Fremsat den 20. december 2013 af Martin
Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen
(DF), Marie? ?Krarup? ?(DF), Christian Langballe (DF) og Peter
Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at sikre danskernes kulturelle rettigheder i
Danmark ved at gennemføre et stop for diskrimination af
danskere og dansk kultur i offentlige institutioner
Folketinget pålægger regeringen at
foretage de nødvendige ændringer i relevante love,
vejledninger og regler, så det ikke længere vil
være muligt for offentlige institutioner at diskriminere
danskere og dansk kultur, som det foregår, når dansk
madkultur og danske omgangsformer i forhold til at hilse på
hinanden tilsidesættes for at tage hensyn til herboende
udlændinges religiøse og kulturelle traditioner.
Beslutningsforslaget indebærer således for det
første, at dansk mad med svinekød og
ikkereligiøst slagtet kød skal tilbage i de danske
daginstitutioner og andre steder, hvor det offentlige står
for tilberedning af mad til borgerne, f.eks. hvad angår
udbragt mad til folkepensionister. For det andet indebærer
beslutningsforslaget, at offentligt ansatte forpligtes til at hilse
respektfuldt på andre mennesker, når de optræder
i egenskab af deres embede.
Bemærkninger til forslaget
Dansk mad er
også dansk kultur
I sommeren 2013 opstod der i
medierne en heftig debat om svinekød i daginstitutioner,
efter at Ekstra Bladet (Børnehaver bandlyser
svinekød, Ekstra Bladet, 16. juli 2013) kunne
afsløre, at flere og flere børn i danske
institutioner må undvære bl.a. frikadeller og
spegepølse for at tage hensyn til muslimske børn. I
ugerne, der fulgte, kom det bl.a. frem, at der i mindst 30
institutioner ikke serveres svinekød, og på Hvidovre
Hospital serveres kun halalslagtet kød i visse retter
(»Halal-debatten er nået til Hvidovre«, den 22.
juli 2013 på Hvidovre Hospitals hjemmeside).
Forslagsstillerne vil med dette
beslutningsforslag have stoppet denne åbenlyse diskrimination
af danskere og tilsidesættelsen af dansk madkultur.
Normaliteten skal kort og godt tilbage i de danske
daginstitutioner, og børn skal som en selvfølgelighed
have leverpostej, frikadeller og flæskesteg serveret,
når de er i børnehave eller vuggestue. Svinekød
og ikkereligiøst slagtet kød (oksekød og
kyllingekød) skal også indgå naturligt i
den mad, der serveres i offentlige danske kantiner og lignende
steder og være en naturlig bestanddel i den mad, der
udbringes til f.eks. folkepensionister. Eksisterende aftaler
på offentlige institutioner, der måtte være
indgået om ikke at anvende svinekød og produkter heraf
og kun at anvende halalslagtet kød, skal annulleres.
Dansk kultur er mange ting, men det er ikke
alting. Der er nogle rammer, som bevidst og ubevidst er blevet
opstillet af flere generationer igennem tiden. Dansk madkultur er
en del af dansk kultur, og traditionelle danske retter og produkter
benyttes ved de danske kristne højtider og i hverdagen. Det
er ifølge forslagsstillerne kun naturligt. Danskerne skal
ikke afskrive deres egen kultur og traditioner, fordi der har
været og er en muslimsk indvandring. Tværtimod
bør nyankomne udlændinge tage den danske kultur til
sig og gøre den til deres egen.
Der skal være en vis grad af plads til
forskellighed, og det skal muslimer såvel som danske
institutionsledere og forældrebestyrelser respektere. Man
behøver som udlænding i Danmark naturligvis ikke at
spise svinekød eller nyde alkoholiske drikke, men på
den anden side kan herboende udlændinge ikke forvente, at
danskerne stopper med at spise f.eks. svinekød af hensyn til
dem. Hvorvidt der skal serveres svinekød og eksempelvis
halalslagtet kød i offentlige institutioner, er
ifølge forslagsstillerne i virkeligheden et
spørgsmål og en styrkeprøve om, hvem
der bestemmer i Danmark: Er det regeringen og Folketinget, eller er
det dårligt integrerede muslimske indvandrere?
Det er vigtigt at understrege, at
såfremt beslutningsforslaget vedtages, vil det fortsat
være muligt for forskellige offentlige institutioner lokalt
at tilbyde f.eks. halalslagtet kød. Det må dog
ikke påtvinges alle, og en lokal beslutning om at tage et
sådant hensyn må under ingen omstændigheder
medføre en generel indskrænkning af danskernes
kulturelle rettigheder.
Danske
omgangsformer er også dansk kultur
Sommeren 2013 bød på endnu en
debat i medierne, som ifølge forslagsstillerne med al
tydelighed viste, at dansk kultur i disse år er udsat for et
hårdt pres, og at danskerne i hverdagen udsættes for
direkte diskrimination i deres eget land. Debatten handlede om, at
uddannelsesinstitutionen Herning HF og VUC forud for en eksamen
havde givet følgende meddelelse til de studerende:
»Vores censor har
meddelt, at han ikke ønsker at give
hånd til kvinder. Så det vil nok være en god idé
ikke at forsøge at
give ham hånden. I hvert fald er I nu advarede, så I ikke
i eksamenssituationen bliver forvirrede
over det. Held og lykke med
eksamen«. (»Censor nægter at give
hånd til kvindelige elever«, Berlingske Nyhedsbureau
den 14. juni 2013).
En naturlig del af danskernes sociale omgang
med hinanden er, at man hilser på hinanden med et
håndtryk, når man mødes. Med
håndtrykket siger man goddag og viser almindelig respekt for
sit medmenneske. Selv personer, som ikke deler holdninger,
livsanskuelser, livsstil osv., eller som måske har et direkte
fjendskab til hinanden, giver hånd, når de
mødes. Hvis man mod forventning ikke modtager og
gengælder en fremstrakt hånd til hilsen, viser man
ifølge forslagsstillerne simpel og primitiv ringeagt for sin
medborger, men samtidig udstiller man også over for andre,
hvor respektløs man selv er. Håndtrykket er en
indarbejdet del af dansk kultur og danske omgangsformer, også
selvom der kan være hygiejniske problemer forbundet med
håndtrykket, men det kan klares ved regelmæssig
håndvask.
Den pågældende censor i sagen fra
Herning HF og VUC havde altså efter forslagsstillernes
opfattelse allerede inden eksamensafviklingen besluttet sig for at
optræde respektløs over for de kvindelige
eksaminander. Censoren har med sin afvisning af at ville give
hånd til kvindelige studerende klart vist, at han betragter
kvinder som laverestående. Den respektløse
adfærd skal vi som samfund ikke acceptere. Hvordan kan
kvinder i den eksamenssituation være sikre på, at
censor bedømmer kvindernes opgave og deres
eksamenspræstation fair og på lige fod med
bedømmelsen af de mandlige studerendes
eksamenspræstation? Det kan de selvfølgelig ikke, for
den mandlige censor har i udgangspunktet klart tilkendegivet, at
han står på muslimske værdier, hvor kvinder har
en anden og lavere værdi, end mænd har.
Forslagsstillerne er i den
pågældende sag meget enig med professor Frederik
Stjernfelt, som - med henvisning til censorsagen - i Information
gav udtryk for, at vi i tolerancens navn er tilbøjelige til
at acceptere intolerance, så snart religion kommer i spil:
»Forestil dig en matematiklærer,
der sender en mail til en skole, hvor han skriver, at han ikke vil
give sorte eller muslimer hånden. Ville vi så imødekomme det og sige, at
vi skal tage hensyn til, at han hylder en racistisk doktrin som sin
private overbevisning. . . . Forskellen mellem
de to sager er jo, at religion spiller en rolle i den ene af
dem. Der er en tendens til, at vi
bliver bløde over for antiegalitær adfærd,
når den undskyldes med religion. Det mener jeg er et glidebaneargument.«
(»Professor: Ville vi acceptere en censor, der var racist?
«, Information den 15. juni 2013).
Forslagsstillerne mener, at det i
udgangspunktet aldrig bør accepteres, at man hos offentlige
myndighedspersoner eller hos personer, der har en gerning at
gøre i offentlig tjeneste, nægtes et håndtryk,
medmindre håndtrykket afvises med henvisning til
sundhedsfaglige hensyn. Nægter en offentligt ansat at
efterleve lovgivningen på området, skal der kunne
iværksættes disciplinære sanktioner, og i yderste
konsekvens - ved gentagne overtrædelser - bør en
offentligt ansat kunne afskediges, hvis han eller hun nægter
at give hånd.
Afsluttende
bemærkninger
Forslagsstillerne kunne også have valgt
at inddrage andre elementer i beslutningsforslaget, f.eks. kunne
nedprioriteringen af danske traditioner i visse offentlige
institutioner medtages, men for at øge muligheden for en
vedtagelse har forslagsstillerne valgt at begrænse omfanget
af beslutningsforslaget.
Forslagsstillerne har en klar forventning om,
at dette beslutningsforslag vil møde opbakning i
Folketinget, bl.a. fordi statsminister Helle Thorning-Schmidt
(S) under mediedebatten i sommeren 2013 tilkendegav, at det
efter hendes mening er forkert, når børneinstitutioner
dropper svinekød af hensyn til muslimer og jøder.
Bl.a. blev statsministeren i Jyllands-Posten citeret for at sige
følgende:
»Jeg er lodret imod
det og har altid været det. Jeg synes da, man skal holde fast i den måde,
vi spiser på, og det, vi gør i Danmark,«
siger hun og begrunder det med hensynet til at »holde fast i vores egne traditioner og kultur i en
tid, hvor vi også skal tage hensyn til andre
kulturer.« »Jeg synes, at
man skal have plads til almindelige frikadeller og
flæskesteg. Og jeg synes
ikke, at man kun skal servere halalkød på
hospitalet,«. (»Thorning vil have
svinekød i børnehaverne«, Jyllands-Posten den
12. august 2013).
Også overborgmester i København
Frank Jensen (S) tilkendegav den 13. august 2013 i Berlingske en
modstand mod den måde, dansk madkultur tilsidesættes i
de københavnske dagsinstitioner:
»Forældre
skal ikke finde sig i, at deres daginstitution undgår
svinekød i de daglige måltider. . . Som
overborgmester i København synes jeg, at alle forældre
skal kunne få imødekommet deres børns
kostbehov, når de går i en københavnsk
institution. Hvis jeg havde
børn i en daginstitution, hvor man havde besluttet ikke at
servere måltider, hvor der indgår svinekød,
ville jeg tage det op med lederen og
forældrebestyrelsen«. (»Frank Jensen: Alle
børn skal kunne få svinekød«, Berlingske
den 13. august 2013
Ligeledes forventer forslagsstillerne bred
opbakning til den del af beslutningsforslaget, der handler om at
forpligte offentligt ansatte til at give hånd, når de
optræder i egenskab af deres embede. Da debatten om
censorsagen fra Herning rasede i forsommeren 2013, tog politikere
som Venstres formand Lars Løkke Rasmussen (V),
undervisningsminister Christine Antorini (S) og
ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) nemlig alle
afstand fra censorens forskelsbehandling. (»Ekspert:
Håndsky muslimsk censor brød loven«, Politiken
den 15. juni 2013).
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
sikre danskernes kulturelle rettigheder i Danmark ved at
gennemføre et stop for diskrimination af danskere og dansk
kultur i offentlige institutioner.
(Beslutningsforslag nr. B 00)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.