Retsudvalget (REU) Alm. del

Samling: 2013-14

Spørgsmål 865

I artiklen ”Kinesiske tilstande” bragt i Weekendavisen den 28. Februar 2014, forklarede Politiinspektør Mogens Lauridsen fra Københavns Politi, at kinesiske sikkerhedsfolk under statsbesøget fik dansk politi til at undersøge personer på gaden, og at kineserne "var opmærksomme på symboler, de ikke brød sig om" som fx tibetanske flag, men at man fra dansk politis side "syntes kinesernes fokus var forkert. Vi vil gerne have hjælp i forhold til det sikkerhedsmæssige, men ikke til alt muligt andet". Det fremgår endvidere af Københavns Byrets dom den 18. februar 2014 i de seks sager om frihedsberøvelse af Tibetaktivister, at politikommisær Henrik Oryé havde forklaret retten, at de "kinesiske sikkerhedsfolk ville have, at der ikke var tibetanske flag til stede, men politiet sagde, at det måtte man gerne have i Danmark." Alligevel kunne justitsministeren den 26. juni 2013 orientere Retsudvalget om, at Københavns Politi nu havde erkendt, at "flere personer er blevet frataget tibetanske flag i forbindelse med det kinesiske statsbesøg i 2012". Desuden har Mogens Lauridsen sagt til Weekendavisen, at "ytringer [med tibetanske flag] ved Christiansborg skulle flyttes til Højbro Plads". Vil justitsministeren forklare, hvordan Københavns Politis påståede hensyntagen til forsamlings- og ytringsfriheden stemmer overens med de nævnte indgreb mod folk med tibetanske flag?
Dato: 07-04-2014
Status: Endeligt besvaret
Emne: strafferet og kriminalitet

Endeligt svar

Dokumentdato: 11-04-2014
Modtaget: 11-04-2014
Omdelt: 11-04-2014

REU alm. del - svar på spm. 865 om artiklen ”Kinesiske tilstande” bragt i Weekendavisen den 28. Februar 2014, fra justitsministeren

Besv. REU 865 [DOK1132968] (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 07-04-2014
Modtaget: 07-04-2014
Omdelt: 07-04-2014

Spm. om artiklen ”Kinesiske tilstande” bragt i Weekendavisen den 28. Februar 2014, til justitsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version