B 15 Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer med slagtemetode.

Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Samling: 2013-14
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 01-11-2013

Fremsat: 01-11-2013

Fremsat den 1. november 2013 af René Christensen (DF), Bent Bøgsted (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Jørgen Dohrmann (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF) og Peter Skaarup (DF)

20131_b15_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 1. november 2013 af René Christensen (DF), Bent Bøgsted (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Jørgen Dohrmann (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om mærkning af fødevarer med slagtemetode

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingssamling at fremsætte lovforslag, der skal sikre, at kødvarer er mærket, så forbrugerne kan se, om det pågældende dyr er slagtet efter traditionelle metoder, eller om der er tale om en rituel slagtning, herunder om der er tale om schächtning eller halal. Lovforslaget skal udformes således, at det får den virkning, at producenterne eller importørerne af fødevarerne forpligtes til at mærke fødevarerne med slagtemetoden.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med indeværende forslag er at sikre, at kødvarer i landets supermarkeder og lign. mærkes, så forbrugerne ikke er i tvivl om, hvorledes det pågældende dyr er blevet slagtet, herunder om dyret er rituelt slagtet. Lovforslaget skal udformes således, at producenterne eller importørerne af fødevarerne forpligtes til at mærke fødevarerne med slagtemetoden. Det skal endvidere fremgå, hvilken rituel slagtemetode der er benyttet, så forbrugerne kan se, om der er tale om schächtning eller halal. Forslaget er en delvis genfremsættelse af B 150, 1996-97, og B 58, 2006-07.

Indledende bemærkninger

Uden at vide det risikerer danske forbrugere at spise kød fra dyr, der er rituelt slagtet, da der ikke er krav om, at sådant kød mærkes med slagtemetode. De rituelle metoder, der er tale om, er halal, som praktiseres af muslimer, og schäctning, som praktiseres af jøder. Mange forbrugere finder de rituelle slagtemetoder forkastelige og ville fravælge kød, der er slagtet efter sådanne metoder, hvis det var muligt.

Da hovedparten af Danmarks befolkning tilhører andre trosretninger, forekommer det forkert, at de er tvunget til at spise rituelt slagtet kød. Endvidere har der fra flere steder i samfundet lydt krav om bedre dyreetisk adfærd. De danske forbrugere er i stigende grad optaget af dyreetiske forhold og stiller stadig større krav til dyrenes samlede livsvilkår. Der har flere gange været fremsat forslag i Folketinget om denne problematik, jf. f.eks. B 58, Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer med slagtemetode, i folketingssamlingen 2006-07.

Forslagsstillerne ser helst, at rituelle slagtninger helt forbydes, ligesom det er tilfældet i eksempelvis Sverige. Men da det ved flere lejligheder har vist sig umuligt at samle flertal for et sådant forslag i Folketinget, er det forslagsstillernes opfattelse, at man i det mindste skal give forbrugerne muligheden for at vælge. Et sådant valg forudsætter, at det er muligt at skelne mellem kød, der er slagtet efter traditionelle metoder, og kød slagtet efter rituelle metoder.

Lovgivningen

Reglerne for mærkning af fødevarer fremgår af fødevarelovens § 16: »Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at fødevarer skal mærkes med oplysninger, der er af betydning for forbrugerne, virksomhederne eller tilsynsmyndighederne.«

Producenterne og importørerne er naturligvis velkomne til at indgå aftaler med leverandørerne om at foretage mærkningen. Sådanne aftaler indgås allerede i nogle tilfælde i dag. Der findes endvidere fortilfælde, hvor der foretages mærkning af importerede varer i Danmark. En række udenlandsk producerede øl, der importeres til Danmark, mærkes med et bestemt pantmærke, inden de sendes i handelen. Denne mærkning foretages i Danmark. Følgelig er det også muligt at foretage mærkning af fødevarer, således at forbrugerne kan se, om der er tale om slagtning efter traditionelle metoder eller rituel slagtning.

Afsluttende bemærkninger

En væsentlig del af det kød, der i dag ligger i supermarkedernes kølediske, er slagtet efter halalmetoden. Stort set alt fjerkræ er slagtet efter denne metode, men også andre former for kød, f.eks. oksekød og lammekød. Slagtemetoden fremgår dog meget sjældent, da der i dag ikke er et lovkrav om, at en sådan mærkning af fødevarer skal finde sted. Mange danskere finder rituelle slagtemetoder frastødende og ville efter al sandsynlighed fravælge sådant kød. Men en del tyder på, at meget få mennesker er klar over, hvor meget af det solgte kød i Danmark der rent faktisk er slagtet efter rituelle metoder.

Det bør være op til den enkelte forbruger at kunne vælge, om man vil spise kød, der er slagtet efter rituelle metoder, eller ej. Uden mærkning fører man forbrugerne bag lyset, og i dag skal man være vegetar for at være sikker på, at man ikke spiser rituelt slagtet kød.

Skriftlig fremsættelse

René Christensen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer med slagtemetode.

(Beslutningsforslag nr. B 15)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.