Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1411422_0001.png
23. oktober 2014
J.nr. 14-4323475
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 888 af 25. september 2014 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411422_0002.png
Spørgsmål
Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 423 den. 14. april 2014 blev det angivet, at provenu-
skønnet ved fuld momsafløftning for erhvervsmæssige køb af restaurationsydelser udgør
2,5 mia. kr. umiddelbart og 1,2 mia. kr. efter adfærd og tilbageløb. I svar på SAU alm. del
– spørgsmål 662 den 17. september 2014 fremgår det, at det umiddelbare provenutab
stadig udgør ca. 2,5 mia.kr. (2,4 mia. kr.), men at provenutabet efter adfærd og tilbageløb
nu udgør knap 3 mia. kr.
På fem måneder er provenutabet efter tilbageløb og adfærd således opjusteret med 1-2
mia. kr. eller ca. 100 pct.
Kan ministeren bekræfte, at denne forskel skyldes:
1) At ministeriet har ændret metoden vedrørende udregning af det såkaldte tilbageløb, der
før blev anslået til at udgøre ca. 1 mia. kr.?
2) At ministeriet nu medregner en provenueffekt fra såkaldt indkomsttransformation
(erstatning af beskattet lønindkomst med formelt erhvervsmæssigt indkøbte restaurati-
onsydelser) på 0,5 mia. kr.?
Kan ministeren bekræfte, at denne effekt i givet fald også bør inkluderes, når ministeren
vurderer provenutabet efter adfærd fra en afvikling af topskatten, samt at denne effekt
(dvs. indkomsttransformation af restaurationsydelser) vil overstige 0,5 mia. kr., hvis tops-
katten afvikles?
Vedrørende metodeændringen i forhold til udregningen af såkaldt tilbageløb, bedes mini-
steren oplyse, om der alene er tale om en ændret metode i dette specielle tilfælde, eller:
1) Om ministeren også fremover vil forudsætte, at lempelser på input anvendt af det pri-
vate erhvervsliv slår ud i det generelle lønniveau?
2) Om ministeren dermed også fremover vil forudsætte, at der ikke er nogen provenuef-
fekt fra tilbageløb, fra lempelser, der direkte reducerer omkostningerne for det private
erhvervsliv?
Endelig bedes ministeren bekræfte, at en generel ændring af metoden for udregning af
tilbageløb i givet fald vil lede til en revision af samtlige provenuskøn for afgiftslempelser
på input, der anvendes af erhvervslivet.
Svar
De overordnede principper, der anvendes ved vurdering af konkrete tiltags virkning på de
offentlige finanser, er nærmere beskrevet i Finansministeriets notat af 22. november 2012
”Regneprincipper
og modelanvendelse i Finansministeriet”
1
, til hvilket der henvises.
Ved besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål 423 af den 14. april 2014 er anvendt summa-
riske forudsætninger om bl.a. tilbageløb, herunder at den besparelse i form af mindre
udgifter til indgående moms, som erhvervene opnår, krone for krone modsvares af øget
1
http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/11/oversigt-over-oekonomiske-regneprincipper
Side 2 af 3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411422_0003.png
indtjening og dermed grundlag for selskabsskat m.v. En sådan forenklet og summarisk
forudsætning kan i nogle situationer være realistisk, men dette vil ikke altid være tilfældet.
Der tages løbende stilling til behovet for at supplere eller ændre vurderingen af konkrete,
mulige ændringer af skatte- og afgiftspolitikken for at sikre så retvisende vurderinger af
provenu mv. som muligt.
For så vidt angår den i spørgsmålet nævnte henvisning til virkningerne af ændret topskat,
henvises til finansministerens talepapir fra samråd den 27. august 2014 om topskat, som
tilsendt Skatteudvalget i svar på SAU spørgsmål 745 af 27. august 2014.
Side 3 af 3