Betænkning afgivet af
Transportudvalget den 8. maj 2013
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 10.
oktober 2013 og var til 1. behandling den 12. december 2013.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Transportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 4 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1
spørgsmål til transportministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse ved 2. behandling. Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF)
indstiller forslaget til vedtagelse.
Forslagsstillerne støtter
beslutningsforslaget om styrkelse af den private ejendomsret i
forbindelse med statslige anlægsprojekter.
Beslutningsforslaget tager sigte på at sikre bedre
vilkår for de grundejere, der berøres i forbindelse
med statslige anlægsprojekter.
Så snart planlægningen af et
statsligt anlægsprojekt begynder, påvirkes
markedsværdien af de ejendomme, som eventuelt vil kunne blive
eksproprieret i forbindelse med realiseringen af projektet. Der
findes flere eksempler på, at borgere har levet i uvished i
en årrække i forbindelse med statslige
anlægsprojekter. Ikke mindst i processen omkring den 3.
Limfjordsforbindelse har en række familier befundet sig i en
helt urimelig situation, hvor de ikke kunne få en melding om,
hvorvidt deres boliger skulle eksproprieres eller ej, og hvor de
ikke har haft mulighed for at kræve forlodsovertagelse. Som
Folketingets Transportudvalg fik forklaret den 7. februar 2014 i
forbindelse med et foretræde ved boligejere berørt af
planerne for 3. Limfjordsforbindelse, har disse boligejere
foreløbig været bundet til deres bolig i ikke mindre
end 10 år, hvilket har været en lang og særdeles
opslidende proces.
Samtidig kan vi se eksempler på, at
der i ekspropriationssager i praksis ikke bliver givet
fuldstændig erstatning. Som loven er i dag, tager
erstatningens størrelse f.eks. ikke højde for de
mange forskelligartede ulemper, som en ekspropriation
påfører borgeren, ligesom udgifter til sagkyndig
bistand ikke erstattes i tilstrækkeligt omfang.
Derfor vil forslagsstillerne med
beslutningsforslaget sikre, at der sker en langt hurtigere
afklaring af ekspropriationsspørgsmålet i
forbindelse med statslige anlægsprojekter, således at
grundejere får krav på forlodsovertagelse. Ligeledes
ønsker forslagsstillerne at sikre, at der ved ekspropriation
tildeles fuldstændig erstatning i overensstemmelse med
grundlovens intentioner.
Forslagsstillerne kan desværre
konstatere, at regeringen vil afvise beslutningsforslaget med den
begrundelse, at problemstillingen bedst løses konkret i
forbindelse med de enkelte anlægsprojekter. Det er
naturligvis positivt for de familier, som nu muligvis får en
løsning i deres konkrete situation, men det kommer til at
bero på tilfældigheder og den enkelte grundejers
ressourcer, om der sker forlodsovertagelse eller ej.
Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget at sikre,
at forlodsovertagelse bliver et retskrav for alle, der
berøres konkret af et statsligt anlægsprojekt.
Regeringen erkender, at der er problemer, men vil ikke være
med til at løse problemerne generelt.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Benny Engelbrecht (S) fmd. Karin Gaardsted (S) Rasmus Horn
Langhoff (S) Mette Reissmann (S) Orla Hav (S) Rasmus Prehn (S) Anne
Sina (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Ida Auken (RV) Lone Loklindt (RV)
Karsten Hønge (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Henning
Hyllested (EL) Per Clausen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas Danielsen (V)
Martin Geertsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) nfmd. Troels Lund Poulsen (V) Kristian
Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Louise Schack Elholm (V) Kim
Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) Jørn Dohrmann (DF)
Leif Mikkelsen (LA) Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Tom
Behnke (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
B 10
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 3 | 1. udkast til betænkning | 4 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende B 10
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm., om ministeren vil oplyse, om
ministeren deler sin forgængers afvisning af
beslutningsforslagets indhold, og desuden redegøre for, om
ministeren har til hensigt at gribe ind i konkrete tilfælde
som eksempelvis 3. Limfjordsforbindelse, til transportministeren,
og ministerens svar herpå |
|