre og Det Konservative Folkeparti ultimo november - langt senere end normal praksis. Tankevækkende er det ifølge DF, at regeringen valgte at se stort på den vedtagne tidsplan for udvalgsbehandlingen af Finansloven 2014 - udfærdiget ultimo oktober af Folketingets Finansudvalg - og blot forhandle videre uden at orientere udvalget i god tid. Hele forhandlingsforløbet har været kaotisk, og det udstiller, at regeringen sammen med sit flertal har meget svært ved at lede landet.

En finanslov med gode velfærds- og vækstinitiativer

I forbindelse med regeringens offentliggørelse af finanslovsforslaget for 2014 i august måned rettede Dansk Folkeparti en kritik af regeringens prioriteringer for finansåret 2014. Eksempelvis nævnte Dansk Folkeparti, at regeringen ikke havde ét initiativ med i sit finanslovsforslag i forhold til ældreområdet, som ikke allerede havde været prioriteret meget fra regeringens side de seneste år. Endvidere var Dansk Folkeparti utilfreds med, at finanslovsforslaget ikke indeholdt mange tiltag i forhold til at forbedre vilkårene for erhvervslivet, som kan være med til at skabe vækst i dansk økonomi. Også retsområdet manglede prioritering.

Heldigvis blev der i finanslovsaftalen afsat 1 mia. kr. til ældreområdet. Det støtter Dansk Folkeparti naturligvis.  Vi forventer nu, at regeringen vil sikre, at pengene rent faktisk går til ældreområdet, uden at kommunerne samtidig laver besparelser på området. Det er vigtigt, at pengene sikrer et reelt løft.

Der er også i finanslovsaftalen afsat 700 mio. kr. til fremrykning af erhvervsinitiativer fra vækstplanen fra foråret 2013, som forhåbentlig sikrer flere danske arbejdspladser. Dette initiativ var en del af Dansk Folkepartis finanslovsudspil. Så det er vi naturligvis også glade for.

Havde Dansk Folkeparti været en del af årets finanslovsaftale, havde der dog også blandt andre ting været en forstærket indsats inden for retsområdet - herunder øget politiindsats - i spil, ligesom sundhedsområdet og socialt udsatte også havde været prioriteret højere. Vi havde også gerne set, at regeringen havde taget endnu flere initiativer til bekæmpelse af social dumping, ligesom vi i den sammenhæng også ønsker et stop for den stigende velfærdsturisme, hvor østarbejdere i stor stil trækker danske velfærdsydelser ud af landet.

Endelig bør det fremhæves, at en nedsættelse af udviklingsbistanden til 0,7 pct af BNI, som var en del af Dansk Folkepartis finanslovsudspil, var et finansieringselement, der var en del fokus på, inden forhandlingerne gik i gang, bl.a. fordi Venstre åbnede for en sådan nedsættelse.

Afslutning

Dansk Folkeparti stemmer samlet for finanslovsforslaget for 2014, men sender imidlertid en række positive ændringsforslag til afstemning i Folketingssalen for at markere, at vi gerne så flere initiativer på velfærds-, rets- og værdiområdet som en del af næste års finanslov. Det er for det første flere midler til sundhedsområdet og socialt udsatte, flere midler til retsområdet, en udkantspulje, en lånepulje i forhold til kloakering i det åbne land, en kulturpulje, en repatrieringspulje og for det andet - i forhold til finansieringsdelen - en nedsættelse af udviklingsbistanden, en normalisering af udlændingepolitikken, bl.a. ved at genindføre starthjælpen, færre konsulenter i staten og annullering af nedsættelsen af selskabsskatten i 2014.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et andet mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget.

Liberal Alliances medlem af udvalget bemærker, at danskerne lider under et højt skattetryk. Med et skattetryk på 49,6 pct. af BNP og en sammensat topmarginalskat på 68,2 pct. er danskerne verdens hårdest beskattede folk. Men det er ikke bare de 590.000 danskere, der betaler topskat i 2013, der er belastede af høje skatter og afgifter. Alle danskere betaler således skatter, afgifter og en af verdens højeste momssatser til staten, samtidig er det danske skattetryk på 49,6 pct. af BNP markant større end i de lande, vi normalt sammenligne os med. Det svenske skattetryk forventes i 2013 at være på 44,3 pct. af BNP, altså mere end 10 pct. under det danske skattetryk. Hvis Danmark havde samme skattetryk som Sverige, ville danskerne kunne betale ca. 100 mia. kr. mindre i skatter og afgifter.

For det første mener vi i Liberal Alliance, at det er dybt urimeligt, at danskerne skal betale så meget i skatter og afgifter, som tilfældet er. For det andet er det økonomisk uholdbart, at danskerne skal betale så meget mere i skatter og afgifter end indbyggere i vores nabolande. Det går ud over danskernes konkurrenceevne. Liberal Alliance mener, at borgernes penge hører bedst hjemme i borgernes lommer, og vi ønsker derfor ved forhandlingerne om finansloven 2014 at fortsætte partiets fokus på, at danskerne skal kunne beholde flere af deres egne penge.

Indførelse af nyt bundfradrag

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet har 330.000 danskere ringe tilskyndelse til at arbejde i stedet for at være på overførselsindkomst. Og rigtig mange mennesker, 18.100 personer, vil opnå en nettogevinst ved at opsige deres job og gå på overførselsindkomst. Dertil kommer, at hele 57.000 danskere på overførselsindkomst vil få en gevinst på under 1.000 kr. ved at tage et arbejde i stedet for at være på overførselsindkomst. Det vil vi i Liberal Alliance gøre op med. Det skal altid kunne betale sig at tage et arbejde, og gevinsten skal være mærkbar. Derfor vil Liberal Alliance indføre et nyt bundfradrag, så de første 7.000 kr., der tjenes hver måned, bliver gjort skattefri. Det betyder, at hver dansker med arbejdsindkomst vil få en skattelettelse på knap 20.000 kroner om året. Der afsættes 7 mia. kr. til at tage de første skridt mod fuld indfasning af bundfradraget.

Afskaffelse af topskat

Danmark har verdens højeste skattetryk, og det koster os dyrt. Høj skat er dårligt for konkurrenceevnen, og det koster os arbejdspladser. Liberal Alliance ønsker, at det skal være attraktivt at tage en uddannelse, at være iværksætter og at yde en ekstra indsats på arbejdet. Det vil en afskaffelse af topskatten medvirke til. Når vi sænker skatten, begrænser vi på samme tid sort arbejde. Samtidig sikrer vi, at de knap 600.000 danskere, der i dag betaler topskat, vil kunne beholde en større del af deres indkomst. Liberal Alliance vil i forbindelse med finansloven for 2014 tage det første skridt til en afskaffelse af topskatten.

Der afsættes 2 mia. kr. til at tage de første skridt mod afskaffelse af topskatten.

Fastfrysning af grundskyld

Grundskylden vil i de kommende år stige med ca. 14 mia. kr. fra ca. 26 mia. kr. til ca. 40 mia. kr. om året i 2020. Det er en voldsom og urimelig skattestigning, som vil tvinge folk fra hus og hjem. Liberal Alliance vil med forslaget sikre boligejerne mod disse grundskyldsstigninger. Liberal Alliance afsætter 1,1 mia. kr. i 2014.

Automatisk tilbagebetaling af for meget opkrævet ejendomsskat

Rigsrevisionen har påpeget, at de offentlige ejendomsvurderinger i 41 pct. af tilfældene er for høje. Det har betydet, at rigtigt mange danskere er blevet opkrævet ejendomsskat, de ikke skulle have betalt. Det virker som om der er en vis træghed i det politiske system, når det handler om til at give borgerne det tilbage, der retmæssigt tilhører dem. Det kan ikke være rimeligt, at danskere, der under skiftende regeringer er blevet opkrævet for meget i skat, ikke kan få deres penge tilbage. Liberal Alliance stiller derfor forslag til finansloven 2014 om, at de danskere, der fejlagtigt er blevet opkrævet for meget i ejendomsskat, automatisk skal have tilbagebetalt deres penge, hvis de har betalt for meget ejendomsskat siden 2003. Liberal Alliance afsætter 1 mia. kr. i 2014, så danskerne kan få deres penge tilbage.

Lettelse af benzin- og dieselafgiften

Danske bilister bliver årligt opkrævet ca. 43 mia. kr. til statsfinanserne via registreringsafgift, vægtafgift, ansvarsforsikringsafgift og brændstofafgifter, mens omkostningerne til anlæg, drift og vedligehold af veje i stat og kommuner i alt kun udgør ca. 10 mia. kr. (2011-tal). Danske bilister betaler altså for meget mere og andet end blot at købe og have bil. Skatteministeriet har i et svar til Folketinget oplyst, at der er en selvfinansieringsgrad på 115 pct. ved den første lettelse af benzin- og dieselafgiften. Der vil altså være et positivt provenu ved at sænke benzin- og dieselafgiften. En 1 pct. lettelse af benzin- og dieselafgiften medfører en provenugevinst på 30 mio. kr. Provenuet fra lettelsen af benzin- og dieselafgiften bruges på at lette registreringsafgiften.

Lettelse af registreringsafgiften

De danske bilister betaler væsentligt mere for at købe og have bil end borgere i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Faktisk betaler danskerne mere for biler end noget andet folk i EU, nemlig hele 67 pct. mere end gennemsnittet i EU, og vi betaler 66 pct. mere end svenskerne og tyskerne. Begge lande har afskaffet registreringsafgiften. De høje danske priser skyldes ud over betydelige grønne afgifter især registreringsafgiften, som for personbiler er 105 pct. af værdien op til 79.000 kr. og 180 pct. af resten.

Skatteministeriet har oplyst, at selvfinansieringsgraden ved den første lettelse af registreringsafgiften er 95 pct. Det er med andre ord næsten omkostningsfrit at sænke registreringsafgiften. En 1 pct. lettelse af registreringsafgiften vil medføre et provenutab på 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Finansieringen af lettelsen af registreringsafgiften findes ved at lette benzin- og dieselafgiften, der ifølge skatteministeriet har en selvfinansieringsgrad på 115 pct. på den første lettelse.

Tilbagerulning af besparelser på folkehøjskoler

Med aftalen om genopretningspakken fra maj 2010 blev det besluttet at reducere tilskuddene til folkehøjskolerne, så særlig de kortere kurser på 4 uger eller derunder blev ramt. Det initiativ har ifølge eksperter betydet, at en række højskoler står i en særlig sårbar situation, som i sin yderste konsekvens kan betyde, at de vil være nødt til at lukke. Liberal Alliance noterer sig, at partierne bag den siddende regering i 2010 lovede at tilbagerulle reduktionen af tilskuddene til folkehøjskolerne, og Liberal Alliance vil med dette forslag gøre sit for, at der følges op på dette løfte.

Af aftalen om genopretningspakken fremgår det, at besparelserne på folkehøjskolerne er en del af en samlet besparelse på 55 mio. kr. Beløbet dækker ud over besparelsen på højskolerne, også over planlagte besparelser på husholdnings- og håndarbejdsskolerne. Disse er dog allerede rullet tilbage. Finansieringsbehovet er således markant mindre, end man kan få indtryk af fra genopretningspakken.

Genindførelse af omkostningsgodtgørelse, når virksomheder får medhold i en skattesag

Af hensyn til retssikkerheden bør det være omkostningsfrit at få medhold i skattesager imod myndighederne. Derfor genindføres fuld omkostningsgodtgørelse til virksomheder og fonde i vundne skattesager. Forslaget skønnes at medføre udgifter for 50 mio. kr.

Ændring af reglerne for beskatning af arbejdsudleje

I forbindelse med skatteaftalen 2012 blev det besluttet at skærpe reglerne for beskatning af arbejdsudleje. Imidlertid er flere brancher blevet hårdt ramt som følge af de ændrede regler, herunder bl.a. it-branchen og byggebranchen.

Det er nødvendigt for virksomheder at have adgang til kvalificeret arbejdskraft, men desværre rammer de skærpede regler for beskatning af arbejdsudleje virksomhederne, når de henter udenlandske specialister ind. Det er konkurrenceforvridende for danske virksomheder og kan betyde, at virksomheder vælger Danmark fra, hvorved Danmark vil gå glip af arbejdspladser og omsætning.

Liberal Alliance ønsker med forslaget at ændre reglerne for beskatning af arbejdsudleje, så reglerne bliver lempet til gavn for danske virksomheder og dansk konkurrenceevne. Lempelsen vil medføre et statsligt mindreprovenu på ca. 100 mio. kr.

Reduktion af udviklingsbistanden

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsker at fastsætte udviklingsbistanden til 0,7 pct. af BNI i 2014. Dermed vil Danmark fortsat være blandt den lille gruppe af lande i verden, der opfylder FN's målsætning om en udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI. Reduktionen i udviklingsbistanden vil betyde offentlige mindreudgifter på 2,549 mia. kr. i 2014.

Produktivitetsforbedring i den offentlige sektor

Det offentlige forbrug i Danmark er meget stort - også i internationale sammenligninger. Men vi behøver faktisk ikke bruge så mange penge. Senest har Produktivitetskommissionen gjort det klart, at potentialet for besparelser i den offentlige sektor er stort. Det er samlet set nødvendigt at få meget mere ud af de kroner, vi bruger på offentlig serviceproduktion. Det er muligt at fastholde den nuværende produktion for færre skattekroner. Liberal Alliance foreslår i tråd med Produktivitetskommissionen, at produktiviteten forbedres med 10 pct. frem mod 2020. I 2014 er det en produktivitetsforbedring i det offentlige forbrug på 1,5 pct. svarende til 7,94 mia. kr. i 2014.

Nulvækst i det offentlige forbrug

Liberal Alliance mener, at den offentlige sektor for længst har nået sin maksimale størrelse. Og når et flertal i Folketinget ønsker et yderligere pengeforbrug i det offentlige, stiller det sig i vejen for, at de samme penge kan bruges til at lette erhvervslivets og danskernes skattebyrde. Nulvækst i det offentlige forbrug frem mod 2020 i stedet for den planlagte vækst i det offentlige forbrug vil samlet set medføre, at der i 2020 er et finanspolitisk råderum på 22 mia. kr.. Liberal Alliance finder således finansiering på 3,2 mia. kr. i 2014.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag

Der henvises til siderne efter udvalgssammensætningen

Jesper Petersen (S) Benny Engelbrecht (S) Rasmus Prehn (S) Per Husted (S) Thomas Jensen (S) Sofie Carsten Nielsen (RV) fmd. Lisbeth Bech Poulsen (SF) Frank Aaen (EL) Finn Sørensen (EL) Peter Christensen (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Jacob Jensen (V) Kristian Jensen (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) nfmd. René Christensen (DF) Ole Birk Olesen (LA) Mike Legarth (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.