Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 3. juni 2014
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 2.
april 2014 og var til 1. behandling den 20. maj 2014.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse. Enhedslistens medlemmer af
udvalget udtaler, at skandalen om ejendomsvurderingerne for alvor
begyndte under VK-regeringen. Selv om problemet var kendt af denne
regering, gjorde den intet. Da sagen var oppe i forbindelse med
finanslovsforhandlingerne i efteråret 2013, gjorde VK heller
intet andet end at hjælpe den nuværende regering med at
rette lidt af fejlen for en del af ejerne, men undlod at
gøre noget for andelsboligejerne. Lejerne blev også
»glemt«, selv om de også betaler for denne
skandale. Enhedslisten vil meget gerne hjælpe alle dem, der
er kommet i klemme på grund af de forkerte vurderinger -
ejere, andelshavere og lejere. Det vil forslagsstillerne
åbenlyst ikke. Vi håber derfor, at det arbejde, som
regeringen har sat i gang for at rette op på VK-regeringens
forsømmelser, giver større retfærdighed for
alle, uanset hvilken boligform de har. Og Enhedslisten vil ved
første lejlighed spørge regeringen om, hvordan den
vil sikre, at også andelshavere og lejere kan slippe for den
uretfærdighed, der ligger i de fejlagtige
ejendomsvurderinger.
Et mindretal i
udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Benny Engelbrecht (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) John Dyrby
Paulsen (S) Jesper Petersen (S) Per Husted (S) Peder Christensen
(S) Nadeem Farooq (RV) Christian Friis Bach (RV) Camilla Hersom
(RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Frank Aaen (EL)
Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V) Jacob
Jensen (V) Thomas Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Tina
Nedergaard (V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V)
Mads Rørvig (V) fmd.
Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian
Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende B 87
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Meddelelse om, at der kan stilles
spørgsmål til beslutningsforslaget | 2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget | 3 | 1. udkast til betænkning |
|