Fremsat den 8. april 2014 af Özlem
Sara Cekic (SF), Eigil Andersen (SF) og Pernille Vigsø Bagge
(SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om mænds ret til barselsorlov
Folketinget pålægger regeringen
inden den 1. november 2014 at fremsætte et lovforslag, der
sikrer indfasning af fædres og medmødres ret til 12
ugers barselsorlov. Orloven skal indgå i den samlede barsels-
og forældreorlov. Hvis faderen eller medmoderen ikke benytter
de 12 uger, skal de bortfalde. Regeringen opfordres desuden til at
komme med forslag til, hvordan barselslovgivningen kan blive mere
kønsneutral og enkel og gennemskuelig for borgerne.
Bemærkninger til forslaget
Mødre og fædre er forældre
på lige fod og skal have reelle muligheder for at være
det. Men vi er endnu langt fra et ligestillet forældreskab.
Fædre tager stadig kun 7-8 pct. af den samlede orlov på
barselsdagpenge.
Der eksisterer fortsat en række
barrierer for de fædre, der gerne vil holde mere orlov i
barnets første levetid, både i forhold til
indstillingen på arbejdspladser, hvor der ikke er tradition
for, at fædre benytter forældreorloven, og i forhold
til fædrenes overenskomstmæssige muligheder, hvor de
ofte har ringere muligheder for orlov med løn, end
mødrene har.
For at sikre en moderne barsel- og
forældreorlov, der matcher det moderne familieliv, er der
behov for at ligestille forældrene og for at sikre en mere
kønsneutral lovgivning. I den nuværende barsellov er
14 uger efter fødslen reserveret til moderen (foruden 4 uger
før fødslen). Kun 2 uger er reserveret til
faderen.
Ved at øremærke en del af
forældreloven til fædre vil man styrke fædres
rettigheder og forbedre kvindernes muligheder på
arbejdsmarkedet. Samtidig vil det bane vejen for mere
ligeløn og lige rettigheder.
En øremærkning kan ske ved en
gradvis indfasning over nogle år, således at familierne
kan indrette sig på de nye muligheder. Det er vigtigt, at
overenskomstansatte i både den private og den offentlige
sektor løbende har mulighed for at aftale sig frem til ret
til løn under orloven. Derfor skal en indfasning af
fædreorloven tage hensyn til de eksisterende overenskomster
med hensyn til øremærkning og ske på en
måde, så overenskomstparterne får mulighed for at
sikre orlovsrettigheder til faren og tilpasse
orlovsmønsteret i overenskomsterne til den nye
lovgivning.
Fædre skal sikres bedre rettigheder,
så de har et reelt frit valg til at kunne tage barsel med
deres barn og ikke skal miskrediteres på jobbet for deres
valg. De skal have ret til at være en del af deres
børns opvækst fra starten af. Undersøgelser
viser, at traditionen for, at mænd holder barsel på
arbejdspladserne, har stor betydning for mænds valg med
hensyn til barsel.
Fædre skal have en rolle i barnets
opvækst fra starten, så de helt naturligt bliver en
mere integreret del i børnenes opvækst, end
tilfældet er i dag, til glæde og gavn for
børnene, der får bedre adgang til både mor og
far. Børn skal have ret til at være sammen med begge
deres forældre fra starten af deres opvækst.
Derfor er det nødvendigt at give
forældrene lige muligheder for barsel efter fødslen.
Det er afgørende, at familierne selv kan tilrettelægge
deres orlov. Den frihed bør styrkes ved at bevare en lang
periode, som forældrene kan fordele frit, og ved at
gøre forældrenes adgang til orlov
ligeværdig.
I de tilfælde, hvor der reelt kun er en
forælder, bør hele orlovsperioden og alle dagpenge
tilfalde denne forælder. Der skal i lovgivningen
indtænkes løsninger på uoverensstemmelser mellem
forældre, der ikke bor sammen.
Hvis barselloven udformes mere
kønsneutralt, sikres, at alle forældre kan se sig selv
i loven, også forældre af samme køn. Samtidig
bliver det også enklere for borgerne at planlægge deres
orlov, hvis al orlov efter fødslen er
forældreorlov.
En mere kønsneutral barselsordning vil
på længere sigt kunne bidrage til at ændre
på den kønsopdeling, der i dag er på
arbejdsmarkedet, og derved give kvinder og mænd flere
muligheder for det arbejdsliv, de gerne vil have.
Baggrund
Mænd tager stadig kun en lille del af
barslen. Kun knap 8 pct. af den samlede barsels- og
forældreorlov er fædres andel. For pars vedkommende,
hvor begge holdt barselsorlov, stod moderen således for 88
pct. af det samlede antal barselsdage. Kvinder, der var ene om at
holde orlov på dagpenge, holdt fem en halv gang så lang
en barselsorlov som mænd i den tilsvarende situation.
En tredjedel af mændene holdt kun de 2
ugers orlov, som er øremærket til fædre, og der
er mange børn, der kun holder barsel med moderen. I 27 pct.
af de familier, der modtager barselsdagpenge, er det kun moderen,
der afholder barsel, jf. NYT fra Danmarks Statistik, nr. 129, fra
den 12. marts 2014.
Hvilken arbejdsplads og hvilken overenskomst
man har, påvirker også, hvor meget barsel fædrene
tager. I gennemsnit holdt en nybagt far på en statslig
arbejdsplads 48 dages forældreorlov i 2010, og dermed var det
mere end dobbelt så lang en orlov som en nybagt far i den
private sektor, jf. »Krisen tvinger fædre væk fra
barsel«, Ugebrevet A4 den 8. marts 2013.
På arbejdspladser, hvor chefen
signalerer, at barsel til fædre er ok, vælger flere
også den mulighed, jf. SFI 2006: »Mænd, orlov og
arbejdspladskultur«.
Bedre barselsrettigheder til fædre vil
også gavne familiernes stabilitet. Undersøgelser peger
på, at skilsmisseraten falder, når faderen tager en
større del af barselsorloven, jf. Livia Sz. Oláh
2001: »Gendering Family Dynamics: The Case of Sweden and
Hungary«.
Kritiske røster har fremført, at mænd ikke
ønsker mere barsel. Men den seneste
Gallupundersøgelse om emnet fra september 2013 manede den
myte til jorden. Faktisk viser det sig, at op mod to tredjedele af
danske mænd gerne vil bruge 12 uger på at være
på barsel med deres barn, hvis de fik muligheden. Og kun 14
pct. af mændene er helt afvisende over for den tanke, jf.
artiklen »Ny måling: Mænd vil rigtig gerne have
12 ugers barsel med deres børn«, avisen.dk den 11.
september 2014.
Regeringen kan med fordel lade sig inspirere
af vores nordiske nabolande, hvor en større del af orloven
er forbeholdt fædrene. I Island reserverede man i 2002 3
måneders barsel til mænd, og i 2012 besluttede man, at
dette skal stige op til 5 måneder i 2016, så mænd
og kvinder hver har 5 måneder og 2 fælles måneder
til deling. I Norge er 12 uger af barselsorloven reserveret til
mænd, og i Sverige drejer det sig om 2 måneder
(indført i 2002). Dette betyder bl.a., at fædrene
tager en større del af orloven. Tal fra 2011 viser, at
fædrene tog 29 pct. af den samlede barselsorlov i Island,
23,7 pct. i Sverige og 17,8 pct. i Norge. I Norge benytter 9 ud af
10 fædre således i dag deres ret til fædreorlov,
jf. SFI 2013: »Øremærkning af barsel til
fædre - et litteraturstudie«.
Udover at sikre mænd ret til
barselsorlov er det vigtigt at sikre en mere kønsneutral
barselslovgivning. I udformningen af en sådan kan regeringen
f.eks. lade sig inspirere af Sverige, hvor man har udformet
barselloven langt mere kønsneutralt. Det betyder også
en mere enkel lov. F.eks. behøver man ikke at skelne mellem
fædreorlov, som kun faderen må afholde, og
barselsorlov, som kun moderen må afholde. I Sverige taler man
udelukkende om forældreorlov.
Skriftlig fremsættelse
Özlem Sara
Cekic (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
mænds ret til barselsorlov.
(Beslutningsforslag nr. B 103)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.