I forlængelse af ministerens svar på FLF am del – spørgsmål 41 bedes ministeren oplyse om hendes opfattelse er, at der bliver gjort nok i Fødevarestyrelsen og Naturstyrelsen for at forebygge udbredelsen af planten bynke-ambrosie, som kan øge antallet af allergikere, når nu eksperter mener, at indsatsen ikke er god nok jf. følgende citat fra JydskeVestkysten den 27. september 2013 ”Der er ingen tvivl om, at bynke-ambrosie vil få en stor betydning for antallet af allergikere i Danmark, hvis den etablere sig i vores natur. Vores skøn er på 100.000 flere allergikere, hvis bynke-ambrosie pollen bliver en del af den danske pollensæson, som vi ser det i for eksempel Ungarn, forklarer biolog Janne Sommer, Astma- og Allergi Danmark. Hun bakkes op af Torben Sigsgaard, professor i allergi på Aarhus Universitet, der dog ikke kan vurdere, om tallet er realistisk. Det er dybt problematisk, at vi får bynke-ambrosiefrø ind i landet, for vi kan se på udlandet, hvor store konsekvenser den kan have. I lande som Ungarn og USA har planten øget antallet af allergikere, og det må vi også forvente i Danmark, foruden at den vil forlænge pollensæsonen med omkring en måned, siger han”. Endvidere bedes ministeren oplyse, om hun vil invitere eksperterne til et dialogmøde om problemstillingen.
Dato: 29-11-2013
Status: Endeligt besvaret
Emne:
natur og miljø