Fremsat den 23. januar 2014 af Christian
Juhl (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at anerkende Den Saharawiske Arabiske
Demokratiske Republik (Vestsahara) som en selvstændig
stat
Folketinget pålægger regeringen
senest i juli 2014 at anerkende Den Saharawiske Arabiske
Demokratiske Republik (herefter Vestsahara) som en fri og
selvstændig stat. Endvidere pålægges regeringen
at arbejde for en fælles anerkendelse af Vestsahara i
EU-regi.
Bemærkninger til forslaget
Siden 1975 har tre fjerdedele af Vestsahara -
primært den frugtbare og ressourcerige del - været
besat af Marokko. Med marokkanernes indtog flygtede i tusindtal af
det oprindelige folk, saharawierne, og i dag bor der op mod 165.000
mennesker i flygtningelejre i et ørkenområde i
nabolandet Algeriet.
Marokkos besættelse har i de sidste 30
år skabt en svær konflikt mellem Marokko og Vestsaharas
befrielsesbevægelse, Polisario, om områdets status.
Vestsahara blev allerede i 1975 erklæret uafhængig af
eksilregeringen under navnet Den Saharawiske Arabiske Demokratiske
Republik (SADR). Juridisk behandles området af FN som Afrikas
sidste koloni. Spanien administrerer således formelt set
Vestsahara, eftersom landet ikke har opfyldt sine historiske og
juridiske forpligtelser som kolonimagt ved at give området
selvbestemmelse. Marokko er dog på grund af besættelsen
de facto administrationsmagt.
Vestsahara har sæde i Den Afrikanske
Union, hvor det er anerkendt som uafhængig stat på lige
fod med de andre medlemslande. Fra flygtningelejre i Algeriet
opererer eksilregeringen, som har både præsident,
premierminister, retsvæsen m.v., og som gennem fredelige
midler forsøger at opnå uafhængighed og kontrol
med hele sit land, jf. artiklen »Vestsahara: 35 års
kolonisering og eksil er nok«, Afrika Kontakt, den 23. marts
2011.
FN har siden indgåelsen af
våbenhvilen mellem Marokko og Vestsahara i 1991 arbejdet for
en fredelig løsning mellem de to parter, men forhandlingerne
går yderst langsomt. Parterne står stejlt over for
hinanden, idet Marokko hævder, at Vestsahara er en del af
Marokko, mens befrielsesbevægelsen, Polisario, kræver
retten til et selvstændigt Vestsahara. Den langsommelige
proces skyldes bl.a. det ulige styrkeforhold mellem de to parter,
men også at konflikten er lavintensiv. Der er ingen
spektakulære drab eller bombninger, og konflikten får
derfor kun meget begrænset dækning i pressen og deraf
begrænset international opmærksomhed. Det er til trods
for, at i tusindvis af saharawierne nu har levet i flygtningelejre
i generationer. En anerkendelse af Vestsahara og et øget
fokus på konflikten vil kunne sætte pres på
bestræbelserne for at opnå en fredelig løsning
på konflikten i form af i første omgang en
folkeafstemning. Danmark bør derfor gennem EU og FN presse
på for at opnå en anerkendelse.
En anerkendelse af Vestsahara vil ligge i
forlængelse af FN's resolutioner. United Nations Mission for
the Referendum in Western Sahara (MINURSO) blev etableret af
Sikkerhedsrådet i 1991 (Resolution 690 af 29. april 1991) for
at gennemføre aftalen mellem de to parter, som blev
indgået ved fredsaftalen i 1991 om afholdelse af en
folkeafstemning, der skulle bestemme, hvorvidt Vestsahara skulle
være en del af Marokko eller en selvstændig stat.
Folkeafstemningen er dog aldrig blevet afholdt, da de to parter
endnu ikke er blevet enige om formen for folkeafstemningen.
MINURSO's mandat er løbende blevet forlænget af FN's
Sikkerhedsråd, senest frem til den 30. april 2014 (resolution
2099 (2013)), hvor Sikkerhedsrådet opfordrer de to parter til
at fortsætte arbejdet med at finde en politisk
løsning. Af FN's generalsekretærs rapport (S/2013/220)
fremgår det således, at der er vilje til at
mødes fra begge parters side, men at det endnu ikke er
lykkedes at blive enige om en permanent løsning. En dansk
anerkendelse af Vestsahara - og et pres om det samme internt i EU -
vil øge presset på begge parter for at opnå en
fredelig løsning af konflikten.
Sikkerhedsrådet nævner ikke
menneskerettighedssituationen i sin resolution. Danmark bør
støtte, at MINURSO's mandat udvides til også at
omfatte overvågning af menneskerettighederne. Endvidere
bør Danmark arbejde for, at internationale organisationer og
især EU påtaler menneskerettighedssituationen i
Vestsahara i endnu højere grad end tidligere. Det er
gentagne gange blevet fremhævet af førende
menneskeretsorganisationer som Amnesty International og Human
Rights Watch, hvordan basale rettigheder er blevet
indskrænket og situationen således forværret
siden reform?bevægelserne i foråret 2011. De to
organisationer peger desuden på, at den marokkanske
besættelsesmagt beviseligt udøver tortur og alvorlig
mishandling af Vestsaharas befolkning, og at dette har stået
på de sidste 30 år, jf. Human Rights Watch 2012 og
artiklen »Inside disputed Western Sahara«,
Aljazeera.com, den 10. januar 2013. Det er endnu en grund til at
Danmark bør gøre sin stilling klar og støtte
op om eksilregeringens krav om selvstændighed.
Over 50 lande anerkender i dag områdets
uafhængighed - det er overvejende lande fra Afrika,
Sydamerika og Asien. Senest har det svenske parlament den 5.
december 2012 som det første EU-land vedtaget en opfordring
til den svenske regering om, at Sverige snarest bør
anerkende Vestsahara som en fri og selvstændig stat, jf.
Utriksutskottets betäkande 2012/13: UU8 Mellanöstern och
Nordafrika.
Med det svenske parlaments beslutning om at
opfordre den svenske regering til en anerkendelse af Vestsahara som
en selvstændig stat er der banet vej for et unikt samarbejde
mellem Danmark og Sverige for at få EU til at engagere sig i
denne glemte konflikt. Indtil videre har EU kun gjort det modsatte,
og den foreslåede EU-fiskeriaftale med Marokko, som
parlamentet netop har godkendt, tager således ikke
højde for Vestsaharas rettigheder. EU har ellers gode
muligheder for at engagere sig og sikre det oprindelige folk retten
over deres land. Det kunne f.eks. ske via de igangværende
forhandlinger om en frihandelsaftale med Marokko, hvor der kunne
presses på for en løsning ved f.eks. at blokere for
import af varer fra Vestsahara, således at kun varer fra det
anerkendte Marokko omfattes af handelsaftalen, så længe
Marokko opretholder sin besættelse. Blokaden bør
inkludere naturressourcer og fødevarer, såfremt det
ikke kan garanteres, at det er den oprindelige befolkning, som
tjener på handel med disse varer. Dette kunne øge
presset på Marokko for at indgå mere aktivt i
forhandlingerne om at nå til en løsning på denne
langvarige konflikt.
Skriftlig fremsættelse
Christian Juhl
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
anerkende Den Saharawiske Arabiske Demokratiske Republik
(Vestsahara) som en selvstændig stat.
(Beslutningsforslag nr. B 40)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.