I et baggrundsnotat den 10. oktober 2011 skriver Miljøstyrelsen bl.a., at MST i 2008 fik akustikere ved DTU til at vurdere en målemetode foreslået af Ålborg Universitet. I notatet anføres at Ålborg Universitets metode ikke giver mere nøjagtige resultater end Miljøstyrelsens anbefalede metode, men at den giver systematisk højere resultater. DTU har altså gennemført målinger efter begge metoder og fundet, at de er lige nøjagtige, men at den ene metode gav højere resultater end den anden. Som konklusion på undersøgelsen opsummerer Miljøstyrelsen følgende:
”Miljøstyrelsens bemærkninger
Akustikerne ved Aalborg Universitet har gennem en årrække kritiseret Miljøstyrelsens anbefalede målemetode, og i stedet foreslået at støjen skal måles få mm fra rummets hjørner, tæt ved loft eller gulv. Miljøstyrelsen fik i 2008 akustikere ved Danmarks Tekniske Universitet tl at vurdere forslaget fra Aalborg Universitet, og de konkluderede at metoden ikke giver mere nøjagtige resultater end Miljøstyrelsens anbefalede metode, men at den giver systematisk højere resultater. Miljøstyrelsen anbefaler, at støjmålinger udføres i punkter, der repræsenterer den støj som beboerne udsættes for ved normalt ophold i boligen.”
Kan Ministeren forklare konklusionen af denne vurdering?
Dato: 17-03-2014
Status: Endeligt besvaret
Emne:
jord- og luftforurening