Fremsat den 2. april 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Christian? ?Langballe? ?(DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2014 at fremsætte lovforslag om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring, som blev afskaffet i 2012. Regeringen pålægges ligeledes at genindføre det skærpede tilknytningskrav, den økonomiske garantistillelse på 100.000 kr. og det skærpede danskkrav til ægtefællesammenførte, som også tidligere var gældende i forbindelse med ægtefællesammenføring.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre en genindførelse af pointsystemet for udlændinge, der vil familiesammenføres med deres ægtefælle i Danmark. Pointsystemet for udlændinge, der ville ægtefællesammenføres i Danmark, blev forhandlet mellem den tidligere VK-regering og Dansk Folkeparti i 2010 og gennemført ved lov i 2011 (lovforslag nr. L 168, folketingsåret 2010-11, 1. samling). Systemet indebar bl.a., at unge under 24 år skulle have dobbelt så mange point (120 point) som unge over 24 år (60 point) for at komme til landet. Det overordnede formål med pointsystemet for ægtefællesammenføring var at sikre, at de, der kom til Danmark, kunne bidrage til samfundet, ligesom Dansk Folkeparti ønskede at begrænse dele af indvandringen, set i lyset af at 24-årsreglen og tilknytningskravet på dette tidspunkt var begyndt at miste sin effekt. Efter folketingsvalget i november 2011 overtog Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti regeringsmagten. Disse partier har - med deres støttepartier i udlændingepolitikken - siden da slækket på en lang række udlændingepolitiske regelsæt og har dermed gjort det nemmere og mere attraktivt for udlændinge fra bl.a. ikkevestlige lande at komme til Danmark. I 2012 afskaffede man således pointsystemet for ægtefællesammenføring, hvilket har været medvirkende til en kraftig stigning i bl.a. antallet af familiesammenføringstilladelser, ligesom antallet af ansøgninger om familiesammenføring er steget kraftigt (se f.eks. »Tal på udlændinge-o?mrådet«, Justitsministeriet den 28. februar 2014.)

Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning vil antallet af ikkevestlige indvandrere i befolkningen stige med 41 pct. fra 2013 til 2050 (Kilde: »Indvandrere i Danmark«, Danmarks Statistik, 2013.) Denne udvikling vil uundgåeligt betyde et mere opdelt samfund med skabelse af nye parallelsamfund. Efter forslagsstillernes opfattelse vil denne udvikling påvirke Danmark negativt, både kulturelt og socialt, og dermed svække sammenhængskraften i samfundet. Rockwool Fondens Forskningsenhed har beregnet, at ikkevestlig indvandring trods mange års øget fokus på f.eks. forbedret integration fortsat udgør en stor udgift (»Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser«, Arbejdspapir nr. 30, Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014 ). Det forventes således, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere i 2014 vil bidrage med et underskud på 16,6 mia. kr. til de offentlige kasser. Forslagsstillerne har med bekymring noteret sig, at beregningerne ikke omfatter samtlige udgifter forbundet med ikkevestlig indvandring.

Forslagsstillerne ønsker at få vendt denne negative tendens og fremadrettet målrette indvandringen til personer, der kan og vil integreres i det danske samfund, og som har mulighed for at bidrage til den danske velfærdsstat. Dette beslutningsforslag er et skridt i denne retning.

Det foreslås således, at man genindfører pointsystemet for ægtefællesammenføring, som er gengivet som bilag 1 til beslutningsforslaget. Herudover ønsker forslagsstillerne at genindføre det skærpede tilknytningskrav, som ligeledes blev indført i 2011, og som indebar, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skulle være væsentlig større end deres samlede tilknytning til et andet land. Forslagsstillerne ønsker desuden at genindføre kravet om, at den herboende ægtefælle skulle stille en bankgaranti på 100.000 kr. for at få sin ægtefælle til Danmark, hvilket ligeledes er et krav, som er afskaffet af den nuværende regering. Endelig indebærer dette beslutningsforslag en genindførelse af det skærpede sprogkrav til ægtefællesammenførte, som ligeledes blev indført i 2011 af det daværende VOK-flertal ved at forhøje niveauet for indvandringsprøvens sprogprøvedel.

Dertil kommer, at forslagsstillerne med dette beslutningsforslag ønsker at genindføre klageadgangen til ressortministeriet i en række udlændingesager, f.eks. hvad angår forlængelse af opholdstilladelser på familiesammenføringsområdet. Klageadgangen og muligheden for at bremse eller udskyde en udvisning skal bruges i sjældne og særlige sager og skal således have karakter af en undtagelsesbestemmelse. Den konkrete udformning af lovforslaget og klageadgangen aftales mellem de partier, der måtte støtte beslutningsforslaget.

Såfremt forslaget vedtages, forventer forslagsstillerne, jf. beregningerne fra bl.a. Rockwool Fondens Forskningsenhed, en forbedring af dansk økonomi. En stramning af udlændingepolitikken og begræsning af den ikkevestlige indvandring forventes således at frigøre økonomiske ressourcer i det danske samfund.

BILAG 1

POINTSYSTEMET FOR ÆGTEFÆLLESAMMENFØRING

Uddrag af lov nr. 601 af 14/06/2011 (Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning).

»Stk. 15. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, hvis udlændingen og den herboende er over 24 år og udlændingen opnår 60 point, eller hvis udlændingen eller den herboende er under 24 år og udlændingen opnår 120 point, og point gives efter følgende pointsystem:

1) Udlændingen opnår

a) 40 point for at have haft erhvervserfaring fra ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år,

b) 60 point for at have haft kvalificeret erhvervserfaring (positivlistejob) i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år i udlandet eller

c) 80 point for at have haft erhvervserfaring i mindst 2 år i Danmark med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4, eller § 9 a, stk. 2, nr. 6, eller for i mindst 2 år i Danmark at have haft et job anført på positivlisten eller et job, som har indebåret en årlig bruttoindkomst på mindst 375.000 kr.

2) Udlændingen opnår

a) 40 point for at have enten engelsk-, tysk-, fransk- eller spanskkundskaber på niveau svarende til studieprøven (C1), jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller

b) 50 point for at have enten dansk-, svensk- eller norskkundskaber på niveau svarende til studieprøven (C1), jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

3) Udlændingen opnår

a) 40 point for at have færdiggjort en uddannelse i udlandet, som er på niveau med en dansk erhvervsuddannelse af mindst 2 år og 6 måneders varighed, en dansk erhvervsakademiuddannelse, en dansk professionsbacheloruddannelse eller en uddannelse ligestillet hermed,

b) 50 point for at have færdiggjort en erhvervsuddannelse af mindst 2 år og 6 måneders varighed, en erhvervsakademiuddannelse, en professionsbacheloruddannelse eller en uddannelse på tilsvarende niveau i Danmark,

c) 50 point for at have færdiggjort en bacheloruddannelse på et universitet i udlandet eller en uddannelse ligestillet hermed, som er på niveau med en dansk bacheloruddannelse,

d) 70 point for at have færdiggjort en bacheloruddannelse på et universitet eller en uddannelse på et tilsvarende niveau i Danmark eller på et universitet, der er anerkendt som værende blandt de 50 bedste i verden på den rangliste, som anvendes af Undervisningsministeriet ved vurdering af, om der kan tildeles udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser, og af Videnskabsministeriet,

e) 80 point for at have færdiggjort en ph.d.- eller kandidatuddannelse på et universitet i udlandet, som er på niveau med en dansk ph.d.- eller kandidatuddannelse eller en uddannelse ligestillet hermed, eller

f) 100 point for at have færdiggjort en ph.d.- eller kandidatuddannelse på et universitet eller en uddannelse på et tilsvarende niveau i Danmark eller på et universitet, der er anerkendt som værende blandt de 50 bedste i verden på den rangliste, som anvendes af Undervisningsministeriet ved vurdering af, om der kan tildeles udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser, og af Videnskabsministeriet.

4) Udlændingen kan herudover supplerende opnå op til 20 point:

a) 20 point for at have enten engelsk-, tysk-, fransk- eller spanskkundskaber på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2 (B1-B2), jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., medmindre udlændingen har opnået point for sprogkundskaber i samme sprog efter nr. 2, litra a,

b) 20 point for at have danskkundskaber på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2 (B1-B2), jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., medmindre udlændingen har opnået point for danskkundskaber efter nr. 2, litra b,

c) 20 point, hvis udlændingen dokumenterer, at udlændingen ikke bosætter sig i et boligområde, der er omfattet af § 51 b, stk. 3 og 4, i lov om almene boliger, eller

d) 10 point, hvis udlændingen har deltaget aktivt og ulønnet i en global humanitær organisation i mindst 1 år, og

e) 10 point, hvis udlændingen har været selvforsørgende i hjemlandet, medmindre udlændingen har opnået point på grund af erhvervserfaring, jf. nr. 1.«

Skriftlig fremsættelse

Martin Henriksen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v.

(Beslutningsforslag nr. B 88)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.