Fremsat den 28. marts 2014 af Alex
Ahrendtsen (DF), Flemming Damgaard Larsen (V) og Lars Barfoed
(KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om understøttelse af bevaring af
kulturhistoriske vandanlæg, herunder historiske
vandmøller med tilhørende vandtekniske anlæg,
voldgrave, kaskadeanlæg, karpedamme m.m.
Folketinget pålægger regeringen at
sikre, at bevaring af de kulturhistoriske vandanlæg, herunder
historiske vandmøller, voldgrave, kaskadeanlæg,
karpedamme m.m., understøttes. Det kræver i forhold
til arbejdet med implementeringen af vandrammedirektivet, herunder
vandløbsrestaureringer, at de enkelte vandanlæg sikres
tilstrækkelig vandføring, og at vandrammedirektivets
mål vedrørende de ferskvandsbiologiske interesser i
disse tilfælde følgelig må nedjusteres herefter.
Alternativt bestemmes, at vandløbslovens § 37, stk. 3,
udvides til også at gælde krav til vandføringen
til anlæggene.
Bemærkninger til forslaget
Bemærkninger til
forslaget vedrørende vandmøller
Medregnes de vanddrevne elværker, er der
i dag op mod 60 fredede vandmøller i Danmark. Heraf er
omkring 30 vandmøller i funktionsdygtig tilstand.
Vandmøller består af en
bygningsdel, et mølleværk og et vandteknisk
anlæg. Afgørende for at kunne bevare et
mølleværk er, at det skal holdes i drift, ikke bare
for at kunne bevare selve værket, men også for at kunne
bevare den nødvendige viden om
møllerhåndværket. For de vandtekniske
anlæg gælder, at de udgør en værdifuld og
uundværlig del af vandmølleanlægget.
De historiske vandmøller kan
således alene bevares for eftertiden, hvis muligheden for
fortsat opretholdelse af daglig drift er til stede ved en
tilstrækkelig vandføring til møllen, dvs. vand
nok til, at en daglig drift på mindst 2 timer kan opretholdes
hele året.
Mølleanlæggene skal sikres
rigelige mængder vand for at sikre deres fortsatte funktion.
I modsat fald efterlades de som kulturhistoriske kulisser i
landskabet. En mølle er ikke bare en bygning, men en
funktionel enhed. Uden funktionen mister møllen sin
værdi. Det gælder både den fysiske tilstand og
den kulturhistoriske fortælleværdi.
Bemærkninger til
forslaget vedrørende andre kulturhistoriske
vandanlæg
For de op mod 100 kulturhistoriske
vandanlæg omkring voldsteder, kaskadeanlæg, karpedamme
og øvrige anlæg, der fortrinsvis er beliggende i
tilknytning til vore herregårde, gælder, at disse
ligeledes bør sikres såvel tilstrækkelig
vandføring som vandgennemstrømning til, at de kan
opretholdes på en måde, så hverken
vandsænkning, udtørring, forsumpning eller tilgroning
truer anlæggene.
En sikring af de historiske vandanlæg,
og for vandmøllernes vedkommende som funktionelle enheder,
kræver et tæt samarbejde mellem Kulturstyrelsen,
Naturstyrelsen, KL (Kommunernes Landsforening) og de lokale museer.
Konsekvensen vil være en afbalancering af de biologiske
interesser i forhold til de kulturhistoriske interesser.
Økonomiske
konsekvenser
Beslutningsforslaget vil i værste fald
være udgiftsneutralt, i bedste fald besparende.
I publikationen
»Vandløbsrestaurering i Danmark - 24 eksempler«,
Naturstyrelsen, 2006, fremgår det, hvor meget det koster at
genoprette vandløb. Af de større kan nævnes
Dalum Papirfabrik på 6,1 mio. kr. og Brobyværk
Mølle på 3,3 mio. kr.
I »Vandkraftens kulturarv«,
Kulturarvsstyrelsen 2010, nævnes Børkop Mølle,
hvor faunapassagen kostede 1,8 mio. kr.
Ved at undlade genetablering af vandløb
ved kulturhistoriske vandanlæg kan der med andre ord spares
adskillige millioner, samtidig med at vandanlæg i drift
bevares for eftertiden.
Skriftlig fremsættelse
Alex Ahrendtsen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
understøttelse af bevaring af kulturhistoriske
vandanlæg, herunder historiske vandmøller med
tilhørende vandtekniske anlæg, voldgrave,
kaskadeanlæg, karpedamme m.m.
(Beslutningsforslag nr. B 76)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.