B 17 Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af omkostningsgodtgørelse til virksomheder og fonde i skattesager.

Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2013-14
Status: Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 06-11-2013

Fremsat: 06-11-2013

Fremsat den 6. november 2013 af Torsten Schack Pedersen (V), Dennis Flydtkjær (DF), Ole Birk Olesen (LA) og Brian Mikkelsen (KF)

20131_b17_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 6. november 2013 af Torsten Schack Pedersen (V), Dennis Flydtkjær (DF), Ole Birk Olesen (LA) og Brian Mikkelsen (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om genindførelse af omkostningsgodtgørelse til virksomheder og fonde i skattesager

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte forslag om, at der sikres fuld omkostningsgodtgørelse for udgifter til virksomheder og fonde, som vinder sager mod SKAT i det administrative klagesystem.

Bemærkninger til forslaget

Der er i den seneste tid blevet rejst en række spørgsmål om grundlæggende retssikkerhedsmæssige forhold på skatteområdet. For forslagsstillerne er det afgørende, at der er fokus på retssikkerhed på skatteområdet.

Derfor foreslår forslagsstillerne, at der fremover skal være fuld omkostningsgodtgørelse i forbindelse med virksomheders og fondes skattesager, som vindes over skattemyndighederne, ligesom det tidligere har været gældende. Det bør således ikke være en økonomisk belastning at få ret i sin skattesag. Derfor bør der være fuld omkostningsmæssig godtgørelse i disse sager.

For forslagsstillerne er det afgørende, at det ikke skal være forbundet med omkostninger at få ret i forhold til myndighederne. Derfor foreslås det konkret, at regeringen pålægges at fremsætte forslag om at sikre fuld omkostningsgodtgørelse til virksomheder og fonde i vundne skattesager.

Skriftlig fremsættelse

Torsten Schack Pedersen (V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om om genindførelse af omkostningsgodtgørelse til virksomheder og fonde i skattesager.

(Beslutningsforslag nr. B 17)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.