Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu
Sareen)
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol
af 13. december 2006 til konventionen om rettigheder for personer
med handicap
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer De
Forenede Nationers valgfri protokol til konventionen om rettigheder
for personer med handicap, som De Forenede Nationers
Generalforsamling vedtog på sin samling den 13. december
2006.
Valgfri protokol
af 13. december 2006 til
konvention om
rettigheder for personer med handicap
De i denne
protokol deltagende stater er blevet enige om
følgende:
Artikel
1
En i protokollen deltagende stat
(deltagerstat) anerkender, at komiteen for rettigheder for personer
med handicap ("komiteen") har kompetence til at modtage og behandle
henvendelser fra eller på vegne af enkeltpersoner eller
grupper af enkeltpersoner undergivet dens jurisdiktion, som
hævder at være ofre for denne deltagerstats
krænkelse af konventionens bestemmelser.
Komiteen kan ikke modtage
henvendelser, der vedrører en stat, som er deltager i
konventionen, men ikke har tilsluttet sig denne protokol.
Artikel
2
Komiteen skal erklære en
henvendelse uantagelig, når:
henvendelsen er anonym,
henvendelsen udgør et
misbrug af retten til at foretage sådanne henvendelser eller
er uforenelig med konventionens bestemmelser,
den samme sag allerede er blevet
behandlet af komiteen eller har været eller er genstand for
behandling efter andre regler om international undersøgelse
eller bilæggelse,
alle retsmidler, der står til
rådighed i hjemlandet, ikke er udtømte. Dette
gælder dog ikke, hvor anvendelsen af retsmidlerne
trækker urimeligt i langdrag, eller hvor det er usandsynligt,
at de vil føre til en effektiv afhjælpning,
den er åbenbart ugrundet
eller ikke tilstrækkeligt underbygget, eller når
de forhold, som er genstand for
henvendelsen, fandt sted inden protokollens ikrafttræden for
den pågældende deltagerstat, medmindre forholdene
fortsatte efter den dato.
Artikel
3
Med forbehold for bestemmelserne i
artikel 2 skal komiteen i fortrolighed gøre den
pågældende deltagerstat bekendt med henvendelser
fremsendt til den. Den modtagende stat fremsender inden seks
måneder til komiteen en skriftlig redegørelse eller
udtalelse til belysning af forholdet med angivelse af de eventuelle
foranstaltninger, staten måtte have truffet.
Artikel
4
Komiteen kan på ethvert
tidspunkt efter modtagelse af en henvendelse, og inden der
træffes en afgørelse om sagens realitet, med
begæring om hastebehandling fremsende en anmodning til den
pågældende deltagerstat om, at deltagerstaten
træffer sådanne foreløbige foranstaltninger, som
måtte være nødvendige for at undgå en
eventuel uoprettelig skade for ofret eller ofrene for den
påståede krænkelse.
I tilfælde, komiteen
udøver sit skøn efter stk. 1, indebærer dette
ikke en afgørelse om antagelse af henvendelsen til
realitetsbehandling eller om henvendelsens materielle indhold.
Artikel
5
Komiteen træder sammen for
lukkede døre, når den behandler henvendelser i henhold
til denne protokol. Efter behandling af en henvendelse fremsender
komiteen sine eventuelle forslag og anbefalinger til den
pågældende deltagerstat og til klageren.
Artikel
6
Hvis komiteen modtager
pålidelige oplysninger, som indikerer, at en deltagerstat
alvorligt eller systematisk krænker de i konventionen
anførte rettigheder, skal komiteen opfordre den
pågældende deltagerstat til at samarbejde ved
undersøgelsen af oplysningerne og med henblik herpå at
fremsende bemærkninger med hensyn til de
pågældende oplysninger.
Idet komiteen tager hensyn til
enhver bemærkning, som er afgivet af den
pågældende deltagerstat, såvel som enhver anden
relevant forhåndenværende oplysning, kan den udpege et
eller flere af sine medlemmer til at foretage en
undersøgelse og rapportere til komiteen herom
omgående. Undersøgelsen kan, hvis det er berettiget,
og deltagerstaten samtykker, omfatte et besøg til dens
territorium.
Efter en gennemgang af resultatet
af sådan en undersøgelse skal komiteen videresende
disse resultater til den pågældende deltagerstat sammen
med eventuelle bemærkninger og anbefalinger.
Den pågældende
deltagerstat skal inden seks måneder efter modtagelsen af de
resultater, kommentarer og anbefalinger, som komiteen har
videresendt, fremsende sine bemærkninger til komiteen.
En sådan undersøgelse
udføres i fortrolighed, og samarbejde med deltagerstaten
skal søges på ethvert trin i sagen.
Artikel
7
Komiteen kan opfordre den
pågældende deltagerstat til i sin rapport i
medfør af konventionens artikel 35 at medtage enkeltheder om
de eventuelle foranstaltninger, der er truffet som reaktion
på en undersøgelse i medfør af protokollens
artikel 6.
Komiteen kan om nødvendigt
efter udløbet af den i artikel 6, stk. 4, anførte
seks-måneders frist opfordre den pågældende
deltagerstat til at underrette komiteen om de foranstaltninger, der
er truffet som reaktion på en sådan
undersøgelse.
Artikel
8
Enhver deltagerstat kan ved
undertegnelsen eller ratifikationen af denne protokol eller ved
tiltrædelsen til den erklære, at den ikke anerkender
komiteens kompetence i henhold til artikel 6 og 7.
Artikel
9
De Forenede Nationers
generalsekretær skal være depositar for denne
protokol.
Artikel
10
Denne protokol kan undertegnes af
alle stater og af organisationer for regional integration, der har
undertegnet konventionen, i De Forenede Nationers hovedsæde i
New York fra den 30. marts 2007.
Artikel
11
Denne protokol skal undergives
ratifikation af undertegnende og i denne protokol deltagende
stater, som har ratificeret eller tiltrådt konventionen. Den
skal formelt bekræftes af undertegnende og i denne protokol
deltagende organisationer for regional integration, som formelt har
bekræftet eller har tiltrådt konventionen. Den
står åben for tiltrædelse af enhver stat eller
organisation for regional integration, som har ratificeret, formelt
har bekræftet eller har tiltrådt konventionen, og som
ikke har undertegnet protokollen.
Artikel
12
"Organisation for regional
integration" betyder en organisation, som består af
suveræne stater i en given region, og til hvilken dens
medlemsstater har overført kompetence i forhold, der
hører under konventionen og denne protokol. Sådanne
organisationer skal i deres formelle bekræftelsesinstrument
eller tiltrædelsesinstrument erklære, i hvilket omfang
de har kompetence med hensyn til forhold, der hører under
konventionen og denne protokol. Efterfølgende skal de
underrette depositaren om enhver væsentlig ændring i
omfanget af deres kompetence.
Henvisninger til "deltagerstater" i
denne protokol finder anvendelse på sådanne
organisationer inden for rammerne af deres kompetence.
Med henblik på artikel 13,
stk. 1, og artikel 15, stk. 2, medregnes instrumenter deponeret af
en organisation for regional integration ikke.
Organisationer for regional
integration kan i forhold, der er omfattet af deres kompetence,
udøve deres ret til at stemme ved mødet blandt
deltagerstater med et antal stemmer svarende til det antal af deres
medlemsstater, der deltager i denne protokol. En sådan
organisation må ikke udøve sin ret til at stemme, hvis
nogen af dens medlemsstater udøver deres ret, og
omvendt.
Artikel
13
Med forbehold for konventionens
ikrafttræden træder denne protokol i kraft den 30. dag
efter deponeringen af det 10. ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument.
For enhver stat eller organisation
for regional integration, der ratificerer, formelt bekræfter
eller tiltræder denne protokol efter deponeringen af det 10.
af sådanne instrumenter, træder protokollen i kraft
på den 30. dag efter deponeringen af statens eller
organisationens eget ratifikations-, formelle bekræftelses-
eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel
14
Forbehold, som er uforenelige med
protokollens hensigt og formål, kan ikke tillades.
Forbehold kan til enhver tid
trækkes tilbage.
Artikel
15
Enhver deltagerstat kan stille et
ændringsforslag til protokollen og indsende det til De
Forenede Nationers generalsekretær. Generalsekretæren
skal sende ethvert ændringsforslag til deltagerstaterne med
anmodning om, at disse meddeler, hvorvidt de ønsker, at
deltagerstaterne indkaldes til et møde blandt
deltagerstaterne med det formål at behandle og træffe
beslutning om forslagene. Såfremt mindst en tredjedel af
deltagerstaterne inden fire måneder efter datoen for en
sådan udsendelse af ændringsforslag fremsætter
ønske om et sådant møde, skal
generalsekretæren indkalde til mødet i De Forenede
Nationers regi. Enhver ændring, der vedtages med to
tredjedeles flertal af de deltagerstater, der er til stede og
afgiver deres stemme, fremsendes af generalsekretæren til De
Forenede Nationers generalforsamling til godkendelse og derefter
til alle deltagerstater til antagelse.
En ændring, der er vedtaget
og godkendt i overensstemmelse med stk. 1, træder i kraft den
30. dag, efter at antallet af deponerede godkendelsesinstrumenter
har nået to tredjedele af antallet af deltagerstater på
datoen for ændringens vedtagelse. Derefter træder
ændringen i kraft for en deltagerstat på den 30. dag
efter den dato, hvor den pågældende stat deponerer sit
eget godkendelsesinstrument. En ændring er kun bindende for
de deltagerstater, der har accepteret den.
Artikel
16
En deltagerstat kan opsige denne
protokol ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers
generalsekretær. Opsigelsen træder i kraft et år
efter datoen for generalsekretærens modtagelse af
meddelelsen.
Artikel
17
Teksten til denne protokol skal
foreligge i tilgængelige formater.
Artikel
18
De arabiske, kinesiske, engelske,
franske, russiske og spanske sprogudgaver af denne protokol har
lige gyldighed.
Til
bekræftelse heraf har de undertegnende
befuldmægtigede, der af deres respektive regeringer er
behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.
Bemærkninger til forslaget
A. Den
valgfri protokols forhistorie
Danmark har ratificeret FN's konvention af 13.
december 2006 om rettigheder for personer med handicap
("konventionen"), jf. bekendtgørelse nr. 35 af 15. september
2009 (Lovtidende C). Til overvågning af gennemførelsen
af konventionen er der i henhold til art. 34 i konventionen ultimo
2008 nedsat en komité vedrørende rettigheder for
personer med handicap ("komitéen"), over for hvilken
staterne er underlagt rapporteringspligt. Konventionen er i dag
tiltrådt af 137 stater. Konventionen trådte i kraft i
Danmark den 24. august 2009.
Danmark påtog sig ved ratifikationen af
konventionen i 2009 en folkeretlig forpligtelse til at indrette sin
lovgivning og sin administrative praksis således, at
konventionens krav opfyldes. Danmark har endvidere forpligtet sig
til hvert fjerde år at rapportere til komitéen.
Danmark har imidlertid ikke ratificeret den
valgfri protokol til konventionen af 13. december 2006 om
individuel klageadgang til handicapkomitéen. Protokollen
trådte i kraft samtidig med konventionen den 3. maj 2008. Den
er pr. 3. december 2013 tiltrådt af 79 stater.
B. Danmarks
ratifikation
Ved ratifikation af den valgfri protokol
anerkender Danmark komitéens kompetence til at modtage og
behandle individuelle klager samt til at anerkende, at
komitéen af egen drift kan foretage undersøgelser
under særlige omstændigheder, jf. afsnit C.
Spørgsmålet om
Danmarks ratifikation af den valgfri protokol har været sendt
i ekstern høring hos: 3F - Faglig Fælles Forbund,
Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, BUPL -
Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og familier,
Børne - og Kulturchefforeningen, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børne - og
Ungdomspsykiatrisk Selskab, Børns Vilkår,
Civilstyrelsen, Danmarks Lærerforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab,
Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening,
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det
Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd,
Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domsstolsstyrelsen, FOA, Faglig
Forbund for sundhedsplejersker, Familiestyrelsen, Folketingets
Bibliotek, Folketingets Ombudsmand, Foreningen ad Danske
Døgninstitutioner, Foreningen af ledere for
sundhedsordninger for børn og unge i Danmark, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer i Danmark,
Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, ForældreLANDSforeningen,
HK/Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Kammeradvokaten,
Kennedy Centret, KL, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig
Forening for bistand for Børn og Unge, Landsforeningen af
Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af
Opholdssteder, og Skole- og Behandlingstilbud, Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere, Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen KRIM,
Landsforeningen LEV, Landsforeningen Skole og Forældre,
Ligebehandlingsnævnet, LO, Lægeforeningen,
Lærernes Centralorganisation,
Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark,
Procesbevillingsnævnet, Red Barnet,
Retslægerådet, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk
Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Socialt
Udsatte, samtlige byretter, samtlige kommuner, samtlige regioner,
Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Lederforum,
Statsforvaltningen, TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsringen, Vester
Landsret, Ældreforum, Ældresagen og Østre
Landsret.
For så vidt angår Grønland og
Færøerne, kan det oplyses, at Grønland og
Færøerne endnu ikke har taget stilling til eventuel
deltagelse i den valgfri protokol.
C. Den
valgfri protokols indhold
Protokollen etablerer en adgang for
enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner til at klage til
komitéen over påståede krænkelser af
konventionen og giver endvidere komitéen mulighed for at
foretage undersøgelser på eget initiativ i forbindelse
med mulige grove eller systematiske krænkelser af
konventionen. De med protokollen etablerede procedurer vil kunne
yde et bidrag til at virkeliggøre intentionerne bag
konventionen, som det påhviler deltagerstaterne at
gennemføre.
D.
Komitéens kompetence til at modtage og behandle klager
Den valgfri protokol giver mulighed for, at
komitéen i henhold til art. 34 i konventionen kan modtage og
behandle klager ("communications") fra enkeltpersoner og grupper af
enkeltpersoner, som påstår at være offer for en
krænkelse af en eller flere bestemmelser konventionen.
Klageadgangen omfatter alle rettigheder, som er
indeholdt i konventionen. Det er en forudsætning for, at
komitéen kan realitetsbehandle en klage, at en række
klagebetingelser er opfyldt, herunder blandt andet at klagen ikke
må være åbenbar grundløs eller
utilstrækkeligt underbygget, og at alle nationale retsmidler
er udtømt, jf. protokollens art. 2.
Hvis klagen antages til realitetsbehandling af
komitéen, vil klagesagen ende med en udtalelse fra
komitéen, hvor den underretter staten og klageren om sine
eventuelle forslag og anbefalinger, jf. protokollens art. 5.
Går udtalelsen på, at staten har handlet i strid med
konventionen, opfordres staten til inden seks måneder
skriftligt at orientere komitéen om, hvad der er foretaget
for at leve op til udtalelsen, jf. regel 75 i komitéens
procesreglement.
Den individuelle klagemekanisme er bygget op
på samme måde som de øvrige klagemekanismer, der
kendes fra andre FN's menneskerettighedskonventioner.
Der er ikke tale om en retlig proces.
Komitéen kan ikke med bindende virkning afgive fortolkninger
af konventionen eller afgøre konkrete sager. Komitéen
har heller ikke beføjelser til at gennemføre
undersøgelser på en deltagende stats territorium uden
statens konkrete samtykke eller til at fastsætte sanktioner
mod en kontraherende part. Komitéens beføjelser er i
individuelle klagesager således begrænset til at
fremkomme med forslag og anbefalinger, jf. protokollens art. 5.
Komitéen kan under behandlingen af en individuel klagesag
fremkomme med henstillinger vedrørende foreløbige
foranstaltninger, jf. protokollens art. 4. Af hjemmesiden for
FN-komiteen om rettigheder for personer med handicap fremgår
det pr. 3. december 2013, at komiteen i alt har behandlet 4 sager
(1 sag mod Sverige, 2 mod Ungarn og 1 mod Det Forenede Kongerige
(UK)). Komiteen har i tre sager (mod hhv. Sverige og Ungarn)
vurderet i deres udtalelse, at der var tale om brud på FN's
konvention om rettigheder for personer med handicap. 1 sag er
afvist (mod UK).
E.
Komitéens undersøgelsesprocedure
Protokollen etablerer med henblik på den
effektive gennemførelse af konventionen også en
undersøgelsesprocedure i lighed med den, som Danmark har
anerkendt ved ratifikation af FN-konventionen af 10. december 1984
mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf samt FN-konventionen om afskaffelse af alle
former for diskrimination mod kvinder af 18. december 1979.
Hvis komitéen modtager troværdig
information om alvorlige eller systematiske overtrædelser,
har komitéen således mulighed for at indlede en
generel undersøgelse og i den forbindelse anmode en
kontraherende part om at samarbejde, jf. protokollens art. 6.
Undersøgelsen kan blandt andet omfatte besøg til den
pågældende deltagerstat, men kun såfremt
deltagerstaten måtte ønske at modtage besøg.
Den indklagede stat er derefter forpligtet til at fremsende sine
bemærkninger til komitéens opfattelse, herunder om
eventuelle foranstaltninger truffet i medfør heraf indenfor
en tidsfrist på seks måneder, jf. protokollens art.
6.
Komitéen har derefter mulighed for at bede
den indklagede stat om at inkludere sin opfølgning på
komiteens bemærkninger i afrapporteringerne, som alle
medlemsstater er forpligtet til at indsende hvert 4. år i
medfør af konventionens artikel 35, jf. protokollens art.
7.
Der er ved tiltrædelse af protokollen
mulighed for at erklære, at man ikke anerkender
komitéens kompetence på dette område, hvorefter
komitéen ikke vil have mulighed for at foretage nævnte
landeundersøgelser, jf. protokollens art. 8. Danmark agter
ikke at gøre brug af denne mulighed.
F.
Regeringens behandling af komitéens udtalelser
Det bemærkes, at komitéens
udtalelser ikke er retligt bindende, og at komitéen ikke har
domstolslignende karakter. Regeringen vil derfor fra sag til sag
tage stilling til, om den vil følge komitéens
vejledende udtalelser. For at skabe den fornødne klarhed for
de retsanvendende myndigheder vil regeringens beslutninger herom
fremgå af Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale forholds hjemmeside. Denne procedure vil
omfatte både de enkelte klagesager mod Danmark og klagesager
mod andre konventionsstater, hvis komitéen er fremkommet med
en udtalelse, der har generel betydning for fortolkningen af
konventionen.
G.
Afsluttende bestemmelser
Forbehold over for protokollen, som er
uforenelige med protokollens hensigt og formål, er ikke
tilladt, jf. protokollens art. 14.
Enhver deltagerstat kan når som helst
stille et ændringsforslag til protokollen og indsende det til
De Forenede Nationers generalsekretær, jf. protokollens art.
15.
Enhver deltagerstat kan når som helst med 1
års varsel opsige protokollen ved en skriftlig meddelelse
stilet til FN s generalsekretær, jf. protokollens art.
16.
| H. Økonomiske
konsekvenser | | | Positive
konsekvenser/mindre udgifter | Negative
konsekvenser/merudgifter | Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner | Ingen | Gennemførelsen af forslaget vil
kunne medføre visse økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige. Omfanget heraf vil afhænge
af klagernes indhold og antal samt hvorvidt regeringen vælger
at efterleve udtalelserne. Det bemærkes, at man i forbindelse
med dansk ratifikation af FN's konvention om rettigheder for
personer med handicap vurderede, at Danmark allerede opfyldte
forpligtelserne i konventionen. Herudover vil forslaget kunne
indebære udgifter som følge af indførelsen af
en adgang til at yde retshjælp til behandling af klagesager
for internationale menneskerettighedsorganer, jf. lovforslag nr. L
86 vedtaget den 10. december 1999 som lov nr. 940 af Folketinget.
Loven vil ifølge bemærkningerne kunne medføre
udgifter for det offentlige til retshjælp samt til behandling
af ansøgninger om retshjælp. I bemærkningerne
anføres, at loven omfatter fremtidige individuelle
klagesystemer. Eventuelle administrative merudgifter
afholdes inden for de berørte ministeriers nuværende
økonomiske rammer. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Beslutningsforslaget indeholder ingen
EU-retlige aspekter |
|