Fremsat den 10. oktober 2013 af Jan E.
Jørgensen (V), Preben Bang Henriksen (V), Flemming Damgaard
Larsen (V), Simon? ?Emil Ammitzbøll (LA), Peter Skaarup (DF)
og Jørn Dohrmann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrkelse af den private ejendomsret i
forbindelse med statslige anlægsprojekter
Folketinget pålægger regeringen
inden den 1. juni 2014 at fremsætte lovforslag og foretage de
fornødne administrative ændringer, der kræves
for at styrke den private ejendomsret og borgernes retssikkerhed i
forbindelse med statslige anlægsprojekter. Lovforslaget skal
indeholde følgende elementer:
- Der
indføres klare og passende tidsfrister for, hvornår de
nødvendige undersøgelser - herunder
miljøundersøgelser og undersøgelser af
linjeføringer - skal være gennemført for de
statslige anlægsprojekter, hvor det kan blive
nødvendigt at gennemføre ekspropriationer.
- Når
anlægsprojektet har antaget en så konkret form, at der
er rimelig grund til at antage, at den pågældende
på et senere tidspunkt vil kunne få sin
ejendom/rettighed eksproprieret, får ejendommens ejer og
øvrige rettighedshavere fremover mulighed for, at
ekspropriation gennemføres straks.
- Den
eksproprierede skal tildeles en ulempegodtgørelse ud over
selve erstatningssummen.
- Udgifter til
nødvendig sagkyndig bistand skal godtgøres i fuldt
omfang.
Bemærkninger til forslaget
Det følger af grundlovens § 73,
stk. 1, at »Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan
tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet
kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod
fuldstændig erstatning.«
Dette beslutningsforslag omhandler alene
statslige ekspropriationer, og beslutningsforslaget forholder sig
ikke til spørgsmålet, om statslige ekspropriationer i
alle tilfælde er påkrævede af hensyn til
almenvellet.
Beslutningsforslaget tager alene sigte
på at sikre bedre vilkår for de borgere, der
udsættes for ekspropriation i forbindelse med statslige
anlægsprojekter, på to områder:
For det første skal der sikres en langt
hurtigere afklaring af ekspropriationsspørgsmålet i
forbindelse med statslige anlægsprojekter.
For det andet skal det sikres, at den
eksproprierede altid får tildelt fuldstændig erstatning
i overensstemmelse med grundlovens intentioner.
Så snart planlægningen af et
statsligt anlægsprojekt begynder, påvirkes
markedsværdien af de ejendomme, som vil kunne blive
eksproprieret i forbindelse med realiseringen af projektet. Ofte er
der et stort tidsmæssigt spænd mellem den politiske
aftale om et anlægsprojekt og planlægningen og
udførelsen af projektet. Som reglerne er nu, eksproprieres
der først, når planerne skal realiseres. Det har den
fordel, at der ikke eksproprieres i tilfælde, hvor
anlægsprojektet alligevel ikke realiseres, ligesom ingen
udsættes for ekspropriation, førend det er
nødvendigt. Det kan imidlertid også have den ulempe,
at borgere »stavnsbindes« til deres ejendom i en
længere årrække, da det det i praksis ikke er
muligt at sælge ejendommen som følge af det forventede
anlægsprojekt og den deraf følgende
ekspropriation.
Der findes talrige eksempler, hvor borgere har
levet i uvished i en årrække i forbindelse med
statslige anlægsprojekter.
I forbindelse med beslutningen om den tredje
Limfjordsforbindelse har en række familier været i en
fastlåst situation uden mulighed for at flytte fra deres
bolig. I et foretræde for Folketingets Transportudvalg den 7.
februar 2013 redegjorde en række boligejere fra
Nørresundby for, hvor indgribende den foreløbig ti
år lange proces og uvished vedrørende den tredje
Limfjordsforbindelse har været for deres tilværelse og
for den videre planlægning af deres liv. Det samme er
tilfældet med anlægsprojektet ved motorvejen mellem
Herning og Aarhus, der har været på tegnebrættet
siden 1993. Her er det ligeledes beslutningen om
linjeføringen, der har »stavnsbundet« en
række borgere i Silkeborgområdet. Usikkerheden i
forbindelse med disse anlægsprojekter har skabt en
utilfredsstillende og uholdbar situation for disse borgere, der
ikke ved, om deres ejendom ender med at blive eksproprieret. Der
bør for disse borgere skabes en langt bedre retssikkerhed,
og de bør derfor som minimum have mulighed for at
søge om forlodsovertagelse af deres ejendom.
Forslagsstillerne bemærker, at der kan
være mange årsager til, at det ikke er muligt for
borgeren at vente med at afhænde en ejendom, indtil der er
truffet endelig beslutning i forbindelse med et anlægsprojekt
- såsom dødsfald, skilsmisse og økonomiske
udfordringer. Derfor forslås reglerne for statslig
ekspropriation ændret, således at der indføres
klare og passende tidsfrister for, hvornår de
nødvendige undersøgelser for projektet skal
være gennemført.
Derudover skal ejendommens ejer og
øvrige rettighedshavere have krav på at kunne blive
eksproprieret allerede fra det tidspunkt, hvor der er rimelig grund
til at antage, at en ekspropriation senere vil finde sted,
eventuelt via betingelserne for forlodsovertagelse. Dette sikrer,
at ejere af ejendomme, der med en vis sandsynlighed vil ende med at
blive eksproprieret i forbindelse med anlægsprojektet, har
mulighed for langt tidligere at fraflytte deres ejendom og ikke
skal vente på, at anlægsprojektet realiseres
endeligt.
Forslagsstillerne finder det desuden
afgørende, at der ved erstatningens beregning tages
højde for de mange forskelli?gartede ulemper, som en
ekspropriation påfører borgeren. Disse ulemper vil
være forskellige fra sag til sag. Eksempelvis er der borgere,
som lider tab i de situationer, hvor ejendommen er købt til
en højere pris end den aktuelle værdi i handel og
vandel (eller brugsværdien/genanskaffelsesværdien),
eller hvor ejendommen er belånt højere, end den
aktuelle værdi i handel og vandel ville give mulighed for.
Ejendomsejeren tvinges i disse tilfælde til at sælge
på et økonomisk ugunstigt tidspunkt, hvor
værdien af ejendommen en?dog kan være mindre end
restgælden i ejendommen. Den eksproprierede
påføres besvær i forbindelse med flytning og
erhvervelse af en ny ejendom. Den eksproprieredes børn kan
blive nødsaget til at skifte skole eller daginstitution, og
nogle kan opleve at få længere transporttid i
forbindelse med arbejde og fritidsaktiviteter. For nogle kan en
ejendom være forbundet med en affektionsværdi, hvilket
der efter de nugældende bestemmelser ikke ydes erstatning
for. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om
en slægtsgård.
For at kompensere for disse ulemper
foreslås det, at den eksproprierede tilkendes en fast
godtgørelse for dækning af dette og andre mere
indirekte tab, der påføres den pågældende
ved ekspropriationen.
Endelig er forslagsstillerne af den
opfattelse, at det aldrig må være forbundet med en
udgift for ejerne af ejendomme at få efterprøvet
lovligheden af planerne om eller realisering af et
anlægsprojekt, ligesom det skal gælde for selve
afgørelsen om ekspropriationens lovlighed og erstatningens
størrelse.
Som reglerne er i dag, dækker de
tilkendte erstatninger til juridisk og anden sagkyndig bistand
langtfra de reelle udgifter. Erstatningerne ligger typisk i
størrelsesordenen 2.000-15.000 kr., hvilket medfører,
at en ekspropriationserstatning ofte udhules af udgiften til
salærer til advokater, ejendomsmæglere og andre
rådgivere. Forslagsstillerne bemærker i den
forbindelse, at ejendommens ejer er uden skyld i, at ejendommen
ønskes eksproprieret. Derfor skal ejeren holdes
skadesløs og få dækket alle rimelige
omkostninger i forbindelse med ekspropriationssagen.
Forslagsstillerne er bevidste om, at forslaget
kan medføre, at statslige ekspropriationer vil blive
fordyret. Forslaget om, at en borger kan kræve, at der
gennemføres en ekspropriation på et tidspunkt, hvor
der endnu ikke er truffet endelig beslutning om den konkrete
udformning af et anlægsprojekt, vil medføre, at der
gennemføres ekspropriationer, som senere viser sig at have
været unødvendige. Dette vil medføre en
likviditetsmæssig belastning af de statslige finanser, som
det allerede ses ved statens forlodsovertagelser. Da staten
imidlertid overtager ejerskabet af de pågældende
ejendomme, vil disse senere kunne sælges. Dette vil ofte
kunne ske til en højere pris, da priserne på fast
ejendom historisk er steget undtaget kortvarige perioder med
prisfald. Forslaget vil derudover medføre, at en række
ekspropriationer vil blive foretaget på et tidligere
tidspunkt end ellers. Dette vil ligeledes medføre en
likviditetsmæssig belastning, men vil også ofte
medføre, at ekspropriationserstatningen vil være
mindre end ved en senere ekspropriation som følge af
prisstigninger i den mellemliggende periode. Forslaget om
ulempeerstatning og forhøjede erstatninger til sagkyndig
bistand vil isoleret set medføre, at statslige
ekspropriationer fordyres. Det er således vanskeligt at
udtale sig med sikkerhed om forslagets samlede økonomiske
konsekvenser.
Skriftlig fremsættelse
Jan E. Jørgensen (V):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
styrkelse af den private ejendomsret i forbindelse med statslige
anlægsprojekter.
(Beslutningsforslag nr. B 00)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.