Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 165:

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 26.03.2014).

Forhandlingen er åbnet. Så er det fru Karen Ellemann som Venstres ordfører.

Kommunalreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2007, var en stor bedrift. To hundrede og nogle og halvfjerds kommuner blev til 98, og 13 amter blev til 5 regioner. Det var en omfattende øvelse, som betød, at en række opgaver skiftede tilhørssted.

Regeringen har som nævnt ved det tidligere lovforslag gennemført en evaluering af kommunalreformen i sådan et interministerielt udvalg, og den her evaluering blev så offentliggjort i marts 2013. Udvalgets samlede dom over reformen var klar, og jeg citerer fra udvalgets tekst:

»Samlet set er det udvalgets vurdering, at der med kommunalreformen er skabt en ramme for en mere robust offentlig sektor, der bedre er i stand til at møde de aktuelle og kommende års udfordringer.«

Men arbejdet slutter ikke her. For som udvalget endvidere bemærker, så finder udvalget – og jeg citerer igen:

» ... at der fortsat består uudnyttede potentialer for både effektiviseringer og kvalitetsudvikling, som det fortsat er vigtigt at holde fokus på at indfri i de kommende år.«

Da man gik fra 13 amter til 5 regioner, opnåede man selvsagt større enheder og dermed også muligheden for en mere effektiv drift og forbedret kvalitet. På det specialiserede socialområde har det vist sig, at fem regioner i hvert fald i nogle tilfælde fortsat er for mange. Der er simpelt hen ikke efterspørgsel nok til, at man kan levere et tilstrækkelig godt produkt til de borgere, der har behov. Der er altså med evalueringens ord risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering. Derfor er det positivt, at der med den brede aftale fra november 2013 nu tages hånd om de mest specialiserede områder.

Vi støtter som part i aftalen selvsagt også det her lovforslag, som indebærer, at der skabes en national koordinationsstruktur og en national vidensopbygning. Samtidig får Socialstyrelsen beføjelse til at give et driftspålæg, således at tilbudsstrukturen i helt særlige tilfælde kan bestemmes af Socialstyrelsen frem for regionalt eller kommunalt.

I Venstre er vi meget opmærksomme på, at dette kan være et betydeligt indgreb i den politisk vedtagne tilbudsvifte, og vi finder selvfølgelig, at det er afgørende, at anvendelsen af lige præcis den her mulighed begrænses til de situationer, hvor det er bydende nødvendigt for at sikre det fornødne tilbud eller udbud af højt specialiserede tilbud. Sådan står det også i lovteksten, og ministeren nikker også til, at det er sådan, det er tiltænkt. Men det vil selvsagt være noget, vi må følge, ifald det skal finde anvendelse.

Samtidig gennemføres der også med lovforslaget en revision af takstreglerne, så der opnås større gennemsigtighed og mulighed for bedre sammenligning mellem kommunale og private tilbud. Det er for mig et vigtigt skridt på vejen mod en egentlig konkurrenceudsættelse af de opgaver på det specialiserede socialområde, som er egnede til det. Så det glæder mig, at man tager det skridt, og det er jo også noget, som Produktivitetskommissionen har peget på er et afgørende skridt i forhold til at sikre en mere effektiv offentlig sektor.

Evalueringen af kommunalreformen og den opfølgende politiske aftale her viser, at arbejdet med at skabe en mere omkostningseffektiv offentlig sektor er fast arbejde. Den viser også, at det er slut med dogmatik i forhold til placeringen af offentlige opgaver, og det glæder jeg mig over.

Kort sagt, Venstre støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Fru Pernille Rosenkrantz-Theil som socialdemokratisk ordfører.

I 2007 trådte kommunalreformen i kraft, og Danmark fik et nyt danmarkskort. 271 kommuner blev til 98, og 13 amter blev til 5 nye regioner. Kommunalreformen betød også nye ansvarsområder til kommunerne. Fremover skulle kommunerne samarbejde om at levere de mest specialiserede sociale tilbud til borgerne. Desværre har det været en opgave, som ikke har været helt let at løfte for hver enkelt kommune, og som har medført, at den rette indsats for borgerne ikke altid har været til stede.

Allerede da Folketinget i 2004 diskuterede oplægget til kommunalreformen, var Socialdemokratiet kritisk over for reformens konsekvenser for netop de her mennesker, hvis behov stiller krav om særlig specialiseret viden. Vi var bl.a. bekymret for, at reformen ville medføre en afspecialisering, når den specialiserede viden i de her 13 amter skulle fordeles på 98 kommuner, ligesom vi var bekymret for, at der ville være færre specialiserede tilbud at vælge imellem for borgerne. Derfor stemte vi imod den del af kommunalaftalen i sin tid.

Efter kommunalreformen har flere fagfolk og organisationer peget på, at specialiserede tilbud lukkes, ligesom der har været en række udfordringer med at sikre de rette tilbud til en gruppe mennesker, som har behov for særlig specialiseret viden, mennesker, hvis behov ikke kan dækkes i de almindelige tilbud.

Det kan f.eks. være mennesker, der er kommet ud for en trafikulykke og har fået en hjerneskade og er ramt af afasi. Det vil sige, at de f.eks. får alvorlige kommunikationsvanskeligheder, de har svært ved at finde ord og danne sætninger, læse og skrive og forstå andres tale. Men med den rigtige tværfaglige og intensive hjælp er det muligt at opnå en positiv udvikling eller bedring.

Det kan også være spædbørn, der som følge af morens misbrug under graviditeten har fået alkoholskader, og som har en kombination af fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og sociale problemer. Det kan være en kombination af abstinenser og forsinket udvikling, mental retardering og manglende sociale kompetencer. De børn har brug for en helt særlig indsats med stor tværfaglig ekspertise.

Derfor har det været vigtigt for Socialdemokratiet at få evalueret kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat for at komme til bunds i udviklingen på det specialiserede område, så de mennesker, der har brug for en helt særlig hjælp, også får den.

Evalueringen af kommunalreformen understreger, at vores daværende bekymring faktisk var velbegrundet, og det er jo sådan set ærgerligt, for indimellem har man lyst til ikke at få ret, og det her var så et af tilfældene, for evalueringen fremhæver, at der er risiko for, at der fremover ikke vil være tilstrækkelig specialiseret viden og kompetencer på det sociale område og på specialiserede undervisningstilbud, som vi behandlede umiddelbart forinden den her sag, til rådighed.

Det kan vi selvfølgelig ikke sidde overhørig, men vi kan heller ikke spole reformen tilbage. Det vil være alt for vidtgående og har alt for vidtgående konsekvenser for forvaltninger, der har været kastet op i luften og har skullet falde ned i nye former, men vi kan rette op på de fejl og på de mangler, der er i den nuværende organisering.

Lovforslaget her er en opfølgning på den evaluering af kommunalreformen, så vi fremadrettet kan give mennesker med særlige behov en bedre og kvalificeret indsats. Med lovforslaget skal staten spille en større rolle i at sikre, at der ikke sker en afspecialisering på det specialiserede socialområde og på specialundervisningsområdet, og derfor etableres en ny national koordinationsstruktur, som forankres i Socialstyrelsen. Socialstyrelsen får på den måde bl.a. beføjelser til at pålægge en kommune eller en region et driftsansvar, så tilbud til børn og unge og voksne, der har sjældne eller særlig komplicerede behov, ikke udvandes og ikke risikerer at blive nedlagt.

På specialundervisningsområdet overtager den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO, i Socialstyrelsen, ansvaret for at tilvejebringe den specialrådgivning, som i dag hører under de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Formålet er at sikre, at alle børn, unge og voksne får et undervisningstilbud, som de har behov for, uanset om de er på en specialskole eller et tilbud tættere på den almindelige undervisning.

For at sikre bedre grundlag for planlægning og investering for det regionale tilbud begrænses beliggenhedskommunens mulighed for at overtage regionernes sociale tilbud, og de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud. Fremover skal det kunne være muligt for beliggenhedskommunen at overtage regionale tilbud en gang i hver valgperiode.

Endelig foreslås en revision af takstreglerne på hele det sociale område, så der bl.a. skabes mulighed for en såkaldt abonnementsordning, hvor en kommune eller region påtager sig at drive et tilbud, mens de andre kommuner i fællesskab påtager sig et finansieringsansvar. Formålet er at skabe et incitament til at drive de særlig specialiserede tilbud, selv om man som kommune sjældent har borgere nok, der har behov for tilbuddet.

Med forslaget i dag bliver der rettet op på rigtig mange af de fejl og uhensigtsmæssigheder, som fulgte med kommunalreformen, og lovforslaget forbedrer muligheden for at bevare og udvikle den specialiserede viden og sikre, at der kan opretholdes en kvalificeret indsats over for mennesker med særlige behov.

Flere organisationer er stadig væk bekymret. Det kan vi læse af høringssvarene, og vi har også lyttet til den bekymring, når de har været forbi, om kommunerne fremadrettet vil benytte de specialiserede tilbud, om Socialstyrelsen har mulighed for at gribe ind i tide, inden et specialiseret tilbud må dreje nøglen rundt. Det har vi selvfølgelig tænkt os at følge meget, meget tæt. Vi deler jo bekymringen grundlæggende. Det var også det, der var vores bekymring med den reform, der blev lavet. Vi mener, at vi når rigtig langt med det her lovforslag, men har selvfølgelig tænkt os at følge det på en sådan måde, at hvis vi ikke når så langt, som vi selv tror, så må vi jo tage en tur mere.

Socialdemokraterne kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Karina Adsbøl som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det, formand. Baggrunden for dette lovforslag er evalueringen af kommunalreformen og rammeaftalen af 26. juni 2013 om justering af kommunalreformen mellem alle Folketingets partier, der baserer sig på udspillet »Bedre kvalitet og samarbejde« af 1. juni 2013. Initiativerne skal bidrage til en smidigere og mere effektiv offentlig sektor med et tættere og mere velfungerende samarbejde mellem kommuner, regioner og stat.

Lovforslaget udmønter dele af aftalen om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov, som alle Folketingets partier indgik den 13. november 2013. Aftalen indebærer, at staten skal spille en større rolle – undskyld, jeg blev helt tør i munden af at høre på den tidligere ordfører, men vi prøver igen: Aftalen indebærer, at staten skal spille en større rolle med hensyn til at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig afspecialisering på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Aftalen indebærer endvidere, at der skal skabes bedre incitamenter til at udbyde de mest specialiserede tilbud, og der etableres en ny national koordinationsstruktur, som forankres i Socialstyrelsen.

Lovforslaget har flere elementer. Socialstyrelsen skal følge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser. Overvågningsfunktionen skal gradvis skabe et nationalt overblik over de mest specialiserede målgrupper, tilbud og indsatser.

Socialstyrelsen får kompetence til at udmåle målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne og regionerne, for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats. Kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med de årlige rammeredegørelser forholde sig til disse centrale udmeldinger.

Socialstyrelsen får beføjelser til på baggrund af afrapporteringerne fra kommunalbestyrelserne i hver region at anmode kommunalbestyrelsen i en eller flere regioner om at foretage en fornyet behandling af deres tilrettelæggelse og organisering af indsatsen i forhold til de centralt udmeldte målgrupper og indsatser.

Samlingen af specialviden i VISO er en stor styrke for borgerne, hvis det rent faktisk også medfører, at kommunerne inddrager konklusionerne i deres afgørelser. Det må da samtidig bemærkes, at det undrer mig, hvis kommunerne kan se bort fra anbefalingerne, når kommunerne kan spørge den højeste sagkundskab på området for derefter selv at beslutte, om de overhovedet vil følge denne anbefaling. Men det kan være, at ministeren vil uddybe det om, at kommunerne kan se bort fra anbefalingerne.

Hvad mener ministeren med, at forløbsbeskrivelserne først og fremmest er et planlægningsredskab for kommunernes kapacitetsplanlægning og sekundært skal beskrive bedste praksis på et område og gøre det klarere, hvad der anses for fagligt relevante og effektive indsatser for særlige målgrupper? Og hvordan vil ministeren følge op på, i hvilket omfang kommunerne gør brug af forløbsbeskrivelserne i deres sagsbehandling, og hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne anvender disse?

Hvordan planlægger ministeren, at den nye koordinationsstruktur skal finansieres i fremtiden, og er det kun i etableringsfasen, at midlerne skal findes og skal komme fra satspuljen?

Det fremgår endvidere af høringsnotatet fra Advokatrådet, at det er Advokatrådets opfattelse, at borgerens mulighed for at anmode om Ankestyrelsens inddragelse af VISO's udredning ikke er en tilstrækkelig sikring af borgerens retssikkerhed. Advokatrådet henviser i den sammenhæng til, at sagsbehandlingen ved Ankestyrelsen tager 10-12 måneder, hvilket kan medføre, at den borger, der har brug for genoptræning efter en erhvervet hjerneskade, vil miste ikke blot tiden fra sagsbehandlingsperioden, men måske også muligheden for reelt at blive genoptrænet. Hvordan forholder ministeren sig til Advokatrådets bekymring?

Som sagt er vi i Dansk Folkeparti også bekymrede, men det her lovforslag er også en forbedring. Derfor ser vi frem til udvalgsarbejdet, og vi vil selvfølgelig stille en række spørgsmål, for man kan jo altid gøre et lovforslag endnu bedre. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Er der en radikal ordfører til stede? Det er der ikke. Så er det fru Sanne Rubinke som SF's ordfører.

Her er jo så, havde jeg nær sagt, endnu en opfølgning på aftalen fra efteråret, den her gang på Socialministeriets område.

I SF er det vores forhåbning, at der med dette lovforslag kommer en endnu bedre styring på det specialiserede område og en stærkere retssikkerhed for de borgere, som er omfattet af det specialiserede område. Det er jo tiltrængt, at vi får sikret de specialiserede tilbuds kvalitet i kommunerne. Når så mange specialiserede tilbud ligger decentralt, er det en stor og vigtig opgave at få samlet koordinationen mellem kommunerne. Det her skal sikre, at de mest udsatte grupper ikke kommer til at mangle undervisnings- og botilbud af høj kvalitet.

Med den nye nationale koordinationsstruktur får Socialstyrelsen også mulighed for at pålægge kommuner at skulle give tilbud til udsatte grupper landet over. Målet er naturligvis, at koordinationen og indsatsen inden for området skal ske i tæt samarbejde mellem de enkelte kommuner og Socialstyrelsen, så det ikke bliver nødvendigt at give kommunerne driftspålæg, men vi finder, at muligheden er vigtig.

I SF er vi ligesom flere af de høringsberettigede parter bekymret for, om målgruppen af borgere er blevet for snæver, i forhold til hvem der skal underlægges den nationale koordinering fra Socialstyrelsen. Vi mener, at man skal åbne mere op, for at Socialstyrelsen løbende skal kunne vurdere andre målgrupper, som det kan være nødvendigt at underlægge en national koordination. På den måde kan vi også imødekomme en del af den bekymring, der eksisterer, i forbindelse med det specialiserede områdes fremtid.

Vi ser med tilfredshed, at forslaget lægger op til en større gennemskuelighed i takster og nemmere sammenlignelighed mellem offentlige og private tilbud. Vi har ikke yderligere tanker om konkurrenceudsættelse på området, nok nærmere tanker om, at vi gerne ser, at det bliver nemmere fremover at holde øje med, om der forekommer urimelig høje betalinger til de private aktører på området.

Med de kommentarer kan SF støtte det videre arbejde med lovforslaget.

Vi kan måske nå en enkelt ordfører til. Fru Pernille Skipper som Enhedslistens ordfører.

Tak for det. Det her lovforslag udmønter, som flere andre ordførere har sagt, en fælles politisk aftale mellem Folketingets partier, og det har til formål at sikre tilstrækkelige og ordentlige og gode tilbud til borgere, som har brug for en særlig indsats. Det er her, man virkelig ikke skal tage fejl og komme til at slå alle over en kam, for der er nemlig rigtig mange målgrupper, som har meget forskellige og meget komplekse problemstillinger. Det gælder f.eks. børn med stærkt udadreagerende adfærd, børn og unge, som har selvskadende adfærd eller stofmisbrugere med dobbeltdiagnoser; der er mennesker med udviklingsforstyrrelser, med svære psykiatriske diagnoser, eller spædbørn, som har store behandlingskrav, fordi deres mor måske har haft et alkoholmisbrug under graviditeten.

Netop det, at vi taler om så mange forskelligartede og komplekse problemstillinger, er jo sådan set hovedpointen i den debat, der har været, både frem til i dag og i dag vedrørende det her forslag. Kommunalreformen medførte nemlig, at de her mennesker med så mange forskelligartede problemer, som man egentlig ikke kan sammenligne med hinanden, alligevel blev puttet sammen i én kasse, så at sige, og dermed ikke altid fik det rigtige tilbud. Oftere har de fået det billigere tilbud. Det er, dels fordi kommunernes økonomi er blevet mere og mere udsultet, dels fordi kommunerne ofte har besluttet sig for at give tilbud, som de selv kan tilbyde, i stedet for f.eks. at sende personen til regionen eller en anden kommune, hvor der er større viden.

Det har helt konkret ført til eksempelvis de historier, vi har hørt, om unge mennesker med en hjerneskade, som er blevet sendt på plejehjem sammen med ældre mennesker, der kunne have været deres bedsteforældre, hvor man ikke har haft viden nok til at tilbyde dem hjælp og støtte og udvikling, ikke mindst. Det har ført til historierne om, at institutioner, som har i årevis af erfaring og viden inden for et helt særligt område, f.eks. alkoholskadede børn, har måttet lukke. Det er ikke i orden, og det er det, der skal dæmmes op for.

Det, vi kan konkludere, er, at kommunerne ikke løftede opgaven, og at kommunalreformen førte til den afspecialisering, som vi frygtede også dengang.

Problemet er, at der er borgere, der ikke får den støtte og hjælp, de har behov for, at institutioner med meget specialiseret viden ikke kan fungere på markedsvilkår, fordi der ikke altid er en stor nok gruppe mennesker, der har behov for præcis den hjælp, som en institution kan tilbyde. Hvis vi ignorerer det og bliver ved med at hellige os markedet, vil vi fortsat se institutioner, der lukker, og viden, der forsvinder. Med andre ord: Hvis vi ikke handler, så fortsætter afspecialiseringen.

Det her lovforslag kommer forhåbentlig til at lappe en lille smule på problemerne. Det var oprindelig Enhedslistens ønske, at regionerne skulle overtage nogle af de mest specialiserede sociale indsatser, simpelt hen fordi der er behov for en større centralisering, så der er et større befolkningsgrundlag for den enkelte institution.

Men vi er også i Enhedslisten gået konstruktivt ind i de her forhandlinger, og vi er glade for, at der kommer en central overvågningsmekanisme. Vi glade for, at der er mulighed for, at kommunerne simpelt hen bliver forpligtet til at holde tilbud åbne, selv hvis de ikke efter en dialog er villige til at gøre det af sig selv. I modsætning til Venstres ordfører er vi ikke så bekymrede for, om det vil blive brugt for meget. Vi er tværtimod bekymrede for, om det vil blive brugt for lidt og for sent, så vi ser institutioner lukke alligevel – på trods af overvågningsmekanisme og mulighed for at pålægge kommunerne at gøre noget. Så det vil vi holde rigtig meget øje med, altså at det her faktisk fører til, at der ikke lukker flere institutioner.

Vi er også glade for, at forløbsbeskrivelserne bliver taget med. Det er de første spæde skridt til at skrive nogle rettigheder ned for de her mennesker, som har behov for en særlig indsats. Og det vil forhåbentlig også på sigt betyde større retssikkerhed for de borgere, der har nogle særlige udfordringer.

Tak til ordføreren.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:00).

Mødet er åbnet. Ministeren er kommet. Vi er i gang med ordførerrækken, og det er fru Thyra Frank, som nu skal have ordet for Liberal Alliance.

Som vi har hørt fra de tidligere ordførere, udmønter dette lovforslag dele af den aftale, som et enigt Folketing indgik i november sidste år om at kvalificere indsatsen for grupper med særlige behov. Forslaget indebærer, at Socialstyrelsen får en række kompetencer og beføjelser, der skal skabe bedre incitament til at udbyde de mest specialiserede tilbud, og der etableres en national vidensbase på specialundervisningsområdet, som forankres i Socialstyrelsen.

Liberal Alliance kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så kort kan det gøres. Og så er det den konservative ordfører, fru Mai Mercado.

Tak for det, formand. Det er ofte blevet sagt, at et samfund skal bedømmes på, hvordan det behandler de mest udsatte. Sådan indleder Palle Simonsen, tidligere konservativ finans- og socialminister sin bog »Gemt eller glemt«. Og et socialt sikkerhedsnet skal først og fremmest hjælpe dem, som har hjælp behov, og det betyder, at dem, der kan klare sig selv, også skal klare sig selv, og at dem, som ikke kan, skal have en hjælpende hånd.

Det her lovforslag er et godt eksempel på samfundet, som giver en hjælpende hånd til borgere, der benytter de specialiserede sociale tilbud og de mest specialiserede undervisningstilbud. Det er positivt at iværksætte en mere kvalificeret og bedre indsats for de borgere, der har særlige behov, og som har brug for stærkt specialiserede tilbud.

Konkret går lovforslaget ud på at etablere en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur og vidensopbygning, som altså skal bidrage til at styrke opbygningen af viden, men især også forbedre samarbejdet mellem kommunerne. Og det er nødvendigt, for det har været en udfordring for kommunerne at samarbejde tæt om at give de bedste tilbud til borgerne, og det er godt, at man nu sikrer hjemmel i loven til at prioritere særlige indsatser for målgrupper, hvor der er et behov for en øget koordination

Det er også positivt, at der nu gives mulighed for, undtagelsesvis selvfølgelig, at gribe ind med driftspålæg, hvis Socialstyrelsen oplever, at den særlige indsats ikke bliver løftet godt nok. Det giver brugerne den tryghed, at de specialiserede tilbud fortsat løftes lokalt.

Hvorfor gør vi så det her? Det gør vi jo for at sikre det sociale sikkerhedsnet. Et godt socialt sikkerhedsnet skal først og fremmest hjælpe de svageste i samfundet, og maskerne skal jo ikke være så store, at mennesker falder igennem, men nettet skal heller ikke været så fintmasket, at det opfanger dem, der godt kan klare sig selv, så man hænger fast i nettet og bliver afhængig af det offentlige. Metaforen har jeg lånt fra Poul Schlüter, hvis fødselsdag vi fejrede for en uge siden, og metaforen holder den dag i dag.

Konservative kan støtte lovforslaget.

Tak til alle ordførerne. Så er det socialministeren, hvis jeg må kalde ham det.

Det er den titel, der er den rigtige, synes jeg. Tak til formanden. Det er fuldstændig korrekt benævnt. Tak for en god debat, som har været delt op i to halvlege, men nu er vi tilbage. Lovforslaget er, som I ved, et led i udmøntningen af rammeaftalen om justering af kommunalreformen og aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov, som blev indgået mellem alle Folketingets partier henholdsvis den 26. juni og 13. november 2013. Der har været nogle specifikke spørgsmål, især fra DF, som har været meget, meget relevante, og dem vil jeg selvfølgelig gerne besvare under udvalgsbehandlingen. Det er fuldstændig korrekt, som Dansk Folkeparti også sagde, nemlig at man altid kan gøre et lovforslag bedre, og det bestræber vi os jo selvfølgelig altid på. Men der var dog nogle specifikke spørgsmål omkring, hvordan jeg som minister ville sikre, at kommunerne visiterer mennesker med særlige behov til de mest specialiserede tilbud, og der er det jo sådan, at Socialstyrelsen selvfølgelig også fremover vil udarbejde forløbsbeskrivelser også i forbindelse med den aktuelt bedste viden om, hvilke tilbud og ydelser der er relevante for en bestemt målgruppe, og de skal selvfølgelig først og fremmest bruges som et planlægningsredskab for kommunernes tilrettelæggelse af indsatsen på det område, så det vil være en del af det også.

Men her og nu vil jeg understrege, at regeringen selvfølgelig er meget optaget af, at vi ikke mister den nødvendige specialiserede viden, som stort set alle ordførerne også meget rigtigt har været inde på, og at der gøres en tilstrækkelig og specialiseret indsats for borgere med særlige behov, så de får tilpasset deres komplekse behov. Men man kan måske også bare koge det ned til det, som fru Mai Mercado også meget rigtigt sagde, nemlig at det her handler om at have et sikkerhedsnet for de svageste borgere. Jeg er fuldstændig enig med fru Mai Mercado, nemlig at det jo er det, det her et eller andet sted også handler om. Så fuldstændig rigtig set.

Det er jo sådan, at med en national koordineringsstruktur, der er forankret i Socialstyrelsen, tager vi et vigtigt skridt i den rigtige retning for at følge op på de problemer, der blev afdækket med evaluering af kommunalreformen. Og vi vil med en gradvis vidensopbygning i Socialstyrelsen over en årrække få et nationalt overblik over de mest specialiserede målgrupper, tilbud og indsatser også. Det skal vi selvfølgelig bruge til at identificere de områder, hvor der er behov for at gå ind fra centralt hold og understøtte og koordinere den mest specialiserede indsats på tværs af kommuner og regioner også. Koordinationsstrukturen vil løbende blive udviklet og være på plads 1. juli 2015. Jeg tror, at næsten alle ordførere også har været inde på, at man vil følge det her rigtig tæt, og der kan jeg sige, at jeg også vil følge udviklingen rigtig tæt og foretage en opfølgning 3 år efter den første centrale udmelding og selvfølgelig også drøfte det med aftalepartierne. Det er jo sådan det helt konkrete, men det betyder jo ikke, at vi ikke også vil følge det hele vejen igennem, som alle partier stort set er enige om, for det vil jeg selvfølgelig gøre.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at vi alle sammen er klar over, at der er tale om en stor opgave, der bliver gennemført trinvis, og som kommer til at tage tid, men vi er som sagt på rette vej. Jeg ser rigtig meget frem til løbende at drøfte implementeringen af aftalen med alle Folketingets partier.

Forslaget, som ordførere på tværs af partierne også har været inde på, medfører, at VISO i Socialstyrelsen overtager ansvaret for at tilvejebringe de specialrådgivningsydelser, der i dag hører under de landsdækkende undervisningstilbud, og der er målet jo at understøtte en samlet koordination af specialrådgivning og vidensudvikling på området for den mest specialiserede specialundervisning. Med forslaget justeres beliggenhedskommunernes mulighed for at overtage regionale tilbud, så det kun kan ske én gang i hver valgperiode. Der skal endvidere også skabes større sikkerhed for regionale tilbuds fremtidige placering og bedre grundlag for planlægning og investeringer også.

Så indebærer forslaget også en revision af takstreglerne på det sociale område, og på den måde skaber vi mulighed for at finansiere tilbud gennem fleksible aftaleformer og større gennemskuelighed i taksterne og større sammenlignelighed på tværs af private og offentlige tilbud. Det bemærkede Venstre også, og jeg er fuldstændig enig med fru Karen Ellemann i det. Det skal selvfølgelig i yderste konsekvens, som fru Karen Ellemann også sagde, skabe bedre incitamenter til effektiv drift.

Så skal jeg lige bladre om til allersidste side her og vil til sidst sige, at regeringens opfattelse er, at forslaget samlet selvfølgelig er en vigtig del af at forhindre uhensigtsmæssig afspecialisering på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde, og dermed får vi skabt et bedre grundlag for, at mennesker med komplekse og sjældne problemstillinger får den hjælp, som de har brug for. Så vil jeg bare sige, at jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak til socialministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.