Fremsat den 2. oktober 2013 af Anni
Matthiesen (V), Karen Ellemann (V), Preben Bang Henriksen (V),
Kristian Jensen (V), Peter Juel Jensen (V), Alex Ahrendtsen (DF),
Merete Riisager (LA) og Lene Espersen (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
større frihedsgrader for frie skoler
Folketinget pålægger regeringen i
folketingsåret 2013-14 at fremsætte lovforslag med
dette indhold:
1. Frie grundskoler
skal have adgang til at oprette vuggestuer for på den
måde at sikre en sammenhængende overgang fra vuggestue
til børnehave.
2. Frie
grundskoler, private gymnasieskoler og frie kostskoler skal i
lighed med internationale skoler have mulighed for at etablere
afdelinger/filialer.
3. Husholdnings- og
håndarbejdsskolernes navn i lovgivningen ændres til
frie fagskoler, og skolernes kernefaglighed i loven beskrives som
livspraktiske og erhvervsrettede fag.
Bemærkninger til forslaget
1. Indledning
Formålet med beslutningsforslaget er at
give frie skoler større grader af frihed.
Folketinget har i folketingsåret 2012-13
bl.a. behandlet de frie grundskolers rammevilkår i form af
beslutningsforslag B 30 fremsat af Liberal Alliance. Børne-
og Undervisningsudvalget afsluttede behandlingen af B 30 med
afgivelsen af en udvalgsberetning den 9. april 2013. Beretningen
indeholdt en række mindretalsudtalelser om forskellige dele
af beslutningsforslaget.
Venstre afgav i beretningen sammen med Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti udtalelser om reglerne om
depositum ved anmeldelse af en ny friskole hhv. frie grundskolers
mulighed for at oprette vuggestuer. Beslutningsforslaget
følger op på disse udtalelser, jf. afsnit 2 og 3.
Beslutningsforslaget indeholder endvidere
forslag om:
- At frie
grundskoler, private gymnasieskoler og frie kostskoler skal have
mulighed for at etablere afdelinger/filialer (afsnit 4).
- At ændre
husholdnings- og håndarbejdsskolernes navn til frie fagskoler
og at ændre beskrivelsen af skolernes kernefaglighed til
livspraktiske og erhvervsrettede fag (afsnit 5).
2. Depositum ved
oprettelse af nye friskoler skal være til rådighed for
oprettelse af skolen i 2-3 år
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti henviste i beretningen af 9. april 2013 over B 30
(2012-13) til, at der efter dagældende regler ved anmeldelsen
af en ny fri grundskole skulle indbetales et depositum på
30.000 kr. til Undervisningsministeriet. Hvis friskoleinitiativet
ikke blev realiseret, blev depositummet ikke tilbagebetalt, men
tilfaldt staten. I 2011 tjente staten således 840.000 kr.
på anmeldte friskoleinitiativer, som ikke blev en
realitet.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti foreslog på den baggrund i beretningen over B 30,
at reglerne om depositum ved anmeldelse af en ny skole blev
ændret, således at depositummet bliver lagt i et slags
depot i f.eks. 2 eller 3 år, og således at depositum
ikke skal indbetales igen, hvis det lykkedes forældrene at
få skolen op at stå i anden omgang.
Undervisningsministeren har som
opfølgning på beretningen over B 30 den 24. juni 2013
(B 30 - bilag 10) oplyst Børne- og Undervisningsudvalget om,
at ministeren har besluttet at lempe de gældende regler for
depositum ved anmeldelse af frie grundskoler. Lempelsen
indebærer, at ordningen bliver udformet, således at
depositummet kan gælde i 3 år fra den første
anmeldelse af skolen.
Forslagsstillerne tager lempelsen til
efterretning. Det er forslagsstillernes opfattelse, at depositummet
ikke bør være en måde, hvorpå staten kan
tjene ekstra penge, og at de frie grundskoler skal sikres tid til
at fuldende oprettelsen af en skole efter indbetalingen af
depositum til staten. Forslagsstillerne vil følge, hvordan
lempelsen kommer til at fungere i praksis for de frie skoler.
3. Frie grundskoler
skal kunne oprette vuggestuer for på den måde at sikre
en sammenhængende overgang fra vuggestue til
børnehave
Forslagsstillerne foreslår, at frie
grundskoler skal kunne oprette vuggestuer for på den
måde at sikre en sammenhængende overgang fra vuggestue
til børnehave.
Frie grundskoler har i dag adgang til at
oprette dagtilbud for børn, der er fyldt mindst 2½
år, indtil de begynder i børnehaveklasse. De frie
skoler har derimod ikke i dag mulighed for at oprette vuggestuer.
Adgangen til at oprette dagtilbud gør mange frie skoler brug
af for at sikre et godt og sammenhængende forløb i
forbindelse med overgang fra børnehave til skole. Dette
forløb kan styrkes yderligere med en sammenhængende
overgang fra vuggestue til børnehave, og der bør
derfor gives hjemmel til, at de frie skoler også kan oprette
vuggestuer for de mindste børn i alderen 0-2½
år. .
En udvidelse af frie grundskolers mulighed for
at oprette dagtilbud til også at omfatte de mindste
børn i alderen 0-2½ år vil kræve en
ændring af friskolelovens § 36 a.
Undervisningsministeren har under behandlingen
af B 30 oplyst, at regeringen vil undersøge mulighederne
for, at frie grundskoler får mulighed for at oprette tilbud
til børn i alderen 0-2½ år. Der er imidlertid
indtil videre ikke sket noget på dette område, hvorfor
forslagsstillerne finder det nødvendigt at rejse
problemstillingen endnu en gang via dette beslutningsforslag.
Frie grundskoler skal fremover - på
samme måde som i dag for så vidt angår
børn over 2 år og 6 måneder - kunne varetage
opgaver som privatinstitution eller privat dagpasning for
børn i alderen 0-2½ år efter bestemmelserne
herom i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og
unge (dagtilbudsloven). Det indebærer, at kommunalbestyrelsen
skal godkende en fri grundskole som privatinstitution efter
dagtilbudsloven. Hvis den frie skole opfylder lovgivningens og
kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse af
privatinstitutioner, har en fri grundskole krav på
godkendelse. Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde godkendelsen,
hvis den frie grundskole ikke opfylder godkendelseskriterier, og
kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af
tilbuddet og den måde, hvorpå opgaverne udføres.
Det fremgår i den forbindelse bl.a. af dagtilbudsloven, at
dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og
forståelse for demokrati. Der skal gennemføres
sprogvurdering af børn omkring 3 år i dagtilbud, hvis
der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre grunde,
som giver anledning til at formode, at barnet kan have behov for
sprogstimulering. Kommunalbestyrelsen kan afvise anmodning om
godkendelse, hvis oprettelsen af en vuggestue vurderes at modvirke
integration eller at forstærke tendenser mod
parallelsamfund.
4. Mulighed for
oprettelse af afdelinger på frie grundskoler, private
gymnasieskoler samt frie kostskoler
De internationale skoler (frie grundskoler og
private gymnasieskoler) fik i 2010 muligheden for at etablere
afdelinger/filialer længere væk end gåafstand fra
centerskolen, jf. lovforslag L 121A, 2009-10 (lov nr. 289 af 29.
marts 2010).
Forslagsstillerne foreslår, at denne
mulighed udvides til også at gælde andre frie
grundskoler og private gymnasieskoler, som dermed vil få
mulighed for at oprette eksempelvis udskolingsafdelinger,
skovindskolingsafdelinger eller andre afdelinger på egnede
steder - også selv om det ligger længere væk end
i gåafstand fra centerskolen. Tilskuddet til frie grundskoler
og private gymnasieskoler skal stadig gives til skolen som
én enhed.
Dette indebærer, at § 5, stk. 6, i
lov om friskoler og private grundskoler m.v. og § 2, stk. 4, i
lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen (hf-kurser), hvor det i dag
fremgår, at »skolens bygninger skal ligge i geografisk
nærhed af hinanden« skal ændres.
Den tidligere opstramning af reglerne på
området skete som følge af Tvindsagen i 1990'erne og
er efter forslagsstillernes opfattelse ikke i overensstemmelse med
de måder, der i dag er for at drive effektiv undervisning og
skoleorganisering.
Først og fremmest er der siden dengang
inden for skoleorganisering og undervisning sket en voldsom
udvikling af anvendelsen af moderne kommunikationsteknologi, som
bl.a. betyder, at det i dag er muligt at have fælles ledelse
og administration af undervisning på forskellige
lokaliteter.
Der er endvidere store effektivitetsfordele
ved at have fælles ledelse og administration af flere
undervisningssteder. Grundlæggende skal der ikke bruges
så mange ressourcer på administration og ledelse med
den konsekvens, at flere af skolens samlede ressourcer kan anvendes
direkte i undervisningssammenhæng.
Det forekommer også ulogisk, at en
institution kan have flere undervisningssteder, hvis undervisningen
sigter mod en international eksamen, men ikke hvis den sigter mod
en dansk eksamen.
Som et konkret eksempel på
problemstillingen kan nævnes Studenterkurset og Kostskolen i
Sønderjylland, som ligger i Toftlund i Tønder Kommune
med dertilhørende demografiske udfordringer. En
undersøgelse foretaget for skolen viser, at der i 2020 vil
være 21 pct. færre 16-årige, hvilket giver
problemer for rekrutteringen til skolens 2-årige
stx-forløb.
Studenterkurset og Kostskolen i
Sønderjylland ønsker at etablere en filial, dels for
at bevare nuværende gymnasietilbud og dermed arbejdspladser i
Toftlund, dels for at kunne opfylde det kapacitetsbehov, der tegner
sig på østkysten, nærmere bestemt Aabenraa, og
dermed skabe arbejdspladser.
Studenterkurset og Kostskolen i
Sønderjylland finder, at det er urimeligt, at de offentlige
gymnasier kan etablere filialer, hvis det er hensigtsmæssigt
for at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud
til alle unge i regionen, modsat private gymnasier, jf. lov om
private gymnasier og studenterkurser, § 2, stk. 4. De
gældende regler begrænser skolen i at drive skole
på vilkår, der er tilpasset den virkelighed, skolen
befinder sig i.
Forslagsstillerne foreslår endvidere, at
det også skal være muligt for frie kostskoler at
oprette afdelinger.
Som et konkret eksempel på
problemstillingen kan nævnes Sportsefterskolen SINE i
Løgumkloster, som gennem længere tid har haft planer
om oprette en højskoleafdeling. På baggrund af
erfaringerne med efterskolen og den generelle søgning til
specialiserede højskoler inden for sport, er der god grund
til at tro, at et sådant projekt bliver en succes.
Tønder Kommune står klar med lokaler i et tidligere
plejecenter, LAG Tønder har bevilget 1 mio. kr. til
projektet, og erhvervslivet i og omkring Løgumkloster
støtter op om Sportsefterskolen SINE. Sportshøjskolen
vurderes at medføre ca. 20 nye, permanente lokale
arbejdspladser.
Sportsefterskolen SINE ligger geografisk en
smule afsondret fra Løgumkloster by, mens Plejecenteret
Aaløkke ligger i selve Løgumkloster, men de to
skoleenheder vil via stier være naturligt forbundet.
Problemet for SINE er, at en høj- eller efterskole samt
sådanne i kombination efter gældende lovgivning skal
udgøre »en geografisk og bygningsmæssig
enhed«, hvilket hidtil er fortolket ned på
matrikelniveau, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
§ 6, stk. 1, nr. 4.
Forslagsstillerne foreslår, at denne
lovgivning bliver ændret, så der i sager som den
nævnte og lignende sager bliver mulighed for frie kostskoler
for at oprette afdelinger.
5. Husholdnings- og
håndarbejdsskolernes navn i lovgivningen ændres til
frie fagskoler, og skolernes kernefaglighed i loven beskrives som
livspraktiske og erhvervsrettede fag.
De frie fagskoler dækker i dag over
mange andre ting end husholdning og håndarbejde. Derfor er
navnet »husholdnings- og håndarbejdsskoler« ikke
længere dækkende. Skolerne bliver også omtalt som
frie fagskoler i de fleste andre sammenhænge.
Forslagsstillerne finder derfor, at navnet i lovgivningen
bør ændres til frie fagskoler.
Beskrivelsen af de frie fagskolers
kernefaglighed i loven bør endvidere tilpasses, så den
svarer til den nuværende virkelighed på disse skoler.
På nuværende tidspunkt er det begreberne
håndarbejde og husholdning, der præger beskrivelsen af
de frie fagskoler. Det er en forældet beskrivelse, da de frie
fagskoler i dag dækker over fag, som er erhvervsrettede, og
fag rettet imod den enkeltes livsstil.
De frie fagskolers kernefagområder er
ifølge Foreningen af Frie Fagskoler: mad, design, krop,
pædagogik, håndværk og
forbrugerøkonomi.
Forslagsstillerne finder derfor, at
kernefagligheden bør beskrives som livspraktiske og
erhvervsrettede fag og foreslår, at lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler) ændres i
overensstemmelse hermed.
Skriftlig fremsættelse
Anni Matthiesen
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
større frihedsgrader for frie skoler.
(Beslutningsforslag nr. B 6)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.