Fremsat den 19. februar 2014 af Frank Aaen
(EL), Stine Brix (EL) og Pernille Skipper (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om demokratisk debat før salg af Nets
Folketinget pålægger regeringen at
sikre, at statens ejerandele og Nationalbankens aktier i Nets ikke
sælges, før konsekvenserne af et ejerskifte er
analyseret og mulighederne for en samfundsmæssig overtagelse
er undersøgt. Til at analysere problemstillingen med
datasikkerhed nedsættes en særlig og uafhængig
ekspertgruppe, der skal fremlægge en analyse, i god tid
før et salg gennemføres.
Hvis et salg gennemføres til private,
skal regeringen forud for dette fremsætte lovforslag, der
sikrer, at Nets' forskellige samfundsvigtige funktioner ikke bliver
til en pengemaskine for kapitalfonde, og lovforslag, der sikrer en
effektiv beskyttelse af personfølsomme data, bl.a. ved at
kræve, at nye ejere og Nets' servere er placeret i
Danmark
Bemærkninger til forslaget
For at få et godt grundlag for en debat
og en uafhængig analyse af de samfundsmæssige
konsekvenser ved et salg til f.eks. kapitalfonde skal regeringen, i
samarbejde med Folketinget, nedsætte en ekspertgruppe med
uvildige eksperter inden for bl.a. finans og datasikkerhed.
Ekspertgruppens resultater skal fremlægges til en offentlig
debat i god tid før en beslutning om at ændre
ejerskabet til Nets. De aktier, staten har direkte eller indirekte
kontrol over, f.eks. via Nationalbanken, Vestjysk Bank og andre
pengeinstitutter, via Finansiel Stabilitet eller på anden
måde, må ikke sælges til anden side, før
der har været denne analyse og debat.
Nets er med Dankortet, andre betalingskort og
Betalingsservice en helt afgørende del af den danske
finansielle infrastruktur. Samtidig er Nets med ansvaret for NemID
og halvdelen af e-Boks helt afgørende for al kommunikation
mellem borgerne, myndighederne, finansielle virksomheder og mange
andre institutioner og selskaber.
Afgørende informationer om alle
danskere er lagret i og passerer gennem Nets. Selv om det er dansk
lovgivning, der regulerer behandlingen af personfølsomme
data, og myndighedernes adgang til Nets' data er underlagt dansk
lovgivning og danske domstole, vil denne beskyttelse blive
alvorligt undergravet, hvis Nets bliver et udenlandsk ejet selskab
under anden lovgivning, og særligt hvis de vigtige og
personfølsomme oplysninger ligger på servere, der er
placeret i udlandet. Vi har allerede eksempler på
grundløse mistanker om terrorforbindelser, hvor en dansk
virksomheds betalinger, der er gået via USA, er blevet
stoppet til stor skade for virksomheden.
Udenlandske selskaber, f.eks. selskaber med
basis i USA, er eller kan blive underlagt det
pågældende lands lovgivning på området, en
lovgivning, der typisk - i det omfang der overhovedet er en virksom
beskyttelse - alene gælder landets egne borgere, ikke
udlændinge. Derfor vil salget til et udenlandsk selskab
og/eller et selskab, der driver Nets fra udlandet, ikke være
omfattet af danske regler for databeskyttelse. Derfor skal det,
uanset hvilken ejerform Nets kommer under, være et lovbestemt
krav, at de nye ejere og de servere, der indeholder
afgørende personfølsomme data, er placeret i Danmark
og dermed er underlagt dansk lovgivning og kontrol.
Ud over datasikkerhed er der fare for, at
Nets' reelle monopol på en række tjenester bliver til
en pengemaskine for internationale kapitalfonde. Allerede i dag
giver Nets et betydeligt overskud til bankerne. På nogle
områder kan gebyrerne bare skrues op, på andre er de i
nogle år begrænset. F.eks. er betalingen for brug af
Dankortet reguleret i en periode. Stigende gebyrer på brug af
f.eks. Betalingsservice har allerede medført stærkt
stigende indtægter til Nets, og gebyrerne på e-handel
er i dag allerede mange gange større end på brug af
Dankortet i fysiske butikker, selv om omkostningerne givet ikke er
væsentlig større, måske tværtimod.
Med Nets' monopol på andre tjenester som
f.eks. NemID er der rige muligheder for at øge Nets'
indtjening langt ud over det nuværende niveau. Det er derfor,
udenlandske kapitalfonde står i kø for at købe
selskabet.
Desuden er det af afgørende betydning
for mindre danske pengeinstitutter, at de kan udstede Dankort til
forbrugerne uden store ekstraomkostninger for banken eller
brugerne. I dag er Dankortet verdens billigste betalingsmiddel.
Betaling med kreditkort og kontanter koster to til fire gange mere
end en betaling med Dankortet trods det gebyr, butikkerne i dag
betaler for kunders brug af Dankortet. Efter et salg vil
kapitalfonde enten kræve et højere gebyr for brug af
Dankortet eller satse på, at flere og flere lokkes eller
presses over på andre betalingskort-mobil-løsninger,
der ikke er underlagt samme begrænsninger på gebyret.
Det er derfor helt afgørende for at stoppe gebyrskruen, at
det billige alternativ, Dankortet, bevares og udvikles som et
billigt alternativ til andre og dyrere betalingsformer. Ellers vil
gebyrerne eksplodere. Tilsvarende er det afgørende for de
mindre pengeinstitutters eksistens, at der er en
landsdækkende billig form for betalingsformidling.
Det nuværende ejerskab til Nets er
fordelt på mange store og mindre banker og Nationalbanken.
Det afbalancerer i nogen grad de forskellige interesser, men denne
ejerform er tilsyneladende på vej ud. Derfor er det
afgørende med en grundig offentlig debat, før der
træffes beslutning om at sælge Nets til f.eks. en eller
to kapitalfonde.
Staten har med sin direkte og indirekte
kontrol over en betydelig andel af aktier i Nets' mulighed for at
sikre, at der bliver en ordentlig debat forud for et eventuelt
salg. Med dette beslutningsforslag ønskes en grundig debat
af konsekvenser af et eventuelt salg af selskabet til kapitalfonde
og en uafhængig analyse af alternativer, der sikrer Nets
fremtid til fordel for det danske samfund.
Skriftlig fremsættelse
Frank Aaen
(EL)
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
demokratisk debat før salg af Nets.
(Beslutningsforslag nr. B 53)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.