Vil justitsministeren redegøre for PETs samarbejde med Blackwater i 2008, herunder:
- Hvorfor man valgte Blackwater frem for de normale statslige operatører, og om der var tale om kompetencer, som ikke kunne fås andre steder?
- Hvorfor justitsministeren ikke var blevet orienteret herom, og om det er normal praksis, at PET kan indgå den slags aftaler uden at informere ministeren?
- Om ministeren finder det etisk forsvarligt at samarbejde med Blackwater, som har et blakket ry, og om ministeren finder, at der bør være et sæt etiske retningslinjer for, hvordan man vælger samarbejdspartnere?
Dato: 18-08-2014
Status: Endeligt besvaret
Emne:
PET og terrorbekæmpelse