Fremsat den 4. april 2014 af Lars Dohn
(EL) og Finn Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om sikring af betalelige private
udlejningsboliger ved genudlejning
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag om at ophæve
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, således at lejen for
lejligheder, der er blevet gennemgribende moderniseret,
beregnes som den omkostningsbestemte leje plus et beregnet
tillæg for forbedringerne. For at undgå øget
spekulation i forbedringer skal det endvidere præciseres, at
det lejedes værdi er en overgrænse også for lejen
i lejemål, der er forbedret efter boligreguleringslovens
§ 5, stk. 1. Ændringerne skal senest træde i kraft
den 1. januar 2015.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund og motivering
I 1995 ændrede
den daværende SR-regering boligreguleringsloven,
således at der kun ved genudlejning af lejligheder i storhuse
ibrugtaget før 1992, der var blevet gennemgribende
forbedret, midlertidigt kunne opnås en lejefastsættelse
efter det lejedes værdi. Det skete ved at indsætte
§ 5, stk. 2, i boligreguleringsloven.
Det blev samtidig
præciseret, at lejen ved genudlejning af lejligheder i
storhuse ibrugtaget før 1992, der ikke var gennemgribende
forbedret, ved en tvist skal beregnes som den omkostningsbestemte
leje plus et beregnet tillæg for forbedringerne.
I 2000 blev loven
strammet op, således at der ved genudlejning af lejligheder,
der var gennemgribende forbedret sikredes en bedre dokumentation
for, at arbejder var udført, og at der ikke var tale om
fupmoderniseringer. Det blev ligeledes sikret, at ejendomme med
udvendige mangler fik manglerne udbedret, førend udlejning
efter bestemmelsen i boligreguleringslovens § 5, stk. 2, kunne
godkendes. Loven blev samtidig gjort permanent.
Der er nu opsamlet
så mange uheldige konsekvenser i kølvandet på
§ 5, stk.2, i boligreguleringsloven, at Enhedslisten
forslår, at § 5, stk. 2, ophæves.
1)
Moderniseringerne fjerner betalelige boliger til unge og
lavindkomsterne.
2)
Moderniseringerne bremser energirenoveringer.
3)
Moderniseringerne betyder øget segregering og er en barriere
for byudvikling.
4)
Moderniseringerne bremser mobiliteten.
Ad 1. Moderniseringerne fjerner betalelige boliger til
unge og lavindkomsterne
Lovændringen i
1997 har ført til en eksplosion i antallet af genudlejninger
efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2. I
Socialminsiteriets budgetlejeundersøgelse fra 2002
skønnede Socialministeriet, at 12.500 lejemål var
blevet moderniseret efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2,
og at hyppigheden var 2.000 boliger om året. Lejernes LO
oplyser, at det er organisationens erfaring, at de større
udlejere nu systematisk moderniserer lejlighederne ved
genudlejning, hvorfor Socialministeriets skøn nu er
forældet. Organisationen skønner, at 35.000 af de i
alt 185.000 boliger i storhuse i regulerede kommuner nu er
moderniseret (»Vi lejere«, den 5. november 2013).
I København
ligger lejeniveauet efter en modernisering nu på mellem 1.000
kr. og 1.150 kr. pr. m2. Til
sammenligning ligger Århus ca. 50 - 100 kr. pr. m2 lavere.
Hermed er der
påvist en stigning i både antallet af moderniseringer
og i lejefastsættelsen for disse boliger. Konsekvensen er, at
antallet af tilgængelige boliger for personer med almindelige
eller lave indkomster falder drastisk, særlig i
storbyerne.
Dette betyder, at
boligmarkedets singler og unge har betydelig forringede muligheder
for at finde selv en mindre bolig, der er til at betale. Det
betyder også, at den private udlejningssektor ikke som
førhen kan tilbyde boliger til unge, der søger bolig
i de to store uddannelsesbyer.
Ad 2. Moderniseringerne er en barriere for senere
energirenoveringer
En godkendelse af
udlejning efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2,
forudsætter, at der ikke kan gives
vedligeholdelsespåbud af huslejenævnet. Godkendelsen er
dog ikke nogen garanti for, at ejendommene er energieffektive.
Moderniserede
ejendomme fastlåses i dårlig energimæssig stand,
fordi den høje leje efter moderniseringerne af
enkeltlejlighederne udelukker et lejepotentiale til at betale for
energiforbedringerne.
Der opstår
blandt beboerne et modsætningsforhold i forhold til
energirenoveringer. De lejere, der bor i de moderniserede
højlejeboliger modsætter sig energirenoveringer, mens
de lejere, der bor i ikkemoderniserede lejligheder, ønsker
energirenoveringer. Samtidig bliver udlejerne tilbageholdende med
energirenoveringer, fordi det betyder, at de mange lejere i
moderniserede lejligheder, der ikke har fået sat lejen efter
huslejenævnets niveau, nu tilskyndes til at indbringe lejen
for huslejenævnet. Hermed taber udlejer på
energimoderniseringer.
Ad 3. Moderniseringerne betyder øget segregering og
er en barriere for byudvikling
Moderniseringerne
betyder, at befolkningen yderligere opdeles på forskellige
boligkvarterer efter indkomst, socialt tilhørsforhold etc.
Kun de bedre stillede har råd til at bo i moderniserede
lejligheder. En byudvikling i form af fleksibel sammenlægning
af små lejligheder udelukkes. Det skyldes at udlejer ved
anmodning om sammenlægning vil betragte lejemålet som
nyudlejet og derfor vil modernisere og fastsætte lejen efter
boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Herefter har lejeren ikke
råd til sammenlægningen.
Ad 4. Moderniseringerne ødelægger bytteret og
mobilitet
Moderniseringerne
betyder, at det er blevet så godt som umuligt for lejerne at
udnytte deres bytteret. Hver gang en lejer foreslår et bytte,
meddeler udlejer, at lejemålet skal moderniseres, hvorefter
byttet spoleres.
Afslutning
Enhedslisten er ikke
modstander af, at boligerne i Danmark bliver bedre. Men de fleste
af moderniseringerne er spekulative moderniseringer, hvor udlejer
alene udnytter moderniseringsreglerne til at komme over i en
lejefastsættelse, som er mere markedslignende.
For Enhedslisten er
det vigtigt, at byerne kan tilbyde borgerne et bredt og varieret
udbud af boliger og et udbud, som også unge, singler
m.fl. kan betale. Det skal ikke alene være den almene
udlejningssektor, der står for dette udbud. Den private
udlejningssektor er historisk den vigtigste kilde til boliger til
unge. Det er bl.a. denne opgave, der skal fastholdes.
Problemet med de
heldigvis relativt få utidssvarende boliger uden eget toilet
skal løses via byfornyelse og ikke, ved at lejeniveauet
eksploderer i den private udlejningssektor.
Skriftlig fremsættelse
Lars Dohn
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
sikring af betalelige private udlejningsboliger ved
genudlejning.
(Beslutningsforslag nr. B 100)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.