På baggrund af forbrugerrettighedsdirektivets (2011/83/EU) præambel 19, hvor definitionen på digitalt indhold fremgår som data, der er produceret og leveret i digital form, såsom musik og video, uanset om der er tale om download eller streaming, og hvoraf det fremgår, at i relation til direktivet skal aftaler om digitalt indhold hverken klassificeres som købsaftaler eller tjenesteydelsesaftaler, bedes ministeren oplyse, hvorledes dette stemmer overens med bemærkningerne til forslag til lov om forbrugeraftaler (L39 af 9. oktober 2013), hvoraf det fremgår af punkt 4.7.3.15, at det efter forbrugeraftaleloven beror på en konkret vurdering, om levering af digitalt indhold skal betragtes som en vare eller en tjenesteydelse.
Dato: 26-05-2014
Status: Endeligt besvaret
Emne:
retspleje og domstole