Børne- og Undervisningsudvalget (BUU) Alm. del

Samling: 2013-14

Spørgsmål 210

Ministeren bedes forholde sig til henvendelsen fra Rikke Lind Andersson (BUU alm. del - bilag 193) vedrørende inklusion. Henvendelsen omhandler et forløb, hvor en dreng fra lægeligt hold anbefales at indskrives i en mindre skoleklasse oven på et længere sygdomsforløb. Det kommunale kan ikke tilbyde dette og familien kan ikke opnå den nødvendige støtte i en fri skole, da de frie skoler ikke kan få midler til at yde fuld støtte til drengen – de frie skoler kan få dækket fire timers støtte ugentligt. Det kommunale alternativ er en specialskole for børn med væsentlige motoriske handicap og svære indlæringsvanskeligheder. En definition, som den pågældende dreng ikke hører under. Ministeren bedes i den forbindelse forholde sig til følgende: 1. Hvad mener ministeren, at familien skal gøre? Skal familien tage imod tilbuddet, selvom det er i strid med lægernes anvisning, eller skal familien holde ham hjemme og undervise ham selv? 2. Hvor skal familien henvende sig for at få støtte i denne situation? 3. Hvorfor kan privatskolerne ikke få fuldt tilskud, og på den måde aflaste folkeskolen ved at tage nogle af de elever, som har brug for en ekstra indsats? 4. Hvorfor kan en kommuneskole henvise et barn til et tilbud, som er fuldstændig forskelligt fra dét, som læger og eksperter anbefaler for drengen? 5. Mener ministeren ikke, at der bør være plads til at yde fuld støtte til et barn i en fri skole, når en sådan løsning er det, som eksperter anbefaler, og når det kommunale tilbud ikke kan løfte opgaven? 6. Mener ministeren, at denne families situation er forenelig med regeringens mål med inklusion? Her er en velfungerende drengs eneste kommunale alternativ til en stor klasse en specialskole for børn med væsentlige motoriske handicap.
Dato: 30-06-2014
Status: Endeligt besvaret
Emne: folkeskolen, specialundervisning
Dokumentdato: 02-07-2014
Modtaget: 02-07-2014
Omdelt: 02-07-2014

BUU alm. del - svar på spm. 210 om, hvordan ministeren vil forholde sig til henvendelsen fra Rikke Lind vedr. inklusion m.v., fra undervisningsministeren

BUU alm del - Svar på spm 210_1 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 30-06-2014
Modtaget: 30-06-2014
Omdelt: 30-06-2014

Spm. om, hvordan ministeren vil forholde sig til henvendelsen fra Rikke Lind vedr. inklusion m.v., til undervisningsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version