Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 423 den. 14. april 2014 blev det angivet, at provenuskønnet ved fuld momsafløftning for erhvervsmæssige køb af restaurationsydelser udgør 2,5 mia. kr. umiddelbart og 1,2 mia. kr. efter adfærd og tilbageløb. I svar på SAU alm. del – spørgsmål 662 den 17. september 2014 fremgår det, at det umiddelbare provenutab stadig udgør ca. 2,5 mia.kr. (2,4 mia. kr.), men at provenutabet efter adfærd og tilbageløb nu udgør knap 3 mia. kr.
På fem måneder er provenutabet efter tilbageløb og adfærd således opjusteret med 1-2 mia. kr. eller ca. 100 pct.
Kan ministeren bekræfte, at denne forskel skyldes:
1) At ministeriet har ændret metoden vedrørende udregning af det såkaldte tilbageløb, der før blev anslået til at udgøre ca. 1 mia. kr.?
2) At ministeriet nu medregner en provenueffekt fra såkaldt indkomsttransformation (erstatning af beskattet lønindkomst med formelt erhvervsmæssigt indkøbte restaurationsydelser) på 0,5 mia. kr.? Kan ministeren bekræfte, at denne effekt i givet fald også bør inkluderes, når ministeren vurderer provenutabet efter adfærd fra en afvikling af topskatten, samt at denne effekt (dvs. indkomsttransformation af restaurationsydelser) vil overstige 0,5 mia. kr., hvis topskatten afvikles?
Vedrørende metodeændringen i forhold til udregningen af såkaldt tilbageløb, bedes ministeren oplyse, om der alene er tale om en ændret metode i dette specielle tilfælde, eller:
1) Om ministeren også fremover vil forudsætte, at lempelser på input anvendt af det private erhvervslivet slår ud i det generelle lønniveau?
2) Om ministeren dermed også fremover vil forudsætte, at der ikke er nogen provenueffekt fra tilbageløb, fra lempelser, der direkte reducerer omkostningerne for det private erhvervsliv?
Endelig bedes ministeren bekræfte, at en generel ændring af metoden for udregning af tilbageløb i givet fald vil lede til en revision af samtlige provenuskøn for afgiftslempelser på input, der anvendes af erhvervslivet.
Dato: 25-09-2014
Status: Endeligt besvaret
Emne:
virksomhedsskat, moms