Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del
Offentligt
1386044_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 210 (Alm. del):
I brev af 30. juni 2014 har udvalget efter ønske fra Anni Matthiesen (V)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 210:
”Ministeren bedes forholde sig til henvendelsen fra Rikke Lind Anders-
son (BUU alm. del – bilag 193) vedrørende inklusion. Henvendelsen
omhandler et forløb, hvor en dreng fra lægeligt hold anbefales at indskri-
ves i en mindre skoleklasse oven på et længere sygdomsforløb. Det
kommunale kan ikke tilbyde dette og familien kan ikke opnå den nød-
vendige støtte i en fri skole, da de frie skoler ikke kan få midler til at yde
fuld støtte til drengen – de frie skoler kan få dækket fire timers støtte
ugentligt. Det kommunale alternativ er en specialskole for børn med
væsentlige motoriske handicap og svære indlæringsvanskeligheder. En
definition, som den pågældende dreng ikke hører under.
Ministeren bedes i den forbindelse forholde sig til følgende:
1. Hvad mener ministeren, at familien skal gøre? Skal familien tage imod
tilbuddet, selvom det er i strid med lægernes vurdering, eller skal familien
holde ham hjemme og undervise ham selv?
2. Hvor skal familien henvende sig for at få støtte i denne situation?
3. Hvorfor kan privatskolerne ikke få fuldt tilskud, og på den måde afla-
ste folkeskolen ved at tage nogle af de elever, som har brug for en ekstra
indsats?
4. Hvorfor kan en kommuneskole henvise et barn til et tilbud, som er
fuldstændig forskelligt fra dét, som læger og eksperter anbefaler for
drengen?
5. Mener ministeren ikke, at der bør være plads til at yde fuld støtte til et
barn i en fri skole, når en sådan løsning er det, som eksperter anbefaler,
og når det kommunale tilbud ikke kan løfte opgaven?
6. Mener ministeren, at denne families situation er forenelig med regerin-
gen mål med inklusion? Her er en velfungerende drengs eneste kommu-
nale alternativ en stor klasse en specialskole for børn med svære motori-
ske handicap.”
02-07-2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386044_0002.png
2
Svar:
Kommunerne har pligt til at give alle elever et relevant og fyldestgørende
undervisningstilbud.
I folkeskolen er det skolelederens ansvar at søge at imødekomme alle
elevers behov i den almindelige undervisning bl.a. gennem undervis-
ningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning.
Der kan endvidere anvendes tolærerordninger og undervisningsassisten-
ter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.
For at hjælpe elever til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindel-
se med skolegangen kan der desuden gives personlig assistance fx i form
af hjælp til elever med fysiske handicap, hvor eleven har brug for en per-
sonlig hjælper i diverse praktiske situationer.
Skolelederen kan inddrage pædagogisk psykologisk rådgivning med hen-
blik på at tilrettelægge et fyldestgørende undervisningstilbud. Forældrene
har også mulighed for at anmode skolelederen om at inddrage pædago-
gisk psykologisk rådgivning.
Folkeskolereformen, der træder i kraft efter sommerferien, giver skolerne
øgede mulighed for at tilrettelægge undervisningen efter de enkelte ele-
vers behov og giver bl.a. kommunerne mulighed for større fleksibilitet i
forbindelse med holddannelse.
Elever, hvis behov ikke kan imødekommes inden for rammerne af den
almindelige undervisning, skal tilbydes specialundervisning i form af
mindst 9 timers ugentlig støtte i den almindelige klasse eller henvisning
til en specialklasse eller specialskole.
Det følger af bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning, at
den specialpædagogiske støtte fortrinsvis skal ydes som støtte i den al-
mindelige klasse.
Henvisning til specialundervisning skal i alle tilfælde ske efter pædagogisk
psykologisk rådgivning. Det er således pædagogisk psykologisk rådgiv-
ning i den enkelte kommune, der har kompetence til at vurdere elevens
undervisningsmæssige behov, og herunder støttebehov, i samarbejde
med skolen og forældrene. En eventuel diagnose eller lægeerklæring kan
indgå i grundlaget for den pædagogiske psykologiske vurdering.
Hvis forældrene ikke sammen med kommunen kan finde en løsning, og
forældrene ikke er enige i kommunens afgørelse om specialundervisning,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
har forældrene mulighed for at klage til Klagenævnet for Specialunder-
visning.
Det følger af reglerne i folkeskoleloven, at klagenævnet kun kan ændre
kommunalbestyrelsens afgørelse om et undervisningstilbud i den almin-
delige folkeskole til et undervisningstilbud i specialklasse eller specialsko-
le, hvis vægtige faglige grunde taler derfor. Af forarbejderne til lovæn-
dringen fra 2012 fremgår, at formålet med lovændringen er, at flere børn
inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støttefor-
anstaltninger og faglige udfordringer.
Med hensyn til frie grundskoler følger det af friskoleloven, at en fri
grundskole inden for lovgivningens rammer selv bestemmer, hvilke ele-
ver den vil optage.
En fri grundskole er ifølge friskoleloven forpligtet til at give specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis undervis-
ning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9
undervisningstimer ugentligt.
En fri grundskole kan efter friskoleloven søge tilskud til specialundervis-
ning og specialpædagogisk bistand fra en særlig pulje, der afsnøres fra de
frie grundskolers generelle statslige driftstilskud.
Det følger endvidere af friskoleloven, at kommunen kan yde tilskud til
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Alle forældre har mulighed for at undervise deres børn hjemme. Hjem-
meundervisning er en ret for forældrene og ændrer ikke ved kommunens
pligt til at give alle elever et fyldestgørende undervisningstilbud, hvis
forældrene ønsker barnet optaget i folkeskolen.
Med venlig hilsen
Christine Antorini