B 94 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af et id-kort inden for byggebranchen.

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2013-14
Status: 2. beh./Bortfaldet

Betænkning

Afgivet: 28-05-2014

Afgivet: 28-05-2014

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 28. maj 2014

20131_b94_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 28. maj 2014

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 3. april 2014 og var til 1. behandling den 9. maj 2014. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Venstres medlemmer af udvalget er imod at indføre et særskilt id-kort for ansatte på byggepladser. Venstre hæfter sig ved, at bygge- og anlægsbranchen er kendetegnet ved at være omskiftelig, hvorfor op- og nedbemanding på byggepladserne ofte sker med få dages varsel.

Vedtagelse af beslutningsforslaget vil betyde, at der ikke må arbejdes på byggepladsen uden et id-kort. Dermed vil den fleksibilitet, som overenskomsterne har sikret på området, forsvinde.

Samtidig vil det betyde ekstra administrative byrder for virksomhederne i byggebranchen, og branchen vil samtidig blive pålagt en sikkerhedsuddannelse, som ikke findes for øjeblikket.

Et mindretal i udvalget (DF, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV) Eigil Andersen (SF) Karsten Hønge (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Peter Juel Jensen (V) Peter Christensen (V) Ulla Tørnæs (V) Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted (DF) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Mai Mercado (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 94

Bilagsnr.

Titel

1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
3
Udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 94

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om udgifter forbundet med gennemførelse af beslutningsforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå