Beretning afgivet af Finansudvalget den 2. oktober 2014

1. Indledning

Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. april 2014 og blev herefter henvist til behandling i Finansudvalget.

2. Udvalgsarbejdet

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 6 møder.

Ekspertmøde

Udvalget afholdt den 22. maj 2014 et åbent ekspertmøde om grønne nationalregnskaber, hvor tillige Miljøudvalgets medlemmer var inviteret til at deltage.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Samråd

Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) ud taler, at beretningsforslaget lægger op til, at der skal etableres et grønt nationalregnskab i løbet af 3 år startende med regnskabet for 2014.

Der er under FN vedtaget en statistisk standard for opstillingen af grønne nationalregnskaber. De internationale retningslinjer er beskrevet i SEEA, System of Environmental-Economic Accounting, Central Framework. Denne statistiske standard er en parallel til den tilsvarende internationale standard for det traditionelle nationalregnskab. Manualen for grønne nationalregnskaber beskriver retningslinjerne for, hvordan der kan opstilles internationalt sammenlignelige grønne nationalregnskaber.

Mange lande er allerede i gang med at etablere fulde eller delvise grønne nationalregnskaber efter denne internationale standard. Det gælder også i EU, hvor det europæiske statistiske kontor, Eurostat, har vedtaget forordninger, der medfører, at medlemslandene skal udarbejde dele af de grønne nationalregnskaber.

Danmarks Statistik udarbejder således allerede i dag dele af de grønne nationalregnskaber. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om vare- og materialestrømme, udslip af drivhusgasser og luftforurenende stoffer samt energi. Den nuværende dækning i Danmarks Statistik omfatter dog ikke alle de områder, der er omtalt i SEEA's Central Framework.

Fulde grønne nationalregnskaber vil forbedre den statistiske dækning af det grønne område og sikre, at der udarbejdes sammenhængende tidsserier med en række nye oplysninger om bl.a. udledning af spildevand og affaldsproduktion. Disse opgørelser vil anvende de samme afgrænsninger af brancher og sektorer, som bruges i det eksisterende nationalregnskab.

Grønne nationalregnskaber vil således åbne nye muligheder for at koble økonomiske oplysninger med oplysninger om miljøforhold. Grønne nationalregnskaber vil give mulighed for analyser af miljømæssige aspekter af den økonomiske udvikling, f.eks. udvikling i ressourceproduktivitet, grøn vækst og aspekter af bæredygtighed, og vil dermed være et nødvendigt redskab til at skabe reel bæredygtig udvikling.

De grønne nationalregnskaber vil dog modsat det økonomiske nationalregnskab ikke munde ud i et enkelt bundlinjetal i form af et grønt BNP, men en lang række tabeller med oplysninger om miljøaspekter.

En udbygning af grønne nationalregnskaber i Danmarks Statistik vil i praksis kunne påbegyndes i løbet af 2015 og færdiggøres i løbet af en 3-årig periode. Det vil være muligt for Danmarks Statistik at offentliggøre delresultater fra de grønne nationalregnskaber allerede ved udgangen af det første år af etableringsfasen.

En udbygning af de grønne nationalregnskaber med alle de væsentligste elementer beskrevet i SEEA, Central Framework, vil medføre en væsentlig udvidelse af den eksisterende statistiske dækning i Danmarks Statistik. Der vil både være behov for at udvide med ekstra oplysninger om de områder, der allerede i dag offentliggøres tabeller for, og der skal etableres helt nye tabeller på områder som f.eks vand, spildevand, miljørelaterede subsidier, olie og naturgas.

Den samlede etablering af grønne nationalregnskaber er af et sådant omfang, at det vil være mest hensigtsmæssigt at indfase dem med en stigende ressourceindsats over de 3 år.

Det vurderes, at etableringen af grønne nationalregnskaber kan ske med en omkostning på 13½ mio. kr. i løbet af den 3-årige etableringsfase, mens grønne nationalregnskaber vurderes at koste 5½ mio. kr. årligt i drift.

Flertallet finder, at indførelsen af grønne nationalregnskaber er perspektivrig. Det er flertallets opfattelse, at der er behov for mere konkret anvisning af finansiering til etableringen af grønne nationalregnskaber. Flertallet konstaterer, at en etablering af grønne nationalregnskaber kan påbegyndes fra 2015, såfremt der kan anvises finansiering.

P.u.v.

Camilla Hersom

formand