Fremsat den 23. oktober 2013 af Peter
Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Preben Bang Henriksen (V),
Karsten Lauritzen (V), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Anders
Samuelsen (LA), Tom Behnke (KF) og Mike Legarth (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forholdsregler ved udeblivelse i
straffesager
Folketinget pålægger regeringen
inden den 1. januar 2014 at fremsætte de fornødne
forslag til ændringer af lovgivningen, der sikrer
følgende:
- Såfremt den
tiltalte i en straffesag skønt lovligt tilvarslet udebliver
fra hovedforhandlingen uden lovligt forfald, skal det være
muligt for retten at gennemføre sagen uden tiltaltes
tilstedeværelse, forudsat at anklagemyndigheden ikke
nedlægger påstand om over 6 måneders
fængsel.
- I forbindelse med
forkyndelse af anklageskriftet skal det altid fremgå, at
udeblivelse uden lovligt forfald kan medføre, at tiltalte
dømmes for de forhold, som tiltalen angår.
- Ved
udmåling af sagsomkostninger skal der tages hensyn til, at
tiltalte bør betale omkostningerne forbundet med
forudgående ulovlig udeblivelse i de tilfælde, hvor
dommeren har valgt at omberamme sagen som følge af
udeblivelsen.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 130 fra folketingsåret 2012-13,
jf. Folketingstidende 2012-13, A, B 130 som fremsat side 1 ff.
Søndag den 13. maj 2012 kunne TV 2
Nyhederne dokumentere, at mange retsmøder må aflyses,
fordi tiltalte ikke dukker op til retsmødet, hvilket
medfører et enormt spild af tid og ressourcer. Der er mange
eksempler på straffesager, der kunne være afsluttet
på ganske kort tid, men som trækker ud i årevis,
fordi tiltalte ikke møder op. I udsendelsen nævntes et
eksempel, hvor det først efter 12 retsmøder lykkedes
at få tiltalte dømt, og hvor den tiltalte i
mellemtiden nåede at begå 24 nye forbrydelser, bl.a.
indbrud, tyveri og våbenbesiddelse. Der findes ikke et samlet
tal for, hvor mange udeblivelser der er på årsbasis,
men en undersøgelse foretaget af retten i Randers i
efteråret 2011 viste, at ud af 250 sager, som de havde
behandlet, havde de måttet aflyse hver femte af sagerne - se
TV 2-indslaget »Tiltalte kan blive væk i
årevis«, lagt på www.tv2. dk søndag den
13. maj 2012.
I justitsministerens besvarelse den 21.
december 2012 af REU alm. del - spørgsmål nr. 791,
folketingsåret 2011-12 fremgår det, at
Domstolsstyrelsen ikke registrerer udeblivelser regelmæssigt,
men Justitsministeriet bad i maj 2012 Domstolsstyrelsen om at
redegøre for problemets omfang. I den forbindelse har
Domstolsstyrelsen foretaget en stikprøveundersøgelse.
Denne omfattede 12 byretter og 1 landsret og strakte sig over 9
uger. Undersøgelsen omfattede 1.429 sager, og der blev
registreret 78 udeblivelser. Heri indgik også lovligt
forfald. Der var i alt 55 sager med ulovligt forfald, hvilket
svarer til 3,8 pct. af de undersøgte sager.
Tiltalte i straffesager har ret til personligt
at få oplyst, at de skal møde i retten. Politiet skal
således opsøge tiltalte inden retsmødet, men
ofte kan politiet ikke finde den pågældende. Medmindre
der er tale om meget alvorlige straffesager, er tiltalte typisk
på fri fod inden retssagen. Der er ingen sanktioner over for
tiltalte, hvis vedkommende vælger ikke at møde op. Og
da tiltalte har ret til at overvære sin egen sag, kan denne i
mange tilfælde kun gennemføres, såfremt tiltalte
vælger at møde op - se TV 2-indslaget »Tiltalte
kan blive væk i årevis«, lagt på www.tv2.
dk søndag den 13. maj 2012.
Retspræsidenten i Næstved har i
forbindelse med de mange udeblivelser og spildtid udtalt: »Vi
spilder tid på det, advokaterne spilder tid på det,
anklagemyndigheden spilder tid på det, og vidnerne spilder
tid på det. Man kunne godt ønske, at reglerne var lidt
strammere, så man kunne undgå det her« - se TV
2-indslaget »Tiltalte kan blive væk i
årevis«, lagt på www.tv2. dk søndag den
13. maj 2012.
Forslagsstillerne er enige i, at der er brug
for en markant opstramning på området, og at der
bør tages flere initiativer for at komme ulovlige
udeblivelser til livs. Således foreslås det, at retten
skal kunne vælge at gennemføre hovedforhandlingen
trods udeblivelse, hvis denne er ulovlig, og hvis der ikke er
nedlagt påstand om over 6 måneders fængsel. Af
forkyndelsen af anklageskiftet skal fremgå, at udeblivelse
uden lovligt forfald kan medføre dom for de forhold, som
tiltalen angår, hvis omstændighederne ikke taler imod
det og domstolen finder påstanden ubetænkelig. De
nugældende regler om genoptagelse af straffesager ved
udeblivelsesdom skal også omfatte disse sager. Endelig
bør den udeblevne betale de omkostninger, der er forbundet
med den ulovlige udeblivelse i de tilfælde, hvor dommeren har
valgt at omberamme sagen som følge af udeblivelsen. Udsigten
til dels at blive dømt, dels at risikere at skulle betale
omkostningerne forbundet med ulovlig udeblivelse vil alt andet lige
virke motiverende for fremmøde.
I justitsministerens besvarelse den 21.
december 2012 af REU alm. del - spørgsmål nr. 791,
folketingsåret 2011-12 oplyser ministeren, at Folketinget i
november 2012 vedtog L 12 om ændring af retsplejeloven,
straffeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(Revision af reglerne om forkyndelse m.v.). Med loven
indføres der regler om bl.a. telefonforkyndelse, og retterne
og politiet får mulighed for at sende sms-påmindelser
og påmindelser pr. e-mail til personer, der skal møde
i retten. Som begrundelse for loven henviser ministeren bl.a. til
det ressourcespild, der er hos politi og domstole som følge
af udsættelse af retsmøder. Justitsministeren skriver
endvidere: »Det er min forventning, at de nye regler kan
bidrage til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.«
Forslagsstillerne er slet ikke af den
opfattelse, at de ændringer, som L 12 medfører, er nok
til at forhindre, at tiltalte i straffesager udebliver fra
retsmødet. Årsagen hertil er, at mange af disse
udeblivelser ikke skyldes forglemmelser. Tværtimod er der
ofte tale om en bevidst handling fra den tiltaltes side.
I folketingsåret 2010-11, 1. samling,
vedtog Folketinget forslag til lov om ændring af
retsplejeloven (L 133). Forslaget havde til formål at sikre
bedre udnyttelse af ressourcerne ved landets byretter.
Med lovforslaget, der blev vedtaget den 28.
april 2011, indførtes en ordning, der giver domstolene
mulighed for at afsige udeblivelsesdom uden retsmøde i
sager, hvor der er udstedt bødeforelæg. Dette
gælder dog ikke, hvis den tiltalte ansøger om at
få sagen behandlet på et retsmøde.
Ordningen betyder, at retten som udgangspunkt
uden at rette henvendelse til den tiltalte forinden vil kunne
afsige udeblivelsesdom uden retsmøde, hvis modtageren af
bødeforelægget hverken vedtager
bødeforelægget eller anmoder om et retsmøde.
Dette gælder, hvis der ikke er omstændigheder, der
taler imod det.
Forslagsstillerne har ladet sig inspirere af L
133, idet tilsvarende begrundelser til dels gør sig
gældende i nærværende forslag.
Beslutningsforslaget indebærer
væsentlige besparelser i retsplejen. Det vil herudover sikre,
at mange tiltalte ikke vil have mulighed for at begå nye
strafbare forhold i »ventetiden«. Risikoen for, at ofre
møder deres gerningsmand, før sidstnævnte har
afsonet, vil også blive mærkbart reduceret.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forholdsregler ved udeblivelse i straffesager.
(Beslutningsforslag nr. B 12)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.