Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 188:

Forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love. (Initiativer for særlig talentfulde studerende).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen).

(Fremsættelse 30.04.2014).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Esben Lunde Larsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Med fremsættelsen af L 188 for særlig talentfulde unge studerende tager regeringen sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti endnu et skridt i den rigtige retning for at styrke studerendes muligheder for at excellere, opnå et højere kompetenceniveau samt inspirere deres medstuderende til det samme.

Med L 188 til første behandling i Folketinget giver vi universiteterne fleksibiliteten til at oprette og udvikle spor for særlig talentfulde studerende. Hermed prikker vi samtidig hul på en byld, vi sjældent har turdet røre i dansk uddannelsespolitik, nemlig ved at understøtte dem, der kan og vil stræbe efter at lære mere. Vi kommer nu til at anerkende talentet og eliten, og det er uhyre vigtigt, for vi har længe nok i uddannelsessektoren bildt hinanden ind, at det, ikke alle kunne lære, skulle ingen lære. Det glæder Venstre og mig personligt, at vi bevæger os væk fra denne form for pølsefabrik, for det er jo tankevækkende, at mens vi understøtter talenter i sportsverdenen og gerne lader junior gå til fodbold fire gange i ugen, så han kan komme på førsteholdet i klubben, så har vi stort set ingen talentudvikling i uddannelsessektoren.

Venstre hilser det velkommen, at universiteterne allerede er i gang med at udvikle disse spor, og vi er samtidig glade for, at universiteterne nu kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet og hædre de studerende som fortjent. Dette kan ikke mindst de studerende være tilfredse med, for det giver dem mulighed for at nå endnu mere, end de kan i dag, og det er nødvendigt, ikke mindst fordi nyuddannede danske unge i stigende grad konkurrerer på et globalt arbejdsmarked med de dygtigste fra hele verden. Her ser man mindre på, om danske Frederik har været super aktiv i sin fritid, og mere på, om han kan noget fagligt.

Endelig kan universiteterne også udbyde enkeltfag fra en bacheloruddannelse til særlig talentfulde unge fra ungdomsuddannelserne. Det betyder, at vi nu også der får skabt en bevidsthed om, at hårdt arbejde og talent kan belønnes fagligt set, og at det altid er gavnligt at stræbe efter at blive dygtigere. Men væsentligst er det, at vi langsomt, men konsekvent får ændret danske studerendes tankemåde, så de går fra at være halvgode spillere på midtbanen til at være frontløbere, der sætter deres internationale konkurrenter til vægs.

Med L 188 begiver Danmark og dets universiteter sig ind på markedet for internationale elitestuderende, og vi åbner op for i højere grad end i dag at tiltrække de studerende med lukrative stipendieordninger rundtomkring i verden. Den bane bliver vi nødt til at spille på, hvis ikke vi skal miste grebet om de største talenter. Det skal ses i lyset af, at de skarpeste studerende fra udlandet medbringer et frisk blik på fagområder og forskningsfelter, vi enten mangler egen tilstrømning til eller allerede har styrkepositioner på. Med universitetets muligheder for udbud af disse stipendier fremmes innovationen og det internationale udsyn inden for såvel uddannelse som forskning. Det styrker vores kandidater, og det styrker dansk erhvervslivs mulighed for at udvikle sig på baggrund af de mest talentfulde.

Venstre havde gerne set, at regeringen havde ladet penge følge med indsatsen, som VK-regeringen gjorde med sin elite- og talentsatsning. Men det har vi ikke kunnet komme igennem med. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det står endog særdeles højt på Venstres dagsorden fremadrettet at prioritere midler til dette.

Afslutningsvis er konklusionen klar: Det er en god dag for dansk uddannelsespolitik. Det er en god dag for de danske studerende. Det er en god dag for dansk erhvervsliv, og ikke mindst er det en god dag for Venstre.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jeppe Bruus, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak. Det vigtigste mål for den her regering er at sikre eksisterende arbejdspladser og være med til at skabe nye og tiltrække nye arbejdspladser. Hele forudsætningen for, at vi kan have et fremtidigt velfærdssamfund, er jo også, at vi får skabt nye arbejdspladser. I kampen om udviklingen af nye arbejdspladser har vi brug for at nurse de talenter, som i dag tager en videregående uddannelse, og som lægger en ekstra indsats for at styrke deres uddannelse.

I dag har flere universiteter allerede studerende, der tager udbud og giver den en ekstraordinær skalle på deres studier, men som ikke kan opnå en anerkendelse for indsatsen i form af ekstra ECTS-point eller ved at få en anerkendelse på deres eksamensbevis, som deres indsats i virkeligheden berettiger til. Med det her lovforslag ønsker vi altså at anerkende den indsats, som talentfulde studerende på både ungdomsuddannelser og særlig de videregående uddannelser yder, og dermed måske også skabe en ekstra motivationsfaktor for at yde en ekstraordinær indsats. Når dygtige og topmotiverede studerende knokler for at blive endnu dygtigere, er det til glæde for den enkelte studerende, til glæde for arbejdsmarkedet og til glæde for det danske velfærdssamfund. Derfor er der al god grund til at bakke op om den indsats, der skaber gunstige rammer for talenter i vores uddannelsessystem.

Lovforslaget her består af fire konkrete initiativer, som vil glæde alle studerende uanset uddannelsesinstitution, fakultet eller fag. Talenter kan nemlig spottes i alle kroge af uddannelsessystemet, og det tager lovforslaget også højde for. Helt konkret foreslår vi jo at give de dygtigste studerende mulighed for at blive udmærket for en ekstraordinær indsats på eksamensbeviset for på den måde at styrke de studerendes incitament til at engagere sig i sådanne aktiviteter både inden for og uden for uddannelsesinstitutionens vægge. Regeringen vil også give særlig talentfulde studerende mulighed for at tage ekstra ECTS-point, så længe uddannelsesinstitutionen vurderer, at det ikke vil forsinke den studerende eller have negative konsekvenser på den ordinære uddannelses kvalitet.

Så har det været påpeget af nogle kritikere, at det her lovforslag har til hensigt at skabe et A- og et B-hold af studerende. Til det kan jeg sige: Svaret er klart nej. Initiativerne er forbeholdt en særlig, begrænset gruppe af studerende og har ikke til formål at skabe en todeling af vores uddannelser. Derfor lægger regeringen også op til, at der kun bør være tale om en udmærkelse af særlig talentfulde studerende, der på ekstraordinær vis har udmærket sig. Det er vores forventning, at udmærkelsen kun kommer til at omfatte en begrænset andel af studerende pr. institution, fakultet, institut eller lignende.

Lovforslaget skaber altså grundlag for, at en begrænset gruppe af studerende kan få anerkendt deres indsats på uddannelserne, og den linje er i god overensstemmelse med Socialdemokraternes intention om at forbedre både kvalitet og relevans på de videregående uddannelser.

Derfor – måske ikke overraskende – støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Tak for det. Der er en spørger. Hr. Esben Lunde Larsen. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for redegørelsen. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge den socialdemokratiske ordfører: Når nu man gerne vil fremme en ting, er det jo ofte sådan, at man også finansierer den, og hvad er Socialdemokraternes begrundelse for ikke at finde midler til at opprioritere denne indsats?

Tak. Ordføreren.

Den er den helt enkle, at i virkeligheden er der en del af de her aktiviteter, der allerede eksisterer – de ligger inden for den eksisterende ramme. Og det vil sige, at der allerede i dag er studerende, der tager udbud, hvor der er et ekstra pensum, så de lægger en ekstra indsats, og som deltager i en eller form for talentprogram, hvor de er tilknyttet en professor, og som altså yder en ekstraordinær indsats. Det, der er forskellen, er bare, at de ikke kan få det på deres eksamensbevis, og man kan heller ikke belønne dem med ekstra ECTS-point.

Det er sådan set den anerkendelse, vi ønsker at give mulighed for, og det mener vi sådan set også at man fint kan gøre inden for den eksisterende ramme.

Hr. Esben Lunde Larsen.

Det vil sige, at det her altså er en nuludgift for uddannelsesinstitutionerne, eller hvad? For under VK-regeringen afsatte man jo med globaliseringspuljen et ret stort millionbeløb, som netop finansierede en del af talentindsatsen. Så er det et nulsumsspil nu, eller hvad, siden der ikke skal ekstra midler til?

Tak. Ordføreren.

Altså, man kan jo vælge at tegne det op på den måde, men man kan også vælge at sige, at universiteterne udvikler deres uddannelser hele tiden, og at der her er tale om et meget begrænset antal studerende, som man gerne vil motivere til at yde en ekstra indsats. Det gør man jo allerede i dag, og forhåbentlig har man da det mål som uddannelsesinstitution at skabe de bedst mulige tilgængelige rammer, både for uddannelse og for talentpleje osv. Og det kan vi jo se at man godt kan, og vi ønsker sådan set bare også – det er også et ønske, der har været på universiteterne – at give mulighed for at anerkende den indsats.

Tak til ordføreren. Så er det fru Charlotte Dyremose, Konservative, der har fået lov at komme ind lidt før i ordførerrækken. Værsgo.

Jeg takker mange gange. Jeg har nogle forhandlinger i de tilstødende lokaler.

Også fra konservativ side er vi rigtig begejstrede for det her forslag. Vi vil gerne sige tak for det gode samarbejde med regeringen og Venstre om at få det her igennem. Vi mener nemlig, at det er et rigtig vigtigt forslag.

Som de tidligere ordførere har været inde på, er det her jo en mulighed for, at særlig talentfulde elever får ekstra muligheder for at få ekstra udfordringer og for at få anerkendt, at de har fået de her ekstra udfordringer, og at de har brilleret med dem. Det er muligt helt nede i ungdomsuddannelserne at få lov at tage ekstra spændende fag, måske på et universitet, og at få lov at prøve kræfter med det, der lige ligger niveauet over der, hvor man er, og så oven i købet få det anerkendt, hvis man fortsætter på den bane. Det er muligt at få ekstra fag, at gøre noget ekstra, fordybe sig lidt mere for dem, der har et særligt talent til det og har overskud til at gøre det oven i deres uddannelse. Det er utrolig vigtigt at give plads til.

Det er rigtig vigtigt, at vi hele vejen igennem uddannelsessystemet sørger for at tilskynde de dygtigste til at blive endnu dygtigere, sørger for hele tiden at give alle elever på alle niveauer mulighed for at stå på tæer, præcis så meget som de kan, og udfordre dem, præcis så meget som de kan udfordres.

Der har manglet noget for de helt særlig dygtige, og det er noget af det, vi nu kan give dem anerkendelse for. Det er vigtigt for de dygtige. Det er vigtigt for væksten i Danmark. Det er vigtigt for skabelse af arbejdspladser. Det er vigtigt for, at vi er foran med at opfinde ting og kunne mere. Men det er også vigtigt for alle andre studerende at have de her fyrtårne, at have nogle, man samarbejder med, måske ser op til, og som måske er med til at drive en ny udvikling, som er med til at skabe nyt til gavn for os alle, og dermed er de også til gavn for de medstuderende.

Det er da drønspændende i en gymnasieklasse at kunne tale lidt med hende, der også går på universitetet, og høre lidt om, hvor spændende det er. Og måske kunne det være, at der var nogle i den klasse, der blev inspireret til at gå i samme retning. Det skal vi absolut bakke op om, og det er også en rigtig god idé, også internationalt set, at vi kan give anerkendelse for det.

Som det også blev nævnt af Venstres ordfører, har det ærgret os en lille smule, at der ikke her følger penge med. Det havde vi gerne set. Vi synes, det er lidt ærgerligt at opleve, at der er masser af gode intentioner fra regeringens side – det er jo dejligt – men at det ikke altid er sådan, at de følges op med penge. Nu havde vi i går en diskussion om Grundforskningsfonden, hvor der også er mange gode intentioner, men hvor det er lidt svært at få regeringen til helt præcis at sige, hvordan man vil prioritere at finde pengene. Det er jo så desværre generelt problemet. Det må vi arbejde videre med.

Men det skal selvfølgelig ikke stå i vejen for det her initiativ, som vi glæder os over, som vi bakker op om, og som vi håber at kunne samarbejde bredt om i Folketinget, også i de kommende år, for det her er helt sikkert en vej, vi skal fastholde.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vores ordfører kunne desværre ikke være til stede, så jeg har lovet at påtage mig rollen at fortælle, hvad Dansk Folkeparti mener om denne sag. Dette lovforslag handler om initiativer for særlig talentfulde studerende. Forslaget er vedtaget i universitetsforligskredsen, som DF ikke er en del af.

Dansk Folkeparti støtter, at alle studerende skal mødes med krav og muligheder, som giver den enkelte de bedste udviklingsmuligheder. For langt de fleste studerende vil det at leve op til de generelle krav om at gennemføre et studie på normeret tid være nok til at fylde en hel arbejdsuge, altså de 40-50 timer om ugen, som jeg forventer man som studerende skal bruge på sit studie. For disse studerende skal der allerede i dag være rammer, som understøtter fuldtidsstudiet. Dette lovforslag handler således ikke om dette store flertal. Lovforslaget handler om de få særlig dygtige og motiverede studerende, de få, for hvem det at tage et studie på normeret tid ikke er en tilstrækkelig udfordring.

Når forslaget ses i lyset af fremdriftsreformen og hele debatten herom, tror jeg ikke, at det generelle billede vil være andet, end at den store majoritet af studerende fortsat vil kæmpe for at gennemføre på normeret tid. De ganske få, som har lyst til og evner at studere hurtigere end på normeret tid eller på anden måde påtage sig større arbejdsbelastning under studiet, bør have lov hertil.

Lovforslaget giver de videregående uddannelsesinstitutioner nye og mere fleksible rammer for at tilbyde denne gruppe særlige faglige udfordringer og mulighed for at anerkende dette, ved at det kan anføres på eksamensbeviset. Det kan handle om at anføre en udmærkelse eller anerkende andre fagligt dokumenterbare elementer med sammenhæng til uddannelsen. Der bliver også mulighed for at lade særligt dygtige og højt motiverede studerende påtage sig en ekstraordinær arbejdsbelastning, der udløser ekstra ECTS-point, og som ligger ud over uddannelsesnormeringen. Det bliver muligt at lade dygtige elever på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne tage fag på de videregående uddannelser under deres ungdomsuddannelse og få merit herfor. Det er uddannelsesinstitutioner, som selv skal beslutte, hvilke muligheder de ønsker at benytte sig af. De får med lovforslaget en større frihed til at disponere over deres midler i forbindelse med talentindsatsen.

Dansk Folkeparti støtter forslaget ud fra den begrundelse, at der er tale om at give uddannelsesinstitutionerne nogen mulighed for at tilbyde særlig talentfulde elever noget ekstra, f.eks. i form af en mulighed for at tage ekstra kurser og dermed optjene ekstra ECTS-point. Der er også en mulighed for at få sådan en ekstra indsats krediteret på eksamensbeviset.

Dansk Folkeparti forventer ikke, at det bliver noget, som bliver udbredt til de mange studerende. Det er rettet mod og må forventes at komme til at handle om en ganske lille gruppe, som uddannelsesinstitutionerne kan skabe tilbud til. Vi skal selvfølgelig følge udviklingen og se, hvordan loven vil påvirke uddannelserne.

Med de bemærkninger vil vi fra Dansk Folkepartis side være positive over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. I Radikale Venstre er vi optaget af, at alle skal udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Vi har både en opgave i at blive endnu bedre til at få de unge med, som indtil nu ikke har lært nok, og som måske ikke har været specielt vilde med at gå i skole, og en opgave i at udfordre de dygtigste mere, så de også kommer op at stå på tæer. Det er det, det her lovforslag handler om.

For det første giver vi de dygtige elever på ungdomsuddannelserne muligheden for, at de, mens de stadig er på ungdomsuddannelsen, kan tage fag på en af de videregående uddannelser. For det andet åbner vi for, at studerende kan få lov til at tage flere fag, end deres studie ellers er normeret til. For det tredje giver vi muligheden for, at uddannelsesinstitutionerne kan anerkende f.eks. ekstra sprogkompetencer eller studiekonkurrencer på eksamensbeviset. For det fjerde bliver det muligt i det hele taget at give en udmærkelse på eksamensbeviset.

Jeg kan godt lide, at vi ikke kommer og trækker en bestemt model ned over institutionerne. I stedet skal det være op til de enkelte uddannelsesinstitutioner, hvordan de vil bruge de nye muligheder.

Derfor støtter Radikale Venstre gerne forslaget.

Tak. Den næste ordfører er hr. Jonas Dahl, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. I SF mener vi grundlæggende, at det er en fornuftig idé at styrke talentindsatsen på de videregående uddannelser. Ligesom der er mange studerende, som har brug for ekstra hjælp til at komme igennem studierne, er der også tusindvis af unge, som savner ekstra faglige udfordringer, og som sådan set gerne vil yde en ekstra indsats på deres studier. Det er vigtigt, at disse unge får chancen for at bevise deres værd. Det kan være med til at øge deres motivation og også glæden ved at studere.

Nu har ministeren så fremsat et forslag med fire initiativer, som skal være med til at styrke indsatsen. Vi var med til at sende forslaget i høring i december, og vi er glade for, at der nu kommer så mange svar retur, som uddyber de fordele, men også ulemper, der ifølge de høringsberettigede er ved de fire initiativer.

Vi mener, at det er positivt, at forslaget lægger op til at give uddannelsesinstitutionerne friere rammer til at tilrettelægge undervisningen for de studerende, som gerne vil gøre en ekstra indsats. Vi mener samtidig, at det er vigtigt at holde fast i, at dette forslag ikke skal være starten på at skabe et A-hold og et B-hold på universiteterne. En universitetsgrad skal stadig væk være et solidt bevis på ens faglige kompetencer, selv om man ikke modtager nogen af de udmærkelser, der nu lægges op til. Vi mener, at vi bør kigge grundigt på de enkelte initiativer, også i lyset af økonomien og i forhold til de høringssvar, som nu er kommet. På den baggrund ser vi frem til det kommende udvalgsarbejde.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo en god kulisse, vi diskuterer det her forslag på baggrund af. Man kunne i hvert fald høre tidligere, at der var gang i den ude på Slotspladsen, hvor elever og studerende er samlet til en demonstration, som dog ikke handler om det her forslag, men som handler om de vilkår, der er i vores uddannelsessystem. Det, som demonstrationen handler om, er jo de forhindringer, der bliver stillet op på vores uddannelsessteder i forhold til krav om karakterer, eller at man ikke længere kan være sikker på – det er i hvert fald til diskussion – om man efter en bachelor skal kunne fortsætte videre i uddannelsen.

Jeg synes jo, det er interessant, at vi på den ene side ser en tendens til, at der for nogle elever bliver opstillet flere krav og bliver vanskeligere at komme ind på en uddannelse, og så på den anden side ser det her forslag, som skal favorisere talenterne eller favorisere eliten.

Helt grundlæggende mener vi, at vi bør have en uddannelsespolitik, som først og fremmest fokuserer på at løfte en bred del af den danske ungdom og sikre, at en bred del af en ungdomsårgang får uddannelse på et højt niveau. Vi støtter ikke det forslag, der ligger her. Der er flere grunde til det.

For det første er der det helt generelle med, at man på den her måde har et skævt fokus efter vores mening. For det andet er det også, fordi vi er bekymret for, at man i praksis får A- og B-kandidatgrader, A- og B-studerende, når man på den her måde giver nogle forskelle i, hvordan et eksamensbevis ser ud.

Vi synes, det er langt vigtigere at tage fat på det kæmpestore problem, der fortsat er i uddannelsessystemet med negativ social arv. Der er de børn, som vokser op i familier, hvor man ikke har en lang akademisk uddannelse. Vi ser gentagne gange dokumenteret, at de slet ikke har de samme chancer, når de møder uddannelsessystemet, hverken i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne eller på de videregående uddannelser. Det mener vi er langt, langt vigtigere at tage fat på.

Så med de her ord skal jeg sige på vegne af Enhedslisten, at vi ikke kan støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg syntes faktisk, at det her perspektiv med den negative sociale arv var lidt interessant, så jeg vil bare gerne tilkendegive, at det deler jeg fuldt ud. Jeg synes, det er rigtig afgørende, når vi nu diskuterer en reform af vores udannelse, at vi også taler om, hvordan vi sikrer, at vi ikke bare spotter talenterne der, hvor vi plejer at spotte dem, men også har øje for, at der findes talenter andre steder, og om, hvordan vi indretter vores uddannelser. Derfor er det det, demonstrationen handler om, og den snak, vi har nu om øget kvalitet og relevans i vores uddannelser, handler jo netop om, hvordan vi skaber endnu bedre uddannelser i fremtiden.

Det her forslag handler om en meget begrænset andel af studerende, for hvem der allerede er eksisterende programmer, som vi så anerkender. Derfor er jeg bare lidt ked af, hvis det er sådan, at opfattelsen af det her forslag skal være, at fordi vi belønner den indsats, som allerede eksisterer, går vi på kompromis med at udvikle vores uddannelsessystem. Jeg glæder mig derfor til en fortsat diskussion, også med Enhedslisten og de studerende, om, hvordan vi styrker vores uddannelser – ikke bare, hvad vi er imod, men hvad det er for forslag, vi har til at styrke uddannelserne fremadrettet, og hvad det er for forslag, vi har til at bryde den negative sociale arv.

Tak. Ordføreren.

Det er klart, at når man sætter et særligt fokus på en gruppe af studerende og bruger ressourcerne, tiden og opmærksomheden på dem, jamen så risikerer man også at øge afstanden til de øvrige studerende, dem, som måske faktisk i den grad har brug for en særlig opmærksomhed. Og det er helt klart en af vores bekymringer i forhold til det her lovforslag.

Jeg er helt sikker på, at vores uddannelsesordfører meget gerne vil tage en generel diskussion med Socialdemokraternes ordfører om, hvordan man kan bryde den negative sociale arv. Jeg tror, at en af nøglerne til det er at passe på med at gå ned ad den vej, man diskuterer for tiden, hvor man opstiller karakterkrav til at kunne komme ind på ungdomsuddannelser. Vi kan se gang på gang, hvor veldokumenteret det er, at den karakter, man kommer ud af folkeskolen med, i så høj grad afspejler, hvilken klassebaggrund ens forældre har. Hvis vi sorterer på karakterer, risikerer vi at forstærke den negative sociale arv frem for at gøre det modsatte, som gerne skulle være det, vi skulle gøre. Så man kan sige, at det i hvert fald kunne være et konkret bud, at man skruer ned for det fokus på karakterer, som der lige for tiden er en tendens til at skrue op for.

Tak. Hr. Jeppe Bruus.

Tak. Det synes jeg er interessant og en interessant diskussion, som jeg også glæder mig til at have med både Enhedslisten og Enhedslistens ordfører på området.

Her taler vi om at belønne og anerkende en indsats, hvilket allerede eksisterer for en meget lille, begrænset gruppe af topelitestuderende. På samme måde vil jeg gerne være med til at bryde den negative sociale arv og også stille krav og forventninger om, at man spotter talenter, bare det er ud over den normale indrullering på universiteterne og på andre uddannelser, vi har i dag. Det handler jo sådan set også om at gøre en ekstra indsats for at spotte de talenter og ikke bare smøre det hele bredt ud. Når vi nu belønner nogle i toppen og sådan set også har lidt forventninger om, at vi er endnu bedre til at se ud over karakterkravene, tror jeg, vi skal prøve at kigge lidt mere individuelt på det, altså på, hvordan vi får endnu flere studerende ind med en bredere baggrund end den, vi kender i dag.

Ordføreren.

Det sidste er jeg sådan set ikke uenig i. Og det bekymrer mig også, når man på den her måde tænker, at måden, man skal styrke en gruppe af elever på, er ved at pille dem ud af mængden og give dem nogle særlige muligheder frem for at bruge den gode erfaring, vi har med folkeskolen, nemlig at det at have elever fra forskellige samfundslag med forskellige kompetencer samlet faktisk giver noget til hele paletten af elever. Den erfaring, at det ikke nødvendigvis er ved at pille nogle ud af mængden og så give dem noget særligt, at de bliver dygtigere, kan vi jo også godt bruge andre steder i uddannelsessystemet. Det er muligt at lave en differentieret undervisning, som kommer hele klassen eller hele holdet til gavn.

Jeg vil sige, at vi sådan set mener, at man godt kan nå en del af det her mål uden at lave særordninger, og jeg synes også, der kunne være nogle fordele ved, at det ikke bliver til en lille eksklusiv elite, og at andre så ikke kan komme i nærheden af det, der ligger i tankerne i det her lovforslag.

Tak. Og så er der en ekstra kort bemærkning fra hr. Esben Lunde Larsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Nu er der jo ingen tvivl om, at Enhedslisten hylder kollektivet på utrolig mange områder, men kan selv Enhedslisten ikke se, at der er noget nyttigt i at understøtte dem, der har et potentiale til at blive endnu bedre? For det modsatte ville jo svare til, at vi havde et fodboldlandshold, hvor alle kunne komme ind og spille, for det var jo det hyggeligste og det rareste, og så gjorde vi heller ikke forskel på nogen, men så var det nok så som så med sejrene. Hvilken verden er det, ordføreren befinder sig i, når det gælder om, at man faktisk ikke kan understøtte nogle i at blive endnu dygtigere?

Værsgo.

Jamen hr. Esben Lunde Larsen må jo gerne høre tingene, som han vil. Det kan jeg jo sådan set ikke forhindre ham i. Men det var sådan set ikke det, jeg sagde. Jeg synes selvfølgelig, det er fuldstændig relevant at udfordre alle elever på det niveau, der er. Det er også derfor, vi taler for, at man bruger de redskaber, vi kender i forvejen, med differentieret undervisning, som rammer elever på forskelligt niveau. Men vi tror ikke på det redskab, hvor man piller en lille gruppe ud og giver dem nogle helt særlige ordninger. Vi tror på, at vi, når vi tænker uddannelsespolitik, skal gavne alle. Det er ikke det samme, som at alle skal ende det samme sted, eller at alle har det samme udgangspunkt for at modtage undervisning. Så det er nok forskellen i tankegangen mellem Enhedslisten og de øvrige partier, der støtter det her forslag.

Tak. Så er det hr. Esben Lunde Larsen.

Men synes Enhedslisten, at vi så er nået i mål med kvaliteten? For man kunne jo næsten foranlediges til at tro, at hvis bare vi gjorde mere af det samme, som vi gør i dag, med ikke at segregere osv., så klarer vi det. Er der ikke noget, der tyder på, at vi i vores uddannelsessystem godt kunne nå lidt længere, end vi kommer i dag, f.eks. ved at lave nogle særskilte initiativer?

Tak, så er det ordføreren.

Jeg er fuldstændig sikker på, at vi kan blive bedre, end vi er i dag. Uden tvivl. Men jeg synes også, at de erfaringer, vi har i det danske uddannelsessystem, taler rigtig godt for modellen med ikke at adskille folk fra hinanden. Vi skal ikke satse på, at nu kan vi forudsige, hvem der bliver eliten. Vores model er faktisk rigtig klog. Den erfaring har vi jo gjort os, når det gælder folkeskolen. Hvis vi sammenligner med den tyske folkeskole, så er der virkelig nogle fordele at hente, hvor vi kan løfte en gruppe, som man ellers i Tyskland tidligt afskriver. Så derfor tror jeg ikke på det her med, at man kan pille en lille elite ud og så give dem en masse særordninger, og så er problemet med kvaliteten bare løst. Når vi skal sikre kvaliteten, handler det om at sætte bredt ind, og det gælder selvfølgelig også i forhold til ressourcer.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Merete Riisager, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg vil ikke gentage, hvad lovforslaget L 188 går ud på, men starte med at sige, at Liberal Alliance støtter forslaget og dermed også krediterer ministeren. I Liberal Alliance ser vi sådan på det, at vi i Danmark står i en faglighedskrise i det danske uddannelsessystem. I alt for mange år har vi tænkt kvantitet frem for kvalitet, og det kan det her ene forslag naturligvis ikke rette op på. Generelt skal vi frem for alt tænke faglighed ind i alle led af vores uddannelsessystem, og det gør vi også.

Vi har i Liberal Alliance været med til at starte nogle debatter, bl.a. om adgangskrav til gymnasiet, og som det også er blevet nævnt her fra talerstolen, står der nogle vrede og måske også lidt våde unge mennesker udenfor lige nu og demonstrerer imod et eventuelt kommende forhøjet adgangskrav til gymnasierne og også imod en fjernelse af retskravet på kandidatuddannelsen. Der er det sådan, at vi i Liberal Alliance heller ikke mener, at vi kan løse den faglighedskrise, vi står i, ved at lave et adgangskrav til gymnasierne på f.eks. 7, som vi har foreslået, men det starter der, for vi skal have rettet op.

Vi ser også gerne, at man fjerner retskravet på kandidatuddannelsen på den måde, at man igen skal kvalificere sig til en kandidatuddannelse. Det må gerne være på den måde, at man kan gå ud og arbejde og komme tilbage og tage en kandidatuddannelse senere, men om man kan fortsætte på kandidatuddannelsen, skal altså være afhængigt af ens faglige niveau og af, at man imødekommer de faglige krav, der er på den enkelte uddannelse.

Når det handler om talent- og eliteinitiativer, som det her forslag handler om, må vi sige, at de jo allerede findes rundtomkring på universiteterne. Der er heldigvis nogle rigtig gode initiativer på f.eks. DTU og CBS, hvor man laver internationalt samarbejde og særlige ordninger for meget dygtige studerende, og hvor man motiverer dem og sætter barren højere. Vi tror på, at det faktisk også motiverer de andre studerende, når der altid lige er en barre lige over en selv, så man kan sige: Okay, det kunne være fedt, hvis jeg kunne hoppe så højt. På den måde kvalificerer det hele uddannelsessystemet, når man sætter barren op for nogle, så det er vi meget positive over for.

Men det skal selvfølgelig ikke blive sådan, at vi ikke gør noget ved faglighedskrisen, når vi har gennemført L 188. Det ville i så fald være et plaster på et åbent benbrud. Vi bør i højere grad kreditere de uddannelsessteder, der skaber et højt fagligt niveau, og som også får deres kandidater i arbejde. Jeg så f.eks. i dag, at et uddannelsessted som RUC optager 100 pct. af de studerende, der søger ind på RUC som førsteprioritet. Det synes jeg egentlig var tankevækkende og noget bekymrende. Det er meget vigtigt, at uddannelsesstederne faktisk stiller krav til deres studerende, og at vi som politikere diskuterer den måde, som vi prioriterer de forskellige uddannelsessteder og -områder på, og understøtter dem, som faktisk skaber et højt fagligt niveau.

Men vi siger ja til det nærliggende lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for fine indlæg og en god debat. Med det her lovforslag understøtter og styrker vi nu talentindsatsen på de videregående uddannelsers område. Jeg synes, at alle studerende skal have mulighed for at udnytte deres evner fuldt ud, også de dygtigste, også de mest motiverede studerende, og de kommer fra alle samfundslag. Vi skal skabe de mest optimale rammer for, at de kan blive endnu dygtigere, og det er det, vi gør her, vi giver de her studerende muligheder for at få ekstra udfordringer på deres uddannelse, og vi giver dem mulighed for, at de i højere grad end i dag kan blive honoreret for deres talent og for deres indsats.

Ordførerne har været inde på de forskellige initiativer, og jeg vil bare kort gentage dem: For det første får uddannelsesinstitutionerne mulighed for at give talentfulde studerende, der har ydet en ekstraordinær indsats på deres studie, en udmærkelse på eksamensbeviset. For det andet får institutionerne mulighed for at anerkende ekstracurriculære aktiviteter, også på eksamensbeviset. For det tredje får særligt dygtige og højt motiverede studerende mulighed for at påtage sig en ekstraordinær arbejdsbelastning, som udløser ekstra ECTS-point, som ligger ud over, hvad uddannelsen er normeret til. Endelig får dygtige elever på ungdomsuddannelserne, altså eleverne på de gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelseselever, mulighed for under deres ungdomsuddannelse at tage et eller flere fag på de videregående uddannelser.

Det vil være op til den enkelte uddannelsesinstitution i tillidens navn, hvordan man vil fremme talentindsatsen som et led i uddannelsesinstitutionens strategiske overvejelser ved at bruge lovforslagets muligheder. Mit håb er, at vi med det her lovforslag vil bidrage til at støtte udbredelsen af sådan en egentlig talentkultur på alle vores videregående uddannelsesinstitutioner, sådan at flere studerende bliver endnu dygtigere, end de er i dag, og at de dygtigste, de mest motiverede, også bliver anerkendt for deres særlige indsats og talent – for det findes allerede, men vi har måske ikke i tilstrækkelig grad anerkendt det.

Jeg er også optaget af den negative sociale arv og af at få den brudt, og jeg synes, det er vigtigt at sige, at talenter findes i alle grupper. Alle skal have en chance for at bruge deres talent, også de allerdygtigste, og de findes altså alle steder i samfundet, og det gælder om at få dem fundet. Så jeg vil gerne sige tak for debatten, jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.