Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1379807_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1086 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”På
baggrund af forbrugerrettighedsdirektivets (2011/83/EU)
præambel 19, hvor definitionen på digitalt indhold fremgår
som data, der er produceret og leveret i digital form, såsom
musik og video, uanset om der er tale om download eller stre-
aming, og hvoraf det fremgår, at i relation til direktivet skal af-
taler om digitalt indhold hverken klassificeres som købsaftaler
eller tjenesteydelsesaftaler, bedes ministeren oplyse, hvorledes
dette stemmer overens med bemærkningerne til forslag til lov
om forbrugeraftaler (L39 af 9. oktober 2013), hvoraf det frem-
går af punkt 4.7.3.15, at det efter forbrugeraftaleloven beror på
en konkret vurdering, om levering af digitalt indhold skal be-
tragtes som en vare eller en tjenesteydelse.”
Svar:
1.
Begrebet ”digitalt indhold” er defineret
i forbrugerrettighedsdirektivets
artikel 2, nr. 11. Endvidere er begrebet som anført i spørgsmålet omtalt i
præambelbetragtning nr. 19.
I forbindelse med implementeringen af forbrugerrettighedsdirektivet blev
det overvejet, hvorvidt der burde indsættes en regel i den nye forbrugeraf-
talelov, som udtrykkeligt definerer
begrebet ”digitalt indhold”.
Både ar-
bejdsgruppen, der stod bag udarbejdelsen af betænkning nr. 1540 om gen-
nemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder, og Justitsministeriet
fandt dog, at der ikke var behov herfor. Der henvises til pkt. 4.1.3.2.10.1 i
de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 39, folketingssamlingen
2013/2014.
2.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorledes en aftale om køb af digitalt
indhold skal klassificeres, bemærkes det, at det efter den hidtil gældende
forbrugeraftalelov har beroet på en konkret vurdering, om levering af digi-
talt indhold skal betragtes som en vare eller en tjenesteydelse, jf. hermed
også pkt. 4.7.3.15 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Indførelse af
en tredje kategori i loven vedrørende aftaler, der hverken klassificeres som
tjenesteydelsesaftaler eller købsaftaler, vil ikke være med til at skabe større
klarhed i forhold til håndteringen af sådanne aftaler.
Justitsministeriet kan i den forbindelse tillige henvise til det der er anført i
pkt. 4.1.4.1 i de almindelige bemærkninger vedrørende aftaler om levering
af vand, gas eller elektricitet, som ikke udbydes til salg i et begrænset vo-
lumen eller i en begrænset mængde, der ligeledes efter direktivet hverken
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skal klassificeres som købsaftaler eller tjenesteydelsesaftaler.
Det vil derfor fortsat bero på en konkret vurdering, hvorvidt en aftale om
køb af digitalt indhold skal anses for en aftale om levering af en vare eller
en tjenesteydelse.
Det bemærkes, at der på de områder, hvor levering af digitalt indhold, som
ikke leveres på et fysisk medium, er særskilt reguleret i direktivet, er ind-
ført specifikke bestemmelser herom i den nye forbrugeraftalelov, bl.a. i §
18, stk. 2, nr. 13, § 19, stk. 2, nr. 3, og § 25, stk. 3.
3