Fremsat 26-03-2014
1. behandlet / henvist til udvalg 10-04-2014
Betænkning afgivet 20-05-2014
2. behandlet/direkte til 3. behandling 27-05-2014
3. behandlet, vedtaget 11-06-2014
Ministerområde:
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Loven skal bidrage til en smidigere og mere effektiv offentlig sektor med et tættere og mere velfungerende samarbejde mellem kommuner, regioner og stat. På det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde skal staten spille en større rolle i forhold til at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig afspecialisering.
Loven indebærer, at der etableres en ny national koordineringsstruktur og vidensopbygning, som forankres i Socialstyrelsen. Socialstyrelsen tildeles kompetence til at meddele, hvilke målgrupper eller særlige indsatser der har behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne og regionerne. Kommunalbestyrelserne skal forholde sig hertil, og Socialstyrelsen skal i den forbindelse kunne anmode kommunalbestyrelserne i hver kommune om at tilrettelægge og koordinere indsatserne.
Loven bidrager til at udmønte rammeaftalen om justering af kommunalreformen og aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov, som alle Folketingets partier indgik henholdsvis den 26. juni 2013 og den 13. november 2013 på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.
Loven trådte i kraft den 1. juli 2014. § 1, nr. 10-11, træder dog først i kraft den 1. januar 2015.
Vedtaget
109 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget