Fremsat den 28. marts 2014 af Rosa Lund
(EL), Lars Dohn (EL), Henning Hyllested (EL), Trine Mach (SF) og
Annette Vilhelmsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om bedre forhold for forsørgere på
erhvervsuddannelser
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag og foretage administrative
ændringer, der sikrer, at såvel enlige
forsørgere som forsørgere på
erhvervsuddannelser, der bor sammen med en anden
uddannelsessøgende, og som er på elevløn,
får samme lånemuligheder som SU-modtagere.
Folketinget pålægger endvidere
regeringen at sikre, at såvel elever i skolepraktik som i
ordinær praktik, som får barn, sikres ret til
barselsydelse.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er i revideret form en delvis
genfremsættelse af B 100, 2010-11, 1. samling: Forslag til
folketingsbeslutning om bedre forhold for forsørgere
på erhvervsuddannelserne, som blev fremsat af Det Radikale
Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten. Det sidste punkt i beslutningsforslaget er nyt. (Der
henvises til Folketingstidende, 2010-11, 1. samling, A, B 100 som
fremsat, side 1 ff, og F møde 91, side 37 ff. )
Lånemuligheder for forsørgere på
erhvervsuddannelser
På erhvervsuddannelserne får
eleverne SU på grundforløbet, men løn på
hovedforløbet. Det betyder, at især enlige
forsørgere og forsørgere, der bor sammen med en anden
uddannelsessøgende, vil opleve en stor økonomisk
nedgang, når de skifter fra grund- til
hovedforløb.
Situationen for en enlig forsørger
illustrerer problemet: En enlig forsørger på
grundforløbet får i 2014 5.839 kr. i SU og 5.839 kr. i
forsørgertillæg, dvs. i alt 11.678 kr. om
måneden i SU. Herudover kan hun eller han låne 2.987
kr. om måneden som SU-lån samt 1.495 kr. om
måneden som supplerende SU-lån til forsørgere,
dvs. i alt 4.482 kr. om måneden i lån.
Forsørgere har som SU-modtagere således samlet set
adgang til et forsørgelsesgrundlag på 16.160 kr. om
måneden.
Når eleverne overgår til
hoveddelen, får de i stedet løn. Lønnen
varierer fra fag til fag og stiger med elevens anciennitet.
Begyndelseslønnen på eksempelvis elektrikeruddannelsen
er på ca. 9.500 kr. om måneden, mens slutlønnen
er på ca. 17.500 kr. om måneden for de længste
specialer, jf. UddannelsesGuiden - www.ug.dk. Det betyder, at en
enlig forsørger risikerer at miste næsten halvdelen af
sit forsørgelsesgrundlag, når han eller hun
overgår til hovedforløbet.
Det kan være en meget stor udfordring
for en enlig forsørger at skulle leve af elevlønnen.
Ifølge Forbrugerstyrelsens husholdningsbudget for enlig med
barn (3-6 år) skal en enlig forsørger nemlig bruge ca.
13.318 kr. om måneden til mad, fritidsinteresser, fjernsyn,
vaskemaskine, telefon, daginstitution m.v., efter at huslejen er
betalt (»Hvad koster det at leve? - standardbudget for
familier« (marts 2002)). Der er taget udgangspunkt i
Forbrugerstyrelsens 2001-tal (10.318 kr.), som er omregnet til
2014-niveau.
For nogle bliver udfordringen ved overgangen
fra grund- til hovedforløb så stor, at de opgiver at
færdiggøre uddannelsen. Hvis 95 pct. af en
årgang skal tage en ungdomsuddannelse, skal alle have
realistiske økonomiske muligheder for at gennemføre
en uddannelse. Forslagsstillerne ønsker at ligestille enlige
forsørgere og forsørgere, der bor sammen med en anden
uddannelsessøgende, på elevløn med
forsørgere på SU, for så vidt angår
lånemuligheder. Det er sund fornuft, både for
forældre, børn og samfund.
Beslutningsforslaget medfører, at
enlige forsørgere og forsørgere, der bor sammen med
en anden uddannelsessøgende, og som er på
erhvervsuddannelsernes hovedforløb, på samme
måde som SU-modtagere skal kunne låne 4.482 kr. om
måneden. Dette forslag vil medføre statslige
merudgifter. Forudsat at andelen af forsørgere er den samme
på hovedforløbet som på grundforløbet,
jf. Styrelsen for Videregående Uddannelsesstøtte,
SU-støtte og SU-gæld 2011, skønnes det at dreje
sig om ca. 4.400 forsørgere på hovedforløbet.
Men da der er tale om lån, vil pengene imidlertid blive
tilbagebetalt over tid.
Barselsydelse under skolepraktik og ordinær praktik
Forslagsstillerne ønsker endvidere at
sikre en barselsydelse til elever i skolepraktik på
erhvervsuddannelser. Skolepraktik er et tilbud til elever på
en erhvervsuddannelse, som ikke har eller har haft en
uddannelsesaftale. Elever kan med skolepraktik gennemføre en
erhvervsuddannelsespraktikdel uden at være i praktik i en
virksomhed.
Denne gruppe har i dag - modsat SU-modtagere -
ikke en klar ret til barselsydelse, hvis de går på
barsel under deres skolepraktik. Ifølge
Undervisningsministeriet bør skolepraktikelever af begge
køn gives frihed fra skolen i forbindelse med barsel i samme
omfang, som elever med uddannelsesaftale har ret til
barselsorlov.
Det følger af bekendtgørelse nr.
1677 af 22. december 2010 om skolepraktikydelse og skoleydelse til
elever i produktionsbaseret erhvervsuddannelse, § 5, stk. 3,
at skolepraktikydelse udbetales uanset fravær ved ferier og
helligdag samt sygdom. Ved andet fravær end nævnt i
§ 5, stk. 3, som ikke er godkendt af skolen, nedsættes
ydelserne forholdsmæssigt, jf. § 5, stk. 6.
Såfremt skolen godkender fravær ved barsel, vil eleven
kunne få skolepraktikydelse i den godkendte periode.
Elever i skolepraktik modtager en
skolepraktikydelse, som i 2014 udgør 670 kr. pr. uge for
elever under 18 år og 1.604 kr. for elever på 18
år eller derover.
Forslagsstillerne foreslår, at der skal
aftales fravær ved barsel, hvis eleven ønsker dette.
Dermed sikres retten til også at modtage skolepraktikydelse
under barsel.
6.310 elever var i skolepraktik i januar 2014
(EUD-praktikpladssituationen ultimo januar 2014, UNI-C Statistik
& Analyse). Der findes ingen opgørelser over antallet af
elever i skolepraktik, som er gået på barsel. Hvis det
antages, at elever i skolepraktik får børn i samme
omfang som SU-modtagere på erhvervsfaglig grunduddannelse,
jf. SU-støtte og SU-gæld 2011, må det forventes,
at det drejer sig om godt og vel hundrede elever om året.
Lige som med skolepraktikelever bør
elever i ordinær praktik sikres ret til fravær ved
barsel, hvis eleven ønsker dette. Denne ret til fravær
ved barsel kan sikres ved at ændre i lov om
erhvervsuddannelser, § 58, stk. 3 således at det faglige
udvalg skal forlænge uddannelsestiden, hvis enten elev eller
virksomhed ønsker det. I dag kan det faglige udvalg
forlænge uddannelsestiden.
Skriftlig fremsættelse
Rosa Lund
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bedre
forhold for forsørgere på erhvervsuddannelser.
(Beslutningsforslag nr. B 73)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.