Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1403561_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
30. september 2014
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen
Sagsnr.: 2014-0030-2442
Dok.:
1275380
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1442 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. august
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Karen Hækkerup
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1442 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil justitsministeren redegøre for PETs samarbejde med
Blackwater i 2008, herunder:
– Hvorfor man valgte Blackwater frem for de normale statslige
operatører, og om der var tale om kompetencer, som ikke kun-
ne fås andre steder?
– Hvorfor justitsministeren ikke var blevet orienteret herom,
og om det er normal praksis, at PET kan indgå den slags aftaler
uden at informere ministeren?
– Om ministeren finder det etisk forsvarligt at samarbejde med
Blackwater, som har et blakket ry, og om ministeren finder, at
der bør være et sæt etiske retningslinjer for, hvordan man væl-
ger samarbejdspartnere?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste, der har oplyst, at en række
medarbejdere i starten af 2008 deltog i et uddannelsesforløb af fem dages
varighed i USA, hvor man havde lejet træningsfaciliteter af firmaet
Blackwater. Uddannelsesforløbet gennemførtes af instruktører fra Politiets
Efterretningstjeneste. Endvidere indgik køreundervisning med instruktører
fra Blackwater.
Politiets Efterretningstjeneste har om baggrunden herfor oplyst, at efterret-
ningstjenesten i stigende omfang fik personbeskyttelsesopgaver i højrisi-
koområder, herunder i Irak og Afghanistan, og at efterretningstjenesten
havde behov for træningsfaciliteter, som understøttede udførelsen af disse
opgaver. Da det ikke var muligt at finde egnede træningsfaciliteter i Dan-
mark, besøgte efterretningstjenesten i starten af 2007 forskellige trænings-
lokaliteter i USA, herunder hos Blackwater, der viste sig at have de facili-
teter, som bedst opfyldte efterretningstjenestens behov.
Justitsministeriet ses ikke at være blevet orienteret om denne aftale. Politi-
ets Efterretningstjeneste har i den forbindelse oplyst, at det må anses som
normal praksis, at aftalen blev indgået uden orientering af ministeriet.
Det hændelsesforløb, som Politiets Efterretningstjeneste har beskrevet, gi-
ver ikke Justitsministeriet anledning til bemærkninger, ligesom ministeriet
ikke finder anledning til at fastsætte særlige retningslinjer for efterret-
ningstjenestens planlægning af uddannelsesforløb for efterretningstjene-
stens medarbejdere, herunder valg af samarbejdspartnere.
2