B 56 Forslag til folketingsbeslutning om ministres eftervederlag.

Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2013-14
Status: Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 26-02-2014

Fremsat: 26-02-2014

Fremsat den 26. februar 2014 af Anders Samuelsen (LA) og Simon Emil Ammitzbøll (LA)

20131_b56_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 26. februar 2014 af Anders Samuelsen (LA) og Simon Emil Ammitzbøll (LA)

Forslag til folketingsbeslutning

om

ministres eftervederlag

Folketinget pålægger regeringen at indkalde alle partier i Folketinget til forhandlinger om et eftersyn af reglerne for ministres eftervederlag inden udgangen af indeværende folketingsår.

Bemærkninger til forslaget

Foranlediget af, at en minister for nylig efter eget valg har trukket sig fra sin stilling efter kun 53 dage på posten, forekommer det urimeligt, at samme minister modtager 18 måneders eftervederlag - svarende til godt 1,7 mio. kr.

På den baggrund ønsker forslagsstillerne med forslaget at pålægge regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger, hvor reglerne for ministres eftervederlag søges ændret.

Skriftlig fremsættelse

Anders Samuelsen (LA):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om om ministres eftervederlag

(Beslutningsforslag nr. B 56)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.